Subversion Repositories Sites.tela-botanica.org

Rev

Details | Last modification | View Log | RSS feed

Rev Author Line No. Line
4 david 1
<erreur_MySQL>
2
 
3
{{{Et problem med skabeloner}}}
4
 
5
N&aring;r SPIP st&oslash;der p&aring; en fejl i kommunikationen med MySQL databasen, viser det p&aring;
6
sk&aelig;rmen b&aring;de den foresp&oslash;rgsel, som slog fejl, og den fejlmeddelelse, som blev
7
returneret af databasen (i r&oslash;dt).
8
 
9
Problemet kan stamme
10
- enten fra en fejl i definitionen af din skabelon, is&aelig;r hvis du er i gang med at &aelig;ndre websiden,
11
- eller fra en fejl i databasen.
12
 
13
For eksempel viser en meddelelse af typen <font  color='red'><b><code>>Unknown column 'artikels.chapi' in 'where clause'</code></b></font> at der er anvendt et
14
valgkriterie (<code>chapi</code>), som ikke er tilladt.
15
 
16
P&aring; den anden side viser en meddelelse som <font color='red'><b><code>> Can't open file: 'spip_artikels.MYD'</code></b></font>, at der er et alvorligt problem med selve
17
MySQL-databasen.  Du b&oslash;r da anmode dit webhotel om at kontrollere
18
installationen og/eller reparere databasen. Hvis du har en nyere version af MySQL
19
(3.23.14 eller senere), kan du ogs&aring; fors&oslash;ge <a href="admin_repair.php3"
20
target="_blank">en automatisk reparation af databasen</a>.
21
 
22
 
23
</erreur_mysql>
24
 
25
<ftp_auth>
26
 
27
{{{Adgangskontrol via FTP}}}
28
 
29
Nogle af SPIP's funktioner har direkte indvirkning p&aring; strukturen og selve indholdet af
30
databasen (specielt opdateringer, sikkerhedskopiering og genopretning af databasen...).
31
For disse f&oslash;lsomme funktioner er der etableret en  FTP-adgangskontrol, som begr&aelig;nser
32
anvendelsen til de f&aring; brugere, der har adgang til websiden gennem FTP (hvis en webside
33
tillader flere administratorer, er FTP-adgang almindeligvis begr&aelig;nset til hovedwebmasteren).
34
 
35
For at benytte disse funktioner skal du p&aring; en gang:
36
 
37
<UL><LI>g&aring; ind via internettet med din almindelige browser; n&aring;r du v&aelig;lger operationen, oplyser
38
SPIP et navn p&aring; formen &laquo;admin_{xxxxx}&raquo;, som du skal notere ned;</LI>
39
 
40
<LI>g&aring; ind p&aring; websidens server via FTP; i kataloget <TT>/ecrire/data</TT>,
41
skal du oprette en fil (eller en tom mappe) og d&oslash;be den &laquo;admin_{xxxxx}&raquo;;</LI>
42
 
43
<LI>N&aring;r du har oprettet denne fil eller mappe, skal du g&aring; tilbage til din webbrowser og opdatere
44
(genindl&aelig;se) siden,  hvilket afslutter FTP-adgangskontrollen og igangs&aelig;tter operationen. </LI>
45
 
46
</UL>
47
 
48
</ftp_auth>
49
 
50
<artauteurs>
51
 
52
{{{Forfattere}}}
53
 
54
N&aring;r en administrator eller redakt&oslash;r opretter en artikel, registreres vedkommende
55
automatisk som artiklens forfatter. I nogle tilf&aelig;lde skal forfatteren &aelig;ndres
56
(f.eks. n&aring;r en historie fra en tredje part l&aelig;gges ind p&aring; websiden,  n&aring;r en historie ikke
57
skal signeres, eller n&aring;r den vedligeholdes af flere redakt&oslash;rer...)
58
 
59
- {{Tilf&oslash;j forfatter}}
60
 
61
En valgliste viser alle websidens redakt&oslash;rer, og her kan en ny forfatter v&aelig;lges og tilf&oslash;jes.
62
 
63
 
64
{Hvis der er mere end 50 redakt&oslash;rer, der bidrager til websiden, bliver det besv&aelig;rligt
65
at vise dem i en valgliste (indl&aelig;sningen bliver langsom); i s&aring; fald erstattes valglisten
66
af et s&oslash;gefelt. Du skal indtaste navnet p&aring; den forfatter, du &oslash;nsker at tilf&oslash;je, og klikke p&aring;
67
&laquo;s&oslash;g&raquo;. Hvis s&oslash;gningen finder mere end en forfatter, lader systemet dig v&aelig;lge den,
68
du &oslash;nsker.}
69
 
70
- {{Fjern forfatter}}
71
 
72
Ved siden af hver forfatter til en artikel er der et link, &laquo;Fjern forfatter&raquo;,
73
hvormed du enkelt kan fjerne forfatteren.
74
 
75
{Forfatteren fjernes kun som forfatter til denne specifikke artikel men optr&aelig;der fortsat
76
i listen over redakt&oslash;rer p&aring; websiden.}
77
 
78
- {{Erstat en forfatter med en anden}}
79
 
80
Dette kan g&oslash;res i to trin: bare tilf&oslash;j den nye forfatter og fjern den forrige (se ovenfor).
81
 
82
- Det skal understreges, at administratorer har mere magt over forfatterlisten end redakt&oslash;rer.
83
Specielt kan redakt&oslash;rer ikke slette sig selv som forfattere til en artikel. Hvis en redakt&oslash;r
84
&oslash;nsker at offentligg&oslash;re en anonym artikel (uden forfatter), m&aring; vedkommende anmode en
85
administrator om at udf&oslash;re handlingen.
86
 
87
</artauteurs>
88
 
89
<artchap>
90
 
91
{{{Hovedet}}}
92
 
93
I avisjargon er {hovedet} den korte tekst der
94
&laquo;introducerer&raquo; artiklen. Den er valgfri.
95
 
96
Administratorer kan p&aring; siden &laquo;<A  HREF="aide_index.php3?aide=confart"
97
TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration </A>&raquo; helt frav&aelig;lge bruge af denne funktion.
98
 
99
</artchap>
100
 
101
<artvirt>
102
 
103
{{{Viderestilling af en artikel}}}
104
 
105
Denne valgmulighed g&oslash;r det muligt at oprette en &laquo;virtuel artikel&raquo;, dvs.
106
en artikel hvis overskrift, offentligg&oslash;relsesdato og forfattere er registreret p&aring;
107
websiden i SPIP, men som i virkeligheden er lagret p&aring; en anden adresse (URL).
108
 
109
Denne funktion g&oslash;r det muligt at henvise til artikler i SPIP, der ikke er dannet i
110
SPIP  (f.eks. hvis du &oslash;nsker at g&oslash;re sider tilg&aelig;ngelige i SPIP, som er oprettet
111
forud for installationen af SPIP).
112
 
113
For at angive, at en artikel er en &laquo;virtuel artikel&raquo;, er det blot n&oslash;dvendigt at
114
indtaste dens URL i det tilh&oslash;rende felt.
115
 
116
For at oph&aelig;ve viderestillingen skal du blot &laquo;blankstille&raquo; viderestillingsfeltet
117
(slet m&aring;lartiklens URL).
118
 
119
</artvirt>
120
 
121
<artdate>
122
 
123
{{{Dato for offentligg&oslash;relse online}}}
124
 
125
I almindelighed svarer artiklens {dato} til datoen for dens {offentligg&oslash;relse online}
126
(eller offentligg&oslash;relse p&aring; websiden).
127
 
128
- Denne dato s&aelig;ttes automatisk til det tidspunkt, hvor artiklen blev {godkendt} af en
129
administrator (og derfor til det tidspunkt hvor den blev synlig p&aring; den offentlige webside).
130
 
131
- Men efter at artiklen er godkendt, kan administratoren stadig &aelig;ndre denne dato.
132
 
133
</artdate>
134
 
135
<artdate_redac>
136
 
137
{{{Dato for tidligere offentligg&oslash;relse}}}
138
 
139
Denne funktion er tilf&oslash;jet til de s&aelig;rlige tilf&aelig;lde, hvor SPIP anvendes til at offentligg&oslash;re
140
arkiver {og} hvor disse arkiver skal have en offentligg&oslash;relsesdato, der er forskellig fra deres online dato.
141
 
142
Det drejer sig om muligheden for at angive, at et dokument allerede har v&aelig;ret genstand for en
143
tidligere publicering: en avisartikel, en bog ...
144
 
145
- Som standard vises denne dato ikke. Indstillingen &laquo;Skjul dato for tidligere publicering&raquo;
146
er g&aelig;ldende p&aring; det tidspunkt, hvor artiklen oprettes.
147
 
148
- Hvis du &oslash;nsker at angive en tidligere publiceringsdato, skal du v&aelig;lge indstillingen &laquo;Vis dato for tidligere publicering&raquo;
149
og den tilh&oslash;rende valgliste til at specificere den med.
150
 
151
Til forskel fra artiklens &laquo;offentligg&oslash;relsesdato&raquo; fasts&aelig;ttes denne dato
152
ikke automatisk, n&aring;r artiklen godkendes. Derfor kan den &aelig;ndres n&aring;r som helst.
153
 
154
{Websidens administratorer kan frav&aelig;lge brugen af tidligere offentligg&oslash;relsesdato i afsnittet
155
&laquo;<A    HREF="aide_index.php3?aide=confart"    TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}
156
 
157
</artdate_redac>
158
 
159
<artdesc>
160
 
161
{{{Kort beskrivelse}}}
162
 
163
{Kort beskrivelse} benyttes til navigation p&aring; websiden. Den kan f.eks. i kort form vise en artikels emne i
164
indholdsfortegnelsen.
165
 
166
Denne beskrivelse er valgfri, og den kan v&aelig;re af vilk&aring;rlig l&aelig;ngde. Men den
167
var oprindelig tilt&aelig;nkt korte tekster (en eller to s&aelig;tninger), der vises i artikeloversigter
168
(indholdsfortegnelse, oversigt over en bestemt forfatters artikler, sortering af artikler efter n&oslash;gleord,
169
s&oslash;geresultater, osv.)
170
 
171
{Websidens administratorer kan helt frav&aelig;lge visning af beskrivelsen i afsnittet
172
&laquo;<A  HREF="aide_index.php3?aide=confart"   TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}
173
 
174
</artdesc>
175
 
176
<ins_img>
177
 
178
{{{Inds&aelig;ttelse af billeder i tekst}}}
179
 
180
SPIP giver mulighed for at illustrere artikler og nyheder med billeder.
181
Dette foreg&aring;r i flere trin: du skal sende billedfilen til websiden og derefter inds&aelig;tte billedet i teksten.
182
 
183
------
184
 
185
Forberedelse: {{Billedformater}}
186
 
187
N&aring;r du danner dine billeder (med dit s&aelig;dvanlige program), skal du gemme dem i et af f&oslash;lgende formater:
188
 
189
-  GIF;  (filtypenavn {{.gif}})  -  JPEG; (filtypenavn {{.jpg}})  - PNG  (filtypenavn
190
{{.png}}).
191
 
192
Du m&aring; forsikre dig om, at filnavnene ender med et filtypenavn, der angiver deres type: {{.gif}}, {{.jpg}}  eller {{.png}}.
193
Hvis du indl&aelig;ser en fil, som mangler filtypenavn, vil systemet ikke v&aelig;re i stand til at
194
anvende billedet.
195
 
196
------
197
 
198
Trin 1: {{Indl&aelig;sning af billederne p&aring; serveren}}
199
 
200
<img  src="AIDE/ins_img1.gif"  alt="   "  width="216"  height="298"   border="0"
201
align="right">F&oslash;r du kan inds&aelig;tte dine billeder i teksten, skal du indl&aelig;se dem p&aring;
202
serveren. Dette g&oslash;res i SPIP ved hj&aelig;lp af den grafiske brugergr&aelig;nseflade.
203
 
204
N&aring;r du &laquo;redigerer (retter)&raquo; en artikel eller nyhed, viser venstre kolonne en
205
formular med overskriften: &laquo;Tilf&oslash;j billede&raquo;. Den indeholder et {tekstfelt}
206
efterfulgt af en knap med p&aring;skriften (afh&aelig;ngigt af din browserversion)
207
&laquo;Gennemse&raquo;, &laquo;V&aelig;lg&raquo;, &laquo;Fil&raquo; ...
208
 
209
N&aring;r du klikker p&aring; denne knap, viser der sig en dialogboks, som tillader dig at
210
gennemse din harddisk og v&aelig;lge den grafiske fil, du &oslash;nsker.
211
 
212
N&aring;r du har gjort dette, skal du klikke p&aring; knappen: &laquo;Hent&raquo;.
213
 
214
Hvis handlingen lykkes, vil billedet komme til syne i venstre kolonne sammen med en
215
r&aelig;kke indstillinger...
216
 
217
-------
218
 
219
Trin 2: {{Information om dit billede}}
220
 
221
<img  src="AIDE/ins_img2.gif"  alt="   "  width="214"  height="435"   border="0"
222
align="right">N&aring;r dit billede er sendt til serveren, fremkommer der en boks i venstre side af sk&aelig;rmen
223
med informationer om billedet. (En del af informationen er skjult og man skal klikke p&aring; den lille
224
trekant for at &laquo;udfolde&raquo; informationsboksen).
225
 
226
- {Vis som miniaturebillede}. Billedet vises. Hvis billedet er for stort (mere end 200 pixels bredt),
227
vises i stedet en miniatureudgave af billedet.
228
 
229
- {SPIP koder}. Se nedenfor: SPIP vil minde dig om de tre &laquo;koder&raquo;,
230
som du kan bruge til at inds&aelig;tte billedet i teksten. Bem&aelig;rk, at hvert billede er
231
&laquo;nummereret&raquo; s&aring;ledes: &laquo;IMG1&raquo;, &laquo;IMG2&raquo;...
232
Disse &laquo;koder&raquo; bruges i tredje trin.
233
 
234
- {Billedst&oslash;rrelse.}  Lige over billedet vises billedets bredde og h&oslash;jde (i pixels).
235
 
236
- {Billedoverskrift og beskrivelse}.  Hvis du vil, kan du indtaste en overskrift og
237
en beskrivelse af hvert billede, s&aring; som en forklaring, fotografens ophavsretsnotits, osv.
238
 
239
- {Slet dette billede}. Som du kan g&aelig;tte, g&oslash;r knappen &laquo;Slet dette billede&raquo; det
240
muligt at slette filen, hvis du har lavet en fejl eller beslutter ikke at anvende billedet
241
i teksten alligevel. Det er tilr&aring;deligt at slette ubrugte billeder for at undg&aring;, at de
242
fylder op p&aring; serveren.
243
 
244
Du kan gentage denne procedure med s&aring; mange billeder, du &oslash;nsker (en artikel eller en nyhed
245
kan indeholde s&aring; mange billeder som der er brug for).
246
 
247
-------
248
 
249
Trin 3: {{Inds&aelig;ttelse af et billede i teksten}}
250
 
251
P&aring; dette trin er de grafiske filer lagret p&aring; serveren, men du mangler at angive, hvor
252
de skal inds&aelig;ttes i teksten. Der er ikke brug for HTML-kode for at opn&aring; dette. SPIP anvender
253
en &laquo;kode&raquo;, der g&oslash;r det nemt at inds&aelig;tte billedet.
254
 
255
- {Billeder uden ledetekst}
256
 
257
Kast for hvert billede et blik p&aring; de tre koder: - &lt;IMG1|left&gt;
258
&lt;img1|center&gt; - &lt;IMG1|right&gt;
259
 
260
Kopier en af koderne (tallet svarer til billedets nummer og skifter for hver fil)
261
og inds&aelig;t den inden for rammen af feltet &laquo;Tekst&raquo; p&aring; det sted, hvor du &oslash;nsker
262
at billedet skal vises. &laquo;left&raquo; placerer billedet til venstre, &laquo;right&raquo;
263
til h&oslash;jre, og &laquo;center&raquo; centrerer billedet i tekstfeltet.
264
 
265
N&aring;r siden vises, vil SPIP erstatte koderne med de tilsvarende HMTL-koder, idet billedets
266
dimensioner beregnes automatisk.
267
 
268
- {Billeder med overskrift og beskrivelse}
269
 
270
Hvis du har indtastet en overskrift og/eller en beskrivelse, bliver koderne &lt;img...&gt; erstattet
271
af: - &lt;doc1|left&gt; - &lt;doc1|center&gt; - &lt;doc1|right&gt;
272
 
273
Disse koder benyttes p&aring; samme m&aring;de som ovenfor. Men n&aring;r du inds&aelig;tter en s&aring;dan &laquo;kode&raquo;,
274
inds&aelig;tter SPIP ikke bare billedet men ogs&aring; overskriften og beskrivelsen. Billedet vil s&aring;ledes blive
275
vist med en eventuelle forklaringer, ophavsretsnotitser, kunstnernavne osv.
276
 
277
</ins_img>
278
 
279
<ins_doc>
280
 
281
{{{Vedh&aelig;ftning af multimediedokumenter}}}
282
 
283
SPIP's brugergr&aelig;nseflade g&oslash;r det muligt at anvende multimediefiler p&aring; websiden (lyd,
284
video, tekst,...).
285
 
286
Redakt&oslash;rer kan vedh&aelig;fte dokumenter til artikler. Disse dokumenter kan enten placeres for enden af teksten
287
(i stil med &laquo;vedh&aelig;ftede filer&raquo;), eller inden i teksten som et miniaturebillede.
288
 
289
Webadministratorer kan ogs&aring; indl&aelig;se dokumenter direkte i afsnittene.
290
 
291
Bem&aelig;rk en vigtig forskel mellem disse to fremgangsm&aring;der. I artikler er dokumenterne
292
&laquo;vedh&aelig;ng&raquo; som ikke kan anvendes til noget uden de artikler, de er knyttet til
293
(n&aring;r du navigerer rundt, kan du se disse vedh&aelig;ng med udgangspunkt i artiklerne).
294
N&aring;r de installeres direkte i afsnittene, bliver disse dokumenter til elementer p&aring; websiden p&aring; niveau med
295
artikler og nyheder og ikke blot et informativt supplement.
296
 
297
--------
298
 
299
Trin 1: {{Indl&aelig;sning af dokumenter p&aring; serveren}}
300
 
301
<img  src="AIDE/ins_doc1.gif"  alt="   "  width="215"  height="398"   border="0"
302
align="right">Indl&aelig;sning af filer p&aring; serveren udf&oslash;res gennem dialogen &laquo;Vedh&aelig;ft dokument&raquo;,
303
n&aring;r det drejer sig om artikler og &laquo;Offentligg&oslash;r dokument i dette afsnit&raquo;, n&aring;r
304
det drejer sig om afsnit.
305
 
306
Bem&aelig;rk at denne dialog for artiklernes vedkommende optr&aelig;der to forskellige steder:
307
i bunden af hver artikels side og til venstre (under billederne), n&aring;r du redigerer/retter
308
en artikel. Disse to dialoger har helt samme funktion og du kan bruge dem vilk&aring;rligt efter behov.
309
Hvad ang&aring;r afsnittene, indl&aelig;ses dokumenterne p&aring; den p&aring;g&aelig;ldende afsnitsside.
310
 
311
F&oslash;r du indl&aelig;ser filerne, skal de eksistere p&aring; din computer. Indl&aelig;sningsdialogen minder dig om
312
listen over de filformater, som systemet underst&oslash;tter. ({Du b&oslash;r forsikre dig om, at du navngiver dine
313
filer med det korrekte filtypenavn, f.eks.}&laquo;xxxxxx.mp3&raquo;{ for MP3 filer.})
314
 
315
Dialogen er den samme som for billeder: Knappen &laquo;Fil&raquo; eller &laquo;Gennemse&raquo;
316
(afh&aelig;ngigt af browseren) &aring;bner et vindue, hvor du kan v&aelig;lge filen p&aring; din harddisk.
317
N&aring;r du har valgt filen, s&aring; klik p&aring; &laquo;Hent&raquo; for at sende den til serveren.
318
{Advarsel: Denne operation kan tage lang tid afh&aelig;ngigt af filens st&oslash;rrelse. Bem&aelig;rk ogs&aring;,'
319
at filen kan blive afvist afh&aelig;ngigt af indstillingerne p&aring; dit webhotel; i s&aring; fald kan du komme udenom denne
320
begr&aelig;nsning ved at <A HREF="aide_index.php3?aide=ins_upload" TARGET="_top">indl&aelig;se dine filer via
321
FTP</A>.}
322
 
323
 
324
---------
325
 
326
Trin  2: {{Information og ikon}}
327
 
328
<img  src="AIDE/ins_doc2.gif"  alt="   "  width="214"  height="538"   border="0"
329
align="right">N&aring;r filen er overf&oslash;rt til serveren, kommer der en informationsboks
330
til syne. I den kan der foretages flere operationer.
331
 
332
- {Se ikon}
333
 
334
Det er vigtigt at bem&aelig;rke, at til forskel fra billeder, som kan inds&aelig;ttes i teksten, bliver
335
dokumenter ikke synlige med det samme. Der vises et ikon, som en bes&oslash;gende kan klikke
336
p&aring;, hvis vedkommende &oslash;nsker adgang til de p&aring;g&aelig;ldende dokument.
337
 
338
&Oslash;verst i informationsboksen kan du v&aelig;lge piktogram. Du kan acceptere {standardpiktogrammet}
339
eller installere et {specielt ikon}.
340
 
341
Standardpiktogrammet indl&aelig;ses automatisk af systemet afh&aelig;ngigt af dokumentformatet.
342
Fordelen ved at acceptere dette piktogram er, at symbolet for dokumenter af samme type vil
343
v&aelig;re konsistent p&aring; hele websiden.
344
 
345
Hvis du foretr&aelig;kker det, kan du i stedet indl&aelig;se et ikon (helst lille og i et af formaterne GIF,
346
JPG eller PNG), som vil blive vist i stedet for standardpiktogrammet. N&aring;r logoet er indl&aelig;st,
347
giver linket &laquo;Slet tilpasset piktogram&raquo; dig mulighed for at vende tilbage til
348
standardpiktogrammet.
349
 
350
- P&aring; artikelredigeringssiden svarer &laquo;koderne&raquo;, som du kan bruge til at inds&aelig;tte et
351
dokument i teksten,  til koderne p&aring; billedredigeringssiden.
352
 
353
- Nederst kan du indtaste overskrift og beskrivelse til dokumentet. Der er ingen grund til her
354
at indtaste format eller st&oslash;rrelse p&aring; multimediefilen. Disse oplysninger leveres automatisk under
355
offentligg&oslash;relsen.
356
 
357
- Endelig vil knappen &laquo;Slet dette dokument&raquo; slette un&oslash;dvendige filer.
358
{Bem&aelig;rk, at det er n&oslash;dvendigt at slette u&oslash;nskede dokumenter, da de ellers vil v&aelig;re synlige p&aring;
359
den offentlige webside.}
360
 
361
- {{Med hensyn til dokumenter indl&aelig;st i afsnittene}} kan du ogs&aring; rette dokumenternes
362
offentligg&oslash;relsesdato (efter samme princip som ved &aelig;ndring af artikler og nyheder).
363
N&aring;r disse indstillinger er p&aring; plads, er afsnitsdokumenterne straks til r&aring;dighed p&aring; den
364
offentlige webside. (Der er ingen grund til at godkende dem p&aring; samme m&aring;de som artikler
365
og nyheder).
366
 
367
---------
368
 
369
Trin 3: {{Indsat dokumenter i artikeltekster}}
370
 
371
N&aring;r det drejer sig om dokumenter, der er knyttet til artikler, kan du ganske enkelt indl&aelig;se
372
dem og indtaste informationen (trin 1 og 2 ovenfor). N&aring;r du offentligg&oslash;r artiklen, vil disse
373
dokumenter v&aelig;re synlige neden for teksten i en liste over {vedh&aelig;ftede dokumenter}.
374
 
375
Du kan imidlertid ogs&aring; v&aelig;lge at inds&aelig;tte et piktogram i teksten.
376
Du vil derved f&aring; billeder, som du kan klikke p&aring;, inde i artiklen.
377
 
378
Proceduren er her n&oslash;jagtig den samme som for billeder, blot med den forskel at ikonerne vil v&aelig;re
379
elementer, som du kan klikke p&aring;. Inds&aelig;t en kode som &lt;imgxx|yy&gt; eller &lt;docxx|yy&gt;
380
alt efter om du vil indf&oslash;je ikonet alene eller med overskrift og beskrivelse.
381
 
382
{Bem&aelig;rk} at de dokumenter, du inds&aelig;tter i teksten ikke l&aelig;ngere vil v&aelig;re synlige
383
{under artiklen}. Der er alts&aring; to steder, hvor dokumenter kan optr&aelig;de i tilknytning til artikler:
384
inde i teksten (et ikon du kan klikke p&aring;) eller for enden af artiklen under rubrikken
385
&laquo;vedh&aelig;ftede dokumenter&raquo;.
386
 
387
----------
388
 
389
S&aelig;rtilf&aelig;lde: {{Video og lyddokumenter}}
390
 
391
Nogle multimediefiler er beregnet til at blive vist direkte p&aring; en webside (for
392
eksempel et videoklip indsat direkte i artiklen).
393
 
394
For at kunne inds&aelig;tte et s&aring;dant dokument inde i teksten som en multimedieanimation og ikke som et
395
ikon skal du indtaste dets dimensioner, bredde og h&oslash;jde, som tal st&oslash;rre end nul
396
(for lydfiler skal du v&aelig;lge den bredde du &oslash;nsker at afs&aelig;tte til afspilningsmark&oslash;ren
397
og en lav h&oslash;jde s&aring; som 25 pixels).
398
 
399
{Bem&aelig;rk} at felterne til indtastning af dimensioner kun vil komme til syne for dokumenter af
400
visse formater, som SPIP tillader at inds&aelig;tte i artikler (nemlig: avi, quicktime, real, flash).
401
 
402
N&aring;r du har indtastet disse dimensioner, fremkommer en ekstra SPIP-kode af formen
403
&lt;embxx|yy&gt; (husk det p&aring; &laquo;{{emb}}ed&raquo;).
404
 
405
Hvis du er fortrolig med integration af denne type, vil det behage dig at vide, at du
406
kan tilf&oslash;je yderligere parametre som:
407
 
408
<cadre> <emb54|center|autostart=true|quality=hight> </cadre>
409
 
410
</ins_doc>
411
 
412
<ins_upload>
413
 
414
{{{Indl&aelig;s filer via ftp}}}
415
 
416
Nogle servere tillader ikke indl&aelig;sning af filer via internettet. Desuden kan
417
det v&aelig;re besv&aelig;rligt at overf&oslash;re store filer ad den vej. SPIP giver mulighed
418
for at omg&aring; disse begr&aelig;nsninger ved at overf&oslash;re billed- og dokumentfiler via FTP.
419
 
420
Denne funktion er selvf&oslash;lgelig begr&aelig;nset til de brugere, der har adgangskode til
421
FTP-serveren.
422
 
423
- {{Mappen /ecrire/upload}}
424
 
425
Ved hj&aelig;lp af din FTP-klient skal du blot indl&aelig;se filerne (billeder, multimediedokumenter) i mappen /ecrire/upload p&aring; din SPIP-webside.
426
 
427
- {{Filoversigt}}
428
 
429
N&aring;r du har gjort det, afl&oslash;ses billedet af filer under overf&oslash;rsel automatisk af en
430
oversigt over de filer, der findes i mappen. Du skal blot v&aelig;lge den fil, du beh&oslash;ver,
431
og bekr&aelig;fte dit valg.
432
 
433
Hvis alt forl&oslash;ber vel, s&aring; husk at slette filen fra mappen /ecrire/upload for at undg&aring;
434
at g&oslash;re filoversigten un&oslash;digt stor (systemet har dannet en kopi af filen et andet sted
435
p&aring; serveren, og din originale fil beh&oslash;ves derfor ikke mere).
436
 
437
- {{Alle filer p&aring; en gang}}
438
 
439
Hvis du installerer flere filer p&aring; en gang i mappen /ecrire/upload, f&aring;r du en ekstra
440
funktion til r&aring;dighed p&aring; webbrugergr&aelig;nsefladen:  du kan indl&aelig;se alle disse filer p&aring; en
441
gang. Dette kan v&aelig;re meget praktisk ved oprettelse af billedgallerier, albummer osv.
442
 
443
</ins_upload>
444
 
445
<artmodif>
446
 
447
{{{Artikel under redigering}}}
448
 
449
N&aring;r en redakt&oslash;r &aring;bner en artikel for at redigere den, f&aring;r andre bes&oslash;gende p&aring; siden
450
besked om at ikke ogs&aring; at rette i artiklen.
451
 
452
Hvis to redakt&oslash;rer samtidig g&aring;r ind p&aring; den samme artikel, kan den enes &aelig;ndringer
453
faktisk overskrive den andens.
454
 
455
Hvis du ser beskeden &laquo;Advarsel, en redakt&oslash;r er inde p&aring; denne artikel&raquo;,
456
tilr&aring;des det p&aring; det bestemteste ikke at &aelig;ndre i artiklen p&aring; det tidspunkt. Kom tilbage
457
til artiklen senere, n&aring;r den anden redakt&oslash;r har f&aelig;rdiggjort sine &aelig;ndringer og gemt
458
dem.
459
 
460
N&aring;r du omvendt selv &aring;bner en artikel, f&aring;r de andre bes&oslash;gende p&aring; siden besked om
461
om det. S&aring; l&aelig;nge du arbejder p&aring; artiklen, og {{en time}} fra du er begyndt, bliver
462
de andre redakt&oslash;rer bedt om ikke at arbejde p&aring; teksten. N&aring;r du mener, at du er
463
f&aelig;rdig med artiklen og andre kan begynde at arbejde p&aring; den, kan du &laquo;frigive&raquo;
464
artiklen.  Advarslen til de andre vil forsvinde og om n&oslash;dvendigt tillade dem at gennemf&oslash;re deres
465
&aelig;ndringer.
466
 
467
</artmodif>
468
 
469
<artmots>
470
 
471
{{{N&oslash;gleord}}}
472
 
473
For at tilf&oslash;je endnu et navigeringsniveau til websiden er det muligt at tildele
474
<A HREF="aide_index.php3?aide=mots" TARGET="_top">N&oslash;gleord</A> til artikler, nyheder og
475
websider, som der henvises til. P&aring; den m&aring;de kan en bes&oslash;gende ikke blot navigere fra
476
afsnit til afsnit men ogs&aring; fra en artikel omhandlende et emne (angivet ved et n&oslash;gleord)
477
til en anden artikel, som har samme n&oslash;gleord tilknyttet.
478
 
479
For hver artikel, nyhed eller webside, der henvises til, kan der specificeres s&aring;
480
mange n&oslash;gleord, som der er behov for.
481
 
482
En oversigtsliste viser alle n&oslash;gleord p&aring; websiden. Den er meget nem at anvende.
483
{Bem&aelig;rk: hvis antallet af n&oslash;gleord overstiger 50, erstattes oversigtslisten af et
484
s&oslash;gebillede: blot indtast det &oslash;nskede n&oslash;gleord og klik p&aring; &laquo;S&oslash;g&raquo;.}
485
 
486
{{P.S.}} Kun administratorer kan oprette n&oslash;gleord p&aring; den side, hvor n&oslash;gleord kan
487
vedligeholdes (knappen &laquo;N&oslash;gleord&raquo; nederst p&aring; v&aelig;rkt&oslash;jslinien).
488
 
489
{Administratorer kan forhindre brug af n&oslash;gleord p&aring; hele webstedet i afsnittet
490
&laquo;<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}
491
 
492
</artmots>
493
 
494
<artprop>
495
 
496
{{{Indsende en artikel}}}
497
 
498
Mens en artikel er under udarbejdelse/redigering (se afsnittet &laquo;<A HREF="aide_index.php3?aide=artstatut" target="_top">Artikel status</A>&raquo;),
499
vises en knap &laquo;anmod om at f&aring; offentliggjort denne artikel&raquo;.
500
 
501
{Kun artiklens forfatter har lov til at udf&oslash;re denne handling.}
502
 
503
Det betyder, at artiklen &laquo;sendes til godkendelse&raquo;, dvs. sendes til alle de &oslash;vrige redakt&oslash;rer
504
med opfordring til at kommentere den mens den venter p&aring; at blive godkende (offentliggjort) af
505
administratorerne.
506
 
507
Advarsel: N&aring;r artiklen er sendt til vurdering, kan forfatteren ikke ombestemme sig
508
og f&oslash;re teksten tilbage i tilstanden &laquo;under redigering&raquo;.  Handlingen
509
&laquo;anmod om at f&aring; offentliggjort denne artikel&raquo; m&aring; derfor f&oslash;rst udf&oslash;res,
510
n&aring;r forfatteren har forvisset sig om, at artiklen er helt klar. Kun en administrator
511
kan f&oslash;re artiklen tilbage til tilstanden &laquo;under redigering&raquo;.
512
 
513
</artprop>
514
 
515
<artrub>
516
 
517
{{{Valg af afsnit}}}
518
 
519
Menuen viser hele <A HREF="aide_index.php3?aide=rubhier"
520
target="_top">afsnitshierarkiet</A> (i den r&aelig;kkef&oslash;lge hvori afsnittene blev oprettet
521
af webstedets administratorer): V&aelig;lg det afsnit, hvori du &oslash;nsker at placere artiklen.
522
 
523
Mange nye brugere synes at overse denne ellers simple funktion og placerer deres
524
artikler &laquo;hvor som helst&raquo;  i webstedets struktur. Derfor opfordres
525
administratorer til altid at unders&oslash;ge om en artikel er placeret p&aring; det rette sted
526
f&oslash;r de godkender den
527
 
528
</artrub>
529
 
530
<artstatut>
531
 
532
{{{Artikelstatus}}}
533
 
534
En artikels {status} vedr&oslash;rer dens redaktionelle tilstand p&aring; webstedet. Artiklen
535
kan befinde sig i f&oslash;lgende tilstande:
536
- under redigering;
537
- indsendt til godkendelse;
538
- offentliggjort online;
539
- i papirkurven;
540
- afvist.
541
 
542
Disse tilstande kan kun &aelig;ndres af administratorer og muligg&oslash;r administration af webstedet.
543
 
544
{{P.S.}} artiklers status vises med farvede prikker.
545
 
546
<IMG SRC="img_pack/puce-blanche.gif"> {{under redigering}}
547
 
548
N&aring;r en artikel oprettes, anses den selvf&oslash;lgelig for at v&aelig;re under redigering. Dens
549
forfatter er i gang med at skrive og &aelig;ndre den.
550
 
551
{Under redigering er artiklen kun synlig for dens forfattere og administratorerne.
552
Andre redakt&oslash;rer har ikke adgang til den.}
553
 
554
<IMG SRC="img_pack/puce-orange.gif"> {{Indsendt til godkendelse}}
555
 
556
N&aring;r forfatteren anser artiklen for at v&aelig;re klar, &laquo;foresl&aring;r&raquo; vedkommende
557
den til andre deltagere, s&aring; den eventuelt kan diskuteres kollektivt, f&oslash;r den bliver
558
sendt til godkendelse (online offentligg&oslash;relse) eller afvisning.
559
 
560
{N&aring;r en artikel bliver &laquo;indsendt til godkendelse&raquo;, kommer den til syne
561
i listen over foresl&aring;ede artikler i alle de &oslash;vrige brugeres private arbejdsomr&aring;de,
562
og disse inviteres til at deltage i diskussionen gennem det interne diskussionsforum
563
neden under artiklen.
564
 
565
Artiklen er s&aring; synlig for alle redakt&oslash;rer. Men den kan kun &aelig;ndres af forfatteren eller
566
en administrator.}
567
 
568
<IMG SRC="img_pack/puce-verte.gif"> {{Offentliggjort online}}
569
 
570
N&aring;r den eventuelt er diskuteret af redakt&oslash;rerne (i indsendelsesfasen), kan en artikel
571
blive  &laquo;godkendt&raquo;, dvs. i sidste ende offentliggjort af en
572
administrator. Derefter er den til r&aring;dighed for alle bes&oslash;gende p&aring; det offentlige websted.
573
 
574
{N&aring;r en artikel er offentliggjort online, er det kun administratorer, der kan &aelig;ndre den.
575
Forfatteren kan ikke mere &aelig;ndre den, hvis ikke vedkommende har administratorstatus, og m&aring;
576
derfor anmode en administrator om at foretage rettelser.}
577
 
578
<IMG SRC="img_pack/puce-rouge.gif"> {{Afvist}}
579
 
580
En &laquo;indsendt&raquo; artikel, som ikke passer til webstedets redaktionelle linie, kan
581
blive &laquo;afvist&raquo;, hvis administratorerne n&aelig;gter at offentligg&oslash;re den online.
582
 
583
{En &laquo;afvist&raquo; artikel er kun synlig for forfatteren og webstedets administratorer.}
584
 
585
{Men en &laquo;afvist&raquo;  artikel kan ikke mere &aelig;ndres af forfatteren, hvilket
586
hindrer vedkommende i af genindsende den til offentligg&oslash;relse. S&aring;fremt artiklen kr&aelig;ver rettelser,
587
anbefales det derfor at f&oslash;re artiklen tilbage til status &laquo;under redigering&raquo;
588
i stedet for bare at &laquo;afvise&raquo; den, s&aring; forfatteren kan &aelig;ndre den og genindsende
589
den senere.}
590
 
591
<IMG SRC="img_pack/puce-poubelle.gif"> {{I papirkurven}}
592
 
593
En artikel kan kun overf&oslash;res til &laquo;papirkurven&raquo; af en administrator.
594
 
595
{En artikel overf&oslash;rt til &laquo;papirkurven&raquo; er ikke mere synlig i det private omr&aring;de,
596
selv ikke for administratorer. S&aring; pas p&aring;, denne mulighed er &laquo;vidtg&aring;ende&raquo;: Artiklen
597
forsvinder fuldst&aelig;ndig.
598
 
599
Faktisk findes artiklen stadig gemt i databasen men er uhyre vanskelige at f&aring; adgang til med
600
de v&aelig;rkt&oslash;jer, som SPIP stiller til r&aring;dighed.}
601
 
602
Derfor er denne valgmulighed forbeholdt artikler, der er oprettet ved en fejltagelse og derfor
603
blot skal fjernes fuldst&aelig;ndig. Ofte anbefales det i stedet at anvende status &laquo;afvist&raquo;,
604
da denne er mindre dramatisk.
605
 
606
- Endelig er det v&aelig;rd at bem&aelig;rke, at administratorer n&aring;r som helst kan &aelig;ndre en artikels {status}.
607
F&oslash;lgelig kan en offentliggjort artikel godt f&aring; status &laquo;under redigering&raquo; igen.
608
Men n&aring;r en artikel er offentliggjort, b&oslash;r disse status&aelig;ndringer ikke overdrives.
609
Du risikerer at f&aring; et websted, der er &laquo;fuldt af huller&raquo;, med sider der dukker op og
610
forsvinder igen, hvilket er meget frustrerende for bes&oslash;gende.
611
 
612
</artstatut>
613
 
614
<arttexte>
615
 
616
{{{Artiklens tekst}}}
617
 
618
Dette er ganske enkelt {teksten} i din artikel, som navnet siger.
619
 
620
- Der er dog et enkelt punkt der kan give problemer, nemlig tekstens l&aelig;ngde. Hvis teksten er for
621
lang (efter vores erfaring n&aring;r den overstiger 32 K), sker det undertiden, at den bliver afkortet
622
eller endda afvist under overf&oslash;rsel til SPIP. Problemet skyldes ikke SPIP men den anvendte webbrowser.
623
Hvis du oplever, at en tekst er for lang til en browser, s&aring; fors&oslash;g med en anden.
624
 
625
- Teksten i artikler egner sig fint til brug af SPIP's <A HREF="aide_index.php3?aide=raccourcis"
626
TARGET='_top'>typografiske koder</A>
627
 
628
</arttexte>
629
 
630
<arttitre>
631
 
632
{{{Overskrift, hovedoverskrift, underrubrik}}}
633
 
634
- {Overskriften} er obligatorisk.
635
 
636
- {Hovedoverskriften} og {underrubrikken} er helt valgfri. Hvis du ikke beh&oslash;ver dem, s&aring; undlad at
637
udfylde dem, og webstedets layout vil s&aring; tilpasse sig til deres tilstedev&aelig;relse eller frav&aelig;r.
638
 
639
{Administratorer kan - hvis de &oslash;nsker det - frav&aelig;lge brug af hovedoverskrift og/eller underrubrik
640
i det hele taget i afsnittet &laquo;<A HREF="aide_index.php3?aide=confart"
641
TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}
642
 
643
</arttitre>
644
 
645
<confart>
646
 
647
{{{Artiklens bestanddele}}}
648
 
649
Artikler best&aring;r af et antal elementer: overskrift, hovedoverskrift, underrubrik, beskrivelse,
650
hoved og efterskrift... Men nogle websteder har ikke brug for alle disse elementer,
651
enten fordi redakt&oslash;rerne ikke benytter dem eller fordi det offentlige websteds
652
grafiske brugergr&aelig;nseflade ikke indeholder dem.
653
 
654
For at forenkle webstedets administration og/eller blot for at hindre redakt&oslash;rerne i at bruge
655
visse elementer, som webmasteren ikke &oslash;nsker anvendt, g&oslash;r siden &laquo;n&oslash;jagtig konfiguration&raquo; det
656
muligt helt at frav&aelig;lge disse elementer.
657
 
658
{{P.S.}} Det er vigtigt at forst&aring;, at til forskel fra valget mellem  <A HREF="aide_index.php3?aide=intersimple"
659
target="_top">{forenklet brugergr&aelig;nseflade / fuld brugergr&aelig;nseflade}</A>, som kun p&aring;virker den enkelte
660
brugers brugergr&aelig;nseflade, s&aring; p&aring;virker indstillingerne under &laquo;n&oslash;jagtig konfiguration&raquo;
661
alle brugere. S&aring; hvis du frav&aelig;lger brugen af hovedoverskrift, vil ingen redakt&oslash;r og ingen
662
administrator benytte hovedoverskrifter i deres artikler.
663
 
664
Brugergr&aelig;nsefladen vil tilpasse sig til tilstedev&aelig;relsen eller frav&aelig;ret af disse elementer. Hvis
665
du frav&aelig;lger brugen af n&oslash;gleord, vil den tilsvarende knap i &oslash;verste v&aelig;rkt&oslash;jslinie ganske enkelt forsvinde.
666
 
667
</confart>
668
 
669
<confbreves>
670
 
671
{{{Tilvalg/fravalg af nyhedssystemet}}}
672
 
673
Nogle websteder anvender ikke {nyheder}, dvs. korte artikler uden forfatterangivelse. &Aring;rsagen kan v&aelig;re,
674
at webmasteren ikke har medtaget dem i layoutet af det offentlige websted.
675
 
676
I s&aring; fald kan du ganske enkelt frav&aelig;lge dem. S&aring; kan redakt&oslash;rerne heller ikke oprette dem. Brugergr&aelig;nsefladen
677
vil blive s&aring; meget mindre belastet.
678
 
679
</confbreves>
680
 
681
<confmails>
682
 
683
{{{Automatiske e-mails}}}
684
 
685
Redakt&oslash;rerne og administratorerne tilbringer ikke n&oslash;dvendigvis hele livet i administrationsomr&aring;det. For at lette det
686
kolletkive arbejde og opf&oslash;lgning p&aring; webstedets liv kan systemet via e-mail advare om visse h&aelig;ndelser...
687
 
688
<FONT COLOR="red">Advarsel: Nogle webhoteller tillader ikke automatiske e-mails.
689
Hvis du oplever dette, kan f&oslash;lgende indstillinger ikke tilv&aelig;lges.</FONT>
690
 
691
- {{Opf&oslash;lgning p&aring; meddelelser i det offentlige forum}}
692
 
693
For at g&oslash;re forfattere i stand til at f&oslash;lge den diskussion, som deres artikler aff&oslash;der,
694
tilbyder denne indstilling at forfattere kan f&aring; tilsendt kopi af alle meddelelser
695
der indsendes som opf&oslash;lgning artikler.
696
 
697
Hvis denne indstilling er tilvalgt, vil forfatteren/forfatterne til en artikel f&aring; tilsendt e-mails med
698
teksten p&aring; alle meddelelser, der indsendes om artiklen, samt et link til artiklens URL.  Med et enkelt klik
699
kan de s&aring; g&aring; til artiklens side og - hvis de &oslash;nsker det - sende et svar p&aring; meddelelsen.
700
 
701
- {{Opf&oslash;lgning p&aring; redaktionel aktivitet}}
702
 
703
N&aring;r en artikel er indsendt til godkendelse eller offentliggjort, kan du bede SPIP om
704
at sende besked om det via e-mail. P&aring; den m&aring;de bliver deltagerne p&aring; et websted l&oslash;bende
705
holdt underrettet om vigtige begivenheder p&aring; webstedet.
706
 
707
Et kollektivt websted (med flere redakt&oslash;rer) r&aring;des til at oprette en distributionsliste med
708
redakt&oslash;rerne (SPIP indeholder ikke denne funktion), som meddelelser kan sendes til.
709
 
710
- {{Nyhedsannonceringer}}
711
 
712
Denne funktion i SPIP g&oslash;r det muligt at oprette e-mail af typen &laquo;Seneste nyheder&raquo;.
713
Hvis du tilv&aelig;lger funktionen og fasts&aelig;tter intervallet mellem annonceringer vil der regelm&aelig;ssigt
714
blive sendt e-mails til den angivne adresse med sammenfatning af de senest offentliggjorte artikler og nyheder.
715
 
716
Denne funktion er enkel at iv&aelig;rks&aelig;tte. Hvis du fasts&aelig;tter intervallet til 7 dage, vil SPIP
717
hver 7. dag sende en liste med artikler og nyheder, der er offentliggjort i de forl&oslash;bne 7 dage, til den
718
valgte adresse.
719
 
720
En &laquo;Send nu&raquo;-knap udl&oslash;ser &oslash;jeblikkelig afsendelse af denne oversigts-mail (og indleder et nyt
721
tidsinterval p&aring; 7 dage, f&oslash;r n&aelig;ste e-mail afsendes).
722
 
723
Du kan sende denne mail med annoncering af de seneste nyheder til adressen p&aring; hovedwebmasteren
724
(som s&aring; kan videresende den) eller - hvis du er til helt selvadministrerende websteder - du kan
725
sende e-mailen til en abonnentliste (SPIP indeholder ikke en distributionsliste).
726
 
727
</confmails>
728
 
729
<confdates>
730
 
731
{{{Offentligg&oslash;relse af fremdaterede artikler}}}
732
 
733
Administratorer kan &aelig;ndre en artikels <A HREF="aide_index.php3?aide=artdate" TARGET="_top">dato for online offentligg&oslash;relse</A>
734
(n&aring;r artiklen erkl&aelig;res &laquo;offentliggjort online&raquo;).
735
 
736
Hvordan skal SPIP opf&oslash;re sig, n&aring;r vi s&aelig;tter datoen for online offentligg&oslash;relse til et
737
tidspunkt i fremtiden? Skal SPIP offentligg&oslash;re alle artikler, uanset offentligg&oslash;relsesdato
738
(med risiko for paradokset med en artikel der viser &laquo;31. maj 2003&raquo; den 21. maj),
739
eller skal det vente til datoen indtr&aelig;der (i dette tilf&aelig;lde den 31. maj), f&oslash;r artiklen g&oslash;res synlig
740
p&aring; webstedet?
741
 
742
- Hovedfordelen ved denne funktion er at kunne iv&aelig;rks&aelig;tte offentligg&oslash;relse af en r&aelig;kke
743
artikler p&aring; forh&aring;nd. Rent praktisk, hvis webmasteren tager p&aring; ferie i en m&aring;ned og vedkommende
744
allerede har skrevet nogle artikler, kan vedkommende placere dem p&aring; det private omr&aring;de med
745
status &laquo;offentliggjort online&raquo; men forsyne dem med offentligg&oslash;relsedatoer
746
spredt ud over feriem&aring;neden. I stedet for at offentligg&oslash;re en {bunke} artikler p&aring; en gang
747
fulgt af ingenting i en m&aring;ned, kan webstedet j&aelig;vnligt offentligg&oslash;re &laquo;nye&raquo; artikler
748
p&aring; trods af forfatterens frav&aelig;r.
749
 
750
- Et science-fiction websted, der &oslash;nsker at offentligg&oslash;re en fremdateret {Marskronik},
751
b&oslash;r derimod frav&aelig;lge denne funktion, med mindre det &oslash;nsker at vente til 2030 med at offentligg&oslash;re
752
sine historier. Det samme g&aelig;lder en m&aring;nedlig publikation, der &oslash;nsker at offentligg&oslash;re sin april-udgave
753
den 20. marts.
754
 
755
</confdates>
756
 
757
<confmessagerie>
758
 
759
{{{Interne meddelelser}}}
760
 
761
SPIP indeholder et internt meddelelsessystem (et afsnit af n&aelig;rv&aelig;rende dokumentation
762
drejer sig om <a href="aide_index.php3?aide=messut" target="_top">meddelelser
763
mellem brugere</a>, om <a href="aide_index.php3?aide=messpense"
764
target="_top">memoer</a> og <a href="aide_index.php3?aide=messcalen"
765
target="_top">kalender</a>).
766
 
767
Du kan v&aelig;lge at anvende hele eller dele af dette system.
768
 
769
- {{Tilvalg/fravalg af interne meddelelser}}
770
 
771
En grund til ikke at anvende interne beskeder kunne v&aelig;re den plads, disse meddelelser
772
l&aelig;gger beslag p&aring; i databasen. Disse meddelelser (som f.eks. meddelelser i forummerne
773
knyttet til dine artikler) gemmes i databasen og optager derfor diskplads
774
p&aring; webhotellet. Desuden belaster det interne meddelelsessystem den maskine der
775
rummer dit websted (databaseforesp&oslash;rgsler). Hvis der er tale om en d&aring;rligt bestykket
776
(og/eller langsom) maskine, burde du m&aring;ske lette byrden ved at frav&aelig;lge interne
777
meddelelser.
778
 
779
- {{Tilvalg/fravalg af listen over redakt&oslash;rer der er online}}
780
 
781
Hvis du tilv&aelig;lger denne funktion, vil der hele tiden optr&aelig;de en liste over de
782
redaktører, som er logget p&aring; det private omr&aring;de. Dette vil m&aelig;rkbart lette
783
udvekslingen af her-og-nu-meddelelser mellem dem.
784
 
785
Denne funktion udl&oslash;ser yderligere foresp&oslash;rgsler mod databasen. P&aring; en langsom
786
maskine g&oslash;r du klogt i at frav&aelig;lge denne funktion. Det er v&aelig;rd at notere, at
787
nogle brugere finder denne funktion anmasende.
788
 
789
{Bem&aelig;rk:} Hvis du tilv&aelig;lger disse funktioner for hele webstedet, er det stadig
790
muligt for hver enkelt bruger at <a href="aide_index.php3?aide=messconf"
791
target="_top"> frav&aelig;lge disse funktioner for deres eget vedkommende</a>. Hvis en
792
bruger s&aring;ledes finder interne meddelelser overfl&oslash;dige eller anmasende,
793
kan vedkommende frav&aelig;lge funktionen for sig selv.
794
 
795
</confmessagerie>
796
 
797
<confforums>
798
 
799
{{{Brugen af offentlige forummer}}}
800
 
801
H&aring;ndteringen af offentlige forummer varierer fra en webmaster til en anden i forhold
802
til webstedets faktiske behov. Nogle webmastere &oslash;nsker ikke offentlige forummer, andre
803
&oslash;nsker forummer med fri adgang, og atter andre at moderere forummer {p&aring; forh&aring;nd}, ved f&oslash;rst at
804
offentligg&oslash;re meddelelser efter at de er godkendt af en administrator.
805
 
806
SPIP giver dig mulighed for at bestemme, hvordan dine offentlige forummer skal fungere
807
(de forummer som benyttes internt af webstedsadministrationen, administreres altid
808
som &aring;bne forummer for alle redakt&oslash;rerne og modereres {p&aring; bagkant}).
809
 
810
- {{Fravalg af offentlige forummer}}
811
 
812
N&aring;r forummer frav&aelig;lges, forvinder sk&aelig;rmbillederne til at indsende indl&aelig;g, og de
813
gamle indl&aelig;g vises ikke mere (de slettes ikke fra databasen, men visningen oph&oslash;rer).
814
Denne indstilling standser brugen af forummer, selv om visning af forummer er indkodet
815
i webstedets layout (skabeloner)
816
 
817
Du kan anvende indstillingen permanent (s&aring; webstedet aldrig har diskussionsforummer) og midlertidigt
818
(for at suspendere en sk&oslash;r spammager, for at tage p&aring; ferie eller endda for at overf&oslash;re webstedet
819
til en anden server).
820
 
821
- {{Forummer modereret p&aring; bagkant}}
822
 
823
N&aring;r forummer modereres {p&aring; bagkant}, vises indl&aelig;g s&aring; snart brugerne har indsendt dem.
824
Du har s&aring; adgang til at bruge den forumvedligeholdelsesside, som SPIP stiller til r&aring;dighed,
825
til at moderere disse meddelelser med forskellig grad af alvor. {A posteriori moderering
826
er SPIP's standardindstilling.}
827
 
828
- {{Forummer modereret p&aring; forh&aring;nd}}
829
 
830
P&aring; {forh&aring;nds}modererede forummer bliver indl&aelig;g fra brugerne lagret men ikke vist. Administratorer
831
skal f&oslash;rst anvende forumvedligeholdelsessiden, som SPI stiller til r&aring;dighed, til at godkende (eller afvise)
832
hver enkelt meddelelse.
833
 
834
- {{Forummer der tilg&aring;s via abonnement}}
835
 
836
Hvis forummer er {tilg&aelig;ngelige via abonnement}, skal brugere, der &oslash;nsker at bidrage,
837
lade sig registrere ved at oplyse deres e-mail adresse. De vil s&aring; modtage deres
838
identifikation per e-mail. For de redakt&oslash;rer, som allerede har adgang til det private
839
websted, svarer denne identifikation til deres s&aelig;dvanlige login.
840
 
841
Denne funktionsm&aring;de er et kompromis mellem behovet for ansvarlighed (deltagerne
842
skal oplyse en gyldig  e-mail adresse) og frav&aelig;ret af forh&aring;ndsmoderering (n&aring;r de f&oslash;rst
843
er registreret, kan brugerne indsende deres indl&aelig;g direkte).
844
 
845
Denne funktionsm&aring;de g&oslash;r det muligt at udelukke brugere, der misbruger forummer ({sortlistning}).
846
N&aring;r du (p&aring; forumvedligeholdelsessiden) sletter et indl&aelig;g indsendt til et forum, der er
847
tilg&aelig;ngeligt &laquo;via abonnement&raquo;, f&aring;r du adgang til forfatterens (ekstremt begr&aelig;nsede)
848
&laquo;kartotekskort&raquo;. Du kan s&aring; meget enkelt smide forfatteren &laquo;i papirkurven&raquo;.
849
Vedkommendes adgangsoplysninger vil ikke fungere mere, og det vil ikke v&aelig;re muligt at
850
oprette nye med samme a-mail-adresse.
851
 
852
<FONT COLOR='red'>Advarsel: &laquo;forum med abonnement&raquo; kr&aelig;ver at dit webhotel
853
tillader automatisk udsendelse af e-mails. Er det ikke tilf&aelig;ldet, s&aring; skift webhotel ;-)</FONT>
854
 
855
</confforums>
856
 
857
<confmoteur>
858
 
859
{{{Tilvalg/fravalg af s&oslash;gefunktion}}}
860
 
861
SPIP indeholder en s&oslash;gefunktion. N&aring;r den er tilvalgt, vil et indekseringssystem
862
analysere indholdet i alle artikler. Ganske vist giver denne funktion bagefter
863
utroligt hurtige s&oslash;gninger, men den kr&aelig;ver til geng&aelig;ld ogs&aring; meget arbejde af
864
den server, webstedet ligger p&aring;. Hvis serveren er langsom, kan dette give problemer.
865
 
866
Det er derfor muligt at til- eller frav&aelig;lge indekseringsfunktionen.
867
 
868
De data som SPIP's interne s&oslash;gefunktionen danner vil n&aelig;sten {{tredoble}} den diskplads,
869
som databasen l&aelig;gger beslag p&aring;. Omvendt kan indekseringen p&aring; langsomme eller st&aelig;rkt
870
belastede systemer medf&oslash;re en let forringelse af svartiderne eller endda k&oslash;rselsfejl
871
(i yderste fald).
872
 
873
Hvis dit websted er stort, anbefaler vi i almindelighed ikke at benytte SPIP's indbyggede
874
s&oslash;gefunktion men at v&aelig;lge andre specialiserede l&oslash;sninger s&aring; som <HTML><A
875
HREF='http://www.htdig.org/' target="_blank">htDig</A></HTML>.
876
 
877
Bem&aelig;rk ogs&aring;, at s&oslash;gefunktionen ikke indekserer alle sider p&aring; een gang.
878
Hvis du tilv&aelig;lger indekseringen, p&aring; et tidspunkt hvor webstedet allerede indeholder er stort
879
antal artikler, vil s&oslash;gningen f&oslash;rst v&aelig;re ajourf&oslash;rt, n&aring;r webstedet oplever et antal bes&oslash;g, der
880
(s&aring;dan cirka) svarer til det antal tekster, der skal indekseres.
881
 
882
</confmoteur>
883
 
884
<confnom>
885
 
886
{{{Webstedets navn og URL}}}
887
 
888
Webstedets navn og URL benyttes til at danne filen &laquo;backend.php3&raquo;
889
som muligg&oslash;r syndikering af dit websted (dvs. at de 10 senest offentliggjorte artikler
890
p&aring; dit websted vises p&aring; et andet websted).
891
 
892
Dit websteds URL skal v&aelig;re adressen p&aring; hjemmeside{mappen}, ikke p&aring; den tilsvarende
893
HTML-fil; derfor skal den slutte med tegnet &laquo;/&raquo;. Hvis adressen p&aring; din hjemmeside er
894
 
895
<HTML><TT>http://www.mitsted.net/index.html</TT></HTML>,
896
 
897
skal webstedets URL skrives s&aring;ledes:
898
 
899
<HTML><TT>http://www.mitsted.net/</TT></HTML>
900
 
901
</confnom>
902
 
903
<confstat>
904
 
905
{{{Bes&oslash;gsstatistik}}}
906
 
907
SPIP indeholder et meget enkelt system, som g&oslash;r dig i stand til at t&aelig;lle og spore antallet
908
af bes&oslash;g til webstedet og til hver artikel. Det giver dig ogs&aring; oplysning om, hvilke andre
909
websteder der har henvist bes&oslash;gende til dit websted og til hver artikel.
910
 
911
- {{Antal bes&oslash;g}}
912
 
913
SPIP identificerer hver dag &laquo;unikke bes&oslash;gende&raquo; til webstedet ud fra deres
914
IP-adresser. Systemet er hurtigt og {forholdsvis} p&aring;lideligt (det giver et {forholdsvis}
915
pr&aelig;cist overslag over antal bes&oslash;gende til webstedet og ikke bare &laquo;opslag&raquo;
916
eller &laquo;sete sider&raquo;; en bes&oslash;gende, der vender tilbage til den samme side flere
917
gange, t&aelig;lles som en &laquo;unik bes&oslash;gende&raquo;).
918
 
919
- {{Direkte bes&oslash;g eller henvisninger}}
920
 
921
Et &laquo;direkte bes&oslash;g&raquo; foreligger, n&aring;r en bes&oslash;gende ankommer til webstedet eller
922
til en artikels side fra et andet websted, der indeholder et hypertekstlink til dit websted
923
(f&oslash;rn&aelig;vnte kaldes &laquo;henvisende sider&raquo;).
924
 
925
For webstedet som helhed og for hver artikel viser SPIP en oversigt over de vigtigste
926
&laquo;henvisende sider&raquo; (de sider der indeholder et hypertekstlink til dine sider),
927
ledsaget af antallet af &laquo;direkte bes&oslash;g&raquo; (antal bes&oslash;gende der fulgte dette link).
928
-----
929
 
930
- {{Et &laquo;forholdsvis&raquo; p&aring;lideligt system}}
931
 
932
Et fuldst&aelig;ndigt trafikanalysesystem er meget kr&aelig;vende med hensyn til computerkraft og hukommelse.
933
Derfor er SPIP-systemet forenklet meget med henblik p&aring; at blive s&aring; hurtigt som muligt og fylde s&aring;
934
lidt som muligt p&aring; serverens harddisk. Desuden er opt&aelig;llingen af &laquo;unikke bes&oslash;gende&raquo;
935
baseret p&aring; de bes&oslash;gendes IP-adresser opgjort p&aring; dagsbasis, hvilket ikke er den mest n&oslash;jagtige
936
metode. Vi mener dog, at den giver en &laquo;relativt&raquo; p&aring;lidelig information.
937
 
938
Hvis du &oslash;nsker udt&oslash;mmende information om trafikken p&aring; dit websted, kan du benytte et andet system,
939
som er mere m&aring;lrettet mod statistisk analyse.
940
 
941
- {{En daglig opg&oslash;relse}}
942
 
943
Trafikopf&oslash;lgningssystemet i SPIP foretager opg&oslash;relse af antal bes&oslash;gende og henvisende
944
sider p&aring; dagsbasis (ikke i realtid). F&oslash;lgelig kan nogle oplysninger undertiden tage
945
sig inkonsistente ud, idet de ikke medtager bes&oslash;gene den p&aring;g&aelig;ldende dag. (Hvis du er i
946
tvivl, b&oslash;r du ty til den specielle statistikside, som er den mest p&aring;lidelige og detaljerede).
947
En artikels statistikside er f&oslash;rst til r&aring;dighed n&aring;r den f&oslash;rste dag efter offentligg&oslash;relsen
948
er g&aring;et (tallene kendes ikke tidligere, fordi SPIP endnu ikke har analyseret dem).
949
 
950
- {{Tilvalg/fravalg af statistik og henvisende sider}}
951
 
952
Opt&aelig;lling af antal unikke sider skulle hverken optage megen plads eller bruge megen
953
computerkraft. Der er derfor ingen grund til at frav&aelig;lge den, men mindre serveren
954
er meget langsom.
955
 
956
Til geng&aelig;ld er opt&aelig;lling af henvisende sider og direkte bes&oslash;g mere kr&aelig;vende. Den er
957
derfor fravalgt som standard. Det tilr&aring;des kun at tilv&aelig;lge den p&aring; servere uden problemer
958
med regnekraft (servere der allerede k&aelig;mper for at holde styr p&aring; lange artikler kan
959
ikke klarer byrden med at opt&aelig;lle henvisende sider).
960
 
961
- {{PS:}} Kravene til diskplads og tid til beregning af opf&oslash;lgning p&aring; bes&oslash;g
962
og henvisende sider vokser med trafikken p&aring; webstedet. Jo flere bes&oslash;g p&aring; webstedet,
963
desto mere stiger de tekniske krav til udf&oslash;relsen af opgaverne.
964
 
965
</confstat>
966
 
967
<install0>
968
 
969
{{{Forberedende ops&aelig;tning af adgangsrettigheder}}}
970
 
971
N&aring;r du installerer SPIP-filer via FTP p&aring; din server, vil nogle {{mapper}} ikke blive
972
konfigureret korrekt. Derfor skal du &aelig;ndre deres konfiguration ved hj&aelig;lp af din s&aelig;dvanlige
973
FTP klient.
974
 
975
Du skal &aelig;ndre &laquo;adgangsrettighederne&raquo; for f&oslash;lgende mapper:
976
- {{/CACHE}} - {{/IMG}} - {{/ecrire}} - {{/ecrire/data}}
977
 
978
FTP &laquo;klienter&raquo; fungerer forskelligt, men  almindeligvis er fremgangsm&aring;den s&aring;ledes:
979
 
980
- V&aelig;lg den folder, som du &oslash;nsker at &aelig;ndre &laquo;adgangsrettigheder&raquo; p&aring;.
981
 
982
- Find i din FTP-klient en funktion, der hedder &laquo;ret (eller {modificer} eller {fasts&aelig;t})
983
adgangsrettigheder&raquo;.
984
 
985
- Hvis funktionen er grafisk baseret, s&aring; afkryds det felt, der svarer til &laquo;Write (skriv)&raquo;
986
for &laquo;Others (andre)&raquo; (eller &laquo;World (&oslash;vrige)&raquo; eller
987
&laquo;All users (alle brugere)&raquo;): <CENTER><img   src="AIDE/install0.gif"   alt="   "
988
width="327" height="194" border="0"></CENTER>.
989
 
990
- Hvis funktionen er &laquo;tekst&raquo;baseret, skal v&aelig;rdien &laquo;777&raquo; benyttes.
991
 
992
N&aring;r du foretager denne &aelig;ndring for hver mappe som angivet af installationssystemet,
993
skal du genindl&aelig;se (opdatere) siden, hvorefter proceduren genstarter automatisk.
994
 
995
</install0>
996
 
997
<install1>
998
 
999
{{{Din MySQL forbindelse}}}
1000
 
1001
Dette trin best&aring;r i at angive de oplysninger, som er n&oslash;dvendige for at forbinde SPIP
1002
med MySQL serveren.
1003
 
1004
- {Databasens adresse:} Afh&aelig;ngigt af hvad dit webhotel har valgt, vil oplysningen enten
1005
bare v&aelig;re &laquo;localhost&raquo;, eller webstedets adresse (&laquo;www.mitsted.dk&raquo;). Nogle
1006
webhoteller har valgt en speciel adresse til databaseserveren.
1007
 
1008
- {Login-navn:} Dette er ofte det samme login, som du skal benytte for at overf&oslash;re
1009
filer via FTP.
1010
 
1011
- {Login-adgangskode:} Der er ofte tale om samme adgangskode, som du skal bruge for at
1012
f&aring; adgang til webstedet via FTP.
1013
 
1014
- Du kan ikke g&aelig;tte dig til disse oplysninger. Hvis du ikke kender dem, kan det
1015
skyldes, at du ikke har f&aring;et dem af dit webhotel. Alts&aring; - hvis du ikke har oplysningerne
1016
ved h&aring;nden, kan du ikke komme videre.
1017
 
1018
- Disse oplysninger indhenter du {{fra dit webhotel}}. Du bliver n&oslash;dt til at kontakte
1019
det direkte. (Det nytter ikke at sp&oslash;rge udviklerne af SPIP - vi kender dem ikke). Nogle webhoteller
1020
stiller oplysningerne til r&aring;dighed i en online brugervejledning.
1021
 
1022
- Bem&aelig;rk, at du ofte er n&oslash;dt til at {{anmode}} dit webhotel om at &aring;bne op for MySQL adgang
1023
eller selv gennemg&aring; en s&aelig;rlig procedure for at g&oslash;re det. Nogle webhoteller, der h&aelig;vder at
1024
underst&oslash;tte MySQL databaser, tilvejebringer ikke adgangen automatisk, n&aring;r de s&aelig;tter webstedet op.
1025
En direkte anmodning fra dig er ofte p&aring;kr&aelig;vet, efter at du har &aring;bnet kontoen hos webhotellet. I
1026
s&aring; fald henvises du til den dokumentation, webhotellet stiller til r&aring;dighed om hvordan du {&aring;bner op}
1027
for MySQL adgangen. (Igen, SPIP-folkene kan ikke hj&aelig;lpe dig her.)
1028
 
1029
</install1>
1030
 
1031
<install2>
1032
 
1033
{{{Valg af database}}}
1034
 
1035
- Du skal v&aelig;lge det {databasenavn}, som du har f&aring;et af webstedet. Denne oplysning f&aring;r du fra
1036
webstedet. Hvis du ikke har den, m&aring; du sp&oslash;rge efter den eller konsultere online dokumentationen
1037
fra dit websted (det nytter ikke at sp&oslash;rge SPIP's udviklere, vi har ikke denne oplysning).
1038
 
1039
- Oplysningen er ofte det samme {login}, som du benytter for at til din webstedskonto for at
1040
logge ind p&aring; webstedet via FTP).
1041
 
1042
- F&oslash;rste og mest almindelige mulighed er, at du pr&aelig;senteres for en liste over konti
1043
(undertiden lidt lang, afh&aelig;ngigt af hvordan webhotellet er sat op). Blandt de viste konti er der
1044
kun en, der er din, og du skal blot v&aelig;lge og godkende den for at komme videre til n&aelig;ste trin.
1045
 
1046
- Anden mulighed er, at der kun optr&aelig;der et navn svarende til din konto (webhotellet har sat
1047
systemet op til kun at vise din konto). S&aring; skal du bare v&aelig;lge denne konto og godkende.
1048
 
1049
- Tredje mulighed (som almindeligvis g&aelig;lder for en professionel konto eller en server, som du
1050
har vidtg&aring;ende adgangsrettigheder til): Du skal {oprette} din egen database. I s&aring; fald kan du
1051
(efter at have forsikret dig om, at en konto med dette navn ikke findes i listen ovenfor) indtaste
1052
det navn, du foretr&aelig;kker, ved siden af instruktionen om at &laquo;oprette en ny database&raquo;.
1053
 
1054
- Sidste mulighed (fiasko): Din konto forekommer ikke p&aring; den viste liste, og du kan ikke oprette den selv.
1055
Det sker sj&aelig;ldent, for det betyder, at webhotellet har givet dig adgang til databaseserveren, men har
1056
glemt at oprette din konto. I s&aring; fald skal du kontakte webhotellet direkte.
1057
 
1058
</install2>
1059
 
1060
<install5>
1061
 
1062
{{{Personlige oplysninger}}}
1063
 
1064
Dette trin er meget enkelt, men det skal udf&oslash;res omhyggeligt. Det er p&aring; dette trin du opretter den
1065
identifikation, der skal give dig adgang til dit websted! Hvis du g&aring;r for hurtigt gennem det, kan du
1066
m&aring;ske ikke f&aring; forbindelse til webstedet.
1067
 
1068
Bem&aelig;rk, at n&aring;r du har installeret dit websted, f&aring;r du mulighed for at &aelig;ndre disse oplysninger.
1069
 
1070
- {Din offentlige identitet} er hvad dine artikler vil blive underskrevet med.
1071
 
1072
- {Din login-identitet:} Dette er den identifikation, som {{du selv v&aelig;lger}} for at komme
1073
ind p&aring; dig eget SPIP-system. Den beh&oslash;ver ikke at v&aelig;re identisk med den, som dit websted har givet
1074
dig til at g&aring; ind p&aring; din konto via FTP. Tv&aelig;rtimod {opfordrer vi dig til ikke at anvende samme identitet} til at
1075
f&aring; adgang til SPIP (den v&aelig;lger du selv) og til at g&aring; ind via FTP (p&aring;lagt dig af dit webhotel).
1076
 
1077
</install5>
1078
 
1079
<intersimple>
1080
 
1081
{{{Forenklet brugergr&aelig;nseflade/ fuldst&aelig;ndig brugergr&aelig;nseflade}}}
1082
 
1083
Hver SPIP bruger kan tilpasse sit eget sk&aelig;rmbillede (uden at p&aring;virke, hvordan det ser ud for andre brugere,
1084
til forskel fra hvad der er tilf&aelig;ldet p&aring; siden &laquo;<A  HREF="aide_index.php3?aide=confart"
1085
TARGET="_top">N&oslash;jagtigt konfiguration</A>&raquo;).
1086
 
1087
Flere funktioner i SPIP anvendes sj&aelig;ldent (eller slet ikke) af visse redakt&oslash;rer.
1088
Ved at v&aelig;lge &laquo;forenklet brugergr&aelig;nseflade&raquo; opn&aring;r du at g&oslash;re brugergr&aelig;nsefladen
1089
lettere og enklere at forst&aring;. I denne ops&aelig;tning vises kun de elementer, som virkelig er n&oslash;dvendige
1090
for at administrere webstedet. For eksempel er det meget f&aring; brugere der har behov for den &laquo;<A
1091
HREF="aide_index.php3?aide=artdate_redac"    TARGET="_top">Dato for tidligere offentligg&oslash;relse</A>&raquo;,
1092
som ikke forekommer i &laquo;forenklet brugergr&aelig;nseflade&raquo;.
1093
 
1094
{{P.S.}} Forskellen mellem de to visninger er mere i&oslash;jnefaldende for administratorer, som har flere funktioner
1095
til r&aring;dighed end webstedets redakt&oslash;rer.
1096
 
1097
{For at disse &aelig;ndringer kan gennemf&oslash;res, skal du acceptere brug af cookier.}
1098
 
1099
</intersimple>
1100
 
1101
<logoart>
1102
 
1103
{{{Logo til artikel}}}
1104
 
1105
I SPIP kan du installere et logo, som henviser til en artikel. Derved er det muligt
1106
at vise en knap med et grafisk symbol p&aring; det offentlige websted, som linker til
1107
artiklen.
1108
 
1109
For hver artikel er der mulighed for:
1110
- ikke at anvende noget logo;
1111
- at installere et simpelt grafisk logo;
1112
- at anvende et animeret logo, der undert&oslash;tter &laquo;pegef&oslash;lsomhed&raquo;
1113
(et logo med &laquo;2 varianter&raquo;: Logoet &aelig;ndrer sig, n&aring;r musen sv&aelig;ver over det).
1114
 
1115
- {{Billedformater}}
1116
 
1117
N&aring;r du skaber billeder (med dit s&aelig;dvanlige program), skal du gemme dem i et af
1118
f&oslash;lgende formater:
1119
- GIF (GIF-filen kan v&aelig;re en &laquo;animeret GIF&raquo;);
1120
- JPEG;
1121
- PNG (det advarer vi imod, da flere browsere ikke underst&oslash;ter det ordentligt).
1122
 
1123
{For at undg&aring; alvorlige betjeningsfejl, afviser SPIP billedfiler st&oslash;rre end 256KB.}
1124
Et godt r&aring;d: Da disse &laquo;knapper&raquo; er elementer p&aring; brugergr&aelig;nsefladen, b&oslash;r
1125
du sikre dig, at deres {filst&oslash;rrelse} (i kilobyte) ikke er for stor (i almindelighed
1126
under 10 KB), hvis du &oslash;nsker at navigationen p&aring; webstedet skal forl&oslash;be flydende.
1127
 
1128
V&aelig;r s&aelig;rlig opm&aelig;rksom p&aring; at filerne har et {filtypenavn}, der angiver deres formater:
1129
{{.gif}}, {{.jpg}}  eller {{.png}}. Filnavnet er i sig selv helt uden betydning, forudsat
1130
at du {ikke glemmer filtypenavnet}.
1131
 
1132
{Hvis du vil danne et logo, der underst&oslash;tter &laquo;pegef&oslash;lsomhed&raquo;, skal du
1133
oprette to forskellige grafiske filer (en til knappens &laquo;normaltilstand&raquo; og
1134
en anden der kommer til syne n&aring;r muses sv&aelig;ver over knappen). Det er afg&oslash;rende, at de
1135
to filer har samme st&oslash;rrelse i pixels.
1136
 
1137
- {{Enkelt logo}} (uden pegef&oslash;lsomhed)
1138
 
1139
<img  src="AIDE/logoart-1.gif"  alt="  "  width="212"  height="117"   border="0"
1140
align="right">Til at tilf&oslash;je en knap findes en boks i kolonnen til venstre for artiklen
1141
under overskriften &laquo;LOGO TIL ARTIKLEN&raquo;.
1142
 
1143
Afh&aelig;ngigt af din browserversion skal du klikke p&aring; &laquo;Gennemse&raquo;,
1144
&laquo;V&aelig;lg&raquo;, &laquo;Fil&raquo;...for at &aring;bne en dialog, hvor du kan v&aelig;lge
1145
den grafiske fil p&aring; din harddisk, der svarer til knappen.
1146
 
1147
N&aring;r filen er valgt, skal du klikke p&aring; knappen &laquo;Hent&raquo;. Og hokus pokus
1148
dukker knappen op! Den ledsages af knappen &laquo;Slet logo&raquo;, der blot
1149
tilbyder dig at slette logoet.
1150
 
1151
Hvis du ikke har t&aelig;nkt dig at benytte pegef&oslash;lsomme logoer, er der ikke flere trin at f&oslash;lge.
1152
 
1153
- {{Udskiftning af logo}}
1154
 
1155
<img  src="AIDE/logoart-2.gif"  alt="  "  width="210"  height="257"   border="0"
1156
align="left">Du &oslash;nsker m&aring;ske at erstatte logoet med en anden fil. Det foreg&aring;r i to trin:
1157
- begynd med at &laquo;Slette logoet&raquo;; forrige boks med knappen &laquo;Hent&raquo;
1158
viser sig igen;
1159
- hent den nye fil det du f&oslash;lgerfinder i browse den allerede beskrevne fremgangsm&aring;de.
1160
 
1161
Som f&oslash;lge af hvordan browsere fungerer vises derefter et forkert billede, for det er
1162
faktisk den forrige udgave (billedet befinder sig i browserens &laquo;cache&raquo;).
1163
Klik p&aring; billedet (med h&oslash;jremusen eller mens du trykker p&aring; &laquo;ctrl&raquo;-knappen
1164
p&aring; Macintosh) for at f&aring; vist en kontekstmenu og v&aelig;lg &laquo;Opdater billede&raquo;.
1165
Den nye version af billedet vil komme til syne.
1166
 
1167
- {{Pegef&oslash;lsomt logo}}
1168
 
1169
<img  src="AIDE/logoart-3.gif"  alt="  "  width="210"  height="293"   border="0"
1170
align="right">N&aring;r du har installeret den f&oslash;rste fil, viser boksen ikke blot det logo,
1171
du har installeret p&aring; serveren, men tilf&oslash;jer en boks mere med overskriften &laquo;PEGEF&Oslash;LSOMT LOGO&raquo;.
1172
I denne boks kan du v&aelig;lge den anden fil, som g&oslash;r at billedet skifter, n&aring;r musen sv&aelig;ver over knappen.
1173
 
1174
{Hvis du sletter den f&oslash;rste fil (den &laquo;simple&raquo; knap) efter at have installeret dem begge,
1175
forsvinder boksen med det andet logo, for i frav&aelig;r af det f&oslash;rste logo er der ingen mening i at
1176
arbejde med pegef&oslash;lsomhed.
1177
 
1178
Der er ikke behov for at r&oslash;re ved &laquo;teksten&raquo; til artiklen. N&aring;r de vises p&aring; det offentlige
1179
websted, h&aring;ndteres afsnittets logoer fuldst&aelig;ndig automatisk. HTML-koden dannes ud fra st&oslash;rrelsen p&aring;
1180
logoet, og instruktioner i JavaScript til at h&aring;ndtere pegef&oslash;lsomhed bliver ligeledes dannet automatisk.
1181
 
1182
</logoart>
1183
 
1184
<raccourcis>
1185
 
1186
{{For at lette layoutet af artikler i SPIP, tilbyder systemet et antal &laquo;SPIP-koder&raquo;,
1187
som sigter mod at:
1188
- forenkle systemets brug for brugere der ikke kender til HTML;
1189
- forenkle automatisk administration af webstedslayoutet.
1190
 
1191
 
1192
S&aring; naturligvis kan du stadig benytte HTML-kode i dine SPIP-dokumenter, men vi r&aring;der dig til
1193
fortrinsvis at anvende disse f&aring; SPIP-koder, som er meget enklere at huske og i desuden
1194
muligg&oslash;r automatiseret behandling af teksterne.}}
1195
 
1196
 
1197
{{{SPIP's typografiske koder}}}
1198
 
1199
- {{Oprettelse af afsnit}}
1200
 
1201
For at lave afsnit skal du bare inds&aelig;tte en blank linie, ligesom man adskiller afsnit
1202
i en e-mail (ved at &laquo;springe en linie over&raquo;). Et enkelt &laquo;linieskift&raquo; (enter eller retur) uden at adskille
1203
de to afsnit er ikke tilstr&aelig;kkeligt til at lave et nyt afsnit. (Faktisk skaber det ikke engang en ny
1204
linie).
1205
 
1206
Du kan inds&aelig;tte flere blanke linier efter hinanden uden at &aelig;ndre layoutet.
1207
For SPIP's vedkommende betyder en enkelt blank linie eller flere det samme:
1208
et nyt afsnit uden betydning for afstanden mellem afsnittene.
1209
 
1210
- {{Opstilling med punkttegn, tal eller bogstaver}}
1211
 
1212
Du kan lave opstillinger/lister i SPIP p&aring; samme m&aring;de som i en e-mail. Du skal bare
1213
inds&aelig;tte et linieskift og begynde den nye linie med en bindestreg (&laquo;-&raquo;).
1214
 
1215
Bem&aelig;rk, at her er et enkelt linieskift nok (du kan lave opstillinger inden for et og
1216
samme afsnit). Men hvis du inds&aelig;tter en blank linie f&oslash;r den linie, der begynder med
1217
en bindestreg, fremkommer der en blank linie f&oslash;r listen.
1218
[[{{Alternativ:}}
1219
- Et enkelt linieskift uden punkttegn f&aring;r man ved at indtaste <tt>_</tt> (understregning)
1220
ved starten af en linie, efterfulgt af et mellemrum.
1221
- Du kan danne lister inde i lister ved at s&aelig;tte stjerner efter bindestregen.
1222
_ {Pr&oslash;v f.eks.}:
1223
_ <html><tt>-*Din hest er<br>
1224
-** kastaniebrun;<br>
1225
-** fuksr&oslash;d;<br>
1226
-** sort;<br>
1227
-* men min kanin er<br>
1228
-** hvid<br>
1229
-*** angora  eller<br>
1230
-*** korth&aring;ret.</tt></html>
1231
Endelig kan du danne oversigter med tal eller bogstaver ved at bruge <code>#</code>
1232
i stedet for stjerne:
1233
<code>
1234
-# f&oslash;rste
1235
-# anden
1236
-# tredje</code> giver:
1237
-# f&oslash;rste
1238
-# anden
1239
-# tredje]].
1240
 
1241
F.eks. <HTML><TT><BR>
1242
- Jeg holder af arbejde;<BR>
1243
- Det tryllebinder mig.<BR><BR>
1244
- Jeg kan sidde og se p&aring; det i timevis.</TT></HTML> (Jerome K.  Jerome) <BR>  vises s&aring;ledes:
1245
- Jeg holder af arbejde.
1246
- Det tryllebinder mig.<BR>
1247
- Jeg kan sidde og se p&aring; det i timevis.
1248
 
1249
{{Fed og kursiv}}
1250
 
1251
Du kan s&aelig;tte tekst i {kursiv} ved at placere den mellem kr&oslash;llede parenteser:
1252
&laquo;<HTML><TT>...noget tekst {i kursiv} i...</TT></HTML>&raquo;.
1253
 
1254
Du kan s&aelig;tte tekst i {{fed}} ved at placere den mellem dobbelte kr&oslash;llede parenteser:
1255
&laquo;<HTML><TT>...noget tekst {{i fed}} i...</TT></HTML>&raquo;.
1256
 
1257
- {{Afsnitsoverskrifter}}
1258
 
1259
Afsnitsoverskrifter er overskrifter inde i en tekst, som klarg&oslash;r tekstens struktur. I SPIP
1260
defineres de ganske enkelt ved at anbringe dem mellem tredobbelte kr&oslash;llede parenteser:
1261
&laquo;<HTML><TT>{{{Afsnitsoverskrift}}}</TT></HTML>&raquo; giver:  {{{Afsnitsoverskrift}}}
1262
 
1263
- {{Vandret skillelinie}}
1264
 
1265
Det er enkelt at inds&aelig;tte en vandret skillelinie i tekstens bredde. Du inds&aelig;tter bare
1266
en linie, der kun indeholder en r&aelig;kke p&aring; mindst fire bindestreger, alts&aring;:
1267
<HTML>---- </HTML>
1268
----
1269
 
1270
- {{Hypertekst link}}
1271
 
1272
Du kan nemt danne et hypertekst link med f&oslash;lgende kode: &laquo;<HTML><TT>SPIP er opst&aring;et p&aring; initiativ af
1273
[minirezo>http://www.minirezo.net/].</TT></HTML>&raquo; som bliver til &laquo;SPIP er opst&aring;et p&aring;
1274
initiativ af [minirezo->http://www.minirezo.net/].&raquo;
1275
 
1276
Linkets URL kan v&aelig;re absolut (begyndende, som i dette eksempel, med <code>http://</code>),
1277
relativ (i forhold til en anden side p&aring; samme websted), et link til et dokument, der anvender en
1278
internetprotokol (<code>ftp://</code>...), en e-mail-adresse (&laquo;<code>[->mailto:minirezo@rezo.net]</code>&raquo;)...
1279
 
1280
- {{Hypertekst link indenfor webstedet}}
1281
 
1282
Det samme hypertekst link system g&oslash;r det nemt at oprette link inden for dit websted med SPIP.
1283
Udfordringen best&aring;r alene i at finde {nummeret} p&aring; den artikel, det afsnit eller den nyhed,
1284
du &oslash;nsker at linke til: <img src="AIDE/articlenumero.gif"  alt="NUMERO"  width="210"  height="103" border="0"
1285
align="right">. N&aring;r du &laquo;bes&oslash;ger&raquo; en artikel, en nyhed eller et afsnit p&aring; det private omr&aring;de
1286
indeholder venstre kolonne en ramme, der med store typer viser nummeret.
1287
 
1288
Det er dette nummer, du skal inds&aelig;tte i hypertekst linket.
1289
 
1290
{Link til artikel 342 (4 muligheder):}
1291
<HTML><TT> <BR>
1292
link til [artikel->342]<BR>
1293
link til [artikel->art342]<BR>
1294
link til [artikel->article 342]<BR></TT></HTML>
1295
{hvad ang&aring;r}<HTML><TT>[->art342]</TT></HTML>, {vil det vise overskriften p&aring; artikel 342 med et link til denne artikel.}
1296
 
1297
{Link  to  afsnit  12:}
1298
<HTML><TT><BR>
1299
link til [afsnit->rub12] <BR>
1300
link til [afsnit->rubrique 12] </TT></HTML>
1301
 
1302
{Link til nyhed  65:} <HTML><TT>  <BR>
1303
link til [nyhed->br65] <BR>
1304
link til [nyhed->breve 65] <BR>
1305
link til [nyhed->br&egrave;ve 65] <BR></TT></HTML>
1306
 
1307
{Forfattere, n&oslash;gleord, websider, billeder, dokumenter:}
1308
<HTML><TT>
1309
<BR>[->aut13] eller [->auteur13]
1310
<BR>[->mot32]
1311
<BR>[->site1]
1312
<BR>[->doc17] eller [->document17]
1313
<BR>[->img13] eller [->image13]
1314
</TT><br></HTML>
1315
{N&aring;r det drejer sig om et websted, henviser koden til det p&aring;g&aelig;ldende steds URL. Med
1316
hensyn til dokumenter og billeder vil overskriften blive vist, hvis den findes, ellers
1317
er det filnavnet der vises.}
1318
 
1319
Du kan ogs&aring; hurtigt lave et link til en definition af et begreb i et eksternt opslagsv&aelig;rk.
1320
Til et givet begreb skal du blot inds&aelig;tte f&oslash;lgende kode i teksten: <code>[?begreb]</code>.
1321
Du kan s&aring;ledes berige teksten med henvisninger uden at skulle indtaste nogen webadresse.
1322
 
1323
F&oslash;lgende kode: &laquo; <code>{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedv&aelig;rk af [?H.C.Andersen]</code> &raquo;
1324
giver dette resultat:
1325
&laquo;{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedv&aelig;rk af [?H.C.Andersen]&raquo;.
1326
Ved at klikke p&aring; linket kan du kontrollere, at det indtastede udtryk (et navn eller et navneord)
1327
er stavet korrekt, og at det peger p&aring; en gyldig v&aelig;rdi.
1328
 
1329
Som standard opslagsv&aelig;rk anvendes [Wikipedia->http://www.wikipedia.org]. Det er et flersproget leksikon der
1330
skrives i et samarbejde, som er &aring;bent for alle bidragydere via internettet.
1331
 
1332
Tag dig tid til at l&aelig;re det at kende, v&aelig;rds&aelig;tte det og bidrage til det for at berige den f&aelig;lles videnskat.
1333
 
1334
- {{Fodnoter}}
1335
 
1336
En fodnote angives almindeligvis ved et tal, der inds&aelig;ttes i teksten og derefter
1337
gentages i bunden af siden med yderligere information.
1338
 
1339
I SPIP er denne funktion (som er temmelig akavet at h&aring;ndtere manuelt i HTML) automatiseret.
1340
Fodnoter nummereres af SPIP, som ogs&aring; inds&aelig;tter hypertekst link inde i dokumentet, som
1341
f&oslash;rer direkte fra tallet til den tilsvarende fodnote og omvendt.
1342
 
1343
I SPIP anbringes en fodnote mellem dobbelte, firkantede parenteser: &laquo;<HTML><TT> En[[Her er
1344
yderligere information.]] fodnote.</TT></HTML>&raquo; vil blive vist som &laquo;En[[Her er yderligere information.]] fodnote.&raquo;
1345
 
1346
 
1347
{Ikke-automatiserede fodnoter}
1348
 
1349
I de fleste tilf&aelig;lde  er det automatiske fodnotesystem som beskrevet ovenfor mere end
1350
tilstr&aelig;kkeligt. Men det er muligt at h&aring;ndtere fodnoter p&aring; en ikke-automatiseret
1351
m&aring;de.
1352
 
1353
For eksempel:
1354
 
1355
&laquo;<HTML><TT>Du kan anvende automatisk nummererede fodnoter  [[ved at anbringe
1356
fodnoten i kantede parenteser]],<BR>
1357
- men du kan ogs&aring; fremtvinge nummerering
1358
af fodnoter [[&lt;23&gt; ved at angive nummeret p&aring; fodnoten mellem symbolerne &laquo;&lt;&raquo;
1359
og &laquo;&gt;&raquo;.]],<BR>
1360
- bruge fodnoter i form af stjerner [[&lt;*&gt; blot ved at anbringe stjernen mellem
1361
&laquo;&lt;&raquo; og &laquo;&gt;&raquo;.]],<BR>
1362
- oprette fodnoter uden reference (unummererede) [[&lt;&gt; ved ikke at indsatte noget
1363
mellem symbolerne &laquo;&lt;&raquo; og &laquo;&gt;&raquo;.]],<BR>
1364
- navngive en fodnote i klartekst [[&lt;Oehl&gt; Adam Oehlenschl&auml;ger.]];<BR>
1365
- henvise til en allerede eksisterende fodnote [[&lt;23&gt;]] ved at angive denne fodnotes
1366
nummer mellem symbolerne &laquo;&lt;&raquo; og &laquo;&gt;&raquo; og lade resten af fodnoten
1367
st&aring; blank. </TT></HTML>&raquo;
1368
 
1369
Alt ialt:
1370
 
1371
&laquo;Du kan anvende automatik nummererede fodnoter [[ved at anbringe fodnotens tekst
1372
mellem firkantede parenteser.]],
1373
- men du kan ogs&aring; fremtvinge nummerering [[<23> ved at angive nummeret p&aring; fodnoten mellem &laquo;<&raquo;
1374
og &laquo;>&raquo;.]],
1375
- anvende fodnoter i form af stjerner  [[<*> bare ved at placere stjernen mellem &laquo;<&raquo; og &laquo;>&raquo;.]],
1376
- lave fodnoter uden reference (unummererede) [[<> ved ikke at inds&aelig;tte noget mellem
1377
symbolerne &laquo;<&raquo; og &laquo;>&raquo;.]],
1378
- navngive en fodnote i klartekst [[<Oehl> Adam Oehlenschl&auml;ger.]];
1379
- henvise til en allerede eksisterende fodnote [[<23>]] ved at angive denne fodnotes
1380
nummer mellem symbolerne &laquo;<&raquo; og &laquo;>&raquo; og lade resten af fodnoten
1381
st&aring; blank.&raquo;
1382
 
1383
- {{Tabeller}}
1384
 
1385
For at lave tabeller i SPIP, skal du bare indtaste tabellen linie for linie og
1386
angive &laquo;celler&raquo; adskilt af symbolet &laquo;|&raquo; ({lodret linie}),
1387
idet du skal passe p&aring; at linierne starter og slutter med lodret linie. Det er vigtigt,
1388
at der inds&aelig;ttes blanke linier f&oslash;r og efter tabellen.
1389
 
1390
F.eks. angives tabellen
1391
 
1392
| {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} |
1393
| S&oslash;rensen | John | 23 &aring;r |
1394
| S&oslash;mand | | ukendt |
1395
| Hansen | Kirsten | 46 &aring;r |
1396
| Nuller | Baby | 4 m&aring;neder |
1397
 
1398
s&aring;ledes:
1399
 
1400
<HTML><TT>
1401
| {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} | <BR>| S&oslash;rensen | John | 23 &aring;r | <BR> | S&oslash;mand |
1402
| ukendt | <BR> | Hansen | Kirsten | 46 &aring;r |<BR> | Nuller | Baby | 4 m&aring;neder |<BR> </TT></HTML>
1403
 
1404
- {{Forbig&aring;else af SPIP-koder}}
1405
 
1406
I nogle tilf&aelig;lde kan det v&aelig;re nyttigt at kunne fort&aelig;lle SPIP, at koder ikke skal &laquo;behandles&raquo; af
1407
den typografiske kodetolker, fordi du ikke &oslash;nsker at &aelig;ndre typografien eller fordi du &oslash;nsker at
1408
vise kildetekst (f.eks. PHP, JavaScript...)...
1409
 
1410
Koden til at opn&aring; dette er: &laquo;<HTML><TT>&lt;HTML&gt;Advarsel: tekst der skal lades ur&oslash;rt&lt;/HTML&gt;</TT></HTML>
1411
&raquo;, hvilket giver: &laquo;<HTML>Advarsel: tekst der skal lades ur&oslash;rt</HTML>&raquo;.
1412
 
1413
F.eks. er n&aelig;rv&aelig;rende artikel indtastet i SPIP og den viser kildeteksten til
1414
SPIP's koder. Hvis vi ikke havde anvendt denne kode, ville de typografiske koder
1415
v&aelig;re blevet tolket og du ville ikke have kunnet l&aelig;se kildeteksten her!
1416
 
1417
- {{Visning af programkode}}
1418
 
1419
Nogle brugere &oslash;nsker en gang imellem at kunne vise programmeringskode i tekster.
1420
Koden &laquo;&lt;HTML&gt;...&lt;/HTML&gt;&raquo; kan bruges til dette form&aring;l.
1421
 
1422
Eksempel:<BR>
1423
&laquo;<HTML><TT>&lt;HTML&gt;&nbsp;&lt;FONT SIZE="+1"&gt;ikke&lt;/FONT&gt;&nbsp;&lt;SUP&gt;oversat&lt;/SUP&gt; &lt;I&gt;HTML-kode&lt;/I&gt;&lt;/HTML&gt;</TT></HTML>&raquo;.
1424
giver
1425
<HTML> <FONT SIZE="+1">ikke</FONT>
1426
<SUP>oversat</SUP> <I>HTML-kode</I></HTML>
1427
 
1428
 
1429
 
1430
----
1431
 
1432
</raccourcis>
1433
 
1434
<rubhier>
1435
 
1436
{{{Afsnittenes hierarkiske struktur}}}
1437
 
1438
Afsnittenes struktur  udg&oslash;r skelettet i dit websted. Denne struktur bestemmer brugergr&aelig;nsefladen,
1439
den m&aring;de der navigeres p&aring; og forholdet mellem artikler og nyheder...
1440
 
1441
I SPIP er denne struktur {hierarkisk}. Et afsnit kan indeholde underafsnit, som igen
1442
kan indeholde andre underafsnit, osv.
1443
 
1444
<CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER>
1445
 
1446
I eksemplet ovenfor kan vi tydeligt se, at afsnit~222 er knyttet til afsnit~22,
1447
som igen er knyttet til afsnit~2, der ikke er knyttet til andre afsnit (i dette tilf&aelig;lde
1448
siger vi, at a afsnit~2 er {i webstedets rod}).
1449
 
1450
{Med hierarkisk struktur mener vi, at et afsnit kun er barn af et andet afsnit (ikke flere)
1451
og at et afsnit ikke kan v&aelig;re barn af et af sine egne underafsnit (hvilket betyder, at SPIP ikke
1452
tillader cirkul&aelig;re strukturer). Denne meget klassiske struktur er valgt, fordi den er s&aring; nem at anvende.}
1453
 
1454
{{Kun administratorer kan oprette, &aelig;ndre eller slette afsnit.}}
1455
 
1456
</rubhier>
1457
 
1458
<rubsyn>
1459
 
1460
{{{Syndikerede websteder}}}
1461
 
1462
Websteder som styres af automatiske publiceringssystemer (som  SPIP eller phpNuke) kan nemt
1463
oprette en fil , der til stadighed indeholder en liste over de seneste publiceringer.
1464
Der findes et standard format for en fil af den slags, som kaldes en &laquo;backend
1465
fil&raquo;.
1466
 
1467
Denne fil kan enkelt og automatisk analyseres for til stadighed at hente de seneste nyheder fra
1468
websteder. P&aring; denne m&aring;de g&oslash;r SPIP det muligt for dig at vise en liste p&aring; dit eget websted over de
1469
seneste artikler, der er offentliggjort af andre websteder.
1470
 
1471
For hvert <a  href="aide_index.php3?aide=reference"   target="_top">websted der henvises til</a> i dine
1472
afsnit, kan du hente oversigten over de seneste artikler offentliggjort p&aring; det p&aring;g&aelig;ldende websted.
1473
Det foruds&aelig;tter selvf&oslash;lgelig, at webstedet tilbyder en {backend} fil.
1474
 
1475
- {{Hvordan finder man filerne &laquo;backend.php3&raquo;?}}
1476
 
1477
N&aring;r det drejer sig om websteder, der styres af SPIP eller phpNuke, er disse {backend} filer nemme
1478
at finde. Det er ganske enkelt den fil, der findes i webstedets  rod og hedder
1479
&laquo;bakend.php3&raquo; (eller &laquo;backend.php&raquo;). F.eks. har backend-filen hos uZine
1480
(<TT>http://www.minirezo.net/</TT>) adressen <LI><TT>http://www.minirezo.net/backend.php</TT>.
1481
Andre eksempler p&aring; backend-filer er:
1482
<LI></HTML><TT>http://www.davduf.net/backend.php</TT></HTML></LI>
1483
<LI></HTML><TT>http://www.vacarme.eu.org/backend.php</TT></HTML></LI>
1484
<LI></HTML><TT>http://www.vakooler.com/backend.php</TT></HTML></LI>.
1485
 
1486
Bem&aelig;rk, at {<A HREF="http://rezo.net/backend"  TARGET="autre">L'autre
1487
portail</A>} stiller s&aring;danne filer til r&aring;dighed for de websteder, den henviser til, selv om
1488
disse websteder ikke selv har et backend-system. P&aring; dette websted finder du omkring 30
1489
backend filer for de websteder, der henvises til fra {L'autre portail}, sammen med en h&aring;ndfuld
1490
temafiler.
1491
 
1492
- {{Tilf&oslash;jelse af et syndikeret websted til dit eget websted}}
1493
 
1494
N&aring;r du henviser til et websted i et af dine afsnit, kan du ud over at angive webstedets navn, dets
1495
hjemmesides URL og en beskrivelse ogs&aring; v&aelig;lge at syndikere det (derfor er et syndikeret websted
1496
f&oslash;rst og fremmest et websted, som der henvises til, og hvorfra vi ber SPIP om at hente listen over de
1497
seneste publiceringer).
1498
 
1499
For at udf&oslash;re dette, skal du v&aelig;lge &laquo;syndikering&raquo; og indtaste URL'en p&aring;
1500
{backend}-filen p&aring; det &oslash;nskede websted. Straks efter at du har sendt URL'en, f&aring;r du en besked om,
1501
hvorvidt syndikeringen lykkedes.
1502
 
1503
Hvis syndikeringen mislykkes, s&aring;:
1504
- kontroller, at du har angivet URL'en p&aring; webstedet korrekt;
1505
- forvis dig om, at det websted du fors&oslash;ger at syndikere faktisk er tilg&aelig;ngeligt online.
1506
 
1507
- {{Hurtig henvisning}}
1508
 
1509
SPIPS funktion til hurtig webstedshenvisning (indtast webstedets URL direkte og SPIP vil fors&oslash;ge at
1510
hente de n&oslash;dvendige oplysninger automatisk) er meget velegnet til syndikerede websteder.
1511
I stedet for at indtaste hjemmesidens URL under henvisningen, b&oslash;r du indtaste URL'en p&aring; webstedets
1512
{backend}-fil. SPIP vil automatisk hente en m&aelig;ngde oplysninger og og foretage syndikeringen direkte.
1513
 
1514
- {{Syndikerede artikler}}
1515
 
1516
N&aring;r syndikeringen lykkes, viser SPIP en liste over de seneste artikler offentliggjort p&aring; webstedet.
1517
Se hj&aelig;lpesiden, som handler om <a href="aide_index.php3?aide=artsyn"  target="_top">administration af disse link</a>.
1518
 
1519
- {{Dit eget websteds backend-fil}}
1520
 
1521
SPIP opretter automatisk dit websteds backend-fil. Men glem ikke at ops&aelig;tte dit
1522
websteds navn og URL p&aring; siden <A HREF="aide_index.php3?aide=confnom"   TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>.
1523
 
1524
</rubsyn>
1525
 
1526
<rublogo>
1527
 
1528
{{{Afsnitslogo}}}
1529
 
1530
<A HREF="aide_index.php3?aide=logoart"   TARGET="_top"><img   src="AIDE/logoart-2.gif" alt="  " width="210"  height="257" border="0"  align="right"></A>P&Aring; dit websted
1531
kan du indstallere et logo for hvert afsnit. Det kan v&aelig;re et fast logo best&aring;ende af
1532
et enkelt billede eller et animeret billede, der er pegef&oslash;lsomt, hvortil der kr&aelig;ves to
1533
billeder.
1534
 
1535
Installation af billeder til et afsnitslogo foreg&aring;r p&aring; n&oslash;jagtig samme m&aring;de som installation
1536
af et <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top">artikellogo</A>.
1537
 
1538
{{P.S.}} Afsnitslogoer opf&oslash;rer sig {rekursivt}. Hvis der mangler et logo til et givet afsnit,
1539
vil SPIP i stedet fors&oslash;ge at bruge logoet for det overordnede afsnit:
1540
 
1541
<CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER>
1542
 
1543
Hvis der i hierarkiet ovenfor mangler et logo til afsnit~221, vil SPIP (p&aring; det offentlige
1544
websted alene) erstatte det med logoet h&oslash;rende til afsnit~22 eller - hvis sidstn&aelig;vnte
1545
ogs&aring; mangler logo - med logoet for afsnit~2. I sidste ende vil SPIP vise det logo, der er
1546
installeret i webstedets rod.
1547
 
1548
Bem&aelig;rk, at hvis webmasteren har valgt det s&aring;dan, kan et afsnitslogo anvendes som erstatningslogo
1549
for de artikler, som afsnittet indeholder.
1550
 
1551
</rublogo>
1552
 
1553
<rubrub>
1554
 
1555
{{{Valg af afsnit}}}
1556
 
1557
Brugen af denne valgmenu er meget enkelt. Menuen viser hele afsnitshierarkiet (i den r&aelig;kkef&oslash;lge
1558
webstedets administratorer har oprettet dem). Du skal blot v&aelig;lge det afsnit, som du &oslash;sker at tilf&oslash;je
1559
et underafsnit til.
1560
 
1561
- {Flytning af afsnit}}
1562
 
1563
<CENTER><img src="AIDE/rubrub.gif" width="292" height="121" border="0"></CENTER>
1564
 
1565
Med denne valgmenu kan du flytte dette afsnit til at v&aelig;re barn af et andet afsnit.
1566
I dette tilf&aelig;lde m&aring; du forst&aring;, at den gruppe underafsnit, som er indeholdt i afsnittet,
1567
&laquo;flytter&raquo; med det i webstedets hierarki. P&aring; samme m&aring;de vil artikler indeholdt i afsnittet
1568
og dets underafsnit flytte sammen med det.
1569
</rubrub>
1570
 
1571
<breves>
1572
 
1573
{{{Nyheder}}}
1574
 
1575
Nyheder er en enkelt og hurtig m&aring;de af publicere p&aring; i SPIP. Til forskel fra artikler best&aring;r
1576
nyheder af en lille m&aelig;ngde oplysninger: En overskrift, en tekst og et hypertekst link.
1577
Derfor er nyhedssystemet ideelt til opf&oslash;lgning p&aring; aktuelle begivenheder, pressemeddelelser osv.
1578
 
1579
</breves>
1580
 
1581
<brevesrub>
1582
 
1583
{{{Nyheders plads i webstedets struktur}}}
1584
 
1585
For at g&oslash;re dem nemmere at bruge (og undg&aring; overlap mellem nyheder og artikler),
1586
er indplaceringen af nyheder i afsnitshierarkiet begr&aelig;nset til et minimum:
1587
Nyheder knytter sig kun til afsnit placeret i webstedets rod.
1588
 
1589
<CENTER><img  src="AIDE/rubhier-1.gif"  alt="afsnit"  width="113" height="122"
1590
border="0"></CENTER>
1591
 
1592
I vores eksempel kan vi anbringe nyheder i afsnit 1 og 2 men ikke i deres underafsnit
1593
(til forskel fra artikler som vi kan anbringe hvor som helst). Vi kan alts&aring; kun anbringe
1594
nyheder i toppen af afsnitshierarkiet, og valgmenuen til placering af nyheder er ganske kort.
1595
</brevesrub>
1596
 
1597
<breveslien>
1598
 
1599
{{{Hypertekst link i nyheder}}}
1600
 
1601
For at lette brugen af nyheder i forbindelse med pressemeddelelser kan hver nyhed forsynes med
1602
et hypertekst link. Du skal blot angive det websted eller den artikel, der henvises til, og den
1603
tilsvarende URL.
1604
 
1605
Disse oplysninger er selvf&oslash;lgelig valgfri.
1606
 
1607
{P.S.} Dette linksystem forhindrer ikke anvendelse af hypertekst link i nyhedens tekst, men det
1608
{s&aelig;rskilte} hypertekst link giver webmasteren mulighed for at adskille det grafisk fra andre link.
1609
 
1610
</breveslien>
1611
 
1612
<brevesstatut>
1613
 
1614
{{{Nyhedsstatus}}}
1615
 
1616
Det er nemmere at administrere nyheder end artikler. En nyhed har ikke en forfatter. Dens status
1617
er enten &laquo;indsendt&raquo; eller &laquo;godkendt&raquo; eller &laquo;afvist&raquo;. Kun administratorer
1618
kan &aelig;ndre nyheders status.
1619
 
1620
- {{Nyhed indsendt}}
1621
 
1622
&laquo;Indsendte&raquo; nyheder vises p&aring; siden &laquo;Opgaver&raquo;. Alle redakt&oslash;rer kan se dem og redigere dem.
1623
Administratorer har to knapper til r&aring;dighed - til godkendelse eller afvisning.
1624
 
1625
- {{Nyhed godkendt}}
1626
 
1627
&laquo;Godkendte&raquo; nyheder er dem der optr&aelig;der p&aring; det offentlige websted. Kun administratorer kan redigere dem.
1628
 
1629
- {{Nyhed afvist}}
1630
 
1631
En &laquo;afvist&raquo; nyhed offentligg&oslash;res ikke p&aring; det offentlige websted og kun administratorer
1632
kan f&aring; adgang til den p&aring; det private websted.
1633
 
1634
</brevesstatut>
1635
 
1636
<breveslogo>
1637
 
1638
{{{Nyhedslogo}}}
1639
 
1640
<A HREF="aide_index.php3?aide=logoart"   TARGET="_top"><img   src="AIDE/logoart-2.gif" alt="  " width="210"  height="257" border="0"  align="right"></A>Du kan indl&aelig;se
1641
et logo for hver nyhed p&aring; webstedet. Dette logo kan v&aelig;re et fast billede eller en
1642
pegef&oslash;lsom animation best&aring;ende af to billeder.
1643
 
1644
Installation af billedet til et nyhedslogo foreg&aring;r n&oslash;jagtig som installation af <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart"
1645
TARGET="_top">artikellogo</A>.
1646
 
1647
</breveslogo>
1648
 
1649
<suiviforum>
1650
 
1651
{{{Forumvedligeholdelse}}}
1652
 
1653
Forumvedligeholdelsessiden er et vigtigt element p&aring; dit websted, hvis du tillader brug af
1654
offentlige forummer (om dette emne henvises til dokumentationen om <A HREF="aide_index.php3?aide=confforums" TARGET="_top">Ops&aelig;tning af offentlige forummer</A>). Det er her, moderering af forummerne foreg&aring;r.
1655
 
1656
- {{Visning af meddelelser}}
1657
 
1658
Meddelelser vises ikke her ud fra deres hierarkiske struktur (opdelt efter {tr&aring;de})
1659
men en efter en i omvendt kronologisk r&aelig;kkef&oslash;lge (den seneste f&oslash;rst).
1660
Omvendt er der ved hver meddelelse et link til den artikel, meddelelsen henviser til.
1661
 
1662
- {{Sletning af meddelelse}}
1663
 
1664
Her er der mulighed for at {slette} indl&aelig;g. {{Advarsel:}} Denne handling kan ikke g&oslash;res om.
1665
En slettet meddelelse fjernes dog ikke fra databasen. Den optr&aelig;der p&aring; denne side omgivet af en r&oslash;d ramme
1666
sammen med datoen for modtagelsen af meddelelsen og afsenderens IP-adresse.
1667
 
1668
- Hvis du tidligere har sat offentlige forummer op til at blive {forh&aring;ndsmodereret}, vises
1669
ventende meddelelser i en gul ramme med to knapper: {slet denne meddelelse} og {godkend denne
1670
meddelelse}.
1671
 
1672
</suiviforum>
1673
 
1674
<cookie>
1675
 
1676
{{{Administrationscookie}}}
1677
 
1678
Administratorer kan s&aelig;tte en cookie der udl&oslash;ser visning af yderligere oplysninger under bes&oslash;g
1679
p&aring; det offentlige websted.
1680
 
1681
- {{Opdater denne side}}
1682
 
1683
En knap med teksten &laquo;opdater denne side&raquo; vises p&aring; alle sider p&aring; det offentlige websted.
1684
Da SPIP indeholder et {cache}system, bliver nogle &aelig;ndringer ikke synlige online med det samme.
1685
(Sider p&aring; det offentlige websted hentes ikke direkte fra databasen. De opdateres med j&aelig;vne mellemrum
1686
og lagres i cachen.)
1687
 
1688
Ved at {opdatere} en side gennemtvinger administratoren, at siden vises ud fra de elementer, der er
1689
lagret i databasen, uden at skulle afvente den n&aelig;ste opdatering af cachen.
1690
 
1691
- {{&AElig;ndring...}}
1692
 
1693
Sider med artikler, afsnit og nyheder indeholder en knap med teksten &laquo;Ret
1694
denne artikel&raquo; (eller  &laquo;afsnit&raquo;...).  Denne knap f&oslash;rer direkte fra
1695
det offentlige websted til den side i det private omr&aring;de, som modsvarer denne artikel (eller  afsnit...).
1696
Denne knap g&oslash;r det nemmere at &aelig;ndre fejl, som opdages online, eller at opdatere et element p&aring; webstedet.
1697
 
1698
- {{Antal bes&oslash;g}}
1699
 
1700
Hvis det statistiske system i SPIP tilv&aelig;lges, tilf&oslash;jes f&oslash;lgende oplysninger til artikelsiderne:
1701
antal bes&oslash;g (ansl&aring;et) og antal unikke {hevisende sider}.
1702
 
1703
Henvisende sider er link til denne specielle artikel udenfor webstedet (dvs. n&aring;r et websted
1704
tilbyder et direkte link til denne artikel, eller n&aring;r denne artikels adresse er fremsendt via e-mail).
1705
 
1706
- {{Opkoblingsidentifikation}}
1707
 
1708
Administrationscookien g&oslash;r ogs&aring; SPIP i stand til at genkende din browser,
1709
n&aring;r du kobler op igen. Du skal s&aring; blot indtaste din adgangskode for at f&aring; adgang til
1710
det private omr&aring;de.
1711
 
1712
(PS: Hvis opkoblingen foreg&aring;r via cookie - hvilket er mest almindeligt -
1713
s&aelig;ttes denne cookie i private omr&aring;de, s&aring; snart du kommer ind p&aring; det.)
1714
 
1715
</cookie>
1716
 
1717
<mots>
1718
 
1719
{{{N&oslash;gleord}}}
1720
 
1721
En af de v&aelig;sentligste begr&aelig;nsninger i SPIP er systemets hierarkiske struktur. Hver artikel kan
1722
kun h&oslash;re til et afsnit, hvilket undertiden kan give problemer med at klassificere.
1723
 
1724
N&oslash;gleord giver mulighed for at navigere p&aring; kryds og tv&aelig;rs inden for et websted. Ved at forbinde
1725
et eller flere n&oslash;gleord med en artikel f&aring;r vi mulighed for at danne link til andre artikler
1726
med lignende emner men hjemmeh&oslash;rende i andre afsnit.
1727
 
1728
N&oslash;gleord er ikke til megen nytte, hvis ikke hvert n&oslash;gleord er henviser til flere artikler, s&aring; disse forskellige
1729
artikler knyttes til hinanden.
1730
 
1731
{Kun administratorer kan oprette og &aelig;ndre n&oslash;gleord.}
1732
 
1733
{Ofte kan afsnitsstrukturen undv&aelig;re n&oslash;gleord, hvis den er godt opbygget. Artikler om samme emne
1734
placeres ganske enkelt i samme afsnit. Det er derfor overfl&oslash;digt at tilf&oslash;je n&oslash;gleord for at vise
1735
artiklernes emne. Administratorer kan s&aring;ledes helt frav&aelig;lge brug af n&oslash;gleord p&aring; siden <A
1736
HREF="aide_index.php3?aide=confart"   TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>.
1737
 
1738
</mots>
1739
 
1740
<motsgroupes>
1741
 
1742
{{{N&oslash;gleordsgrupper}}}
1743
 
1744
N&aring;r du bruger mange n&oslash;gleord, bliver det besv&aelig;rligt at vedligeholde dem effektivt.
1745
Derfor kan du oprette grupper med n&oslash;gleord. Derved bliver gr&aelig;nsefladen mere elegant (f.eks.
1746
kan en &laquo;Lande&raquo;-gruppe indeholde &laquo;Danmark&raquo;, &laquo;Tyskland&raquo;, &laquo;Peru&raquo;
1747
mens en &laquo;Emne&raquo;-gruppe indeholder &laquo;Arbejdsl&oslash;shed&raquo;, &laquo;Poesi&raquo;, &laquo;Dyr&raquo;...).
1748
 
1749
</motsgroupes>
1750
 
1751
<messut>
1752
 
1753
{{{Meddelelser fra bruger til bruger}}}
1754
 
1755
SPIP g&oslash;r det nemt at udveksle meddelelser mellem brugere af webstedet uden at skulle
1756
ty til e-mails.
1757
 
1758
N&aring;r en bruger &laquo;sender&raquo; en meddelelse til en eller flere andre brugere, bliver den
1759
til et privat diskussionsforum. N&aring;r en meddelelse er sendt, kan der foreg&aring; en diskussion
1760
i form af et forum, der findes under denne meddelelse. I SPIP kan en meddelelse
1761
ogs&aring; opfattes som et privat forum (dvs. der er ingen grund til at udveksle et stort antal
1762
e-mails for at gennemf&oslash;re en diskussion, du kan bare &laquo;blive og chatte&raquo; sammen med din diskussionspartner i det
1763
private forum, der automatisk knyttes til meddelelsen).
1764
 
1765
{Bem&aelig;rk:} Meddelelser mellem brugere og de forummer, der er knyttet til disse meddelelser, er private.
1766
Dette betyder at SPIP ikke giver administratorer adgang til at se disse meddelelser.
1767
Men husk, at fortroligheden skal tages med forbehold. En webstedsadministrator
1768
med v&aelig;rkt&oslash;jer, der giver direkte adgang til databasen, kan altid f&aring; adgang til disse meddelelser.
1769
 
1770
- {{Oprettelse af meddelelse/diskussion}}
1771
 
1772
Den enkleste m&aring;de at sende en meddelelse p&aring; er at klikke p&aring; det gr&oslash;nne logo (et lille
1773
&laquo;M&raquo; fulgt af en trekant) der vises ved siden af modtagernavnet.
1774
Dette vil straks &aring;bne en ny meddelelse.
1775
 
1776
En anden m&aring;de er at klikke p&aring; knappen &laquo;Ny meddelelse&raquo;, som findes p&aring; alle
1777
sider i SPIP.  Dette vil &aring;bne en ny meddelelse uden modtager.
1778
F&oslash;r du sender meddelelsen, skal du selvf&oslash;lgelig angive modtageren.
1779
 
1780
Redigering af meddelelser er meget ligetil.
1781
 
1782
Den eneste almindelige fejl at undg&aring; er at undlade at &laquo;sende&raquo; meddelelsen.
1783
S&aring; l&aelig;nge meddelelsen har status &laquo;Under redigering&raquo;, har kun dens forfatter
1784
adgang til den. Den skal derefter sendes, for at modtagerne kan se den. (Advarsel:
1785
N&aring;r en meddelelse er sendt, kan den ikke mere &aelig;ndres).
1786
 
1787
- {{Tilf&oslash;jelse/fjernelse af modtager}}
1788
 
1789
Det er n&aring;r som helst muligt at tilf&oslash;je en modtager, enten under redigering af en meddelelse,
1790
eller efter at den er sendt (f.eks. for at tilf&oslash;je en deltager til en diskussion i et forum,
1791
som er interessant for vedkommende.
1792
 
1793
Ligeledes kan du n&aring;r som helst fjerne en deltager. Og en knap med teksten &laquo;Stop deltagelse i denne
1794
diskussion&raquo; g&oslash;r det muligt for en deltager at forlade forummet.
1795
 
1796
- {{Aftaleindg&aring;else}}
1797
 
1798
Enhver meddelelse kan laves til en aftale. Det betyder, at den knyttes til en dato i SPIP's kalender.
1799
 
1800
- {{Er det muligt at skrive til alle brugere p&aring; webstedet?}}
1801
 
1802
Nogle redakt&oslash;rer kan det v&aelig;re umuligt at komme i kontakt med, idet de ikke st&aring;r i oversigten &laquo;Tilf&oslash;j en deltager&raquo;
1803
og der heller ikke er et meddelelsesikon ved siden af deres navn. Årsagen kan være, at redakt&oslash;rer individuelt kan beslutte ikke at anvende
1804
det interne meddelelsessystem. Redakt&oslash;rer, som ikke har v&aelig;ret inde p&aring; det private omr&aring;de i mere end 15 dage,
1805
kan heller ikke n&aring;s (for brugere, der sj&aelig;ldent bes&oslash;ger webstedet,  er det bedre at anvende almindelige e-mails).
1806
 
1807
</messut>
1808
 
1809
<messpense>
1810
 
1811
{{{Memoer}}}
1812
 
1813
Et memo (&laquo;memorandum&raquo; eller &laquo;huskeseddel&raquo;) ser ud som en meddelelse,
1814
men den kr&aelig;ver ikke nogen modtager. Kun forfatteren har adgang til den.
1815
 
1816
Som navnet siger, er form&aring;let med et memo at gemme oplysninger.
1817
 
1818
- {{Inds&aelig;ttelse af et memo i kalenderen}}
1819
 
1820
Den mest oplagte brug af et memo er at knytte det til en dato. P&aring; den m&aring;de fungerer
1821
det som en p&aring;mindelse til forfatteren indtil den p&aring;g&aelig;ldende dato (og de efterf&oslash;lgende 24 timer), og det
1822
er synligt i kalenderen.
1823
 
1824
{Bem&aelig;rk:} Som med meddelelser mellem brugere g&oslash;r vi opm&aelig;rksom p&aring;, at memoers fortrolighed er begr&aelig;nset. SPIP giver
1825
ikke administratorer mulighed for at se dine meddelelser, men andre v&aelig;rkt&oslash;jer kan give direkte adgang til
1826
databasen.
1827
</messpense>
1828
 
1829
<messcalen>
1830
 
1831
{{{Kalenderen}}}
1832
 
1833
SPIP's kalender giver to slags oplysninger:
1834
 
1835
- {{Oplysninger der er f&aelig;lles for hele webstedet.}} Det drejer sig om offentliggjorte artikler og
1836
nyheder. Kalenderen g&oslash;r det muligt at finde artiklerne frem med udgangspunkt i, hvorn&aring;r de er offentliggjort
1837
online.
1838
 
1839
- {{Private oplysninger.}} Dette er meddelelser mellem brugere og memoer, som er forsynet med en aftaledato.
1840
Denne kalender fungerer s&aring;ledes som huskeseddel eller dagbog.
1841
 
1842
Bem&aelig;rk, at hver kalenderdag er forsynet med et lille bl&aring;t logo. Dette logo tjener til at oprette et memo
1843
der er direkte tilknyttet til datoen (tidspunktet for aftalen kan indstilles mere n&oslash;jagtigt ved at redigere
1844
memoet).
1845
 
1846
</messcalen>
1847
 
1848
<messconf>
1849
 
1850
{{{Tilpasning af meddelelser}}}
1851
 
1852
Hver bruger kan tilpasse ops&aelig;tningen af interne meddelelser.
1853
 
1854
{Bem&aelig;rk:} Webstedsadministratorer kan beslutte ikke at anvende meddelelsessystemet eller oversigten over
1855
brugere der er online. Hvis en funktion er fravalgt globalt for hele webstedet (af en administrator),
1856
har redakt&oslash;rerne ikke adgang til den.
1857
 
1858
- {{Fravalg af brugen af interne meddelelser}}
1859
 
1860
Hvis interne meddelelser er til r&aring;dighed for hele webstedet (dette afg&oslash;res af administratorerne), kan hver bruger
1861
beslutte for sig selv ikke at anvende dem (dvs. brugeren &oslash;nsker ikke at udveksle meddelelser med andre brugere
1862
via systemet).
1863
 
1864
- {{Fravalg af oversigten over brugere, der er online}}
1865
 
1866
N&aring;r en administrator har valgt at g&oslash;re denne funktion tilg&aelig;ngelig, kan en redakt&oslash;r under brug af det
1867
interne meddelelsessystem beslutte for sit eget vedkommende ikke at figurere p&aring;
1868
listen over brugere, der er online.
1869
 
1870
Denne funktion viser l&oslash;bende en liste over de brugere, der i &oslash;jeblikket er online,
1871
hvilket g&oslash;r det nemt for brugere at deltage i raske diskussioner. Nogle brugere kan
1872
finde denne funktion anmasende og/eller de &oslash;nsker ikke at blive &laquo;forstyrret&raquo;,
1873
n&aring;r de er inde p&aring; systemet. De skal bare frav&aelig;lge denne funktion for ikke mere at figurere p&aring; listen
1874
over redakt&oslash;rer, der er online, og listen vil ikke mere vise deres sider.
1875
 
1876
{Bem&aelig;rk:} N&aring;r en administrator v&aelig;lger ikke mere at figurere p&aring; listen over redakt&oslash;rer, der
1877
er online, vil listen stadig v&aelig;re synlig. Administratoren kan &laquo;se&raquo; de andre, men de andre
1878
kan ikke &laquo;se&raquo; administratoren.
1879
 
1880
</messconf>
1881
 
1882
<reference>
1883
 
1884
{{{Websteder der henvises til}}}
1885
 
1886
SPIP indeholder et komplet system til administration af lister over andre websteder. Dette
1887
system er meget omfattende og giver specielt mulighed for:
1888
- gruppering af disse lister i afsnit (de samme afsnit som indeholder artikler eller s&aelig;rlige afsnit beregnet
1889
til dette brug, p&aring; samme m&aring;de som et katalog over link);
1890
- tilknytning af et logo til hvert websted;
1891
- tilknytning af n&oslash;gleord til hvert websted, der henvises til;
1892
- tilf&oslash;jelse af en beskrivelse af hvert enkelt websted.
1893
 
1894
P&aring; websteder der tillader det, er det desuden muligt at hente de seneste
1895
artikler, de har offentliggjort (se &laquo;<a href="aide_index.php3?aide=rubsyn"
1896
target="_top">Syndikerede websteder</a>&raquo;).
1897
 
1898
{{Henvisning til et nyt websted}}
1899
 
1900
En knap med teksten &laquo;Henvisning til et nyt websted&raquo; i alle afsnit p&aring; dit websted
1901
giver mulighed for at tilf&oslash;je et nyt websted.
1902
 
1903
Den &laquo;traditionelle&raquo; fremgangsm&aring;de best&aring;r i at angive webstedets navn og dets URL,
1904
og derefter inds&aelig;tte en beskrivelse. Det er ogs&aring; muligt at v&aelig;lge det afsnit p&aring; dit
1905
websted, hvor henvisningen skal inds&aelig;ttes.
1906
 
1907
En ramme i bunden af siden giver adgang til at vedligeholde syndikering af indholdet.
1908
For flere detaljer henvises til forklaring p&aring; <a href="aide_index.php3?aide=rubsyn
1909
"target="_top">syndikerede websteder</a>. For at lave en direkte henvisning, skal du
1910
blot v&aelig;lge &laquo;ingen syndikering&raquo;.
1911
 
1912
{{Hurtig henvisning}}
1913
 
1914
Under oprettelse af en ny webstedshenvisning fremkommer en ramme &oslash;verst p&aring; siden,
1915
der tilbyder hurtig henvisning til et websted uden at beh&oslash;ve at angive navn eller
1916
beskrivelse. Her skal du blot angive URL'en p&aring; den side, du vil henvise til.
1917
Hvis det er muligt, vil SPIP g&aring; til denne adresse og fors&oslash;ge at hente sidens overskrift
1918
og beskrivelse automatisk. Du kan senere &aelig;ndre disse oplysninger.
1919
 
1920
{{Hvem kan foresl&aring; websteder at henvise til?}}
1921
 
1922
P&aring; siden &laquo;N&oslash;jagtig ops&aelig;tning&raquo; kan administratorer angive, at kun administratorer
1923
har mulighed for at foresl&aring; websteder, eller at det kan g&oslash;res af redakt&oslash;rer eller endog af
1924
bes&oslash;gende p&aring; webstedet (i sidste tilf&aelig;lge vil en formular p&aring; det offentlige websted give de bes&oslash;gende
1925
mulighed for at foresl&aring; websteder).
1926
 
1927
Under alle omst&aelig;ndigheder er det kun administratorer, der kan godkende forslagene til henvisninger.
1928
N&aring;r der stilles forslag om henvisning til et websted, kan alle deltagere p&aring; det private omr&aring;de
1929
diskutere relevansen af forslaget i et forum, der er knyttet til hvert websted.
1930
 
1931
</reference>
1932
 
1933
<artsyn>
1934
 
1935
{{{Syndikerede artikler}}}
1936
 
1937
N&aring;r du v&aelig;lger <A  HREF="aide_index.php3?aide=rubsyn" TARGET="_top">syndikering af et websted</A>,
1938
viser SPIP en liste over de seneste artikler, der er offentliggjort p&aring; dette websted,
1939
under overskriften &laquo;Syndikerede artikler udtrukket fra dette websted&raquo;.
1940
 
1941
For hver artikel viser SPIP:
1942
- artiklens overskrift (klik p&aring; denne overskrift for at f&aring; adgang til artiklen p&aring; dens oprindelseswebsted);
1943
- artiklens forfattere, hvis der er nogen;
1944
- artiklens beskrivelse, hvis der er en.
1945
 
1946
Denne information, som hentes automatisk p&aring; det websted, der henvises til, kan ikke &aelig;ndres.
1947
 
1948
For hver artikel er der yderligere en knap med teksten &laquo;bloker dette link&raquo;,
1949
som g&oslash;r det muligt at hindre visning af artiklen p&aring; dit eget websted (fordi artiklen ikke
1950
passer dig eller henvisningen skyldes en fejl...). Du kan gen&aring;bne for visning af artiklen
1951
n&aring;r som helst.
1952
 
1953
Det er ogs&aring; muligt at forlange, at ethvert fremtidigt link fra webstedet skal blokeres p&aring; forh&aring;nd.
1954
Artikler, der tr&aelig;kkes ud, bliver s&aring; ikke vist, f&oslash;r du har godkendt hver enkelt &laquo;manuelt&raquo;.
1955
 
1956
</artsyn>
1957
 
1958
<confhttpproxy>
1959
 
1960
{{{Brug af HTTP proxy}}}
1961
 
1962
Hvis dit websted befinder sig bag en firewall, kan du v&aelig;re n&oslash;dt til at ops&aelig;tte en
1963
HTTP proxy for at kunne hente nye syndikerede websteder over internettet.
1964
 
1965
Denne proxy skal tillade udg&aring;ende kald uden autentificering.
1966
 
1967
I ops&aelig;tningen af dit websted skal du (i afsnittet &laquo;SPIP funktioner&raquo;) angive proxy'en p&aring; f&oslash;lgende form:
1968
 
1969
<code>http://proxynavn:port/</code>
1970
 
1971
hvor {proxynavn} er navnet p&aring; den server, der optr&aelig;der som proxy, og {port} er nummeret p&aring; den TCP-port
1972
(hyppigst 3128,  8080, eller  endda 80), som kaldene skal dirigeres til.
1973
 
1974
Advarsel: Denne ops&aelig;tning er global. SPIP vil hente alle syndikerede websteder gennem denne procy.
1975
Hvis du beh&oslash;ver mere n&oslash;jagtige ops&aelig;tningsoplysninger, m&aring; du kontakte din administrator.
1976
 
1977
</confhttpproxy>
1978
 
1979
<deconnect>
1980
 
1981
{{{Logge ud}}}
1982
 
1983
Du kan klikke p&aring; knappen &laquo;Log af&raquo; for ikke mere at give dig til kende p&aring; det private omr&aring;de.
1984
N&aring;r du klikker p&aring; den, &laquo;mister&raquo; systemet den login-information, som du indtastede for at f&aring; adgang til det private
1985
omr&aring;de. SPIP vil bede dig om at genindtaste oplysningerne eller g&aring; tilbage til det offentlige websted.
1986
 
1987
{Det vigtigste form&aring;l med denne funktion er at forhindre en anden person, der bruger din maskine,
1988
i at f&aring; adgang til det private omr&aring;de ved at benytte dine login-informationer.}
1989
 
1990
- {{DU arbejder alene og er den eneste med adgang til din computer}}
1991
 
1992
I s&aring; fald kan afbrydelse af forbindelsen p&aring; denne m&aring;de forekomme noget overfl&oslash;dig. Det anbefales at logge ud,
1993
men der sker ikke megen skade, hvis du glemmer det.
1994
 
1995
- {{Du har adgang til det private omr&aring;de fra en flerbrugermaskine}}
1996
 
1997
I s&aring; fald anbefales det kraftigt, at du konsekvent logger af, n&aring;r du afslutter dit arbejde.
1998
Dette vil hindre en hvilken som helst person, der anvender samme maskine,
1999
adgang til det private omr&aring;de.
2000
 
2001
- {{Brug af flere identiteter p&aring; samme websted}}
2002
 
2003
Nogle brugere &oslash;nsker adgang til det private omr&aring;de med mere end en identitet. I s&aring; fald
2004
kan de bruge denne funktion til at afbryde forbindelsen og derefter logge ind igen under
2005
et andet navn.
2006
 
2007
</deconnect>
2008
 
2009
<spip>
2010
 
2011
</spip>
2012
 
2013
 
2014
 
2015