Subversion Repositories Sites.tela-botanica.org

<erreur_MySQL>

{{{Et problem med skabeloner}}}

Når SPIP støder på en fejl i kommunikationen med MySQL databasen, viser det på

skærmen både den forespørgsel, som slog fejl, og den fejlmeddelelse, som blev

returneret af databasen (i rødt).

Problemet kan stamme

- enten fra en fejl i definitionen af din skabelon, især hvis du er i gang med at ændre websiden,

- eller fra en fejl i databasen.

For eksempel viser en meddelelse af typen <font  color='red'><b><code>>Unknown column 'artikels.chapi' in 'where clause'</code></b></font> at der er anvendt et

valgkriterie (<code>chapi</code>), som ikke er tilladt.

P&aring; den anden side viser en meddelelse som <font color='red'><b><code>> Can't open file: 'spip_artikels.MYD'</code></b></font>, at der er et alvorligt problem med selve

MySQL-databasen.  Du bør da anmode dit webhotel om at kontrollere

installationen og/eller reparere databasen. Hvis du har en nyere version af MySQL

(3.23.14 eller senere), kan du ogs&aring; fors&oslash;ge <a href="admin_repair.php3"

target="_blank">en automatisk reparation af databasen</a>.

</erreur_mysql>

<ftp_auth>

{{{Adgangskontrol via FTP}}}

Nogle af SPIP's funktioner har direkte indvirkning på strukturen og selve indholdet af

databasen (specielt opdateringer, sikkerhedskopiering og genopretning af databasen...).

For disse følsomme funktioner er der etableret en  FTP-adgangskontrol, som begrænser

anvendelsen til de få brugere, der har adgang til websiden gennem FTP (hvis en webside

tillader flere administratorer, er FTP-adgang almindeligvis begrænset til hovedwebmasteren).

For at benytte disse funktioner skal du på en gang:

<UL><LI>g&aring; ind via internettet med din almindelige browser; n&aring;r du v&aelig;lger operationen, oplyser

SPIP et navn p&aring; formen &laquo;admin_{xxxxx}&raquo;, som du skal notere ned;</LI>

<LI>g&aring; ind p&aring; websidens server via FTP; i kataloget <TT>/ecrire/data</TT>,

skal du oprette en fil (eller en tom mappe) og d&oslash;be den &laquo;admin_{xxxxx}&raquo;;</LI>

<LI>N&aring;r du har oprettet denne fil eller mappe, skal du g&aring; tilbage til din webbrowser og opdatere

(genindl&aelig;se) siden,  hvilket afslutter FTP-adgangskontrollen og igangs&aelig;tter operationen. </LI>

</UL>

</ftp_auth>

<artauteurs>

{{{Forfattere}}}

Når en administrator eller redaktør opretter en artikel, registreres vedkommende

automatisk som artiklens forfatter. I nogle tilfælde skal forfatteren ændres

(f.eks. når en historie fra en tredje part lægges ind på websiden,  når en historie ikke

skal signeres, eller når den vedligeholdes af flere redaktører...)

- {{Tilføj forfatter}}

En valgliste viser alle websidens redaktører, og her kan en ny forfatter vælges og tilføjes.

{Hvis der er mere end 50 redaktører, der bidrager til websiden, bliver det besværligt

at vise dem i en valgliste (indlæsningen bliver langsom); i så fald erstattes valglisten

af et søgefelt. Du skal indtaste navnet på den forfatter, du ønsker at tilføje, og klikke på

«søg». Hvis søgningen finder mere end en forfatter, lader systemet dig vælge den,

du ønsker.}

- {{Fjern forfatter}}

Ved siden af hver forfatter til en artikel er der et link, «Fjern forfatter»,

hvormed du enkelt kan fjerne forfatteren.

{Forfatteren fjernes kun som forfatter til denne specifikke artikel men optræder fortsat

i listen over redaktører på websiden.}

- {{Erstat en forfatter med en anden}}

Dette kan gøres i to trin: bare tilføj den nye forfatter og fjern den forrige (se ovenfor).

- Det skal understreges, at administratorer har mere magt over forfatterlisten end redaktører.

Specielt kan redaktører ikke slette sig selv som forfattere til en artikel. Hvis en redaktør

ønsker at offentliggøre en anonym artikel (uden forfatter), må vedkommende anmode en

administrator om at udføre handlingen.

</artauteurs>

<artchap>

{{{Hovedet}}}

I avisjargon er {hovedet} den korte tekst der

«introducerer» artiklen. Den er valgfri.

Administratorer kan p&aring; siden &laquo;<A  HREF="aide_index.php3?aide=confart"

TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration </A>&raquo; helt frav&aelig;lge bruge af denne funktion.

</artchap>

<artvirt>

{{{Viderestilling af en artikel}}}

Denne valgmulighed gør det muligt at oprette en «virtuel artikel», dvs.

en artikel hvis overskrift, offentliggørelsesdato og forfattere er registreret på

websiden i SPIP, men som i virkeligheden er lagret på en anden adresse (URL).

Denne funktion gør det muligt at henvise til artikler i SPIP, der ikke er dannet i

SPIP  (f.eks. hvis du ønsker at gøre sider tilgængelige i SPIP, som er oprettet

forud for installationen af SPIP).

For at angive, at en artikel er en «virtuel artikel», er det blot nødvendigt at

indtaste dens URL i det tilhørende felt.

For at ophæve viderestillingen skal du blot «blankstille» viderestillingsfeltet

(slet målartiklens URL).

</artvirt>

<artdate>

{{{Dato for offentliggørelse online}}}

I almindelighed svarer artiklens {dato} til datoen for dens {offentliggørelse online}

(eller offentliggørelse på websiden).

- Denne dato sættes automatisk til det tidspunkt, hvor artiklen blev {godkendt} af en

administrator (og derfor til det tidspunkt hvor den blev synlig på den offentlige webside).

- Men efter at artiklen er godkendt, kan administratoren stadig ændre denne dato.

</artdate>

<artdate_redac>

{{{Dato for tidligere offentliggørelse}}}

Denne funktion er tilføjet til de særlige tilfælde, hvor SPIP anvendes til at offentliggøre

arkiver {og} hvor disse arkiver skal have en offentliggørelsesdato, der er forskellig fra deres online dato.

Det drejer sig om muligheden for at angive, at et dokument allerede har været genstand for en

tidligere publicering: en avisartikel, en bog ...

- Som standard vises denne dato ikke. Indstillingen «Skjul dato for tidligere publicering»

er gældende på det tidspunkt, hvor artiklen oprettes.

- Hvis du ønsker at angive en tidligere publiceringsdato, skal du vælge indstillingen «Vis dato for tidligere publicering»

og den tilhørende valgliste til at specificere den med.

Til forskel fra artiklens «offentliggørelsesdato» fastsættes denne dato

ikke automatisk, når artiklen godkendes. Derfor kan den ændres når som helst.

{Websidens administratorer kan fravælge brugen af tidligere offentliggørelsesdato i afsnittet

&laquo;<A    HREF="aide_index.php3?aide=confart"    TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}

</artdate_redac>

<artdesc>

{{{Kort beskrivelse}}}

{Kort beskrivelse} benyttes til navigation på websiden. Den kan f.eks. i kort form vise en artikels emne i

indholdsfortegnelsen.

Denne beskrivelse er valgfri, og den kan være af vilkårlig længde. Men den

var oprindelig tiltænkt korte tekster (en eller to sætninger), der vises i artikeloversigter

(indholdsfortegnelse, oversigt over en bestemt forfatters artikler, sortering af artikler efter nøgleord,

søgeresultater, osv.)

{Websidens administratorer kan helt fravælge visning af beskrivelsen i afsnittet

&laquo;<A  HREF="aide_index.php3?aide=confart"   TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}

</artdesc>

<ins_img>

{{{Indsættelse af billeder i tekst}}}

SPIP giver mulighed for at illustrere artikler og nyheder med billeder.

Dette foregår i flere trin: du skal sende billedfilen til websiden og derefter indsætte billedet i teksten.

------

Forberedelse: {{Billedformater}}

Når du danner dine billeder (med dit sædvanlige program), skal du gemme dem i et af følgende formater:

-  GIF;  (filtypenavn {{.gif}})  -  JPEG; (filtypenavn {{.jpg}})  - PNG  (filtypenavn

{{.png}}).

Du må forsikre dig om, at filnavnene ender med et filtypenavn, der angiver deres type: {{.gif}}, {{.jpg}}  eller {{.png}}.

Hvis du indlæser en fil, som mangler filtypenavn, vil systemet ikke være i stand til at

anvende billedet.

------

Trin 1: {{Indlæsning af billederne på serveren}}

<img  src="AIDE/ins_img1.gif"  alt="   "  width="216"  height="298"   border="0"

align="right">Før du kan indsætte dine billeder i teksten, skal du indlæse dem på

serveren. Dette gøres i SPIP ved hjælp af den grafiske brugergrænseflade.

Når du «redigerer (retter)» en artikel eller nyhed, viser venstre kolonne en

formular med overskriften: «Tilføj billede». Den indeholder et {tekstfelt}

efterfulgt af en knap med påskriften (afhængigt af din browserversion)

«Gennemse», «Vælg», «Fil» ...

Når du klikker på denne knap, viser der sig en dialogboks, som tillader dig at

gennemse din harddisk og vælge den grafiske fil, du ønsker.

Når du har gjort dette, skal du klikke på knappen: «Hent».

Hvis handlingen lykkes, vil billedet komme til syne i venstre kolonne sammen med en

række indstillinger...

-------

Trin 2: {{Information om dit billede}}

<img  src="AIDE/ins_img2.gif"  alt="   "  width="214"  height="435"   border="0"

align="right">Når dit billede er sendt til serveren, fremkommer der en boks i venstre side af skærmen

med informationer om billedet. (En del af informationen er skjult og man skal klikke på den lille

trekant for at «udfolde» informationsboksen).

- {Vis som miniaturebillede}. Billedet vises. Hvis billedet er for stort (mere end 200 pixels bredt),

vises i stedet en miniatureudgave af billedet.

- {SPIP koder}. Se nedenfor: SPIP vil minde dig om de tre «koder»,

som du kan bruge til at indsætte billedet i teksten. Bemærk, at hvert billede er

«nummereret» således: «IMG1», «IMG2»...

Disse «koder» bruges i tredje trin.

- {Billedstørrelse.}  Lige over billedet vises billedets bredde og højde (i pixels).

- {Billedoverskrift og beskrivelse}.  Hvis du vil, kan du indtaste en overskrift og

en beskrivelse af hvert billede, så som en forklaring, fotografens ophavsretsnotits, osv.

- {Slet dette billede}. Som du kan gætte, gør knappen «Slet dette billede» det

muligt at slette filen, hvis du har lavet en fejl eller beslutter ikke at anvende billedet

i teksten alligevel. Det er tilrådeligt at slette ubrugte billeder for at undgå, at de

fylder op på serveren.

Du kan gentage denne procedure med så mange billeder, du ønsker (en artikel eller en nyhed

kan indeholde så mange billeder som der er brug for).

-------

Trin 3: {{Indsættelse af et billede i teksten}}

På dette trin er de grafiske filer lagret på serveren, men du mangler at angive, hvor

de skal indsættes i teksten. Der er ikke brug for HTML-kode for at opnå dette. SPIP anvender

en «kode», der gør det nemt at indsætte billedet.

- {Billeder uden ledetekst}

Kast for hvert billede et blik på de tre koder: - <IMG1|left>

<img1|center> - <IMG1|right>

Kopier en af koderne (tallet svarer til billedets nummer og skifter for hver fil)

og indsæt den inden for rammen af feltet «Tekst» på det sted, hvor du ønsker

at billedet skal vises. «left» placerer billedet til venstre, «right»

til højre, og «center» centrerer billedet i tekstfeltet.

Når siden vises, vil SPIP erstatte koderne med de tilsvarende HMTL-koder, idet billedets

dimensioner beregnes automatisk.

- {Billeder med overskrift og beskrivelse}

Hvis du har indtastet en overskrift og/eller en beskrivelse, bliver koderne <img...> erstattet

af: - <doc1|left> - <doc1|center> - <doc1|right>

Disse koder benyttes på samme måde som ovenfor. Men når du indsætter en sådan «kode»,

indsætter SPIP ikke bare billedet men også overskriften og beskrivelsen. Billedet vil således blive

vist med en eventuelle forklaringer, ophavsretsnotitser, kunstnernavne osv.

</ins_img>

<ins_doc>

{{{Vedhæftning af multimediedokumenter}}}

SPIP's brugergrænseflade gør det muligt at anvende multimediefiler på websiden (lyd,

video, tekst,...).

Redaktører kan vedhæfte dokumenter til artikler. Disse dokumenter kan enten placeres for enden af teksten

(i stil med «vedhæftede filer»), eller inden i teksten som et miniaturebillede.

Webadministratorer kan også indlæse dokumenter direkte i afsnittene.

Bemærk en vigtig forskel mellem disse to fremgangsmåder. I artikler er dokumenterne

«vedhæng» som ikke kan anvendes til noget uden de artikler, de er knyttet til

(når du navigerer rundt, kan du se disse vedhæng med udgangspunkt i artiklerne).

Når de installeres direkte i afsnittene, bliver disse dokumenter til elementer på websiden på niveau med

artikler og nyheder og ikke blot et informativt supplement.

--------

Trin 1: {{Indlæsning af dokumenter på serveren}}

<img  src="AIDE/ins_doc1.gif"  alt="   "  width="215"  height="398"   border="0"

align="right">Indlæsning af filer på serveren udføres gennem dialogen «Vedhæft dokument»,

når det drejer sig om artikler og «Offentliggør dokument i dette afsnit», når

det drejer sig om afsnit.

Bemærk at denne dialog for artiklernes vedkommende optræder to forskellige steder:

i bunden af hver artikels side og til venstre (under billederne), når du redigerer/retter

en artikel. Disse to dialoger har helt samme funktion og du kan bruge dem vilkårligt efter behov.

Hvad angår afsnittene, indlæses dokumenterne på den pågældende afsnitsside.

Før du indlæser filerne, skal de eksistere på din computer. Indlæsningsdialogen minder dig om

listen over de filformater, som systemet understøtter. ({Du bør forsikre dig om, at du navngiver dine

filer med det korrekte filtypenavn, f.eks.}«xxxxxx.mp3»{ for MP3 filer.})

Dialogen er den samme som for billeder: Knappen «Fil» eller «Gennemse»

(afhængigt af browseren) åbner et vindue, hvor du kan vælge filen på din harddisk.

Når du har valgt filen, så klik på «Hent» for at sende den til serveren.

{Advarsel: Denne operation kan tage lang tid afhængigt af filens størrelse. Bemærk også,'

at filen kan blive afvist afhængigt af indstillingerne på dit webhotel; i så fald kan du komme udenom denne

begr&aelig;nsning ved at <A HREF="aide_index.php3?aide=ins_upload" TARGET="_top">indl&aelig;se dine filer via

FTP</A>.}

---------

Trin  2: {{Information og ikon}}

<img  src="AIDE/ins_doc2.gif"  alt="   "  width="214"  height="538"   border="0"

align="right">Når filen er overført til serveren, kommer der en informationsboks

til syne. I den kan der foretages flere operationer.

- {Se ikon}

Det er vigtigt at bemærke, at til forskel fra billeder, som kan indsættes i teksten, bliver

dokumenter ikke synlige med det samme. Der vises et ikon, som en besøgende kan klikke

på, hvis vedkommende ønsker adgang til de pågældende dokument.

Øverst i informationsboksen kan du vælge piktogram. Du kan acceptere {standardpiktogrammet}

eller installere et {specielt ikon}.

Standardpiktogrammet indlæses automatisk af systemet afhængigt af dokumentformatet.

Fordelen ved at acceptere dette piktogram er, at symbolet for dokumenter af samme type vil

være konsistent på hele websiden.

Hvis du foretrækker det, kan du i stedet indlæse et ikon (helst lille og i et af formaterne GIF,

JPG eller PNG), som vil blive vist i stedet for standardpiktogrammet. Når logoet er indlæst,

giver linket «Slet tilpasset piktogram» dig mulighed for at vende tilbage til

standardpiktogrammet.

- På artikelredigeringssiden svarer «koderne», som du kan bruge til at indsætte et

dokument i teksten,  til koderne på billedredigeringssiden.

- Nederst kan du indtaste overskrift og beskrivelse til dokumentet. Der er ingen grund til her

at indtaste format eller størrelse på multimediefilen. Disse oplysninger leveres automatisk under

offentliggørelsen.

- Endelig vil knappen «Slet dette dokument» slette unødvendige filer.

{Bemærk, at det er nødvendigt at slette uønskede dokumenter, da de ellers vil være synlige på

den offentlige webside.}

- {{Med hensyn til dokumenter indlæst i afsnittene}} kan du også rette dokumenternes

offentliggørelsesdato (efter samme princip som ved ændring af artikler og nyheder).

Når disse indstillinger er på plads, er afsnitsdokumenterne straks til rådighed på den

offentlige webside. (Der er ingen grund til at godkende dem på samme måde som artikler

og nyheder).

---------

Trin 3: {{Indsat dokumenter i artikeltekster}}

Når det drejer sig om dokumenter, der er knyttet til artikler, kan du ganske enkelt indlæse

dem og indtaste informationen (trin 1 og 2 ovenfor). Når du offentliggør artiklen, vil disse

dokumenter være synlige neden for teksten i en liste over {vedhæftede dokumenter}.

Du kan imidlertid også vælge at indsætte et piktogram i teksten.

Du vil derved få billeder, som du kan klikke på, inde i artiklen.

Proceduren er her nøjagtig den samme som for billeder, blot med den forskel at ikonerne vil være

elementer, som du kan klikke på. Indsæt en kode som <imgxx|yy> eller <docxx|yy>

alt efter om du vil indføje ikonet alene eller med overskrift og beskrivelse.

{Bemærk} at de dokumenter, du indsætter i teksten ikke længere vil være synlige

{under artiklen}. Der er altså to steder, hvor dokumenter kan optræde i tilknytning til artikler:

inde i teksten (et ikon du kan klikke på) eller for enden af artiklen under rubrikken

«vedhæftede dokumenter».

----------

Særtilfælde: {{Video og lyddokumenter}}

Nogle multimediefiler er beregnet til at blive vist direkte på en webside (for

eksempel et videoklip indsat direkte i artiklen).

For at kunne indsætte et sådant dokument inde i teksten som en multimedieanimation og ikke som et

ikon skal du indtaste dets dimensioner, bredde og højde, som tal større end nul

(for lydfiler skal du vælge den bredde du ønsker at afsætte til afspilningsmarkøren

og en lav højde så som 25 pixels).

{Bemærk} at felterne til indtastning af dimensioner kun vil komme til syne for dokumenter af

visse formater, som SPIP tillader at indsætte i artikler (nemlig: avi, quicktime, real, flash).

Når du har indtastet disse dimensioner, fremkommer en ekstra SPIP-kode af formen

<embxx|yy> (husk det på «{{emb}}ed»).

Hvis du er fortrolig med integration af denne type, vil det behage dig at vide, at du

kan tilføje yderligere parametre som:

<cadre> <emb54|center|autostart=true|quality=hight> </cadre>

</ins_doc>

<ins_upload>

{{{Indlæs filer via ftp}}}

Nogle servere tillader ikke indlæsning af filer via internettet. Desuden kan

det være besværligt at overføre store filer ad den vej. SPIP giver mulighed

for at omgå disse begrænsninger ved at overføre billed- og dokumentfiler via FTP.

Denne funktion er selvfølgelig begrænset til de brugere, der har adgangskode til

FTP-serveren.

- {{Mappen /ecrire/upload}}

Ved hjælp af din FTP-klient skal du blot indlæse filerne (billeder, multimediedokumenter) i mappen /ecrire/upload på din SPIP-webside.

- {{Filoversigt}}

Når du har gjort det, afløses billedet af filer under overførsel automatisk af en

oversigt over de filer, der findes i mappen. Du skal blot vælge den fil, du behøver,

og bekræfte dit valg.

Hvis alt forløber vel, så husk at slette filen fra mappen /ecrire/upload for at undgå

at gøre filoversigten unødigt stor (systemet har dannet en kopi af filen et andet sted

på serveren, og din originale fil behøves derfor ikke mere).

- {{Alle filer på en gang}}

Hvis du installerer flere filer på en gang i mappen /ecrire/upload, får du en ekstra

funktion til rådighed på webbrugergrænsefladen:  du kan indlæse alle disse filer på en

gang. Dette kan være meget praktisk ved oprettelse af billedgallerier, albummer osv.

</ins_upload>

<artmodif>

{{{Artikel under redigering}}}

Når en redaktør åbner en artikel for at redigere den, får andre besøgende på siden

besked om at ikke også at rette i artiklen.

Hvis to redaktører samtidig går ind på den samme artikel, kan den enes ændringer

faktisk overskrive den andens.

Hvis du ser beskeden «Advarsel, en redaktør er inde på denne artikel»,

tilrådes det på det bestemteste ikke at ændre i artiklen på det tidspunkt. Kom tilbage

til artiklen senere, når den anden redaktør har færdiggjort sine ændringer og gemt

dem.

Når du omvendt selv åbner en artikel, får de andre besøgende på siden besked om

om det. Så længe du arbejder på artiklen, og {{en time}} fra du er begyndt, bliver

de andre redaktører bedt om ikke at arbejde på teksten. Når du mener, at du er

færdig med artiklen og andre kan begynde at arbejde på den, kan du «frigive»

artiklen.  Advarslen til de andre vil forsvinde og om nødvendigt tillade dem at gennemføre deres

ændringer.

</artmodif>

<artmots>

{{{Nøgleord}}}

For at tilføje endnu et navigeringsniveau til websiden er det muligt at tildele

<A HREF="aide_index.php3?aide=mots" TARGET="_top">N&oslash;gleord</A> til artikler, nyheder og

websider, som der henvises til. På den måde kan en besøgende ikke blot navigere fra

afsnit til afsnit men også fra en artikel omhandlende et emne (angivet ved et nøgleord)

til en anden artikel, som har samme nøgleord tilknyttet.

For hver artikel, nyhed eller webside, der henvises til, kan der specificeres så

mange nøgleord, som der er behov for.

En oversigtsliste viser alle nøgleord på websiden. Den er meget nem at anvende.

{Bemærk: hvis antallet af nøgleord overstiger 50, erstattes oversigtslisten af et

søgebillede: blot indtast det ønskede nøgleord og klik på «Søg».}

{{P.S.}} Kun administratorer kan oprette nøgleord på den side, hvor nøgleord kan

vedligeholdes (knappen «Nøgleord» nederst på værktøjslinien).

{Administratorer kan forhindre brug af nøgleord på hele webstedet i afsnittet

&laquo;<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}

</artmots>

<artprop>

{{{Indsende en artikel}}}

Mens en artikel er under udarbejdelse/redigering (se afsnittet &laquo;<A HREF="aide_index.php3?aide=artstatut" target="_top">Artikel status</A>&raquo;),

vises en knap «anmod om at få offentliggjort denne artikel».

{Kun artiklens forfatter har lov til at udføre denne handling.}

Det betyder, at artiklen «sendes til godkendelse», dvs. sendes til alle de øvrige redaktører

med opfordring til at kommentere den mens den venter på at blive godkende (offentliggjort) af

administratorerne.

Advarsel: Når artiklen er sendt til vurdering, kan forfatteren ikke ombestemme sig

og føre teksten tilbage i tilstanden «under redigering».  Handlingen

«anmod om at få offentliggjort denne artikel» må derfor først udføres,

når forfatteren har forvisset sig om, at artiklen er helt klar. Kun en administrator

kan føre artiklen tilbage til tilstanden «under redigering».

</artprop>

<artrub>

{{{Valg af afsnit}}}

Menuen viser hele <A HREF="aide_index.php3?aide=rubhier"

target="_top">afsnitshierarkiet</A> (i den r&aelig;kkef&oslash;lge hvori afsnittene blev oprettet

af webstedets administratorer): Vælg det afsnit, hvori du ønsker at placere artiklen.

Mange nye brugere synes at overse denne ellers simple funktion og placerer deres

artikler «hvor som helst»  i webstedets struktur. Derfor opfordres

administratorer til altid at undersøge om en artikel er placeret på det rette sted

før de godkender den

</artrub>

<artstatut>

{{{Artikelstatus}}}

En artikels {status} vedrører dens redaktionelle tilstand på webstedet. Artiklen

kan befinde sig i følgende tilstande:

- under redigering;

- indsendt til godkendelse;

- offentliggjort online;

- i papirkurven;

- afvist.

Disse tilstande kan kun ændres af administratorer og muliggør administration af webstedet.

{{P.S.}} artiklers status vises med farvede prikker.

<IMG SRC="img_pack/puce-blanche.gif"> {{under redigering}}

Når en artikel oprettes, anses den selvfølgelig for at være under redigering. Dens

forfatter er i gang med at skrive og ændre den.

{Under redigering er artiklen kun synlig for dens forfattere og administratorerne.

Andre redaktører har ikke adgang til den.}

<IMG SRC="img_pack/puce-orange.gif"> {{Indsendt til godkendelse}}

Når forfatteren anser artiklen for at være klar, «foreslår» vedkommende

den til andre deltagere, så den eventuelt kan diskuteres kollektivt, før den bliver

sendt til godkendelse (online offentliggørelse) eller afvisning.

{Når en artikel bliver «indsendt til godkendelse», kommer den til syne

i listen over foreslåede artikler i alle de øvrige brugeres private arbejdsområde,

og disse inviteres til at deltage i diskussionen gennem det interne diskussionsforum

neden under artiklen.

Artiklen er så synlig for alle redaktører. Men den kan kun ændres af forfatteren eller

en administrator.}

<IMG SRC="img_pack/puce-verte.gif"> {{Offentliggjort online}}

Når den eventuelt er diskuteret af redaktørerne (i indsendelsesfasen), kan en artikel

blive  «godkendt», dvs. i sidste ende offentliggjort af en

administrator. Derefter er den til rådighed for alle besøgende på det offentlige websted.

{Når en artikel er offentliggjort online, er det kun administratorer, der kan ændre den.

Forfatteren kan ikke mere ændre den, hvis ikke vedkommende har administratorstatus, og må

derfor anmode en administrator om at foretage rettelser.}

<IMG SRC="img_pack/puce-rouge.gif"> {{Afvist}}

En «indsendt» artikel, som ikke passer til webstedets redaktionelle linie, kan

blive «afvist», hvis administratorerne nægter at offentliggøre den online.

{En «afvist» artikel er kun synlig for forfatteren og webstedets administratorer.}

{Men en «afvist»  artikel kan ikke mere ændres af forfatteren, hvilket

hindrer vedkommende i af genindsende den til offentliggørelse. Såfremt artiklen kræver rettelser,

anbefales det derfor at føre artiklen tilbage til status «under redigering»

i stedet for bare at «afvise» den, så forfatteren kan ændre den og genindsende

den senere.}

<IMG SRC="img_pack/puce-poubelle.gif"> {{I papirkurven}}

En artikel kan kun overføres til «papirkurven» af en administrator.

{En artikel overført til «papirkurven» er ikke mere synlig i det private område,

selv ikke for administratorer. Så pas på, denne mulighed er «vidtgående»: Artiklen

forsvinder fuldstændig.

Faktisk findes artiklen stadig gemt i databasen men er uhyre vanskelige at få adgang til med

de værktøjer, som SPIP stiller til rådighed.}

Derfor er denne valgmulighed forbeholdt artikler, der er oprettet ved en fejltagelse og derfor

blot skal fjernes fuldstændig. Ofte anbefales det i stedet at anvende status «afvist»,

da denne er mindre dramatisk.

- Endelig er det værd at bemærke, at administratorer når som helst kan ændre en artikels {status}.

Følgelig kan en offentliggjort artikel godt få status «under redigering» igen.

Men når en artikel er offentliggjort, bør disse statusændringer ikke overdrives.

Du risikerer at få et websted, der er «fuldt af huller», med sider der dukker op og

forsvinder igen, hvilket er meget frustrerende for besøgende.

</artstatut>

<arttexte>

{{{Artiklens tekst}}}

Dette er ganske enkelt {teksten} i din artikel, som navnet siger.

- Der er dog et enkelt punkt der kan give problemer, nemlig tekstens længde. Hvis teksten er for

lang (efter vores erfaring når den overstiger 32 K), sker det undertiden, at den bliver afkortet

eller endda afvist under overførsel til SPIP. Problemet skyldes ikke SPIP men den anvendte webbrowser.

Hvis du oplever, at en tekst er for lang til en browser, så forsøg med en anden.

- Teksten i artikler egner sig fint til brug af SPIP's <A HREF="aide_index.php3?aide=raccourcis"

TARGET='_top'>typografiske koder</A>

</arttexte>

<arttitre>

{{{Overskrift, hovedoverskrift, underrubrik}}}

- {Overskriften} er obligatorisk.

- {Hovedoverskriften} og {underrubrikken} er helt valgfri. Hvis du ikke behøver dem, så undlad at

udfylde dem, og webstedets layout vil så tilpasse sig til deres tilstedeværelse eller fravær.

{Administratorer kan - hvis de ønsker det - fravælge brug af hovedoverskrift og/eller underrubrik

i det hele taget i afsnittet &laquo;<A HREF="aide_index.php3?aide=confart"

TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}

</arttitre>

<confart>

{{{Artiklens bestanddele}}}

Artikler består af et antal elementer: overskrift, hovedoverskrift, underrubrik, beskrivelse,

hoved og efterskrift... Men nogle websteder har ikke brug for alle disse elementer,

enten fordi redaktørerne ikke benytter dem eller fordi det offentlige websteds

grafiske brugergrænseflade ikke indeholder dem.

For at forenkle webstedets administration og/eller blot for at hindre redaktørerne i at bruge

visse elementer, som webmasteren ikke ønsker anvendt, gør siden «nøjagtig konfiguration» det

muligt helt at fravælge disse elementer.

{{P.S.}} Det er vigtigt at forst&aring;, at til forskel fra valget mellem  <A HREF="aide_index.php3?aide=intersimple"

target="_top">{forenklet brugergr&aelig;nseflade / fuld brugergr&aelig;nseflade}</A>, som kun p&aring;virker den enkelte

brugers brugergrænseflade, så påvirker indstillingerne under «nøjagtig konfiguration»

alle brugere. Så hvis du fravælger brugen af hovedoverskrift, vil ingen redaktør og ingen

administrator benytte hovedoverskrifter i deres artikler.

Brugergrænsefladen vil tilpasse sig til tilstedeværelsen eller fraværet af disse elementer. Hvis

du fravælger brugen af nøgleord, vil den tilsvarende knap i øverste værktøjslinie ganske enkelt forsvinde.

</confart>

<confbreves>

{{{Tilvalg/fravalg af nyhedssystemet}}}

Nogle websteder anvender ikke {nyheder}, dvs. korte artikler uden forfatterangivelse. Årsagen kan være,

at webmasteren ikke har medtaget dem i layoutet af det offentlige websted.

I så fald kan du ganske enkelt fravælge dem. Så kan redaktørerne heller ikke oprette dem. Brugergrænsefladen

vil blive så meget mindre belastet.

</confbreves>

<confmails>

{{{Automatiske e-mails}}}

Redaktørerne og administratorerne tilbringer ikke nødvendigvis hele livet i administrationsområdet. For at lette det

kolletkive arbejde og opfølgning på webstedets liv kan systemet via e-mail advare om visse hændelser...

<FONT COLOR="red">Advarsel: Nogle webhoteller tillader ikke automatiske e-mails.

Hvis du oplever dette, kan f&oslash;lgende indstillinger ikke tilv&aelig;lges.</FONT>

- {{Opfølgning på meddelelser i det offentlige forum}}

For at gøre forfattere i stand til at følge den diskussion, som deres artikler afføder,

tilbyder denne indstilling at forfattere kan få tilsendt kopi af alle meddelelser

der indsendes som opfølgning artikler.

Hvis denne indstilling er tilvalgt, vil forfatteren/forfatterne til en artikel få tilsendt e-mails med

teksten på alle meddelelser, der indsendes om artiklen, samt et link til artiklens URL.  Med et enkelt klik

kan de så gå til artiklens side og - hvis de ønsker det - sende et svar på meddelelsen.

- {{Opfølgning på redaktionel aktivitet}}

Når en artikel er indsendt til godkendelse eller offentliggjort, kan du bede SPIP om

at sende besked om det via e-mail. På den måde bliver deltagerne på et websted løbende

holdt underrettet om vigtige begivenheder på webstedet.

Et kollektivt websted (med flere redaktører) rådes til at oprette en distributionsliste med

redaktørerne (SPIP indeholder ikke denne funktion), som meddelelser kan sendes til.

- {{Nyhedsannonceringer}}

Denne funktion i SPIP gør det muligt at oprette e-mail af typen «Seneste nyheder».

Hvis du tilvælger funktionen og fastsætter intervallet mellem annonceringer vil der regelmæssigt

blive sendt e-mails til den angivne adresse med sammenfatning af de senest offentliggjorte artikler og nyheder.

Denne funktion er enkel at iværksætte. Hvis du fastsætter intervallet til 7 dage, vil SPIP

hver 7. dag sende en liste med artikler og nyheder, der er offentliggjort i de forløbne 7 dage, til den

valgte adresse.

En «Send nu»-knap udløser øjeblikkelig afsendelse af denne oversigts-mail (og indleder et nyt

tidsinterval på 7 dage, før næste e-mail afsendes).

Du kan sende denne mail med annoncering af de seneste nyheder til adressen på hovedwebmasteren

(som så kan videresende den) eller - hvis du er til helt selvadministrerende websteder - du kan

sende e-mailen til en abonnentliste (SPIP indeholder ikke en distributionsliste).

</confmails>

<confdates>

{{{Offentliggørelse af fremdaterede artikler}}}

Administratorer kan &aelig;ndre en artikels <A HREF="aide_index.php3?aide=artdate" TARGET="_top">dato for online offentligg&oslash;relse</A>

(når artiklen erklæres «offentliggjort online»).

Hvordan skal SPIP opføre sig, når vi sætter datoen for online offentliggørelse til et

tidspunkt i fremtiden? Skal SPIP offentliggøre alle artikler, uanset offentliggørelsesdato

(med risiko for paradokset med en artikel der viser «31. maj 2003» den 21. maj),

eller skal det vente til datoen indtræder (i dette tilfælde den 31. maj), før artiklen gøres synlig

på webstedet?

- Hovedfordelen ved denne funktion er at kunne iværksætte offentliggørelse af en række

artikler på forhånd. Rent praktisk, hvis webmasteren tager på ferie i en måned og vedkommende

allerede har skrevet nogle artikler, kan vedkommende placere dem på det private område med

status «offentliggjort online» men forsyne dem med offentliggørelsedatoer

spredt ud over feriemåneden. I stedet for at offentliggøre en {bunke} artikler på en gang

fulgt af ingenting i en måned, kan webstedet jævnligt offentliggøre «nye» artikler

på trods af forfatterens fravær.

- Et science-fiction websted, der ønsker at offentliggøre en fremdateret {Marskronik},

bør derimod fravælge denne funktion, med mindre det ønsker at vente til 2030 med at offentliggøre

sine historier. Det samme gælder en månedlig publikation, der ønsker at offentliggøre sin april-udgave

den 20. marts.

</confdates>

<confmessagerie>

{{{Interne meddelelser}}}

SPIP indeholder et internt meddelelsessystem (et afsnit af nærværende dokumentation

drejer sig om <a href="aide_index.php3?aide=messut" target="_top">meddelelser

mellem brugere</a>, om <a href="aide_index.php3?aide=messpense"

target="_top">memoer</a> og <a href="aide_index.php3?aide=messcalen"

target="_top">kalender</a>).

Du kan vælge at anvende hele eller dele af dette system.

- {{Tilvalg/fravalg af interne meddelelser}}

En grund til ikke at anvende interne beskeder kunne være den plads, disse meddelelser

lægger beslag på i databasen. Disse meddelelser (som f.eks. meddelelser i forummerne

knyttet til dine artikler) gemmes i databasen og optager derfor diskplads

på webhotellet. Desuden belaster det interne meddelelsessystem den maskine der

rummer dit websted (databaseforespørgsler). Hvis der er tale om en dårligt bestykket

(og/eller langsom) maskine, burde du måske lette byrden ved at fravælge interne

meddelelser.

- {{Tilvalg/fravalg af listen over redaktører der er online}}

Hvis du tilvælger denne funktion, vil der hele tiden optræde en liste over de

redaktører, som er logget på det private område. Dette vil mærkbart lette

udvekslingen af her-og-nu-meddelelser mellem dem.

Denne funktion udløser yderligere forespørgsler mod databasen. På en langsom

maskine gør du klogt i at fravælge denne funktion. Det er værd at notere, at

nogle brugere finder denne funktion anmasende.

{Bemærk:} Hvis du tilvælger disse funktioner for hele webstedet, er det stadig

muligt for hver enkelt bruger at <a href="aide_index.php3?aide=messconf"

target="_top"> frav&aelig;lge disse funktioner for deres eget vedkommende</a>. Hvis en

bruger således finder interne meddelelser overflødige eller anmasende,

kan vedkommende fravælge funktionen for sig selv.

</confmessagerie>

<confforums>

{{{Brugen af offentlige forummer}}}

Håndteringen af offentlige forummer varierer fra en webmaster til en anden i forhold

til webstedets faktiske behov. Nogle webmastere ønsker ikke offentlige forummer, andre

ønsker forummer med fri adgang, og atter andre at moderere forummer {på forhånd}, ved først at

offentliggøre meddelelser efter at de er godkendt af en administrator.

SPIP giver dig mulighed for at bestemme, hvordan dine offentlige forummer skal fungere

(de forummer som benyttes internt af webstedsadministrationen, administreres altid

som åbne forummer for alle redaktørerne og modereres {på bagkant}).

- {{Fravalg af offentlige forummer}}

Når forummer fravælges, forvinder skærmbillederne til at indsende indlæg, og de

gamle indlæg vises ikke mere (de slettes ikke fra databasen, men visningen ophører).

Denne indstilling standser brugen af forummer, selv om visning af forummer er indkodet

i webstedets layout (skabeloner)

Du kan anvende indstillingen permanent (så webstedet aldrig har diskussionsforummer) og midlertidigt

(for at suspendere en skør spammager, for at tage på ferie eller endda for at overføre webstedet

til en anden server).

- {{Forummer modereret på bagkant}}

Når forummer modereres {på bagkant}, vises indlæg så snart brugerne har indsendt dem.

Du har så adgang til at bruge den forumvedligeholdelsesside, som SPIP stiller til rådighed,

til at moderere disse meddelelser med forskellig grad af alvor. {A posteriori moderering

er SPIP's standardindstilling.}

- {{Forummer modereret på forhånd}}

På {forhånds}modererede forummer bliver indlæg fra brugerne lagret men ikke vist. Administratorer

skal først anvende forumvedligeholdelsessiden, som SPI stiller til rådighed, til at godkende (eller afvise)

hver enkelt meddelelse.

- {{Forummer der tilgås via abonnement}}

Hvis forummer er {tilgængelige via abonnement}, skal brugere, der ønsker at bidrage,

lade sig registrere ved at oplyse deres e-mail adresse. De vil så modtage deres

identifikation per e-mail. For de redaktører, som allerede har adgang til det private

websted, svarer denne identifikation til deres sædvanlige login.

Denne funktionsmåde er et kompromis mellem behovet for ansvarlighed (deltagerne

skal oplyse en gyldig  e-mail adresse) og fraværet af forhåndsmoderering (når de først

er registreret, kan brugerne indsende deres indlæg direkte).

Denne funktionsmåde gør det muligt at udelukke brugere, der misbruger forummer ({sortlistning}).

Når du (på forumvedligeholdelsessiden) sletter et indlæg indsendt til et forum, der er

tilgængeligt «via abonnement», får du adgang til forfatterens (ekstremt begrænsede)

«kartotekskort». Du kan så meget enkelt smide forfatteren «i papirkurven».

Vedkommendes adgangsoplysninger vil ikke fungere mere, og det vil ikke være muligt at

oprette nye med samme a-mail-adresse.

<FONT COLOR='red'>Advarsel: &laquo;forum med abonnement&raquo; kr&aelig;ver at dit webhotel

tillader automatisk udsendelse af e-mails. Er det ikke tilf&aelig;ldet, s&aring; skift webhotel ;-)</FONT>

</confforums>

<confmoteur>

{{{Tilvalg/fravalg af søgefunktion}}}

SPIP indeholder en søgefunktion. Når den er tilvalgt, vil et indekseringssystem

analysere indholdet i alle artikler. Ganske vist giver denne funktion bagefter

utroligt hurtige søgninger, men den kræver til gengæld også meget arbejde af

den server, webstedet ligger på. Hvis serveren er langsom, kan dette give problemer.

Det er derfor muligt at til- eller fravælge indekseringsfunktionen.

De data som SPIP's interne søgefunktionen danner vil næsten {{tredoble}} den diskplads,

som databasen lægger beslag på. Omvendt kan indekseringen på langsomme eller stærkt

belastede systemer medføre en let forringelse af svartiderne eller endda kørselsfejl

(i yderste fald).

Hvis dit websted er stort, anbefaler vi i almindelighed ikke at benytte SPIP's indbyggede

s&oslash;gefunktion men at v&aelig;lge andre specialiserede l&oslash;sninger s&aring; som <HTML><A

HREF='http://www.htdig.org/' target="_blank">htDig</A></HTML>.

Bemærk også, at søgefunktionen ikke indekserer alle sider på een gang.

Hvis du tilvælger indekseringen, på et tidspunkt hvor webstedet allerede indeholder er stort

antal artikler, vil søgningen først være ajourført, når webstedet oplever et antal besøg, der

(sådan cirka) svarer til det antal tekster, der skal indekseres.

</confmoteur>

<confnom>

{{{Webstedets navn og URL}}}

Webstedets navn og URL benyttes til at danne filen «backend.php3»

som muliggør syndikering af dit websted (dvs. at de 10 senest offentliggjorte artikler

på dit websted vises på et andet websted).

Dit websteds URL skal være adressen på hjemmeside{mappen}, ikke på den tilsvarende

HTML-fil; derfor skal den slutte med tegnet «/». Hvis adressen på din hjemmeside er

<HTML><TT>http://www.mitsted.net/index.html</TT></HTML>,

skal webstedets URL skrives således:

<HTML><TT>http://www.mitsted.net/</TT></HTML>

</confnom>

<confstat>

{{{Besøgsstatistik}}}

SPIP indeholder et meget enkelt system, som gør dig i stand til at tælle og spore antallet

af besøg til webstedet og til hver artikel. Det giver dig også oplysning om, hvilke andre

websteder der har henvist besøgende til dit websted og til hver artikel.

- {{Antal besøg}}

SPIP identificerer hver dag «unikke besøgende» til webstedet ud fra deres

IP-adresser. Systemet er hurtigt og {forholdsvis} pålideligt (det giver et {forholdsvis}

præcist overslag over antal besøgende til webstedet og ikke bare «opslag»

eller «sete sider»; en besøgende, der vender tilbage til den samme side flere

gange, tælles som en «unik besøgende»).

- {{Direkte besøg eller henvisninger}}

Et «direkte besøg» foreligger, når en besøgende ankommer til webstedet eller

til en artikels side fra et andet websted, der indeholder et hypertekstlink til dit websted

(førnævnte kaldes «henvisende sider»).

For webstedet som helhed og for hver artikel viser SPIP en oversigt over de vigtigste

«henvisende sider» (de sider der indeholder et hypertekstlink til dine sider),

ledsaget af antallet af «direkte besøg» (antal besøgende der fulgte dette link).

-----

- {{Et «forholdsvis» pålideligt system}}

Et fuldstændigt trafikanalysesystem er meget krævende med hensyn til computerkraft og hukommelse.

Derfor er SPIP-systemet forenklet meget med henblik på at blive så hurtigt som muligt og fylde så

lidt som muligt på serverens harddisk. Desuden er optællingen af «unikke besøgende»

baseret på de besøgendes IP-adresser opgjort på dagsbasis, hvilket ikke er den mest nøjagtige

metode. Vi mener dog, at den giver en «relativt» pålidelig information.

Hvis du ønsker udtømmende information om trafikken på dit websted, kan du benytte et andet system,

som er mere målrettet mod statistisk analyse.

- {{En daglig opgørelse}}

Trafikopfølgningssystemet i SPIP foretager opgørelse af antal besøgende og henvisende

sider på dagsbasis (ikke i realtid). Følgelig kan nogle oplysninger undertiden tage

sig inkonsistente ud, idet de ikke medtager besøgene den pågældende dag. (Hvis du er i

tvivl, bør du ty til den specielle statistikside, som er den mest pålidelige og detaljerede).

En artikels statistikside er først til rådighed når den første dag efter offentliggørelsen

er gået (tallene kendes ikke tidligere, fordi SPIP endnu ikke har analyseret dem).

- {{Tilvalg/fravalg af statistik og henvisende sider}}

Optælling af antal unikke sider skulle hverken optage megen plads eller bruge megen

computerkraft. Der er derfor ingen grund til at fravælge den, men mindre serveren

er meget langsom.

Til gengæld er optælling af henvisende sider og direkte besøg mere krævende. Den er

derfor fravalgt som standard. Det tilrådes kun at tilvælge den på servere uden problemer

med regnekraft (servere der allerede kæmper for at holde styr på lange artikler kan

ikke klarer byrden med at optælle henvisende sider).

- {{PS:}} Kravene til diskplads og tid til beregning af opfølgning på besøg

og henvisende sider vokser med trafikken på webstedet. Jo flere besøg på webstedet,

desto mere stiger de tekniske krav til udførelsen af opgaverne.

</confstat>

<install0>

{{{Forberedende opsætning af adgangsrettigheder}}}

Når du installerer SPIP-filer via FTP på din server, vil nogle {{mapper}} ikke blive

konfigureret korrekt. Derfor skal du ændre deres konfiguration ved hjælp af din sædvanlige

FTP klient.

Du skal ændre «adgangsrettighederne» for følgende mapper:

- {{/CACHE}} - {{/IMG}} - {{/ecrire}} - {{/ecrire/data}}

FTP «klienter» fungerer forskelligt, men  almindeligvis er fremgangsmåden således:

- Vælg den folder, som du ønsker at ændre «adgangsrettigheder» på.

- Find i din FTP-klient en funktion, der hedder «ret (eller {modificer} eller {fastsæt})

adgangsrettigheder».

- Hvis funktionen er grafisk baseret, så afkryds det felt, der svarer til «Write (skriv)»

for «Others (andre)» (eller «World (øvrige)» eller

&laquo;All users (alle brugere)&raquo;): <CENTER><img   src="AIDE/install0.gif"   alt="   "

width="327" height="194" border="0"></CENTER>.

- Hvis funktionen er «tekst»baseret, skal værdien «777» benyttes.

Når du foretager denne ændring for hver mappe som angivet af installationssystemet,

skal du genindlæse (opdatere) siden, hvorefter proceduren genstarter automatisk.

</install0>

<install1>

{{{Din MySQL forbindelse}}}

Dette trin består i at angive de oplysninger, som er nødvendige for at forbinde SPIP

med MySQL serveren.

- {Databasens adresse:} Afhængigt af hvad dit webhotel har valgt, vil oplysningen enten

bare være «localhost», eller webstedets adresse («www.mitsted.dk»). Nogle

webhoteller har valgt en speciel adresse til databaseserveren.

- {Login-navn:} Dette er ofte det samme login, som du skal benytte for at overføre

filer via FTP.

- {Login-adgangskode:} Der er ofte tale om samme adgangskode, som du skal bruge for at

få adgang til webstedet via FTP.

- Du kan ikke gætte dig til disse oplysninger. Hvis du ikke kender dem, kan det

skyldes, at du ikke har fået dem af dit webhotel. Altså - hvis du ikke har oplysningerne

ved hånden, kan du ikke komme videre.

- Disse oplysninger indhenter du {{fra dit webhotel}}. Du bliver nødt til at kontakte

det direkte. (Det nytter ikke at spørge udviklerne af SPIP - vi kender dem ikke). Nogle webhoteller

stiller oplysningerne til rådighed i en online brugervejledning.

- Bemærk, at du ofte er nødt til at {{anmode}} dit webhotel om at åbne op for MySQL adgang

eller selv gennemgå en særlig procedure for at gøre det. Nogle webhoteller, der hævder at

understøtte MySQL databaser, tilvejebringer ikke adgangen automatisk, når de sætter webstedet op.

En direkte anmodning fra dig er ofte påkrævet, efter at du har åbnet kontoen hos webhotellet. I

så fald henvises du til den dokumentation, webhotellet stiller til rådighed om hvordan du {åbner op}