4 |
david |
1 |
<erreur_MySQL>
|
|
|
2 |
|
|
|
3 |
{{{Et problem med skabeloner}}}
|
|
|
4 |
|
|
|
5 |
Når SPIP støder på en fejl i kommunikationen med MySQL databasen, viser det på
|
|
|
6 |
skærmen både den forespørgsel, som slog fejl, og den fejlmeddelelse, som blev
|
|
|
7 |
returneret af databasen (i rødt).
|
|
|
8 |
|
|
|
9 |
Problemet kan stamme
|
|
|
10 |
- enten fra en fejl i definitionen af din skabelon, især hvis du er i gang med at ændre websiden,
|
|
|
11 |
- eller fra en fejl i databasen.
|
|
|
12 |
|
|
|
13 |
For eksempel viser en meddelelse af typen <font color='red'><b><code>>Unknown column 'artikels.chapi' in 'where clause'</code></b></font> at der er anvendt et
|
|
|
14 |
valgkriterie (<code>chapi</code>), som ikke er tilladt.
|
|
|
15 |
|
|
|
16 |
På den anden side viser en meddelelse som <font color='red'><b><code>> Can't open file: 'spip_artikels.MYD'</code></b></font>, at der er et alvorligt problem med selve
|
|
|
17 |
MySQL-databasen. Du bør da anmode dit webhotel om at kontrollere
|
|
|
18 |
installationen og/eller reparere databasen. Hvis du har en nyere version af MySQL
|
|
|
19 |
(3.23.14 eller senere), kan du også forsøge <a href="admin_repair.php3"
|
|
|
20 |
target="_blank">en automatisk reparation af databasen</a>.
|
|
|
21 |
|
|
|
22 |
|
|
|
23 |
</erreur_mysql>
|
|
|
24 |
|
|
|
25 |
<ftp_auth>
|
|
|
26 |
|
|
|
27 |
{{{Adgangskontrol via FTP}}}
|
|
|
28 |
|
|
|
29 |
Nogle af SPIP's funktioner har direkte indvirkning på strukturen og selve indholdet af
|
|
|
30 |
databasen (specielt opdateringer, sikkerhedskopiering og genopretning af databasen...).
|
|
|
31 |
For disse følsomme funktioner er der etableret en FTP-adgangskontrol, som begrænser
|
|
|
32 |
anvendelsen til de få brugere, der har adgang til websiden gennem FTP (hvis en webside
|
|
|
33 |
tillader flere administratorer, er FTP-adgang almindeligvis begrænset til hovedwebmasteren).
|
|
|
34 |
|
|
|
35 |
For at benytte disse funktioner skal du på en gang:
|
|
|
36 |
|
|
|
37 |
<UL><LI>gå ind via internettet med din almindelige browser; når du vælger operationen, oplyser
|
|
|
38 |
SPIP et navn på formen «admin_{xxxxx}», som du skal notere ned;</LI>
|
|
|
39 |
|
|
|
40 |
<LI>gå ind på websidens server via FTP; i kataloget <TT>/ecrire/data</TT>,
|
|
|
41 |
skal du oprette en fil (eller en tom mappe) og døbe den «admin_{xxxxx}»;</LI>
|
|
|
42 |
|
|
|
43 |
<LI>Når du har oprettet denne fil eller mappe, skal du gå tilbage til din webbrowser og opdatere
|
|
|
44 |
(genindlæse) siden, hvilket afslutter FTP-adgangskontrollen og igangsætter operationen. </LI>
|
|
|
45 |
|
|
|
46 |
</UL>
|
|
|
47 |
|
|
|
48 |
</ftp_auth>
|
|
|
49 |
|
|
|
50 |
<artauteurs>
|
|
|
51 |
|
|
|
52 |
{{{Forfattere}}}
|
|
|
53 |
|
|
|
54 |
Når en administrator eller redaktør opretter en artikel, registreres vedkommende
|
|
|
55 |
automatisk som artiklens forfatter. I nogle tilfælde skal forfatteren ændres
|
|
|
56 |
(f.eks. når en historie fra en tredje part lægges ind på websiden, når en historie ikke
|
|
|
57 |
skal signeres, eller når den vedligeholdes af flere redaktører...)
|
|
|
58 |
|
|
|
59 |
- {{Tilføj forfatter}}
|
|
|
60 |
|
|
|
61 |
En valgliste viser alle websidens redaktører, og her kan en ny forfatter vælges og tilføjes.
|
|
|
62 |
|
|
|
63 |
|
|
|
64 |
{Hvis der er mere end 50 redaktører, der bidrager til websiden, bliver det besværligt
|
|
|
65 |
at vise dem i en valgliste (indlæsningen bliver langsom); i så fald erstattes valglisten
|
|
|
66 |
af et søgefelt. Du skal indtaste navnet på den forfatter, du ønsker at tilføje, og klikke på
|
|
|
67 |
«søg». Hvis søgningen finder mere end en forfatter, lader systemet dig vælge den,
|
|
|
68 |
du ønsker.}
|
|
|
69 |
|
|
|
70 |
- {{Fjern forfatter}}
|
|
|
71 |
|
|
|
72 |
Ved siden af hver forfatter til en artikel er der et link, «Fjern forfatter»,
|
|
|
73 |
hvormed du enkelt kan fjerne forfatteren.
|
|
|
74 |
|
|
|
75 |
{Forfatteren fjernes kun som forfatter til denne specifikke artikel men optræder fortsat
|
|
|
76 |
i listen over redaktører på websiden.}
|
|
|
77 |
|
|
|
78 |
- {{Erstat en forfatter med en anden}}
|
|
|
79 |
|
|
|
80 |
Dette kan gøres i to trin: bare tilføj den nye forfatter og fjern den forrige (se ovenfor).
|
|
|
81 |
|
|
|
82 |
- Det skal understreges, at administratorer har mere magt over forfatterlisten end redaktører.
|
|
|
83 |
Specielt kan redaktører ikke slette sig selv som forfattere til en artikel. Hvis en redaktør
|
|
|
84 |
ønsker at offentliggøre en anonym artikel (uden forfatter), må vedkommende anmode en
|
|
|
85 |
administrator om at udføre handlingen.
|
|
|
86 |
|
|
|
87 |
</artauteurs>
|
|
|
88 |
|
|
|
89 |
<artchap>
|
|
|
90 |
|
|
|
91 |
{{{Hovedet}}}
|
|
|
92 |
|
|
|
93 |
I avisjargon er {hovedet} den korte tekst der
|
|
|
94 |
«introducerer» artiklen. Den er valgfri.
|
|
|
95 |
|
|
|
96 |
Administratorer kan på siden «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart"
|
|
|
97 |
TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration </A>» helt fravælge bruge af denne funktion.
|
|
|
98 |
|
|
|
99 |
</artchap>
|
|
|
100 |
|
|
|
101 |
<artvirt>
|
|
|
102 |
|
|
|
103 |
{{{Viderestilling af en artikel}}}
|
|
|
104 |
|
|
|
105 |
Denne valgmulighed gør det muligt at oprette en «virtuel artikel», dvs.
|
|
|
106 |
en artikel hvis overskrift, offentliggørelsesdato og forfattere er registreret på
|
|
|
107 |
websiden i SPIP, men som i virkeligheden er lagret på en anden adresse (URL).
|
|
|
108 |
|
|
|
109 |
Denne funktion gør det muligt at henvise til artikler i SPIP, der ikke er dannet i
|
|
|
110 |
SPIP (f.eks. hvis du ønsker at gøre sider tilgængelige i SPIP, som er oprettet
|
|
|
111 |
forud for installationen af SPIP).
|
|
|
112 |
|
|
|
113 |
For at angive, at en artikel er en «virtuel artikel», er det blot nødvendigt at
|
|
|
114 |
indtaste dens URL i det tilhørende felt.
|
|
|
115 |
|
|
|
116 |
For at ophæve viderestillingen skal du blot «blankstille» viderestillingsfeltet
|
|
|
117 |
(slet målartiklens URL).
|
|
|
118 |
|
|
|
119 |
</artvirt>
|
|
|
120 |
|
|
|
121 |
<artdate>
|
|
|
122 |
|
|
|
123 |
{{{Dato for offentliggørelse online}}}
|
|
|
124 |
|
|
|
125 |
I almindelighed svarer artiklens {dato} til datoen for dens {offentliggørelse online}
|
|
|
126 |
(eller offentliggørelse på websiden).
|
|
|
127 |
|
|
|
128 |
- Denne dato sættes automatisk til det tidspunkt, hvor artiklen blev {godkendt} af en
|
|
|
129 |
administrator (og derfor til det tidspunkt hvor den blev synlig på den offentlige webside).
|
|
|
130 |
|
|
|
131 |
- Men efter at artiklen er godkendt, kan administratoren stadig ændre denne dato.
|
|
|
132 |
|
|
|
133 |
</artdate>
|
|
|
134 |
|
|
|
135 |
<artdate_redac>
|
|
|
136 |
|
|
|
137 |
{{{Dato for tidligere offentliggørelse}}}
|
|
|
138 |
|
|
|
139 |
Denne funktion er tilføjet til de særlige tilfælde, hvor SPIP anvendes til at offentliggøre
|
|
|
140 |
arkiver {og} hvor disse arkiver skal have en offentliggørelsesdato, der er forskellig fra deres online dato.
|
|
|
141 |
|
|
|
142 |
Det drejer sig om muligheden for at angive, at et dokument allerede har været genstand for en
|
|
|
143 |
tidligere publicering: en avisartikel, en bog ...
|
|
|
144 |
|
|
|
145 |
- Som standard vises denne dato ikke. Indstillingen «Skjul dato for tidligere publicering»
|
|
|
146 |
er gældende på det tidspunkt, hvor artiklen oprettes.
|
|
|
147 |
|
|
|
148 |
- Hvis du ønsker at angive en tidligere publiceringsdato, skal du vælge indstillingen «Vis dato for tidligere publicering»
|
|
|
149 |
og den tilhørende valgliste til at specificere den med.
|
|
|
150 |
|
|
|
151 |
Til forskel fra artiklens «offentliggørelsesdato» fastsættes denne dato
|
|
|
152 |
ikke automatisk, når artiklen godkendes. Derfor kan den ændres når som helst.
|
|
|
153 |
|
|
|
154 |
{Websidens administratorer kan fravælge brugen af tidligere offentliggørelsesdato i afsnittet
|
|
|
155 |
«<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».}
|
|
|
156 |
|
|
|
157 |
</artdate_redac>
|
|
|
158 |
|
|
|
159 |
<artdesc>
|
|
|
160 |
|
|
|
161 |
{{{Kort beskrivelse}}}
|
|
|
162 |
|
|
|
163 |
{Kort beskrivelse} benyttes til navigation på websiden. Den kan f.eks. i kort form vise en artikels emne i
|
|
|
164 |
indholdsfortegnelsen.
|
|
|
165 |
|
|
|
166 |
Denne beskrivelse er valgfri, og den kan være af vilkårlig længde. Men den
|
|
|
167 |
var oprindelig tiltænkt korte tekster (en eller to sætninger), der vises i artikeloversigter
|
|
|
168 |
(indholdsfortegnelse, oversigt over en bestemt forfatters artikler, sortering af artikler efter nøgleord,
|
|
|
169 |
søgeresultater, osv.)
|
|
|
170 |
|
|
|
171 |
{Websidens administratorer kan helt fravælge visning af beskrivelsen i afsnittet
|
|
|
172 |
«<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».}
|
|
|
173 |
|
|
|
174 |
</artdesc>
|
|
|
175 |
|
|
|
176 |
<ins_img>
|
|
|
177 |
|
|
|
178 |
{{{Indsættelse af billeder i tekst}}}
|
|
|
179 |
|
|
|
180 |
SPIP giver mulighed for at illustrere artikler og nyheder med billeder.
|
|
|
181 |
Dette foregår i flere trin: du skal sende billedfilen til websiden og derefter indsætte billedet i teksten.
|
|
|
182 |
|
|
|
183 |
------
|
|
|
184 |
|
|
|
185 |
Forberedelse: {{Billedformater}}
|
|
|
186 |
|
|
|
187 |
Når du danner dine billeder (med dit sædvanlige program), skal du gemme dem i et af følgende formater:
|
|
|
188 |
|
|
|
189 |
- GIF; (filtypenavn {{.gif}}) - JPEG; (filtypenavn {{.jpg}}) - PNG (filtypenavn
|
|
|
190 |
{{.png}}).
|
|
|
191 |
|
|
|
192 |
Du må forsikre dig om, at filnavnene ender med et filtypenavn, der angiver deres type: {{.gif}}, {{.jpg}} eller {{.png}}.
|
|
|
193 |
Hvis du indlæser en fil, som mangler filtypenavn, vil systemet ikke være i stand til at
|
|
|
194 |
anvende billedet.
|
|
|
195 |
|
|
|
196 |
------
|
|
|
197 |
|
|
|
198 |
Trin 1: {{Indlæsning af billederne på serveren}}
|
|
|
199 |
|
|
|
200 |
<img src="AIDE/ins_img1.gif" alt=" " width="216" height="298" border="0"
|
|
|
201 |
align="right">Før du kan indsætte dine billeder i teksten, skal du indlæse dem på
|
|
|
202 |
serveren. Dette gøres i SPIP ved hjælp af den grafiske brugergrænseflade.
|
|
|
203 |
|
|
|
204 |
Når du «redigerer (retter)» en artikel eller nyhed, viser venstre kolonne en
|
|
|
205 |
formular med overskriften: «Tilføj billede». Den indeholder et {tekstfelt}
|
|
|
206 |
efterfulgt af en knap med påskriften (afhængigt af din browserversion)
|
|
|
207 |
«Gennemse», «Vælg», «Fil» ...
|
|
|
208 |
|
|
|
209 |
Når du klikker på denne knap, viser der sig en dialogboks, som tillader dig at
|
|
|
210 |
gennemse din harddisk og vælge den grafiske fil, du ønsker.
|
|
|
211 |
|
|
|
212 |
Når du har gjort dette, skal du klikke på knappen: «Hent».
|
|
|
213 |
|
|
|
214 |
Hvis handlingen lykkes, vil billedet komme til syne i venstre kolonne sammen med en
|
|
|
215 |
række indstillinger...
|
|
|
216 |
|
|
|
217 |
-------
|
|
|
218 |
|
|
|
219 |
Trin 2: {{Information om dit billede}}
|
|
|
220 |
|
|
|
221 |
<img src="AIDE/ins_img2.gif" alt=" " width="214" height="435" border="0"
|
|
|
222 |
align="right">Når dit billede er sendt til serveren, fremkommer der en boks i venstre side af skærmen
|
|
|
223 |
med informationer om billedet. (En del af informationen er skjult og man skal klikke på den lille
|
|
|
224 |
trekant for at «udfolde» informationsboksen).
|
|
|
225 |
|
|
|
226 |
- {Vis som miniaturebillede}. Billedet vises. Hvis billedet er for stort (mere end 200 pixels bredt),
|
|
|
227 |
vises i stedet en miniatureudgave af billedet.
|
|
|
228 |
|
|
|
229 |
- {SPIP koder}. Se nedenfor: SPIP vil minde dig om de tre «koder»,
|
|
|
230 |
som du kan bruge til at indsætte billedet i teksten. Bemærk, at hvert billede er
|
|
|
231 |
«nummereret» således: «IMG1», «IMG2»...
|
|
|
232 |
Disse «koder» bruges i tredje trin.
|
|
|
233 |
|
|
|
234 |
- {Billedstørrelse.} Lige over billedet vises billedets bredde og højde (i pixels).
|
|
|
235 |
|
|
|
236 |
- {Billedoverskrift og beskrivelse}. Hvis du vil, kan du indtaste en overskrift og
|
|
|
237 |
en beskrivelse af hvert billede, så som en forklaring, fotografens ophavsretsnotits, osv.
|
|
|
238 |
|
|
|
239 |
- {Slet dette billede}. Som du kan gætte, gør knappen «Slet dette billede» det
|
|
|
240 |
muligt at slette filen, hvis du har lavet en fejl eller beslutter ikke at anvende billedet
|
|
|
241 |
i teksten alligevel. Det er tilrådeligt at slette ubrugte billeder for at undgå, at de
|
|
|
242 |
fylder op på serveren.
|
|
|
243 |
|
|
|
244 |
Du kan gentage denne procedure med så mange billeder, du ønsker (en artikel eller en nyhed
|
|
|
245 |
kan indeholde så mange billeder som der er brug for).
|
|
|
246 |
|
|
|
247 |
-------
|
|
|
248 |
|
|
|
249 |
Trin 3: {{Indsættelse af et billede i teksten}}
|
|
|
250 |
|
|
|
251 |
På dette trin er de grafiske filer lagret på serveren, men du mangler at angive, hvor
|
|
|
252 |
de skal indsættes i teksten. Der er ikke brug for HTML-kode for at opnå dette. SPIP anvender
|
|
|
253 |
en «kode», der gør det nemt at indsætte billedet.
|
|
|
254 |
|
|
|
255 |
- {Billeder uden ledetekst}
|
|
|
256 |
|
|
|
257 |
Kast for hvert billede et blik på de tre koder: - <IMG1|left>
|
|
|
258 |
<img1|center> - <IMG1|right>
|
|
|
259 |
|
|
|
260 |
Kopier en af koderne (tallet svarer til billedets nummer og skifter for hver fil)
|
|
|
261 |
og indsæt den inden for rammen af feltet «Tekst» på det sted, hvor du ønsker
|
|
|
262 |
at billedet skal vises. «left» placerer billedet til venstre, «right»
|
|
|
263 |
til højre, og «center» centrerer billedet i tekstfeltet.
|
|
|
264 |
|
|
|
265 |
Når siden vises, vil SPIP erstatte koderne med de tilsvarende HMTL-koder, idet billedets
|
|
|
266 |
dimensioner beregnes automatisk.
|
|
|
267 |
|
|
|
268 |
- {Billeder med overskrift og beskrivelse}
|
|
|
269 |
|
|
|
270 |
Hvis du har indtastet en overskrift og/eller en beskrivelse, bliver koderne <img...> erstattet
|
|
|
271 |
af: - <doc1|left> - <doc1|center> - <doc1|right>
|
|
|
272 |
|
|
|
273 |
Disse koder benyttes på samme måde som ovenfor. Men når du indsætter en sådan «kode»,
|
|
|
274 |
indsætter SPIP ikke bare billedet men også overskriften og beskrivelsen. Billedet vil således blive
|
|
|
275 |
vist med en eventuelle forklaringer, ophavsretsnotitser, kunstnernavne osv.
|
|
|
276 |
|
|
|
277 |
</ins_img>
|
|
|
278 |
|
|
|
279 |
<ins_doc>
|
|
|
280 |
|
|
|
281 |
{{{Vedhæftning af multimediedokumenter}}}
|
|
|
282 |
|
|
|
283 |
SPIP's brugergrænseflade gør det muligt at anvende multimediefiler på websiden (lyd,
|
|
|
284 |
video, tekst,...).
|
|
|
285 |
|
|
|
286 |
Redaktører kan vedhæfte dokumenter til artikler. Disse dokumenter kan enten placeres for enden af teksten
|
|
|
287 |
(i stil med «vedhæftede filer»), eller inden i teksten som et miniaturebillede.
|
|
|
288 |
|
|
|
289 |
Webadministratorer kan også indlæse dokumenter direkte i afsnittene.
|
|
|
290 |
|
|
|
291 |
Bemærk en vigtig forskel mellem disse to fremgangsmåder. I artikler er dokumenterne
|
|
|
292 |
«vedhæng» som ikke kan anvendes til noget uden de artikler, de er knyttet til
|
|
|
293 |
(når du navigerer rundt, kan du se disse vedhæng med udgangspunkt i artiklerne).
|
|
|
294 |
Når de installeres direkte i afsnittene, bliver disse dokumenter til elementer på websiden på niveau med
|
|
|
295 |
artikler og nyheder og ikke blot et informativt supplement.
|
|
|
296 |
|
|
|
297 |
--------
|
|
|
298 |
|
|
|
299 |
Trin 1: {{Indlæsning af dokumenter på serveren}}
|
|
|
300 |
|
|
|
301 |
<img src="AIDE/ins_doc1.gif" alt=" " width="215" height="398" border="0"
|
|
|
302 |
align="right">Indlæsning af filer på serveren udføres gennem dialogen «Vedhæft dokument»,
|
|
|
303 |
når det drejer sig om artikler og «Offentliggør dokument i dette afsnit», når
|
|
|
304 |
det drejer sig om afsnit.
|
|
|
305 |
|
|
|
306 |
Bemærk at denne dialog for artiklernes vedkommende optræder to forskellige steder:
|
|
|
307 |
i bunden af hver artikels side og til venstre (under billederne), når du redigerer/retter
|
|
|
308 |
en artikel. Disse to dialoger har helt samme funktion og du kan bruge dem vilkårligt efter behov.
|
|
|
309 |
Hvad angår afsnittene, indlæses dokumenterne på den pågældende afsnitsside.
|
|
|
310 |
|
|
|
311 |
Før du indlæser filerne, skal de eksistere på din computer. Indlæsningsdialogen minder dig om
|
|
|
312 |
listen over de filformater, som systemet understøtter. ({Du bør forsikre dig om, at du navngiver dine
|
|
|
313 |
filer med det korrekte filtypenavn, f.eks.}«xxxxxx.mp3»{ for MP3 filer.})
|
|
|
314 |
|
|
|
315 |
Dialogen er den samme som for billeder: Knappen «Fil» eller «Gennemse»
|
|
|
316 |
(afhængigt af browseren) åbner et vindue, hvor du kan vælge filen på din harddisk.
|
|
|
317 |
Når du har valgt filen, så klik på «Hent» for at sende den til serveren.
|
|
|
318 |
{Advarsel: Denne operation kan tage lang tid afhængigt af filens størrelse. Bemærk også,'
|
|
|
319 |
at filen kan blive afvist afhængigt af indstillingerne på dit webhotel; i så fald kan du komme udenom denne
|
|
|
320 |
begrænsning ved at <A HREF="aide_index.php3?aide=ins_upload" TARGET="_top">indlæse dine filer via
|
|
|
321 |
FTP</A>.}
|
|
|
322 |
|
|
|
323 |
|
|
|
324 |
---------
|
|
|
325 |
|
|
|
326 |
Trin 2: {{Information og ikon}}
|
|
|
327 |
|
|
|
328 |
<img src="AIDE/ins_doc2.gif" alt=" " width="214" height="538" border="0"
|
|
|
329 |
align="right">Når filen er overført til serveren, kommer der en informationsboks
|
|
|
330 |
til syne. I den kan der foretages flere operationer.
|
|
|
331 |
|
|
|
332 |
- {Se ikon}
|
|
|
333 |
|
|
|
334 |
Det er vigtigt at bemærke, at til forskel fra billeder, som kan indsættes i teksten, bliver
|
|
|
335 |
dokumenter ikke synlige med det samme. Der vises et ikon, som en besøgende kan klikke
|
|
|
336 |
på, hvis vedkommende ønsker adgang til de pågældende dokument.
|
|
|
337 |
|
|
|
338 |
Øverst i informationsboksen kan du vælge piktogram. Du kan acceptere {standardpiktogrammet}
|
|
|
339 |
eller installere et {specielt ikon}.
|
|
|
340 |
|
|
|
341 |
Standardpiktogrammet indlæses automatisk af systemet afhængigt af dokumentformatet.
|
|
|
342 |
Fordelen ved at acceptere dette piktogram er, at symbolet for dokumenter af samme type vil
|
|
|
343 |
være konsistent på hele websiden.
|
|
|
344 |
|
|
|
345 |
Hvis du foretrækker det, kan du i stedet indlæse et ikon (helst lille og i et af formaterne GIF,
|
|
|
346 |
JPG eller PNG), som vil blive vist i stedet for standardpiktogrammet. Når logoet er indlæst,
|
|
|
347 |
giver linket «Slet tilpasset piktogram» dig mulighed for at vende tilbage til
|
|
|
348 |
standardpiktogrammet.
|
|
|
349 |
|
|
|
350 |
- På artikelredigeringssiden svarer «koderne», som du kan bruge til at indsætte et
|
|
|
351 |
dokument i teksten, til koderne på billedredigeringssiden.
|
|
|
352 |
|
|
|
353 |
- Nederst kan du indtaste overskrift og beskrivelse til dokumentet. Der er ingen grund til her
|
|
|
354 |
at indtaste format eller størrelse på multimediefilen. Disse oplysninger leveres automatisk under
|
|
|
355 |
offentliggørelsen.
|
|
|
356 |
|
|
|
357 |
- Endelig vil knappen «Slet dette dokument» slette unødvendige filer.
|
|
|
358 |
{Bemærk, at det er nødvendigt at slette uønskede dokumenter, da de ellers vil være synlige på
|
|
|
359 |
den offentlige webside.}
|
|
|
360 |
|
|
|
361 |
- {{Med hensyn til dokumenter indlæst i afsnittene}} kan du også rette dokumenternes
|
|
|
362 |
offentliggørelsesdato (efter samme princip som ved ændring af artikler og nyheder).
|
|
|
363 |
Når disse indstillinger er på plads, er afsnitsdokumenterne straks til rådighed på den
|
|
|
364 |
offentlige webside. (Der er ingen grund til at godkende dem på samme måde som artikler
|
|
|
365 |
og nyheder).
|
|
|
366 |
|
|
|
367 |
---------
|
|
|
368 |
|
|
|
369 |
Trin 3: {{Indsat dokumenter i artikeltekster}}
|
|
|
370 |
|
|
|
371 |
Når det drejer sig om dokumenter, der er knyttet til artikler, kan du ganske enkelt indlæse
|
|
|
372 |
dem og indtaste informationen (trin 1 og 2 ovenfor). Når du offentliggør artiklen, vil disse
|
|
|
373 |
dokumenter være synlige neden for teksten i en liste over {vedhæftede dokumenter}.
|
|
|
374 |
|
|
|
375 |
Du kan imidlertid også vælge at indsætte et piktogram i teksten.
|
|
|
376 |
Du vil derved få billeder, som du kan klikke på, inde i artiklen.
|
|
|
377 |
|
|
|
378 |
Proceduren er her nøjagtig den samme som for billeder, blot med den forskel at ikonerne vil være
|
|
|
379 |
elementer, som du kan klikke på. Indsæt en kode som <imgxx|yy> eller <docxx|yy>
|
|
|
380 |
alt efter om du vil indføje ikonet alene eller med overskrift og beskrivelse.
|
|
|
381 |
|
|
|
382 |
{Bemærk} at de dokumenter, du indsætter i teksten ikke længere vil være synlige
|
|
|
383 |
{under artiklen}. Der er altså to steder, hvor dokumenter kan optræde i tilknytning til artikler:
|
|
|
384 |
inde i teksten (et ikon du kan klikke på) eller for enden af artiklen under rubrikken
|
|
|
385 |
«vedhæftede dokumenter».
|
|
|
386 |
|
|
|
387 |
----------
|
|
|
388 |
|
|
|
389 |
Særtilfælde: {{Video og lyddokumenter}}
|
|
|
390 |
|
|
|
391 |
Nogle multimediefiler er beregnet til at blive vist direkte på en webside (for
|
|
|
392 |
eksempel et videoklip indsat direkte i artiklen).
|
|
|
393 |
|
|
|
394 |
For at kunne indsætte et sådant dokument inde i teksten som en multimedieanimation og ikke som et
|
|
|
395 |
ikon skal du indtaste dets dimensioner, bredde og højde, som tal større end nul
|
|
|
396 |
(for lydfiler skal du vælge den bredde du ønsker at afsætte til afspilningsmarkøren
|
|
|
397 |
og en lav højde så som 25 pixels).
|
|
|
398 |
|
|
|
399 |
{Bemærk} at felterne til indtastning af dimensioner kun vil komme til syne for dokumenter af
|
|
|
400 |
visse formater, som SPIP tillader at indsætte i artikler (nemlig: avi, quicktime, real, flash).
|
|
|
401 |
|
|
|
402 |
Når du har indtastet disse dimensioner, fremkommer en ekstra SPIP-kode af formen
|
|
|
403 |
<embxx|yy> (husk det på «{{emb}}ed»).
|
|
|
404 |
|
|
|
405 |
Hvis du er fortrolig med integration af denne type, vil det behage dig at vide, at du
|
|
|
406 |
kan tilføje yderligere parametre som:
|
|
|
407 |
|
|
|
408 |
<cadre> <emb54|center|autostart=true|quality=hight> </cadre>
|
|
|
409 |
|
|
|
410 |
</ins_doc>
|
|
|
411 |
|
|
|
412 |
<ins_upload>
|
|
|
413 |
|
|
|
414 |
{{{Indlæs filer via ftp}}}
|
|
|
415 |
|
|
|
416 |
Nogle servere tillader ikke indlæsning af filer via internettet. Desuden kan
|
|
|
417 |
det være besværligt at overføre store filer ad den vej. SPIP giver mulighed
|
|
|
418 |
for at omgå disse begrænsninger ved at overføre billed- og dokumentfiler via FTP.
|
|
|
419 |
|
|
|
420 |
Denne funktion er selvfølgelig begrænset til de brugere, der har adgangskode til
|
|
|
421 |
FTP-serveren.
|
|
|
422 |
|
|
|
423 |
- {{Mappen /ecrire/upload}}
|
|
|
424 |
|
|
|
425 |
Ved hjælp af din FTP-klient skal du blot indlæse filerne (billeder, multimediedokumenter) i mappen /ecrire/upload på din SPIP-webside.
|
|
|
426 |
|
|
|
427 |
- {{Filoversigt}}
|
|
|
428 |
|
|
|
429 |
Når du har gjort det, afløses billedet af filer under overførsel automatisk af en
|
|
|
430 |
oversigt over de filer, der findes i mappen. Du skal blot vælge den fil, du behøver,
|
|
|
431 |
og bekræfte dit valg.
|
|
|
432 |
|
|
|
433 |
Hvis alt forløber vel, så husk at slette filen fra mappen /ecrire/upload for at undgå
|
|
|
434 |
at gøre filoversigten unødigt stor (systemet har dannet en kopi af filen et andet sted
|
|
|
435 |
på serveren, og din originale fil behøves derfor ikke mere).
|
|
|
436 |
|
|
|
437 |
- {{Alle filer på en gang}}
|
|
|
438 |
|
|
|
439 |
Hvis du installerer flere filer på en gang i mappen /ecrire/upload, får du en ekstra
|
|
|
440 |
funktion til rådighed på webbrugergrænsefladen: du kan indlæse alle disse filer på en
|
|
|
441 |
gang. Dette kan være meget praktisk ved oprettelse af billedgallerier, albummer osv.
|
|
|
442 |
|
|
|
443 |
</ins_upload>
|
|
|
444 |
|
|
|
445 |
<artmodif>
|
|
|
446 |
|
|
|
447 |
{{{Artikel under redigering}}}
|
|
|
448 |
|
|
|
449 |
Når en redaktør åbner en artikel for at redigere den, får andre besøgende på siden
|
|
|
450 |
besked om at ikke også at rette i artiklen.
|
|
|
451 |
|
|
|
452 |
Hvis to redaktører samtidig går ind på den samme artikel, kan den enes ændringer
|
|
|
453 |
faktisk overskrive den andens.
|
|
|
454 |
|
|
|
455 |
Hvis du ser beskeden «Advarsel, en redaktør er inde på denne artikel»,
|
|
|
456 |
tilrådes det på det bestemteste ikke at ændre i artiklen på det tidspunkt. Kom tilbage
|
|
|
457 |
til artiklen senere, når den anden redaktør har færdiggjort sine ændringer og gemt
|
|
|
458 |
dem.
|
|
|
459 |
|
|
|
460 |
Når du omvendt selv åbner en artikel, får de andre besøgende på siden besked om
|
|
|
461 |
om det. Så længe du arbejder på artiklen, og {{en time}} fra du er begyndt, bliver
|
|
|
462 |
de andre redaktører bedt om ikke at arbejde på teksten. Når du mener, at du er
|
|
|
463 |
færdig med artiklen og andre kan begynde at arbejde på den, kan du «frigive»
|
|
|
464 |
artiklen. Advarslen til de andre vil forsvinde og om nødvendigt tillade dem at gennemføre deres
|
|
|
465 |
ændringer.
|
|
|
466 |
|
|
|
467 |
</artmodif>
|
|
|
468 |
|
|
|
469 |
<artmots>
|
|
|
470 |
|
|
|
471 |
{{{Nøgleord}}}
|
|
|
472 |
|
|
|
473 |
For at tilføje endnu et navigeringsniveau til websiden er det muligt at tildele
|
|
|
474 |
<A HREF="aide_index.php3?aide=mots" TARGET="_top">Nøgleord</A> til artikler, nyheder og
|
|
|
475 |
websider, som der henvises til. På den måde kan en besøgende ikke blot navigere fra
|
|
|
476 |
afsnit til afsnit men også fra en artikel omhandlende et emne (angivet ved et nøgleord)
|
|
|
477 |
til en anden artikel, som har samme nøgleord tilknyttet.
|
|
|
478 |
|
|
|
479 |
For hver artikel, nyhed eller webside, der henvises til, kan der specificeres så
|
|
|
480 |
mange nøgleord, som der er behov for.
|
|
|
481 |
|
|
|
482 |
En oversigtsliste viser alle nøgleord på websiden. Den er meget nem at anvende.
|
|
|
483 |
{Bemærk: hvis antallet af nøgleord overstiger 50, erstattes oversigtslisten af et
|
|
|
484 |
søgebillede: blot indtast det ønskede nøgleord og klik på «Søg».}
|
|
|
485 |
|
|
|
486 |
{{P.S.}} Kun administratorer kan oprette nøgleord på den side, hvor nøgleord kan
|
|
|
487 |
vedligeholdes (knappen «Nøgleord» nederst på værktøjslinien).
|
|
|
488 |
|
|
|
489 |
{Administratorer kan forhindre brug af nøgleord på hele webstedet i afsnittet
|
|
|
490 |
«<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».}
|
|
|
491 |
|
|
|
492 |
</artmots>
|
|
|
493 |
|
|
|
494 |
<artprop>
|
|
|
495 |
|
|
|
496 |
{{{Indsende en artikel}}}
|
|
|
497 |
|
|
|
498 |
Mens en artikel er under udarbejdelse/redigering (se afsnittet «<A HREF="aide_index.php3?aide=artstatut" target="_top">Artikel status</A>»),
|
|
|
499 |
vises en knap «anmod om at få offentliggjort denne artikel».
|
|
|
500 |
|
|
|
501 |
{Kun artiklens forfatter har lov til at udføre denne handling.}
|
|
|
502 |
|
|
|
503 |
Det betyder, at artiklen «sendes til godkendelse», dvs. sendes til alle de øvrige redaktører
|
|
|
504 |
med opfordring til at kommentere den mens den venter på at blive godkende (offentliggjort) af
|
|
|
505 |
administratorerne.
|
|
|
506 |
|
|
|
507 |
Advarsel: Når artiklen er sendt til vurdering, kan forfatteren ikke ombestemme sig
|
|
|
508 |
og føre teksten tilbage i tilstanden «under redigering». Handlingen
|
|
|
509 |
«anmod om at få offentliggjort denne artikel» må derfor først udføres,
|
|
|
510 |
når forfatteren har forvisset sig om, at artiklen er helt klar. Kun en administrator
|
|
|
511 |
kan føre artiklen tilbage til tilstanden «under redigering».
|
|
|
512 |
|
|
|
513 |
</artprop>
|
|
|
514 |
|
|
|
515 |
<artrub>
|
|
|
516 |
|
|
|
517 |
{{{Valg af afsnit}}}
|
|
|
518 |
|
|
|
519 |
Menuen viser hele <A HREF="aide_index.php3?aide=rubhier"
|
|
|
520 |
target="_top">afsnitshierarkiet</A> (i den rækkefølge hvori afsnittene blev oprettet
|
|
|
521 |
af webstedets administratorer): Vælg det afsnit, hvori du ønsker at placere artiklen.
|
|
|
522 |
|
|
|
523 |
Mange nye brugere synes at overse denne ellers simple funktion og placerer deres
|
|
|
524 |
artikler «hvor som helst» i webstedets struktur. Derfor opfordres
|
|
|
525 |
administratorer til altid at undersøge om en artikel er placeret på det rette sted
|
|
|
526 |
før de godkender den
|
|
|
527 |
|
|
|
528 |
</artrub>
|
|
|
529 |
|
|
|
530 |
<artstatut>
|
|
|
531 |
|
|
|
532 |
{{{Artikelstatus}}}
|
|
|
533 |
|
|
|
534 |
En artikels {status} vedrører dens redaktionelle tilstand på webstedet. Artiklen
|
|
|
535 |
kan befinde sig i følgende tilstande:
|
|
|
536 |
- under redigering;
|
|
|
537 |
- indsendt til godkendelse;
|
|
|
538 |
- offentliggjort online;
|
|
|
539 |
- i papirkurven;
|
|
|
540 |
- afvist.
|
|
|
541 |
|
|
|
542 |
Disse tilstande kan kun ændres af administratorer og muliggør administration af webstedet.
|
|
|
543 |
|
|
|
544 |
{{P.S.}} artiklers status vises med farvede prikker.
|
|
|
545 |
|
|
|
546 |
<IMG SRC="img_pack/puce-blanche.gif"> {{under redigering}}
|
|
|
547 |
|
|
|
548 |
Når en artikel oprettes, anses den selvfølgelig for at være under redigering. Dens
|
|
|
549 |
forfatter er i gang med at skrive og ændre den.
|
|
|
550 |
|
|
|
551 |
{Under redigering er artiklen kun synlig for dens forfattere og administratorerne.
|
|
|
552 |
Andre redaktører har ikke adgang til den.}
|
|
|
553 |
|
|
|
554 |
<IMG SRC="img_pack/puce-orange.gif"> {{Indsendt til godkendelse}}
|
|
|
555 |
|
|
|
556 |
Når forfatteren anser artiklen for at være klar, «foreslår» vedkommende
|
|
|
557 |
den til andre deltagere, så den eventuelt kan diskuteres kollektivt, før den bliver
|
|
|
558 |
sendt til godkendelse (online offentliggørelse) eller afvisning.
|
|
|
559 |
|
|
|
560 |
{Når en artikel bliver «indsendt til godkendelse», kommer den til syne
|
|
|
561 |
i listen over foreslåede artikler i alle de øvrige brugeres private arbejdsområde,
|
|
|
562 |
og disse inviteres til at deltage i diskussionen gennem det interne diskussionsforum
|
|
|
563 |
neden under artiklen.
|
|
|
564 |
|
|
|
565 |
Artiklen er så synlig for alle redaktører. Men den kan kun ændres af forfatteren eller
|
|
|
566 |
en administrator.}
|
|
|
567 |
|
|
|
568 |
<IMG SRC="img_pack/puce-verte.gif"> {{Offentliggjort online}}
|
|
|
569 |
|
|
|
570 |
Når den eventuelt er diskuteret af redaktørerne (i indsendelsesfasen), kan en artikel
|
|
|
571 |
blive «godkendt», dvs. i sidste ende offentliggjort af en
|
|
|
572 |
administrator. Derefter er den til rådighed for alle besøgende på det offentlige websted.
|
|
|
573 |
|
|
|
574 |
{Når en artikel er offentliggjort online, er det kun administratorer, der kan ændre den.
|
|
|
575 |
Forfatteren kan ikke mere ændre den, hvis ikke vedkommende har administratorstatus, og må
|
|
|
576 |
derfor anmode en administrator om at foretage rettelser.}
|
|
|
577 |
|
|
|
578 |
<IMG SRC="img_pack/puce-rouge.gif"> {{Afvist}}
|
|
|
579 |
|
|
|
580 |
En «indsendt» artikel, som ikke passer til webstedets redaktionelle linie, kan
|
|
|
581 |
blive «afvist», hvis administratorerne nægter at offentliggøre den online.
|
|
|
582 |
|
|
|
583 |
{En «afvist» artikel er kun synlig for forfatteren og webstedets administratorer.}
|
|
|
584 |
|
|
|
585 |
{Men en «afvist» artikel kan ikke mere ændres af forfatteren, hvilket
|
|
|
586 |
hindrer vedkommende i af genindsende den til offentliggørelse. Såfremt artiklen kræver rettelser,
|
|
|
587 |
anbefales det derfor at føre artiklen tilbage til status «under redigering»
|
|
|
588 |
i stedet for bare at «afvise» den, så forfatteren kan ændre den og genindsende
|
|
|
589 |
den senere.}
|
|
|
590 |
|
|
|
591 |
<IMG SRC="img_pack/puce-poubelle.gif"> {{I papirkurven}}
|
|
|
592 |
|
|
|
593 |
En artikel kan kun overføres til «papirkurven» af en administrator.
|
|
|
594 |
|
|
|
595 |
{En artikel overført til «papirkurven» er ikke mere synlig i det private område,
|
|
|
596 |
selv ikke for administratorer. Så pas på, denne mulighed er «vidtgående»: Artiklen
|
|
|
597 |
forsvinder fuldstændig.
|
|
|
598 |
|
|
|
599 |
Faktisk findes artiklen stadig gemt i databasen men er uhyre vanskelige at få adgang til med
|
|
|
600 |
de værktøjer, som SPIP stiller til rådighed.}
|
|
|
601 |
|
|
|
602 |
Derfor er denne valgmulighed forbeholdt artikler, der er oprettet ved en fejltagelse og derfor
|
|
|
603 |
blot skal fjernes fuldstændig. Ofte anbefales det i stedet at anvende status «afvist»,
|
|
|
604 |
da denne er mindre dramatisk.
|
|
|
605 |
|
|
|
606 |
- Endelig er det værd at bemærke, at administratorer når som helst kan ændre en artikels {status}.
|
|
|
607 |
Følgelig kan en offentliggjort artikel godt få status «under redigering» igen.
|
|
|
608 |
Men når en artikel er offentliggjort, bør disse statusændringer ikke overdrives.
|
|
|
609 |
Du risikerer at få et websted, der er «fuldt af huller», med sider der dukker op og
|
|
|
610 |
forsvinder igen, hvilket er meget frustrerende for besøgende.
|
|
|
611 |
|
|
|
612 |
</artstatut>
|
|
|
613 |
|
|
|
614 |
<arttexte>
|
|
|
615 |
|
|
|
616 |
{{{Artiklens tekst}}}
|
|
|
617 |
|
|
|
618 |
Dette er ganske enkelt {teksten} i din artikel, som navnet siger.
|
|
|
619 |
|
|
|
620 |
- Der er dog et enkelt punkt der kan give problemer, nemlig tekstens længde. Hvis teksten er for
|
|
|
621 |
lang (efter vores erfaring når den overstiger 32 K), sker det undertiden, at den bliver afkortet
|
|
|
622 |
eller endda afvist under overførsel til SPIP. Problemet skyldes ikke SPIP men den anvendte webbrowser.
|
|
|
623 |
Hvis du oplever, at en tekst er for lang til en browser, så forsøg med en anden.
|
|
|
624 |
|
|
|
625 |
- Teksten i artikler egner sig fint til brug af SPIP's <A HREF="aide_index.php3?aide=raccourcis"
|
|
|
626 |
TARGET='_top'>typografiske koder</A>
|
|
|
627 |
|
|
|
628 |
</arttexte>
|
|
|
629 |
|
|
|
630 |
<arttitre>
|
|
|
631 |
|
|
|
632 |
{{{Overskrift, hovedoverskrift, underrubrik}}}
|
|
|
633 |
|
|
|
634 |
- {Overskriften} er obligatorisk.
|
|
|
635 |
|
|
|
636 |
- {Hovedoverskriften} og {underrubrikken} er helt valgfri. Hvis du ikke behøver dem, så undlad at
|
|
|
637 |
udfylde dem, og webstedets layout vil så tilpasse sig til deres tilstedeværelse eller fravær.
|
|
|
638 |
|
|
|
639 |
{Administratorer kan - hvis de ønsker det - fravælge brug af hovedoverskrift og/eller underrubrik
|
|
|
640 |
i det hele taget i afsnittet «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart"
|
|
|
641 |
TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».}
|
|
|
642 |
|
|
|
643 |
</arttitre>
|
|
|
644 |
|
|
|
645 |
<confart>
|
|
|
646 |
|
|
|
647 |
{{{Artiklens bestanddele}}}
|
|
|
648 |
|
|
|
649 |
Artikler består af et antal elementer: overskrift, hovedoverskrift, underrubrik, beskrivelse,
|
|
|
650 |
hoved og efterskrift... Men nogle websteder har ikke brug for alle disse elementer,
|
|
|
651 |
enten fordi redaktørerne ikke benytter dem eller fordi det offentlige websteds
|
|
|
652 |
grafiske brugergrænseflade ikke indeholder dem.
|
|
|
653 |
|
|
|
654 |
For at forenkle webstedets administration og/eller blot for at hindre redaktørerne i at bruge
|
|
|
655 |
visse elementer, som webmasteren ikke ønsker anvendt, gør siden «nøjagtig konfiguration» det
|
|
|
656 |
muligt helt at fravælge disse elementer.
|
|
|
657 |
|
|
|
658 |
{{P.S.}} Det er vigtigt at forstå, at til forskel fra valget mellem <A HREF="aide_index.php3?aide=intersimple"
|
|
|
659 |
target="_top">{forenklet brugergrænseflade / fuld brugergrænseflade}</A>, som kun påvirker den enkelte
|
|
|
660 |
brugers brugergrænseflade, så påvirker indstillingerne under «nøjagtig konfiguration»
|
|
|
661 |
alle brugere. Så hvis du fravælger brugen af hovedoverskrift, vil ingen redaktør og ingen
|
|
|
662 |
administrator benytte hovedoverskrifter i deres artikler.
|
|
|
663 |
|
|
|
664 |
Brugergrænsefladen vil tilpasse sig til tilstedeværelsen eller fraværet af disse elementer. Hvis
|
|
|
665 |
du fravælger brugen af nøgleord, vil den tilsvarende knap i øverste værktøjslinie ganske enkelt forsvinde.
|
|
|
666 |
|
|
|
667 |
</confart>
|
|
|
668 |
|
|
|
669 |
<confbreves>
|
|
|
670 |
|
|
|
671 |
{{{Tilvalg/fravalg af nyhedssystemet}}}
|
|
|
672 |
|
|
|
673 |
Nogle websteder anvender ikke {nyheder}, dvs. korte artikler uden forfatterangivelse. Årsagen kan være,
|
|
|
674 |
at webmasteren ikke har medtaget dem i layoutet af det offentlige websted.
|
|
|
675 |
|
|
|
676 |
I så fald kan du ganske enkelt fravælge dem. Så kan redaktørerne heller ikke oprette dem. Brugergrænsefladen
|
|
|
677 |
vil blive så meget mindre belastet.
|
|
|
678 |
|
|
|
679 |
</confbreves>
|
|
|
680 |
|
|
|
681 |
<confmails>
|
|
|
682 |
|
|
|
683 |
{{{Automatiske e-mails}}}
|
|
|
684 |
|
|
|
685 |
Redaktørerne og administratorerne tilbringer ikke nødvendigvis hele livet i administrationsområdet. For at lette det
|
|
|
686 |
kolletkive arbejde og opfølgning på webstedets liv kan systemet via e-mail advare om visse hændelser...
|
|
|
687 |
|
|
|
688 |
<FONT COLOR="red">Advarsel: Nogle webhoteller tillader ikke automatiske e-mails.
|
|
|
689 |
Hvis du oplever dette, kan følgende indstillinger ikke tilvælges.</FONT>
|
|
|
690 |
|
|
|
691 |
- {{Opfølgning på meddelelser i det offentlige forum}}
|
|
|
692 |
|
|
|
693 |
For at gøre forfattere i stand til at følge den diskussion, som deres artikler afføder,
|
|
|
694 |
tilbyder denne indstilling at forfattere kan få tilsendt kopi af alle meddelelser
|
|
|
695 |
der indsendes som opfølgning artikler.
|
|
|
696 |
|
|
|
697 |
Hvis denne indstilling er tilvalgt, vil forfatteren/forfatterne til en artikel få tilsendt e-mails med
|
|
|
698 |
teksten på alle meddelelser, der indsendes om artiklen, samt et link til artiklens URL. Med et enkelt klik
|
|
|
699 |
kan de så gå til artiklens side og - hvis de ønsker det - sende et svar på meddelelsen.
|
|
|
700 |
|
|
|
701 |
- {{Opfølgning på redaktionel aktivitet}}
|
|
|
702 |
|
|
|
703 |
Når en artikel er indsendt til godkendelse eller offentliggjort, kan du bede SPIP om
|
|
|
704 |
at sende besked om det via e-mail. På den måde bliver deltagerne på et websted løbende
|
|
|
705 |
holdt underrettet om vigtige begivenheder på webstedet.
|
|
|
706 |
|
|
|
707 |
Et kollektivt websted (med flere redaktører) rådes til at oprette en distributionsliste med
|
|
|
708 |
redaktørerne (SPIP indeholder ikke denne funktion), som meddelelser kan sendes til.
|
|
|
709 |
|
|
|
710 |
- {{Nyhedsannonceringer}}
|
|
|
711 |
|
|
|
712 |
Denne funktion i SPIP gør det muligt at oprette e-mail af typen «Seneste nyheder».
|
|
|
713 |
Hvis du tilvælger funktionen og fastsætter intervallet mellem annonceringer vil der regelmæssigt
|
|
|
714 |
blive sendt e-mails til den angivne adresse med sammenfatning af de senest offentliggjorte artikler og nyheder.
|
|
|
715 |
|
|
|
716 |
Denne funktion er enkel at iværksætte. Hvis du fastsætter intervallet til 7 dage, vil SPIP
|
|
|
717 |
hver 7. dag sende en liste med artikler og nyheder, der er offentliggjort i de forløbne 7 dage, til den
|
|
|
718 |
valgte adresse.
|
|
|
719 |
|
|
|
720 |
En «Send nu»-knap udløser øjeblikkelig afsendelse af denne oversigts-mail (og indleder et nyt
|
|
|
721 |
tidsinterval på 7 dage, før næste e-mail afsendes).
|
|
|
722 |
|
|
|
723 |
Du kan sende denne mail med annoncering af de seneste nyheder til adressen på hovedwebmasteren
|
|
|
724 |
(som så kan videresende den) eller - hvis du er til helt selvadministrerende websteder - du kan
|
|
|
725 |
sende e-mailen til en abonnentliste (SPIP indeholder ikke en distributionsliste).
|
|
|
726 |
|
|
|
727 |
</confmails>
|
|
|
728 |
|
|
|
729 |
<confdates>
|
|
|
730 |
|
|
|
731 |
{{{Offentliggørelse af fremdaterede artikler}}}
|
|
|
732 |
|
|
|
733 |
Administratorer kan ændre en artikels <A HREF="aide_index.php3?aide=artdate" TARGET="_top">dato for online offentliggørelse</A>
|
|
|
734 |
(når artiklen erklæres «offentliggjort online»).
|
|
|
735 |
|
|
|
736 |
Hvordan skal SPIP opføre sig, når vi sætter datoen for online offentliggørelse til et
|
|
|
737 |
tidspunkt i fremtiden? Skal SPIP offentliggøre alle artikler, uanset offentliggørelsesdato
|
|
|
738 |
(med risiko for paradokset med en artikel der viser «31. maj 2003» den 21. maj),
|
|
|
739 |
eller skal det vente til datoen indtræder (i dette tilfælde den 31. maj), før artiklen gøres synlig
|
|
|
740 |
på webstedet?
|
|
|
741 |
|
|
|
742 |
- Hovedfordelen ved denne funktion er at kunne iværksætte offentliggørelse af en række
|
|
|
743 |
artikler på forhånd. Rent praktisk, hvis webmasteren tager på ferie i en måned og vedkommende
|
|
|
744 |
allerede har skrevet nogle artikler, kan vedkommende placere dem på det private område med
|
|
|
745 |
status «offentliggjort online» men forsyne dem med offentliggørelsedatoer
|
|
|
746 |
spredt ud over feriemåneden. I stedet for at offentliggøre en {bunke} artikler på en gang
|
|
|
747 |
fulgt af ingenting i en måned, kan webstedet jævnligt offentliggøre «nye» artikler
|
|
|
748 |
på trods af forfatterens fravær.
|
|
|
749 |
|
|
|
750 |
- Et science-fiction websted, der ønsker at offentliggøre en fremdateret {Marskronik},
|
|
|
751 |
bør derimod fravælge denne funktion, med mindre det ønsker at vente til 2030 med at offentliggøre
|
|
|
752 |
sine historier. Det samme gælder en månedlig publikation, der ønsker at offentliggøre sin april-udgave
|
|
|
753 |
den 20. marts.
|
|
|
754 |
|
|
|
755 |
</confdates>
|
|
|
756 |
|
|
|
757 |
<confmessagerie>
|
|
|
758 |
|
|
|
759 |
{{{Interne meddelelser}}}
|
|
|
760 |
|
|
|
761 |
SPIP indeholder et internt meddelelsessystem (et afsnit af nærværende dokumentation
|
|
|
762 |
drejer sig om <a href="aide_index.php3?aide=messut" target="_top">meddelelser
|
|
|
763 |
mellem brugere</a>, om <a href="aide_index.php3?aide=messpense"
|
|
|
764 |
target="_top">memoer</a> og <a href="aide_index.php3?aide=messcalen"
|
|
|
765 |
target="_top">kalender</a>).
|
|
|
766 |
|
|
|
767 |
Du kan vælge at anvende hele eller dele af dette system.
|
|
|
768 |
|
|
|
769 |
- {{Tilvalg/fravalg af interne meddelelser}}
|
|
|
770 |
|
|
|
771 |
En grund til ikke at anvende interne beskeder kunne være den plads, disse meddelelser
|
|
|
772 |
lægger beslag på i databasen. Disse meddelelser (som f.eks. meddelelser i forummerne
|
|
|
773 |
knyttet til dine artikler) gemmes i databasen og optager derfor diskplads
|
|
|
774 |
på webhotellet. Desuden belaster det interne meddelelsessystem den maskine der
|
|
|
775 |
rummer dit websted (databaseforespørgsler). Hvis der er tale om en dårligt bestykket
|
|
|
776 |
(og/eller langsom) maskine, burde du måske lette byrden ved at fravælge interne
|
|
|
777 |
meddelelser.
|
|
|
778 |
|
|
|
779 |
- {{Tilvalg/fravalg af listen over redaktører der er online}}
|
|
|
780 |
|
|
|
781 |
Hvis du tilvælger denne funktion, vil der hele tiden optræde en liste over de
|
|
|
782 |
redaktører, som er logget på det private område. Dette vil mærkbart lette
|
|
|
783 |
udvekslingen af her-og-nu-meddelelser mellem dem.
|
|
|
784 |
|
|
|
785 |
Denne funktion udløser yderligere forespørgsler mod databasen. På en langsom
|
|
|
786 |
maskine gør du klogt i at fravælge denne funktion. Det er værd at notere, at
|
|
|
787 |
nogle brugere finder denne funktion anmasende.
|
|
|
788 |
|
|
|
789 |
{Bemærk:} Hvis du tilvælger disse funktioner for hele webstedet, er det stadig
|
|
|
790 |
muligt for hver enkelt bruger at <a href="aide_index.php3?aide=messconf"
|
|
|
791 |
target="_top"> fravælge disse funktioner for deres eget vedkommende</a>. Hvis en
|
|
|
792 |
bruger således finder interne meddelelser overflødige eller anmasende,
|
|
|
793 |
kan vedkommende fravælge funktionen for sig selv.
|
|
|
794 |
|
|
|
795 |
</confmessagerie>
|
|
|
796 |
|
|
|
797 |
<confforums>
|
|
|
798 |
|
|
|
799 |
{{{Brugen af offentlige forummer}}}
|
|
|
800 |
|
|
|
801 |
Håndteringen af offentlige forummer varierer fra en webmaster til en anden i forhold
|
|
|
802 |
til webstedets faktiske behov. Nogle webmastere ønsker ikke offentlige forummer, andre
|
|
|
803 |
ønsker forummer med fri adgang, og atter andre at moderere forummer {på forhånd}, ved først at
|
|
|
804 |
offentliggøre meddelelser efter at de er godkendt af en administrator.
|
|
|
805 |
|
|
|
806 |
SPIP giver dig mulighed for at bestemme, hvordan dine offentlige forummer skal fungere
|
|
|
807 |
(de forummer som benyttes internt af webstedsadministrationen, administreres altid
|
|
|
808 |
som åbne forummer for alle redaktørerne og modereres {på bagkant}).
|
|
|
809 |
|
|
|
810 |
- {{Fravalg af offentlige forummer}}
|
|
|
811 |
|
|
|
812 |
Når forummer fravælges, forvinder skærmbillederne til at indsende indlæg, og de
|
|
|
813 |
gamle indlæg vises ikke mere (de slettes ikke fra databasen, men visningen ophører).
|
|
|
814 |
Denne indstilling standser brugen af forummer, selv om visning af forummer er indkodet
|
|
|
815 |
i webstedets layout (skabeloner)
|
|
|
816 |
|
|
|
817 |
Du kan anvende indstillingen permanent (så webstedet aldrig har diskussionsforummer) og midlertidigt
|
|
|
818 |
(for at suspendere en skør spammager, for at tage på ferie eller endda for at overføre webstedet
|
|
|
819 |
til en anden server).
|
|
|
820 |
|
|
|
821 |
- {{Forummer modereret på bagkant}}
|
|
|
822 |
|
|
|
823 |
Når forummer modereres {på bagkant}, vises indlæg så snart brugerne har indsendt dem.
|
|
|
824 |
Du har så adgang til at bruge den forumvedligeholdelsesside, som SPIP stiller til rådighed,
|
|
|
825 |
til at moderere disse meddelelser med forskellig grad af alvor. {A posteriori moderering
|
|
|
826 |
er SPIP's standardindstilling.}
|
|
|
827 |
|
|
|
828 |
- {{Forummer modereret på forhånd}}
|
|
|
829 |
|
|
|
830 |
På {forhånds}modererede forummer bliver indlæg fra brugerne lagret men ikke vist. Administratorer
|
|
|
831 |
skal først anvende forumvedligeholdelsessiden, som SPI stiller til rådighed, til at godkende (eller afvise)
|
|
|
832 |
hver enkelt meddelelse.
|
|
|
833 |
|
|
|
834 |
- {{Forummer der tilgås via abonnement}}
|
|
|
835 |
|
|
|
836 |
Hvis forummer er {tilgængelige via abonnement}, skal brugere, der ønsker at bidrage,
|
|
|
837 |
lade sig registrere ved at oplyse deres e-mail adresse. De vil så modtage deres
|
|
|
838 |
identifikation per e-mail. For de redaktører, som allerede har adgang til det private
|
|
|
839 |
websted, svarer denne identifikation til deres sædvanlige login.
|
|
|
840 |
|
|
|
841 |
Denne funktionsmåde er et kompromis mellem behovet for ansvarlighed (deltagerne
|
|
|
842 |
skal oplyse en gyldig e-mail adresse) og fraværet af forhåndsmoderering (når de først
|
|
|
843 |
er registreret, kan brugerne indsende deres indlæg direkte).
|
|
|
844 |
|
|
|
845 |
Denne funktionsmåde gør det muligt at udelukke brugere, der misbruger forummer ({sortlistning}).
|
|
|
846 |
Når du (på forumvedligeholdelsessiden) sletter et indlæg indsendt til et forum, der er
|
|
|
847 |
tilgængeligt «via abonnement», får du adgang til forfatterens (ekstremt begrænsede)
|
|
|
848 |
«kartotekskort». Du kan så meget enkelt smide forfatteren «i papirkurven».
|
|
|
849 |
Vedkommendes adgangsoplysninger vil ikke fungere mere, og det vil ikke være muligt at
|
|
|
850 |
oprette nye med samme a-mail-adresse.
|
|
|
851 |
|
|
|
852 |
<FONT COLOR='red'>Advarsel: «forum med abonnement» kræver at dit webhotel
|
|
|
853 |
tillader automatisk udsendelse af e-mails. Er det ikke tilfældet, så skift webhotel ;-)</FONT>
|
|
|
854 |
|
|
|
855 |
</confforums>
|
|
|
856 |
|
|
|
857 |
<confmoteur>
|
|
|
858 |
|
|
|
859 |
{{{Tilvalg/fravalg af søgefunktion}}}
|
|
|
860 |
|
|
|
861 |
SPIP indeholder en søgefunktion. Når den er tilvalgt, vil et indekseringssystem
|
|
|
862 |
analysere indholdet i alle artikler. Ganske vist giver denne funktion bagefter
|
|
|
863 |
utroligt hurtige søgninger, men den kræver til gengæld også meget arbejde af
|
|
|
864 |
den server, webstedet ligger på. Hvis serveren er langsom, kan dette give problemer.
|
|
|
865 |
|
|
|
866 |
Det er derfor muligt at til- eller fravælge indekseringsfunktionen.
|
|
|
867 |
|
|
|
868 |
De data som SPIP's interne søgefunktionen danner vil næsten {{tredoble}} den diskplads,
|
|
|
869 |
som databasen lægger beslag på. Omvendt kan indekseringen på langsomme eller stærkt
|
|
|
870 |
belastede systemer medføre en let forringelse af svartiderne eller endda kørselsfejl
|
|
|
871 |
(i yderste fald).
|
|
|
872 |
|
|
|
873 |
Hvis dit websted er stort, anbefaler vi i almindelighed ikke at benytte SPIP's indbyggede
|
|
|
874 |
søgefunktion men at vælge andre specialiserede løsninger så som <HTML><A
|
|
|
875 |
HREF='http://www.htdig.org/' target="_blank">htDig</A></HTML>.
|
|
|
876 |
|
|
|
877 |
Bemærk også, at søgefunktionen ikke indekserer alle sider på een gang.
|
|
|
878 |
Hvis du tilvælger indekseringen, på et tidspunkt hvor webstedet allerede indeholder er stort
|
|
|
879 |
antal artikler, vil søgningen først være ajourført, når webstedet oplever et antal besøg, der
|
|
|
880 |
(sådan cirka) svarer til det antal tekster, der skal indekseres.
|
|
|
881 |
|
|
|
882 |
</confmoteur>
|
|
|
883 |
|
|
|
884 |
<confnom>
|
|
|
885 |
|
|
|
886 |
{{{Webstedets navn og URL}}}
|
|
|
887 |
|
|
|
888 |
Webstedets navn og URL benyttes til at danne filen «backend.php3»
|
|
|
889 |
som muliggør syndikering af dit websted (dvs. at de 10 senest offentliggjorte artikler
|
|
|
890 |
på dit websted vises på et andet websted).
|
|
|
891 |
|
|
|
892 |
Dit websteds URL skal være adressen på hjemmeside{mappen}, ikke på den tilsvarende
|
|
|
893 |
HTML-fil; derfor skal den slutte med tegnet «/». Hvis adressen på din hjemmeside er
|
|
|
894 |
|
|
|
895 |
<HTML><TT>http://www.mitsted.net/index.html</TT></HTML>,
|
|
|
896 |
|
|
|
897 |
skal webstedets URL skrives således:
|
|
|
898 |
|
|
|
899 |
<HTML><TT>http://www.mitsted.net/</TT></HTML>
|
|
|
900 |
|
|
|
901 |
</confnom>
|
|
|
902 |
|
|
|
903 |
<confstat>
|
|
|
904 |
|
|
|
905 |
{{{Besøgsstatistik}}}
|
|
|
906 |
|
|
|
907 |
SPIP indeholder et meget enkelt system, som gør dig i stand til at tælle og spore antallet
|
|
|
908 |
af besøg til webstedet og til hver artikel. Det giver dig også oplysning om, hvilke andre
|
|
|
909 |
websteder der har henvist besøgende til dit websted og til hver artikel.
|
|
|
910 |
|
|
|
911 |
- {{Antal besøg}}
|
|
|
912 |
|
|
|
913 |
SPIP identificerer hver dag «unikke besøgende» til webstedet ud fra deres
|
|
|
914 |
IP-adresser. Systemet er hurtigt og {forholdsvis} pålideligt (det giver et {forholdsvis}
|
|
|
915 |
præcist overslag over antal besøgende til webstedet og ikke bare «opslag»
|
|
|
916 |
eller «sete sider»; en besøgende, der vender tilbage til den samme side flere
|
|
|
917 |
gange, tælles som en «unik besøgende»).
|
|
|
918 |
|
|
|
919 |
- {{Direkte besøg eller henvisninger}}
|
|
|
920 |
|
|
|
921 |
Et «direkte besøg» foreligger, når en besøgende ankommer til webstedet eller
|
|
|
922 |
til en artikels side fra et andet websted, der indeholder et hypertekstlink til dit websted
|
|
|
923 |
(førnævnte kaldes «henvisende sider»).
|
|
|
924 |
|
|
|
925 |
For webstedet som helhed og for hver artikel viser SPIP en oversigt over de vigtigste
|
|
|
926 |
«henvisende sider» (de sider der indeholder et hypertekstlink til dine sider),
|
|
|
927 |
ledsaget af antallet af «direkte besøg» (antal besøgende der fulgte dette link).
|
|
|
928 |
-----
|
|
|
929 |
|
|
|
930 |
- {{Et «forholdsvis» pålideligt system}}
|
|
|
931 |
|
|
|
932 |
Et fuldstændigt trafikanalysesystem er meget krævende med hensyn til computerkraft og hukommelse.
|
|
|
933 |
Derfor er SPIP-systemet forenklet meget med henblik på at blive så hurtigt som muligt og fylde så
|
|
|
934 |
lidt som muligt på serverens harddisk. Desuden er optællingen af «unikke besøgende»
|
|
|
935 |
baseret på de besøgendes IP-adresser opgjort på dagsbasis, hvilket ikke er den mest nøjagtige
|
|
|
936 |
metode. Vi mener dog, at den giver en «relativt» pålidelig information.
|
|
|
937 |
|
|
|
938 |
Hvis du ønsker udtømmende information om trafikken på dit websted, kan du benytte et andet system,
|
|
|
939 |
som er mere målrettet mod statistisk analyse.
|
|
|
940 |
|
|
|
941 |
- {{En daglig opgørelse}}
|
|
|
942 |
|
|
|
943 |
Trafikopfølgningssystemet i SPIP foretager opgørelse af antal besøgende og henvisende
|
|
|
944 |
sider på dagsbasis (ikke i realtid). Følgelig kan nogle oplysninger undertiden tage
|
|
|
945 |
sig inkonsistente ud, idet de ikke medtager besøgene den pågældende dag. (Hvis du er i
|
|
|
946 |
tvivl, bør du ty til den specielle statistikside, som er den mest pålidelige og detaljerede).
|
|
|
947 |
En artikels statistikside er først til rådighed når den første dag efter offentliggørelsen
|
|
|
948 |
er gået (tallene kendes ikke tidligere, fordi SPIP endnu ikke har analyseret dem).
|
|
|
949 |
|
|
|
950 |
- {{Tilvalg/fravalg af statistik og henvisende sider}}
|
|
|
951 |
|
|
|
952 |
Optælling af antal unikke sider skulle hverken optage megen plads eller bruge megen
|
|
|
953 |
computerkraft. Der er derfor ingen grund til at fravælge den, men mindre serveren
|
|
|
954 |
er meget langsom.
|
|
|
955 |
|
|
|
956 |
Til gengæld er optælling af henvisende sider og direkte besøg mere krævende. Den er
|
|
|
957 |
derfor fravalgt som standard. Det tilrådes kun at tilvælge den på servere uden problemer
|
|
|
958 |
med regnekraft (servere der allerede kæmper for at holde styr på lange artikler kan
|
|
|
959 |
ikke klarer byrden med at optælle henvisende sider).
|
|
|
960 |
|
|
|
961 |
- {{PS:}} Kravene til diskplads og tid til beregning af opfølgning på besøg
|
|
|
962 |
og henvisende sider vokser med trafikken på webstedet. Jo flere besøg på webstedet,
|
|
|
963 |
desto mere stiger de tekniske krav til udførelsen af opgaverne.
|
|
|
964 |
|
|
|
965 |
</confstat>
|
|
|
966 |
|
|
|
967 |
<install0>
|
|
|
968 |
|
|
|
969 |
{{{Forberedende opsætning af adgangsrettigheder}}}
|
|
|
970 |
|
|
|
971 |
Når du installerer SPIP-filer via FTP på din server, vil nogle {{mapper}} ikke blive
|
|
|
972 |
konfigureret korrekt. Derfor skal du ændre deres konfiguration ved hjælp af din sædvanlige
|
|
|
973 |
FTP klient.
|
|
|
974 |
|
|
|
975 |
Du skal ændre «adgangsrettighederne» for følgende mapper:
|
|
|
976 |
- {{/CACHE}} - {{/IMG}} - {{/ecrire}} - {{/ecrire/data}}
|
|
|
977 |
|
|
|
978 |
FTP «klienter» fungerer forskelligt, men almindeligvis er fremgangsmåden således:
|
|
|
979 |
|
|
|
980 |
- Vælg den folder, som du ønsker at ændre «adgangsrettigheder» på.
|
|
|
981 |
|
|
|
982 |
- Find i din FTP-klient en funktion, der hedder «ret (eller {modificer} eller {fastsæt})
|
|
|
983 |
adgangsrettigheder».
|
|
|
984 |
|
|
|
985 |
- Hvis funktionen er grafisk baseret, så afkryds det felt, der svarer til «Write (skriv)»
|
|
|
986 |
for «Others (andre)» (eller «World (øvrige)» eller
|
|
|
987 |
«All users (alle brugere)»): <CENTER><img src="AIDE/install0.gif" alt=" "
|
|
|
988 |
width="327" height="194" border="0"></CENTER>.
|
|
|
989 |
|
|
|
990 |
- Hvis funktionen er «tekst»baseret, skal værdien «777» benyttes.
|
|
|
991 |
|
|
|
992 |
Når du foretager denne ændring for hver mappe som angivet af installationssystemet,
|
|
|
993 |
skal du genindlæse (opdatere) siden, hvorefter proceduren genstarter automatisk.
|
|
|
994 |
|
|
|
995 |
</install0>
|
|
|
996 |
|
|
|
997 |
<install1>
|
|
|
998 |
|
|
|
999 |
{{{Din MySQL forbindelse}}}
|
|
|
1000 |
|
|
|
1001 |
Dette trin består i at angive de oplysninger, som er nødvendige for at forbinde SPIP
|
|
|
1002 |
med MySQL serveren.
|
|
|
1003 |
|
|
|
1004 |
- {Databasens adresse:} Afhængigt af hvad dit webhotel har valgt, vil oplysningen enten
|
|
|
1005 |
bare være «localhost», eller webstedets adresse («www.mitsted.dk»). Nogle
|
|
|
1006 |
webhoteller har valgt en speciel adresse til databaseserveren.
|
|
|
1007 |
|
|
|
1008 |
- {Login-navn:} Dette er ofte det samme login, som du skal benytte for at overføre
|
|
|
1009 |
filer via FTP.
|
|
|
1010 |
|
|
|
1011 |
- {Login-adgangskode:} Der er ofte tale om samme adgangskode, som du skal bruge for at
|
|
|
1012 |
få adgang til webstedet via FTP.
|
|
|
1013 |
|
|
|
1014 |
- Du kan ikke gætte dig til disse oplysninger. Hvis du ikke kender dem, kan det
|
|
|
1015 |
skyldes, at du ikke har fået dem af dit webhotel. Altså - hvis du ikke har oplysningerne
|
|
|
1016 |
ved hånden, kan du ikke komme videre.
|
|
|
1017 |
|
|
|
1018 |
- Disse oplysninger indhenter du {{fra dit webhotel}}. Du bliver nødt til at kontakte
|
|
|
1019 |
det direkte. (Det nytter ikke at spørge udviklerne af SPIP - vi kender dem ikke). Nogle webhoteller
|
|
|
1020 |
stiller oplysningerne til rådighed i en online brugervejledning.
|
|
|
1021 |
|
|
|
1022 |
- Bemærk, at du ofte er nødt til at {{anmode}} dit webhotel om at åbne op for MySQL adgang
|
|
|
1023 |
eller selv gennemgå en særlig procedure for at gøre det. Nogle webhoteller, der hævder at
|
|
|
1024 |
understøtte MySQL databaser, tilvejebringer ikke adgangen automatisk, når de sætter webstedet op.
|
|
|
1025 |
En direkte anmodning fra dig er ofte påkrævet, efter at du har åbnet kontoen hos webhotellet. I
|
|
|
1026 |
så fald henvises du til den dokumentation, webhotellet stiller til rådighed om hvordan du {åbner op}
|
|
|
1027 |
for MySQL adgangen. (Igen, SPIP-folkene kan ikke hjælpe dig her.)
|
|
|
1028 |
|
|
|
1029 |
</install1>
|
|
|
1030 |
|
|
|
1031 |
<install2>
|
|
|
1032 |
|
|
|
1033 |
{{{Valg af database}}}
|
|
|
1034 |
|
|
|
1035 |
- Du skal vælge det {databasenavn}, som du har fået af webstedet. Denne oplysning får du fra
|
|
|
1036 |
webstedet. Hvis du ikke har den, må du spørge efter den eller konsultere online dokumentationen
|
|
|
1037 |
fra dit websted (det nytter ikke at spørge SPIP's udviklere, vi har ikke denne oplysning).
|
|
|
1038 |
|
|
|
1039 |
- Oplysningen er ofte det samme {login}, som du benytter for at til din webstedskonto for at
|
|
|
1040 |
logge ind på webstedet via FTP).
|
|
|
1041 |
|
|
|
1042 |
- Første og mest almindelige mulighed er, at du præsenteres for en liste over konti
|
|
|
1043 |
(undertiden lidt lang, afhængigt af hvordan webhotellet er sat op). Blandt de viste konti er der
|
|
|
1044 |
kun en, der er din, og du skal blot vælge og godkende den for at komme videre til næste trin.
|
|
|
1045 |
|
|
|
1046 |
- Anden mulighed er, at der kun optræder et navn svarende til din konto (webhotellet har sat
|
|
|
1047 |
systemet op til kun at vise din konto). Så skal du bare vælge denne konto og godkende.
|
|
|
1048 |
|
|
|
1049 |
- Tredje mulighed (som almindeligvis gælder for en professionel konto eller en server, som du
|
|
|
1050 |
har vidtgående adgangsrettigheder til): Du skal {oprette} din egen database. I så fald kan du
|
|
|
1051 |
(efter at have forsikret dig om, at en konto med dette navn ikke findes i listen ovenfor) indtaste
|
|
|
1052 |
det navn, du foretrækker, ved siden af instruktionen om at «oprette en ny database».
|
|
|
1053 |
|
|
|
1054 |
- Sidste mulighed (fiasko): Din konto forekommer ikke på den viste liste, og du kan ikke oprette den selv.
|
|
|
1055 |
Det sker sjældent, for det betyder, at webhotellet har givet dig adgang til databaseserveren, men har
|
|
|
1056 |
glemt at oprette din konto. I så fald skal du kontakte webhotellet direkte.
|
|
|
1057 |
|
|
|
1058 |
</install2>
|
|
|
1059 |
|
|
|
1060 |
<install5>
|
|
|
1061 |
|
|
|
1062 |
{{{Personlige oplysninger}}}
|
|
|
1063 |
|
|
|
1064 |
Dette trin er meget enkelt, men det skal udføres omhyggeligt. Det er på dette trin du opretter den
|
|
|
1065 |
identifikation, der skal give dig adgang til dit websted! Hvis du går for hurtigt gennem det, kan du
|
|
|
1066 |
måske ikke få forbindelse til webstedet.
|
|
|
1067 |
|
|
|
1068 |
Bemærk, at når du har installeret dit websted, får du mulighed for at ændre disse oplysninger.
|
|
|
1069 |
|
|
|
1070 |
- {Din offentlige identitet} er hvad dine artikler vil blive underskrevet med.
|
|
|
1071 |
|
|
|
1072 |
- {Din login-identitet:} Dette er den identifikation, som {{du selv vælger}} for at komme
|
|
|
1073 |
ind på dig eget SPIP-system. Den behøver ikke at være identisk med den, som dit websted har givet
|
|
|
1074 |
dig til at gå ind på din konto via FTP. Tværtimod {opfordrer vi dig til ikke at anvende samme identitet} til at
|
|
|
1075 |
få adgang til SPIP (den vælger du selv) og til at gå ind via FTP (pålagt dig af dit webhotel).
|
|
|
1076 |
|
|
|
1077 |
</install5>
|
|
|
1078 |
|
|
|
1079 |
<intersimple>
|
|
|
1080 |
|
|
|
1081 |
{{{Forenklet brugergrænseflade/ fuldstændig brugergrænseflade}}}
|
|
|
1082 |
|
|
|
1083 |
Hver SPIP bruger kan tilpasse sit eget skærmbillede (uden at påvirke, hvordan det ser ud for andre brugere,
|
|
|
1084 |
til forskel fra hvad der er tilfældet på siden «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart"
|
|
|
1085 |
TARGET="_top">Nøjagtigt konfiguration</A>»).
|
|
|
1086 |
|
|
|
1087 |
Flere funktioner i SPIP anvendes sjældent (eller slet ikke) af visse redaktører.
|
|
|
1088 |
Ved at vælge «forenklet brugergrænseflade» opnår du at gøre brugergrænsefladen
|
|
|
1089 |
lettere og enklere at forstå. I denne opsætning vises kun de elementer, som virkelig er nødvendige
|
|
|
1090 |
for at administrere webstedet. For eksempel er det meget få brugere der har behov for den «<A
|
|
|
1091 |
HREF="aide_index.php3?aide=artdate_redac" TARGET="_top">Dato for tidligere offentliggørelse</A>»,
|
|
|
1092 |
som ikke forekommer i «forenklet brugergrænseflade».
|
|
|
1093 |
|
|
|
1094 |
{{P.S.}} Forskellen mellem de to visninger er mere iøjnefaldende for administratorer, som har flere funktioner
|
|
|
1095 |
til rådighed end webstedets redaktører.
|
|
|
1096 |
|
|
|
1097 |
{For at disse ændringer kan gennemføres, skal du acceptere brug af cookier.}
|
|
|
1098 |
|
|
|
1099 |
</intersimple>
|
|
|
1100 |
|
|
|
1101 |
<logoart>
|
|
|
1102 |
|
|
|
1103 |
{{{Logo til artikel}}}
|
|
|
1104 |
|
|
|
1105 |
I SPIP kan du installere et logo, som henviser til en artikel. Derved er det muligt
|
|
|
1106 |
at vise en knap med et grafisk symbol på det offentlige websted, som linker til
|
|
|
1107 |
artiklen.
|
|
|
1108 |
|
|
|
1109 |
For hver artikel er der mulighed for:
|
|
|
1110 |
- ikke at anvende noget logo;
|
|
|
1111 |
- at installere et simpelt grafisk logo;
|
|
|
1112 |
- at anvende et animeret logo, der undertøtter «pegefølsomhed»
|
|
|
1113 |
(et logo med «2 varianter»: Logoet ændrer sig, når musen svæver over det).
|
|
|
1114 |
|
|
|
1115 |
- {{Billedformater}}
|
|
|
1116 |
|
|
|
1117 |
Når du skaber billeder (med dit sædvanlige program), skal du gemme dem i et af
|
|
|
1118 |
følgende formater:
|
|
|
1119 |
- GIF (GIF-filen kan være en «animeret GIF»);
|
|
|
1120 |
- JPEG;
|
|
|
1121 |
- PNG (det advarer vi imod, da flere browsere ikke understøter det ordentligt).
|
|
|
1122 |
|
|
|
1123 |
{For at undgå alvorlige betjeningsfejl, afviser SPIP billedfiler større end 256KB.}
|
|
|
1124 |
Et godt råd: Da disse «knapper» er elementer på brugergrænsefladen, bør
|
|
|
1125 |
du sikre dig, at deres {filstørrelse} (i kilobyte) ikke er for stor (i almindelighed
|
|
|
1126 |
under 10 KB), hvis du ønsker at navigationen på webstedet skal forløbe flydende.
|
|
|
1127 |
|
|
|
1128 |
Vær særlig opmærksom på at filerne har et {filtypenavn}, der angiver deres formater:
|
|
|
1129 |
{{.gif}}, {{.jpg}} eller {{.png}}. Filnavnet er i sig selv helt uden betydning, forudsat
|
|
|
1130 |
at du {ikke glemmer filtypenavnet}.
|
|
|
1131 |
|
|
|
1132 |
{Hvis du vil danne et logo, der understøtter «pegefølsomhed», skal du
|
|
|
1133 |
oprette to forskellige grafiske filer (en til knappens «normaltilstand» og
|
|
|
1134 |
en anden der kommer til syne når muses svæver over knappen). Det er afgørende, at de
|
|
|
1135 |
to filer har samme størrelse i pixels.
|
|
|
1136 |
|
|
|
1137 |
- {{Enkelt logo}} (uden pegefølsomhed)
|
|
|
1138 |
|
|
|
1139 |
<img src="AIDE/logoart-1.gif" alt=" " width="212" height="117" border="0"
|
|
|
1140 |
align="right">Til at tilføje en knap findes en boks i kolonnen til venstre for artiklen
|
|
|
1141 |
under overskriften «LOGO TIL ARTIKLEN».
|
|
|
1142 |
|
|
|
1143 |
Afhængigt af din browserversion skal du klikke på «Gennemse»,
|
|
|
1144 |
«Vælg», «Fil»...for at åbne en dialog, hvor du kan vælge
|
|
|
1145 |
den grafiske fil på din harddisk, der svarer til knappen.
|
|
|
1146 |
|
|
|
1147 |
Når filen er valgt, skal du klikke på knappen «Hent». Og hokus pokus
|
|
|
1148 |
dukker knappen op! Den ledsages af knappen «Slet logo», der blot
|
|
|
1149 |
tilbyder dig at slette logoet.
|
|
|
1150 |
|
|
|
1151 |
Hvis du ikke har tænkt dig at benytte pegefølsomme logoer, er der ikke flere trin at følge.
|
|
|
1152 |
|
|
|
1153 |
- {{Udskiftning af logo}}
|
|
|
1154 |
|
|
|
1155 |
<img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0"
|
|
|
1156 |
align="left">Du ønsker måske at erstatte logoet med en anden fil. Det foregår i to trin:
|
|
|
1157 |
- begynd med at «Slette logoet»; forrige boks med knappen «Hent»
|
|
|
1158 |
viser sig igen;
|
|
|
1159 |
- hent den nye fil det du følgerfinder i browse den allerede beskrevne fremgangsmåde.
|
|
|
1160 |
|
|
|
1161 |
Som følge af hvordan browsere fungerer vises derefter et forkert billede, for det er
|
|
|
1162 |
faktisk den forrige udgave (billedet befinder sig i browserens «cache»).
|
|
|
1163 |
Klik på billedet (med højremusen eller mens du trykker på «ctrl»-knappen
|
|
|
1164 |
på Macintosh) for at få vist en kontekstmenu og vælg «Opdater billede».
|
|
|
1165 |
Den nye version af billedet vil komme til syne.
|
|
|
1166 |
|
|
|
1167 |
- {{Pegefølsomt logo}}
|
|
|
1168 |
|
|
|
1169 |
<img src="AIDE/logoart-3.gif" alt=" " width="210" height="293" border="0"
|
|
|
1170 |
align="right">Når du har installeret den første fil, viser boksen ikke blot det logo,
|
|
|
1171 |
du har installeret på serveren, men tilføjer en boks mere med overskriften «PEGEFØLSOMT LOGO».
|
|
|
1172 |
I denne boks kan du vælge den anden fil, som gør at billedet skifter, når musen svæver over knappen.
|
|
|
1173 |
|
|
|
1174 |
{Hvis du sletter den første fil (den «simple» knap) efter at have installeret dem begge,
|
|
|
1175 |
forsvinder boksen med det andet logo, for i fravær af det første logo er der ingen mening i at
|
|
|
1176 |
arbejde med pegefølsomhed.
|
|
|
1177 |
|
|
|
1178 |
Der er ikke behov for at røre ved «teksten» til artiklen. Når de vises på det offentlige
|
|
|
1179 |
websted, håndteres afsnittets logoer fuldstændig automatisk. HTML-koden dannes ud fra størrelsen på
|
|
|
1180 |
logoet, og instruktioner i JavaScript til at håndtere pegefølsomhed bliver ligeledes dannet automatisk.
|
|
|
1181 |
|
|
|
1182 |
</logoart>
|
|
|
1183 |
|
|
|
1184 |
<raccourcis>
|
|
|
1185 |
|
|
|
1186 |
{{For at lette layoutet af artikler i SPIP, tilbyder systemet et antal «SPIP-koder»,
|
|
|
1187 |
som sigter mod at:
|
|
|
1188 |
- forenkle systemets brug for brugere der ikke kender til HTML;
|
|
|
1189 |
- forenkle automatisk administration af webstedslayoutet.
|
|
|
1190 |
|
|
|
1191 |
|
|
|
1192 |
Så naturligvis kan du stadig benytte HTML-kode i dine SPIP-dokumenter, men vi råder dig til
|
|
|
1193 |
fortrinsvis at anvende disse få SPIP-koder, som er meget enklere at huske og i desuden
|
|
|
1194 |
muliggør automatiseret behandling af teksterne.}}
|
|
|
1195 |
|
|
|
1196 |
|
|
|
1197 |
{{{SPIP's typografiske koder}}}
|
|
|
1198 |
|
|
|
1199 |
- {{Oprettelse af afsnit}}
|
|
|
1200 |
|
|
|
1201 |
For at lave afsnit skal du bare indsætte en blank linie, ligesom man adskiller afsnit
|
|
|
1202 |
i en e-mail (ved at «springe en linie over»). Et enkelt «linieskift» (enter eller retur) uden at adskille
|
|
|
1203 |
de to afsnit er ikke tilstrækkeligt til at lave et nyt afsnit. (Faktisk skaber det ikke engang en ny
|
|
|
1204 |
linie).
|
|
|
1205 |
|
|
|
1206 |
Du kan indsætte flere blanke linier efter hinanden uden at ændre layoutet.
|
|
|
1207 |
For SPIP's vedkommende betyder en enkelt blank linie eller flere det samme:
|
|
|
1208 |
et nyt afsnit uden betydning for afstanden mellem afsnittene.
|
|
|
1209 |
|
|
|
1210 |
- {{Opstilling med punkttegn, tal eller bogstaver}}
|
|
|
1211 |
|
|
|
1212 |
Du kan lave opstillinger/lister i SPIP på samme måde som i en e-mail. Du skal bare
|
|
|
1213 |
indsætte et linieskift og begynde den nye linie med en bindestreg («-»).
|
|
|
1214 |
|
|
|
1215 |
Bemærk, at her er et enkelt linieskift nok (du kan lave opstillinger inden for et og
|
|
|
1216 |
samme afsnit). Men hvis du indsætter en blank linie før den linie, der begynder med
|
|
|
1217 |
en bindestreg, fremkommer der en blank linie før listen.
|
|
|
1218 |
[[{{Alternativ:}}
|
|
|
1219 |
- Et enkelt linieskift uden punkttegn får man ved at indtaste <tt>_</tt> (understregning)
|
|
|
1220 |
ved starten af en linie, efterfulgt af et mellemrum.
|
|
|
1221 |
- Du kan danne lister inde i lister ved at sætte stjerner efter bindestregen.
|
|
|
1222 |
_ {Prøv f.eks.}:
|
|
|
1223 |
_ <html><tt>-*Din hest er<br>
|
|
|
1224 |
-** kastaniebrun;<br>
|
|
|
1225 |
-** fuksrød;<br>
|
|
|
1226 |
-** sort;<br>
|
|
|
1227 |
-* men min kanin er<br>
|
|
|
1228 |
-** hvid<br>
|
|
|
1229 |
-*** angora eller<br>
|
|
|
1230 |
-*** korthåret.</tt></html>
|
|
|
1231 |
Endelig kan du danne oversigter med tal eller bogstaver ved at bruge <code>#</code>
|
|
|
1232 |
i stedet for stjerne:
|
|
|
1233 |
<code>
|
|
|
1234 |
-# første
|
|
|
1235 |
-# anden
|
|
|
1236 |
-# tredje</code> giver:
|
|
|
1237 |
-# første
|
|
|
1238 |
-# anden
|
|
|
1239 |
-# tredje]].
|
|
|
1240 |
|
|
|
1241 |
F.eks. <HTML><TT><BR>
|
|
|
1242 |
- Jeg holder af arbejde;<BR>
|
|
|
1243 |
- Det tryllebinder mig.<BR><BR>
|
|
|
1244 |
- Jeg kan sidde og se på det i timevis.</TT></HTML> (Jerome K. Jerome) <BR> vises således:
|
|
|
1245 |
- Jeg holder af arbejde.
|
|
|
1246 |
- Det tryllebinder mig.<BR>
|
|
|
1247 |
- Jeg kan sidde og se på det i timevis.
|
|
|
1248 |
|
|
|
1249 |
{{Fed og kursiv}}
|
|
|
1250 |
|
|
|
1251 |
Du kan sætte tekst i {kursiv} ved at placere den mellem krøllede parenteser:
|
|
|
1252 |
«<HTML><TT>...noget tekst {i kursiv} i...</TT></HTML>».
|
|
|
1253 |
|
|
|
1254 |
Du kan sætte tekst i {{fed}} ved at placere den mellem dobbelte krøllede parenteser:
|
|
|
1255 |
«<HTML><TT>...noget tekst {{i fed}} i...</TT></HTML>».
|
|
|
1256 |
|
|
|
1257 |
- {{Afsnitsoverskrifter}}
|
|
|
1258 |
|
|
|
1259 |
Afsnitsoverskrifter er overskrifter inde i en tekst, som klargør tekstens struktur. I SPIP
|
|
|
1260 |
defineres de ganske enkelt ved at anbringe dem mellem tredobbelte krøllede parenteser:
|
|
|
1261 |
«<HTML><TT>{{{Afsnitsoverskrift}}}</TT></HTML>» giver: {{{Afsnitsoverskrift}}}
|
|
|
1262 |
|
|
|
1263 |
- {{Vandret skillelinie}}
|
|
|
1264 |
|
|
|
1265 |
Det er enkelt at indsætte en vandret skillelinie i tekstens bredde. Du indsætter bare
|
|
|
1266 |
en linie, der kun indeholder en række på mindst fire bindestreger, altså:
|
|
|
1267 |
<HTML>---- </HTML>
|
|
|
1268 |
----
|
|
|
1269 |
|
|
|
1270 |
- {{Hypertekst link}}
|
|
|
1271 |
|
|
|
1272 |
Du kan nemt danne et hypertekst link med følgende kode: «<HTML><TT>SPIP er opstået på initiativ af
|
|
|
1273 |
[minirezo>http://www.minirezo.net/].</TT></HTML>» som bliver til «SPIP er opstået på
|
|
|
1274 |
initiativ af [minirezo->http://www.minirezo.net/].»
|
|
|
1275 |
|
|
|
1276 |
Linkets URL kan være absolut (begyndende, som i dette eksempel, med <code>http://</code>),
|
|
|
1277 |
relativ (i forhold til en anden side på samme websted), et link til et dokument, der anvender en
|
|
|
1278 |
internetprotokol (<code>ftp://</code>...), en e-mail-adresse («<code>[->mailto:minirezo@rezo.net]</code>»)...
|
|
|
1279 |
|
|
|
1280 |
- {{Hypertekst link indenfor webstedet}}
|
|
|
1281 |
|
|
|
1282 |
Det samme hypertekst link system gør det nemt at oprette link inden for dit websted med SPIP.
|
|
|
1283 |
Udfordringen består alene i at finde {nummeret} på den artikel, det afsnit eller den nyhed,
|
|
|
1284 |
du ønsker at linke til: <img src="AIDE/articlenumero.gif" alt="NUMERO" width="210" height="103" border="0"
|
|
|
1285 |
align="right">. Når du «besøger» en artikel, en nyhed eller et afsnit på det private område
|
|
|
1286 |
indeholder venstre kolonne en ramme, der med store typer viser nummeret.
|
|
|
1287 |
|
|
|
1288 |
Det er dette nummer, du skal indsætte i hypertekst linket.
|
|
|
1289 |
|
|
|
1290 |
{Link til artikel 342 (4 muligheder):}
|
|
|
1291 |
<HTML><TT> <BR>
|
|
|
1292 |
link til [artikel->342]<BR>
|
|
|
1293 |
link til [artikel->art342]<BR>
|
|
|
1294 |
link til [artikel->article 342]<BR></TT></HTML>
|
|
|
1295 |
{hvad angår}<HTML><TT>[->art342]</TT></HTML>, {vil det vise overskriften på artikel 342 med et link til denne artikel.}
|
|
|
1296 |
|
|
|
1297 |
{Link to afsnit 12:}
|
|
|
1298 |
<HTML><TT><BR>
|
|
|
1299 |
link til [afsnit->rub12] <BR>
|
|
|
1300 |
link til [afsnit->rubrique 12] </TT></HTML>
|
|
|
1301 |
|
|
|
1302 |
{Link til nyhed 65:} <HTML><TT> <BR>
|
|
|
1303 |
link til [nyhed->br65] <BR>
|
|
|
1304 |
link til [nyhed->breve 65] <BR>
|
|
|
1305 |
link til [nyhed->brève 65] <BR></TT></HTML>
|
|
|
1306 |
|
|
|
1307 |
{Forfattere, nøgleord, websider, billeder, dokumenter:}
|
|
|
1308 |
<HTML><TT>
|
|
|
1309 |
<BR>[->aut13] eller [->auteur13]
|
|
|
1310 |
<BR>[->mot32]
|
|
|
1311 |
<BR>[->site1]
|
|
|
1312 |
<BR>[->doc17] eller [->document17]
|
|
|
1313 |
<BR>[->img13] eller [->image13]
|
|
|
1314 |
</TT><br></HTML>
|
|
|
1315 |
{Når det drejer sig om et websted, henviser koden til det pågældende steds URL. Med
|
|
|
1316 |
hensyn til dokumenter og billeder vil overskriften blive vist, hvis den findes, ellers
|
|
|
1317 |
er det filnavnet der vises.}
|
|
|
1318 |
|
|
|
1319 |
Du kan også hurtigt lave et link til en definition af et begreb i et eksternt opslagsværk.
|
|
|
1320 |
Til et givet begreb skal du blot indsætte følgende kode i teksten: <code>[?begreb]</code>.
|
|
|
1321 |
Du kan således berige teksten med henvisninger uden at skulle indtaste nogen webadresse.
|
|
|
1322 |
|
|
|
1323 |
Følgende kode: « <code>{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedværk af [?H.C.Andersen]</code> »
|
|
|
1324 |
giver dette resultat:
|
|
|
1325 |
«{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedværk af [?H.C.Andersen]».
|
|
|
1326 |
Ved at klikke på linket kan du kontrollere, at det indtastede udtryk (et navn eller et navneord)
|
|
|
1327 |
er stavet korrekt, og at det peger på en gyldig værdi.
|
|
|
1328 |
|
|
|
1329 |
Som standard opslagsværk anvendes [Wikipedia->http://www.wikipedia.org]. Det er et flersproget leksikon der
|
|
|
1330 |
skrives i et samarbejde, som er åbent for alle bidragydere via internettet.
|
|
|
1331 |
|
|
|
1332 |
Tag dig tid til at lære det at kende, værdsætte det og bidrage til det for at berige den fælles videnskat.
|
|
|
1333 |
|
|
|
1334 |
- {{Fodnoter}}
|
|
|
1335 |
|
|
|
1336 |
En fodnote angives almindeligvis ved et tal, der indsættes i teksten og derefter
|
|
|
1337 |
gentages i bunden af siden med yderligere information.
|
|
|
1338 |
|
|
|
1339 |
I SPIP er denne funktion (som er temmelig akavet at håndtere manuelt i HTML) automatiseret.
|
|
|
1340 |
Fodnoter nummereres af SPIP, som også indsætter hypertekst link inde i dokumentet, som
|
|
|
1341 |
fører direkte fra tallet til den tilsvarende fodnote og omvendt.
|
|
|
1342 |
|
|
|
1343 |
I SPIP anbringes en fodnote mellem dobbelte, firkantede parenteser: «<HTML><TT> En[[Her er
|
|
|
1344 |
yderligere information.]] fodnote.</TT></HTML>» vil blive vist som «En[[Her er yderligere information.]] fodnote.»
|
|
|
1345 |
|
|
|
1346 |
|
|
|
1347 |
{Ikke-automatiserede fodnoter}
|
|
|
1348 |
|
|
|
1349 |
I de fleste tilfælde er det automatiske fodnotesystem som beskrevet ovenfor mere end
|
|
|
1350 |
tilstrækkeligt. Men det er muligt at håndtere fodnoter på en ikke-automatiseret
|
|
|
1351 |
måde.
|
|
|
1352 |
|
|
|
1353 |
For eksempel:
|
|
|
1354 |
|
|
|
1355 |
«<HTML><TT>Du kan anvende automatisk nummererede fodnoter [[ved at anbringe
|
|
|
1356 |
fodnoten i kantede parenteser]],<BR>
|
|
|
1357 |
- men du kan også fremtvinge nummerering
|
|
|
1358 |
af fodnoter [[<23> ved at angive nummeret på fodnoten mellem symbolerne «<»
|
|
|
1359 |
og «>».]],<BR>
|
|
|
1360 |
- bruge fodnoter i form af stjerner [[<*> blot ved at anbringe stjernen mellem
|
|
|
1361 |
«<» og «>».]],<BR>
|
|
|
1362 |
- oprette fodnoter uden reference (unummererede) [[<> ved ikke at indsatte noget
|
|
|
1363 |
mellem symbolerne «<» og «>».]],<BR>
|
|
|
1364 |
- navngive en fodnote i klartekst [[<Oehl> Adam Oehlenschläger.]];<BR>
|
|
|
1365 |
- henvise til en allerede eksisterende fodnote [[<23>]] ved at angive denne fodnotes
|
|
|
1366 |
nummer mellem symbolerne «<» og «>» og lade resten af fodnoten
|
|
|
1367 |
stå blank. </TT></HTML>»
|
|
|
1368 |
|
|
|
1369 |
Alt ialt:
|
|
|
1370 |
|
|
|
1371 |
«Du kan anvende automatik nummererede fodnoter [[ved at anbringe fodnotens tekst
|
|
|
1372 |
mellem firkantede parenteser.]],
|
|
|
1373 |
- men du kan også fremtvinge nummerering [[<23> ved at angive nummeret på fodnoten mellem «<»
|
|
|
1374 |
og «>».]],
|
|
|
1375 |
- anvende fodnoter i form af stjerner [[<*> bare ved at placere stjernen mellem «<» og «>».]],
|
|
|
1376 |
- lave fodnoter uden reference (unummererede) [[<> ved ikke at indsætte noget mellem
|
|
|
1377 |
symbolerne «<» og «>».]],
|
|
|
1378 |
- navngive en fodnote i klartekst [[<Oehl> Adam Oehlenschläger.]];
|
|
|
1379 |
- henvise til en allerede eksisterende fodnote [[<23>]] ved at angive denne fodnotes
|
|
|
1380 |
nummer mellem symbolerne «<» og «>» og lade resten af fodnoten
|
|
|
1381 |
stå blank.»
|
|
|
1382 |
|
|
|
1383 |
- {{Tabeller}}
|
|
|
1384 |
|
|
|
1385 |
For at lave tabeller i SPIP, skal du bare indtaste tabellen linie for linie og
|
|
|
1386 |
angive «celler» adskilt af symbolet «|» ({lodret linie}),
|
|
|
1387 |
idet du skal passe på at linierne starter og slutter med lodret linie. Det er vigtigt,
|
|
|
1388 |
at der indsættes blanke linier før og efter tabellen.
|
|
|
1389 |
|
|
|
1390 |
F.eks. angives tabellen
|
|
|
1391 |
|
|
|
1392 |
| {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} |
|
|
|
1393 |
| Sørensen | John | 23 år |
|
|
|
1394 |
| Sømand | | ukendt |
|
|
|
1395 |
| Hansen | Kirsten | 46 år |
|
|
|
1396 |
| Nuller | Baby | 4 måneder |
|
|
|
1397 |
|
|
|
1398 |
således:
|
|
|
1399 |
|
|
|
1400 |
<HTML><TT>
|
|
|
1401 |
| {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} | <BR>| Sørensen | John | 23 år | <BR> | Sømand |
|
|
|
1402 |
| ukendt | <BR> | Hansen | Kirsten | 46 år |<BR> | Nuller | Baby | 4 måneder |<BR> </TT></HTML>
|
|
|
1403 |
|
|
|
1404 |
- {{Forbigåelse af SPIP-koder}}
|
|
|
1405 |
|
|
|
1406 |
I nogle tilfælde kan det være nyttigt at kunne fortælle SPIP, at koder ikke skal «behandles» af
|
|
|
1407 |
den typografiske kodetolker, fordi du ikke ønsker at ændre typografien eller fordi du ønsker at
|
|
|
1408 |
vise kildetekst (f.eks. PHP, JavaScript...)...
|
|
|
1409 |
|
|
|
1410 |
Koden til at opnå dette er: «<HTML><TT><HTML>Advarsel: tekst der skal lades urørt</HTML></TT></HTML>
|
|
|
1411 |
», hvilket giver: «<HTML>Advarsel: tekst der skal lades urørt</HTML>».
|
|
|
1412 |
|
|
|
1413 |
F.eks. er nærværende artikel indtastet i SPIP og den viser kildeteksten til
|
|
|
1414 |
SPIP's koder. Hvis vi ikke havde anvendt denne kode, ville de typografiske koder
|
|
|
1415 |
være blevet tolket og du ville ikke have kunnet læse kildeteksten her!
|
|
|
1416 |
|
|
|
1417 |
- {{Visning af programkode}}
|
|
|
1418 |
|
|
|
1419 |
Nogle brugere ønsker en gang imellem at kunne vise programmeringskode i tekster.
|
|
|
1420 |
Koden «<HTML>...</HTML>» kan bruges til dette formål.
|
|
|
1421 |
|
|
|
1422 |
Eksempel:<BR>
|
|
|
1423 |
«<HTML><TT><HTML> <FONT SIZE="+1">ikke</FONT> <SUP>oversat</SUP> <I>HTML-kode</I></HTML></TT></HTML>».
|
|
|
1424 |
giver
|
|
|
1425 |
<HTML> <FONT SIZE="+1">ikke</FONT>
|
|
|
1426 |
<SUP>oversat</SUP> <I>HTML-kode</I></HTML>
|
|
|
1427 |
|
|
|
1428 |
|
|
|
1429 |
|
|
|
1430 |
----
|
|
|
1431 |
|
|
|
1432 |
</raccourcis>
|
|
|
1433 |
|
|
|
1434 |
<rubhier>
|
|
|
1435 |
|
|
|
1436 |
{{{Afsnittenes hierarkiske struktur}}}
|
|
|
1437 |
|
|
|
1438 |
Afsnittenes struktur udgør skelettet i dit websted. Denne struktur bestemmer brugergrænsefladen,
|
|
|
1439 |
den måde der navigeres på og forholdet mellem artikler og nyheder...
|
|
|
1440 |
|
|
|
1441 |
I SPIP er denne struktur {hierarkisk}. Et afsnit kan indeholde underafsnit, som igen
|
|
|
1442 |
kan indeholde andre underafsnit, osv.
|
|
|
1443 |
|
|
|
1444 |
<CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER>
|
|
|
1445 |
|
|
|
1446 |
I eksemplet ovenfor kan vi tydeligt se, at afsnit~222 er knyttet til afsnit~22,
|
|
|
1447 |
som igen er knyttet til afsnit~2, der ikke er knyttet til andre afsnit (i dette tilfælde
|
|
|
1448 |
siger vi, at a afsnit~2 er {i webstedets rod}).
|
|
|
1449 |
|
|
|
1450 |
{Med hierarkisk struktur mener vi, at et afsnit kun er barn af et andet afsnit (ikke flere)
|
|
|
1451 |
og at et afsnit ikke kan være barn af et af sine egne underafsnit (hvilket betyder, at SPIP ikke
|
|
|
1452 |
tillader cirkulære strukturer). Denne meget klassiske struktur er valgt, fordi den er så nem at anvende.}
|
|
|
1453 |
|
|
|
1454 |
{{Kun administratorer kan oprette, ændre eller slette afsnit.}}
|
|
|
1455 |
|
|
|
1456 |
</rubhier>
|
|
|
1457 |
|
|
|
1458 |
<rubsyn>
|
|
|
1459 |
|
|
|
1460 |
{{{Syndikerede websteder}}}
|
|
|
1461 |
|
|
|
1462 |
Websteder som styres af automatiske publiceringssystemer (som SPIP eller phpNuke) kan nemt
|
|
|
1463 |
oprette en fil , der til stadighed indeholder en liste over de seneste publiceringer.
|
|
|
1464 |
Der findes et standard format for en fil af den slags, som kaldes en «backend
|
|
|
1465 |
fil».
|
|
|
1466 |
|
|
|
1467 |
Denne fil kan enkelt og automatisk analyseres for til stadighed at hente de seneste nyheder fra
|
|
|
1468 |
websteder. På denne måde gør SPIP det muligt for dig at vise en liste på dit eget websted over de
|
|
|
1469 |
seneste artikler, der er offentliggjort af andre websteder.
|
|
|
1470 |
|
|
|
1471 |
For hvert <a href="aide_index.php3?aide=reference" target="_top">websted der henvises til</a> i dine
|
|
|
1472 |
afsnit, kan du hente oversigten over de seneste artikler offentliggjort på det pågældende websted.
|
|
|
1473 |
Det forudsætter selvfølgelig, at webstedet tilbyder en {backend} fil.
|
|
|
1474 |
|
|
|
1475 |
- {{Hvordan finder man filerne «backend.php3»?}}
|
|
|
1476 |
|
|
|
1477 |
Når det drejer sig om websteder, der styres af SPIP eller phpNuke, er disse {backend} filer nemme
|
|
|
1478 |
at finde. Det er ganske enkelt den fil, der findes i webstedets rod og hedder
|
|
|
1479 |
«bakend.php3» (eller «backend.php»). F.eks. har backend-filen hos uZine
|
|
|
1480 |
(<TT>http://www.minirezo.net/</TT>) adressen <LI><TT>http://www.minirezo.net/backend.php</TT>.
|
|
|
1481 |
Andre eksempler på backend-filer er:
|
|
|
1482 |
<LI></HTML><TT>http://www.davduf.net/backend.php</TT></HTML></LI>
|
|
|
1483 |
<LI></HTML><TT>http://www.vacarme.eu.org/backend.php</TT></HTML></LI>
|
|
|
1484 |
<LI></HTML><TT>http://www.vakooler.com/backend.php</TT></HTML></LI>.
|
|
|
1485 |
|
|
|
1486 |
Bemærk, at {<A HREF="http://rezo.net/backend" TARGET="autre">L'autre
|
|
|
1487 |
portail</A>} stiller sådanne filer til rådighed for de websteder, den henviser til, selv om
|
|
|
1488 |
disse websteder ikke selv har et backend-system. På dette websted finder du omkring 30
|
|
|
1489 |
backend filer for de websteder, der henvises til fra {L'autre portail}, sammen med en håndfuld
|
|
|
1490 |
temafiler.
|
|
|
1491 |
|
|
|
1492 |
- {{Tilføjelse af et syndikeret websted til dit eget websted}}
|
|
|
1493 |
|
|
|
1494 |
Når du henviser til et websted i et af dine afsnit, kan du ud over at angive webstedets navn, dets
|
|
|
1495 |
hjemmesides URL og en beskrivelse også vælge at syndikere det (derfor er et syndikeret websted
|
|
|
1496 |
først og fremmest et websted, som der henvises til, og hvorfra vi ber SPIP om at hente listen over de
|
|
|
1497 |
seneste publiceringer).
|
|
|
1498 |
|
|
|
1499 |
For at udføre dette, skal du vælge «syndikering» og indtaste URL'en på
|
|
|
1500 |
{backend}-filen på det ønskede websted. Straks efter at du har sendt URL'en, får du en besked om,
|
|
|
1501 |
hvorvidt syndikeringen lykkedes.
|
|
|
1502 |
|
|
|
1503 |
Hvis syndikeringen mislykkes, så:
|
|
|
1504 |
- kontroller, at du har angivet URL'en på webstedet korrekt;
|
|
|
1505 |
- forvis dig om, at det websted du forsøger at syndikere faktisk er tilgængeligt online.
|
|
|
1506 |
|
|
|
1507 |
- {{Hurtig henvisning}}
|
|
|
1508 |
|
|
|
1509 |
SPIPS funktion til hurtig webstedshenvisning (indtast webstedets URL direkte og SPIP vil forsøge at
|
|
|
1510 |
hente de nødvendige oplysninger automatisk) er meget velegnet til syndikerede websteder.
|
|
|
1511 |
I stedet for at indtaste hjemmesidens URL under henvisningen, bør du indtaste URL'en på webstedets
|
|
|
1512 |
{backend}-fil. SPIP vil automatisk hente en mængde oplysninger og og foretage syndikeringen direkte.
|
|
|
1513 |
|
|
|
1514 |
- {{Syndikerede artikler}}
|
|
|
1515 |
|
|
|
1516 |
Når syndikeringen lykkes, viser SPIP en liste over de seneste artikler offentliggjort på webstedet.
|
|
|
1517 |
Se hjælpesiden, som handler om <a href="aide_index.php3?aide=artsyn" target="_top">administration af disse link</a>.
|
|
|
1518 |
|
|
|
1519 |
- {{Dit eget websteds backend-fil}}
|
|
|
1520 |
|
|
|
1521 |
SPIP opretter automatisk dit websteds backend-fil. Men glem ikke at opsætte dit
|
|
|
1522 |
websteds navn og URL på siden <A HREF="aide_index.php3?aide=confnom" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>.
|
|
|
1523 |
|
|
|
1524 |
</rubsyn>
|
|
|
1525 |
|
|
|
1526 |
<rublogo>
|
|
|
1527 |
|
|
|
1528 |
{{{Afsnitslogo}}}
|
|
|
1529 |
|
|
|
1530 |
<A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top"><img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0" align="right"></A>PÅ dit websted
|
|
|
1531 |
kan du indstallere et logo for hvert afsnit. Det kan være et fast logo bestående af
|
|
|
1532 |
et enkelt billede eller et animeret billede, der er pegefølsomt, hvortil der kræves to
|
|
|
1533 |
billeder.
|
|
|
1534 |
|
|
|
1535 |
Installation af billeder til et afsnitslogo foregår på nøjagtig samme måde som installation
|
|
|
1536 |
af et <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top">artikellogo</A>.
|
|
|
1537 |
|
|
|
1538 |
{{P.S.}} Afsnitslogoer opfører sig {rekursivt}. Hvis der mangler et logo til et givet afsnit,
|
|
|
1539 |
vil SPIP i stedet forsøge at bruge logoet for det overordnede afsnit:
|
|
|
1540 |
|
|
|
1541 |
<CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER>
|
|
|
1542 |
|
|
|
1543 |
Hvis der i hierarkiet ovenfor mangler et logo til afsnit~221, vil SPIP (på det offentlige
|
|
|
1544 |
websted alene) erstatte det med logoet hørende til afsnit~22 eller - hvis sidstnævnte
|
|
|
1545 |
også mangler logo - med logoet for afsnit~2. I sidste ende vil SPIP vise det logo, der er
|
|
|
1546 |
installeret i webstedets rod.
|
|
|
1547 |
|
|
|
1548 |
Bemærk, at hvis webmasteren har valgt det sådan, kan et afsnitslogo anvendes som erstatningslogo
|
|
|
1549 |
for de artikler, som afsnittet indeholder.
|
|
|
1550 |
|
|
|
1551 |
</rublogo>
|
|
|
1552 |
|
|
|
1553 |
<rubrub>
|
|
|
1554 |
|
|
|
1555 |
{{{Valg af afsnit}}}
|
|
|
1556 |
|
|
|
1557 |
Brugen af denne valgmenu er meget enkelt. Menuen viser hele afsnitshierarkiet (i den rækkefølge
|
|
|
1558 |
webstedets administratorer har oprettet dem). Du skal blot vælge det afsnit, som du øsker at tilføje
|
|
|
1559 |
et underafsnit til.
|
|
|
1560 |
|
|
|
1561 |
- {Flytning af afsnit}}
|
|
|
1562 |
|
|
|
1563 |
<CENTER><img src="AIDE/rubrub.gif" width="292" height="121" border="0"></CENTER>
|
|
|
1564 |
|
|
|
1565 |
Med denne valgmenu kan du flytte dette afsnit til at være barn af et andet afsnit.
|
|
|
1566 |
I dette tilfælde må du forstå, at den gruppe underafsnit, som er indeholdt i afsnittet,
|
|
|
1567 |
«flytter» med det i webstedets hierarki. På samme måde vil artikler indeholdt i afsnittet
|
|
|
1568 |
og dets underafsnit flytte sammen med det.
|
|
|
1569 |
</rubrub>
|
|
|
1570 |
|
|
|
1571 |
<breves>
|
|
|
1572 |
|
|
|
1573 |
{{{Nyheder}}}
|
|
|
1574 |
|
|
|
1575 |
Nyheder er en enkelt og hurtig måde af publicere på i SPIP. Til forskel fra artikler består
|
|
|
1576 |
nyheder af en lille mængde oplysninger: En overskrift, en tekst og et hypertekst link.
|
|
|
1577 |
Derfor er nyhedssystemet ideelt til opfølgning på aktuelle begivenheder, pressemeddelelser osv.
|
|
|
1578 |
|
|
|
1579 |
</breves>
|
|
|
1580 |
|
|
|
1581 |
<brevesrub>
|
|
|
1582 |
|
|
|
1583 |
{{{Nyheders plads i webstedets struktur}}}
|
|
|
1584 |
|
|
|
1585 |
For at gøre dem nemmere at bruge (og undgå overlap mellem nyheder og artikler),
|
|
|
1586 |
er indplaceringen af nyheder i afsnitshierarkiet begrænset til et minimum:
|
|
|
1587 |
Nyheder knytter sig kun til afsnit placeret i webstedets rod.
|
|
|
1588 |
|
|
|
1589 |
<CENTER><img src="AIDE/rubhier-1.gif" alt="afsnit" width="113" height="122"
|
|
|
1590 |
border="0"></CENTER>
|
|
|
1591 |
|
|
|
1592 |
I vores eksempel kan vi anbringe nyheder i afsnit 1 og 2 men ikke i deres underafsnit
|
|
|
1593 |
(til forskel fra artikler som vi kan anbringe hvor som helst). Vi kan altså kun anbringe
|
|
|
1594 |
nyheder i toppen af afsnitshierarkiet, og valgmenuen til placering af nyheder er ganske kort.
|
|
|
1595 |
</brevesrub>
|
|
|
1596 |
|
|
|
1597 |
<breveslien>
|
|
|
1598 |
|
|
|
1599 |
{{{Hypertekst link i nyheder}}}
|
|
|
1600 |
|
|
|
1601 |
For at lette brugen af nyheder i forbindelse med pressemeddelelser kan hver nyhed forsynes med
|
|
|
1602 |
et hypertekst link. Du skal blot angive det websted eller den artikel, der henvises til, og den
|
|
|
1603 |
tilsvarende URL.
|
|
|
1604 |
|
|
|
1605 |
Disse oplysninger er selvfølgelig valgfri.
|
|
|
1606 |
|
|
|
1607 |
{P.S.} Dette linksystem forhindrer ikke anvendelse af hypertekst link i nyhedens tekst, men det
|
|
|
1608 |
{særskilte} hypertekst link giver webmasteren mulighed for at adskille det grafisk fra andre link.
|
|
|
1609 |
|
|
|
1610 |
</breveslien>
|
|
|
1611 |
|
|
|
1612 |
<brevesstatut>
|
|
|
1613 |
|
|
|
1614 |
{{{Nyhedsstatus}}}
|
|
|
1615 |
|
|
|
1616 |
Det er nemmere at administrere nyheder end artikler. En nyhed har ikke en forfatter. Dens status
|
|
|
1617 |
er enten «indsendt» eller «godkendt» eller «afvist». Kun administratorer
|
|
|
1618 |
kan ændre nyheders status.
|
|
|
1619 |
|
|
|
1620 |
- {{Nyhed indsendt}}
|
|
|
1621 |
|
|
|
1622 |
«Indsendte» nyheder vises på siden «Opgaver». Alle redaktører kan se dem og redigere dem.
|
|
|
1623 |
Administratorer har to knapper til rådighed - til godkendelse eller afvisning.
|
|
|
1624 |
|
|
|
1625 |
- {{Nyhed godkendt}}
|
|
|
1626 |
|
|
|
1627 |
«Godkendte» nyheder er dem der optræder på det offentlige websted. Kun administratorer kan redigere dem.
|
|
|
1628 |
|
|
|
1629 |
- {{Nyhed afvist}}
|
|
|
1630 |
|
|
|
1631 |
En «afvist» nyhed offentliggøres ikke på det offentlige websted og kun administratorer
|
|
|
1632 |
kan få adgang til den på det private websted.
|
|
|
1633 |
|
|
|
1634 |
</brevesstatut>
|
|
|
1635 |
|
|
|
1636 |
<breveslogo>
|
|
|
1637 |
|
|
|
1638 |
{{{Nyhedslogo}}}
|
|
|
1639 |
|
|
|
1640 |
<A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top"><img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0" align="right"></A>Du kan indlæse
|
|
|
1641 |
et logo for hver nyhed på webstedet. Dette logo kan være et fast billede eller en
|
|
|
1642 |
pegefølsom animation bestående af to billeder.
|
|
|
1643 |
|
|
|
1644 |
Installation af billedet til et nyhedslogo foregår nøjagtig som installation af <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart"
|
|
|
1645 |
TARGET="_top">artikellogo</A>.
|
|
|
1646 |
|
|
|
1647 |
</breveslogo>
|
|
|
1648 |
|
|
|
1649 |
<suiviforum>
|
|
|
1650 |
|
|
|
1651 |
{{{Forumvedligeholdelse}}}
|
|
|
1652 |
|
|
|
1653 |
Forumvedligeholdelsessiden er et vigtigt element på dit websted, hvis du tillader brug af
|
|
|
1654 |
offentlige forummer (om dette emne henvises til dokumentationen om <A HREF="aide_index.php3?aide=confforums" TARGET="_top">Opsætning af offentlige forummer</A>). Det er her, moderering af forummerne foregår.
|
|
|
1655 |
|
|
|
1656 |
- {{Visning af meddelelser}}
|
|
|
1657 |
|
|
|
1658 |
Meddelelser vises ikke her ud fra deres hierarkiske struktur (opdelt efter {tråde})
|
|
|
1659 |
men en efter en i omvendt kronologisk rækkefølge (den seneste først).
|
|
|
1660 |
Omvendt er der ved hver meddelelse et link til den artikel, meddelelsen henviser til.
|
|
|
1661 |
|
|
|
1662 |
- {{Sletning af meddelelse}}
|
|
|
1663 |
|
|
|
1664 |
Her er der mulighed for at {slette} indlæg. {{Advarsel:}} Denne handling kan ikke gøres om.
|
|
|
1665 |
En slettet meddelelse fjernes dog ikke fra databasen. Den optræder på denne side omgivet af en rød ramme
|
|
|
1666 |
sammen med datoen for modtagelsen af meddelelsen og afsenderens IP-adresse.
|
|
|
1667 |
|
|
|
1668 |
- Hvis du tidligere har sat offentlige forummer op til at blive {forhåndsmodereret}, vises
|
|
|
1669 |
ventende meddelelser i en gul ramme med to knapper: {slet denne meddelelse} og {godkend denne
|
|
|
1670 |
meddelelse}.
|
|
|
1671 |
|
|
|
1672 |
</suiviforum>
|
|
|
1673 |
|
|
|
1674 |
<cookie>
|
|
|
1675 |
|
|
|
1676 |
{{{Administrationscookie}}}
|
|
|
1677 |
|
|
|
1678 |
Administratorer kan sætte en cookie der udløser visning af yderligere oplysninger under besøg
|
|
|
1679 |
på det offentlige websted.
|
|
|
1680 |
|
|
|
1681 |
- {{Opdater denne side}}
|
|
|
1682 |
|
|
|
1683 |
En knap med teksten «opdater denne side» vises på alle sider på det offentlige websted.
|
|
|
1684 |
Da SPIP indeholder et {cache}system, bliver nogle ændringer ikke synlige online med det samme.
|
|
|
1685 |
(Sider på det offentlige websted hentes ikke direkte fra databasen. De opdateres med jævne mellemrum
|
|
|
1686 |
og lagres i cachen.)
|
|
|
1687 |
|
|
|
1688 |
Ved at {opdatere} en side gennemtvinger administratoren, at siden vises ud fra de elementer, der er
|
|
|
1689 |
lagret i databasen, uden at skulle afvente den næste opdatering af cachen.
|
|
|
1690 |
|
|
|
1691 |
- {{Ændring...}}
|
|
|
1692 |
|
|
|
1693 |
Sider med artikler, afsnit og nyheder indeholder en knap med teksten «Ret
|
|
|
1694 |
denne artikel» (eller «afsnit»...). Denne knap fører direkte fra
|
|
|
1695 |
det offentlige websted til den side i det private område, som modsvarer denne artikel (eller afsnit...).
|
|
|
1696 |
Denne knap gør det nemmere at ændre fejl, som opdages online, eller at opdatere et element på webstedet.
|
|
|
1697 |
|
|
|
1698 |
- {{Antal besøg}}
|
|
|
1699 |
|
|
|
1700 |
Hvis det statistiske system i SPIP tilvælges, tilføjes følgende oplysninger til artikelsiderne:
|
|
|
1701 |
antal besøg (anslået) og antal unikke {hevisende sider}.
|
|
|
1702 |
|
|
|
1703 |
Henvisende sider er link til denne specielle artikel udenfor webstedet (dvs. når et websted
|
|
|
1704 |
tilbyder et direkte link til denne artikel, eller når denne artikels adresse er fremsendt via e-mail).
|
|
|
1705 |
|
|
|
1706 |
- {{Opkoblingsidentifikation}}
|
|
|
1707 |
|
|
|
1708 |
Administrationscookien gør også SPIP i stand til at genkende din browser,
|
|
|
1709 |
når du kobler op igen. Du skal så blot indtaste din adgangskode for at få adgang til
|
|
|
1710 |
det private område.
|
|
|
1711 |
|
|
|
1712 |
(PS: Hvis opkoblingen foregår via cookie - hvilket er mest almindeligt -
|
|
|
1713 |
sættes denne cookie i private område, så snart du kommer ind på det.)
|
|
|
1714 |
|
|
|
1715 |
</cookie>
|
|
|
1716 |
|
|
|
1717 |
<mots>
|
|
|
1718 |
|
|
|
1719 |
{{{Nøgleord}}}
|
|
|
1720 |
|
|
|
1721 |
En af de væsentligste begrænsninger i SPIP er systemets hierarkiske struktur. Hver artikel kan
|
|
|
1722 |
kun høre til et afsnit, hvilket undertiden kan give problemer med at klassificere.
|
|
|
1723 |
|
|
|
1724 |
Nøgleord giver mulighed for at navigere på kryds og tværs inden for et websted. Ved at forbinde
|
|
|
1725 |
et eller flere nøgleord med en artikel får vi mulighed for at danne link til andre artikler
|
|
|
1726 |
med lignende emner men hjemmehørende i andre afsnit.
|
|
|
1727 |
|
|
|
1728 |
Nøgleord er ikke til megen nytte, hvis ikke hvert nøgleord er henviser til flere artikler, så disse forskellige
|
|
|
1729 |
artikler knyttes til hinanden.
|
|
|
1730 |
|
|
|
1731 |
{Kun administratorer kan oprette og ændre nøgleord.}
|
|
|
1732 |
|
|
|
1733 |
{Ofte kan afsnitsstrukturen undvære nøgleord, hvis den er godt opbygget. Artikler om samme emne
|
|
|
1734 |
placeres ganske enkelt i samme afsnit. Det er derfor overflødigt at tilføje nøgleord for at vise
|
|
|
1735 |
artiklernes emne. Administratorer kan således helt fravælge brug af nøgleord på siden <A
|
|
|
1736 |
HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>.
|
|
|
1737 |
|
|
|
1738 |
</mots>
|
|
|
1739 |
|
|
|
1740 |
<motsgroupes>
|
|
|
1741 |
|
|
|
1742 |
{{{Nøgleordsgrupper}}}
|
|
|
1743 |
|
|
|
1744 |
Når du bruger mange nøgleord, bliver det besværligt at vedligeholde dem effektivt.
|
|
|
1745 |
Derfor kan du oprette grupper med nøgleord. Derved bliver grænsefladen mere elegant (f.eks.
|
|
|
1746 |
kan en «Lande»-gruppe indeholde «Danmark», «Tyskland», «Peru»
|
|
|
1747 |
mens en «Emne»-gruppe indeholder «Arbejdsløshed», «Poesi», «Dyr»...).
|
|
|
1748 |
|
|
|
1749 |
</motsgroupes>
|
|
|
1750 |
|
|
|
1751 |
<messut>
|
|
|
1752 |
|
|
|
1753 |
{{{Meddelelser fra bruger til bruger}}}
|
|
|
1754 |
|
|
|
1755 |
SPIP gør det nemt at udveksle meddelelser mellem brugere af webstedet uden at skulle
|
|
|
1756 |
ty til e-mails.
|
|
|
1757 |
|
|
|
1758 |
Når en bruger «sender» en meddelelse til en eller flere andre brugere, bliver den
|
|
|
1759 |
til et privat diskussionsforum. Når en meddelelse er sendt, kan der foregå en diskussion
|
|
|
1760 |
i form af et forum, der findes under denne meddelelse. I SPIP kan en meddelelse
|
|
|
1761 |
også opfattes som et privat forum (dvs. der er ingen grund til at udveksle et stort antal
|
|
|
1762 |
e-mails for at gennemføre en diskussion, du kan bare «blive og chatte» sammen med din diskussionspartner i det
|
|
|
1763 |
private forum, der automatisk knyttes til meddelelsen).
|
|
|
1764 |
|
|
|
1765 |
{Bemærk:} Meddelelser mellem brugere og de forummer, der er knyttet til disse meddelelser, er private.
|
|
|
1766 |
Dette betyder at SPIP ikke giver administratorer adgang til at se disse meddelelser.
|
|
|
1767 |
Men husk, at fortroligheden skal tages med forbehold. En webstedsadministrator
|
|
|
1768 |
med værktøjer, der giver direkte adgang til databasen, kan altid få adgang til disse meddelelser.
|
|
|
1769 |
|
|
|
1770 |
- {{Oprettelse af meddelelse/diskussion}}
|
|
|
1771 |
|
|
|
1772 |
Den enkleste måde at sende en meddelelse på er at klikke på det grønne logo (et lille
|
|
|
1773 |
«M» fulgt af en trekant) der vises ved siden af modtagernavnet.
|
|
|
1774 |
Dette vil straks åbne en ny meddelelse.
|
|
|
1775 |
|
|
|
1776 |
En anden måde er at klikke på knappen «Ny meddelelse», som findes på alle
|
|
|
1777 |
sider i SPIP. Dette vil åbne en ny meddelelse uden modtager.
|
|
|
1778 |
Før du sender meddelelsen, skal du selvfølgelig angive modtageren.
|
|
|
1779 |
|
|
|
1780 |
Redigering af meddelelser er meget ligetil.
|
|
|
1781 |
|
|
|
1782 |
Den eneste almindelige fejl at undgå er at undlade at «sende» meddelelsen.
|
|
|
1783 |
Så længe meddelelsen har status «Under redigering», har kun dens forfatter
|
|
|
1784 |
adgang til den. Den skal derefter sendes, for at modtagerne kan se den. (Advarsel:
|
|
|
1785 |
Når en meddelelse er sendt, kan den ikke mere ændres).
|
|
|
1786 |
|
|
|
1787 |
- {{Tilføjelse/fjernelse af modtager}}
|
|
|
1788 |
|
|
|
1789 |
Det er når som helst muligt at tilføje en modtager, enten under redigering af en meddelelse,
|
|
|
1790 |
eller efter at den er sendt (f.eks. for at tilføje en deltager til en diskussion i et forum,
|
|
|
1791 |
som er interessant for vedkommende.
|
|
|
1792 |
|
|
|
1793 |
Ligeledes kan du når som helst fjerne en deltager. Og en knap med teksten «Stop deltagelse i denne
|
|
|
1794 |
diskussion» gør det muligt for en deltager at forlade forummet.
|
|
|
1795 |
|
|
|
1796 |
- {{Aftaleindgåelse}}
|
|
|
1797 |
|
|
|
1798 |
Enhver meddelelse kan laves til en aftale. Det betyder, at den knyttes til en dato i SPIP's kalender.
|
|
|
1799 |
|
|
|
1800 |
- {{Er det muligt at skrive til alle brugere på webstedet?}}
|
|
|
1801 |
|
|
|
1802 |
Nogle redaktører kan det være umuligt at komme i kontakt med, idet de ikke står i oversigten «Tilføj en deltager»
|
|
|
1803 |
og der heller ikke er et meddelelsesikon ved siden af deres navn. Årsagen kan være, at redaktører individuelt kan beslutte ikke at anvende
|
|
|
1804 |
det interne meddelelsessystem. Redaktører, som ikke har været inde på det private område i mere end 15 dage,
|
|
|
1805 |
kan heller ikke nås (for brugere, der sjældent besøger webstedet, er det bedre at anvende almindelige e-mails).
|
|
|
1806 |
|
|
|
1807 |
</messut>
|
|
|
1808 |
|
|
|
1809 |
<messpense>
|
|
|
1810 |
|
|
|
1811 |
{{{Memoer}}}
|
|
|
1812 |
|
|
|
1813 |
Et memo («memorandum» eller «huskeseddel») ser ud som en meddelelse,
|
|
|
1814 |
men den kræver ikke nogen modtager. Kun forfatteren har adgang til den.
|
|
|
1815 |
|
|
|
1816 |
Som navnet siger, er formålet med et memo at gemme oplysninger.
|
|
|
1817 |
|
|
|
1818 |
- {{Indsættelse af et memo i kalenderen}}
|
|
|
1819 |
|
|
|
1820 |
Den mest oplagte brug af et memo er at knytte det til en dato. På den måde fungerer
|
|
|
1821 |
det som en påmindelse til forfatteren indtil den pågældende dato (og de efterfølgende 24 timer), og det
|
|
|
1822 |
er synligt i kalenderen.
|
|
|
1823 |
|
|
|
1824 |
{Bemærk:} Som med meddelelser mellem brugere gør vi opmærksom på, at memoers fortrolighed er begrænset. SPIP giver
|
|
|
1825 |
ikke administratorer mulighed for at se dine meddelelser, men andre værktøjer kan give direkte adgang til
|
|
|
1826 |
databasen.
|
|
|
1827 |
</messpense>
|
|
|
1828 |
|
|
|
1829 |
<messcalen>
|
|
|
1830 |
|
|
|
1831 |
{{{Kalenderen}}}
|
|
|
1832 |
|
|
|
1833 |
SPIP's kalender giver to slags oplysninger:
|
|
|
1834 |
|
|
|
1835 |
- {{Oplysninger der er fælles for hele webstedet.}} Det drejer sig om offentliggjorte artikler og
|
|
|
1836 |
nyheder. Kalenderen gør det muligt at finde artiklerne frem med udgangspunkt i, hvornår de er offentliggjort
|
|
|
1837 |
online.
|
|
|
1838 |
|
|
|
1839 |
- {{Private oplysninger.}} Dette er meddelelser mellem brugere og memoer, som er forsynet med en aftaledato.
|
|
|
1840 |
Denne kalender fungerer således som huskeseddel eller dagbog.
|
|
|
1841 |
|
|
|
1842 |
Bemærk, at hver kalenderdag er forsynet med et lille blåt logo. Dette logo tjener til at oprette et memo
|
|
|
1843 |
der er direkte tilknyttet til datoen (tidspunktet for aftalen kan indstilles mere nøjagtigt ved at redigere
|
|
|
1844 |
memoet).
|
|
|
1845 |
|
|
|
1846 |
</messcalen>
|
|
|
1847 |
|
|
|
1848 |
<messconf>
|
|
|
1849 |
|
|
|
1850 |
{{{Tilpasning af meddelelser}}}
|
|
|
1851 |
|
|
|
1852 |
Hver bruger kan tilpasse opsætningen af interne meddelelser.
|
|
|
1853 |
|
|
|
1854 |
{Bemærk:} Webstedsadministratorer kan beslutte ikke at anvende meddelelsessystemet eller oversigten over
|
|
|
1855 |
brugere der er online. Hvis en funktion er fravalgt globalt for hele webstedet (af en administrator),
|
|
|
1856 |
har redaktørerne ikke adgang til den.
|
|
|
1857 |
|
|
|
1858 |
- {{Fravalg af brugen af interne meddelelser}}
|
|
|
1859 |
|
|
|
1860 |
Hvis interne meddelelser er til rådighed for hele webstedet (dette afgøres af administratorerne), kan hver bruger
|
|
|
1861 |
beslutte for sig selv ikke at anvende dem (dvs. brugeren ønsker ikke at udveksle meddelelser med andre brugere
|
|
|
1862 |
via systemet).
|
|
|
1863 |
|
|
|
1864 |
- {{Fravalg af oversigten over brugere, der er online}}
|
|
|
1865 |
|
|
|
1866 |
Når en administrator har valgt at gøre denne funktion tilgængelig, kan en redaktør under brug af det
|
|
|
1867 |
interne meddelelsessystem beslutte for sit eget vedkommende ikke at figurere på
|
|
|
1868 |
listen over brugere, der er online.
|
|
|
1869 |
|
|
|
1870 |
Denne funktion viser løbende en liste over de brugere, der i øjeblikket er online,
|
|
|
1871 |
hvilket gør det nemt for brugere at deltage i raske diskussioner. Nogle brugere kan
|
|
|
1872 |
finde denne funktion anmasende og/eller de ønsker ikke at blive «forstyrret»,
|
|
|
1873 |
når de er inde på systemet. De skal bare fravælge denne funktion for ikke mere at figurere på listen
|
|
|
1874 |
over redaktører, der er online, og listen vil ikke mere vise deres sider.
|
|
|
1875 |
|
|
|
1876 |
{Bemærk:} Når en administrator vælger ikke mere at figurere på listen over redaktører, der
|
|
|
1877 |
er online, vil listen stadig være synlig. Administratoren kan «se» de andre, men de andre
|
|
|
1878 |
kan ikke «se» administratoren.
|
|
|
1879 |
|
|
|
1880 |
</messconf>
|
|
|
1881 |
|
|
|
1882 |
<reference>
|
|
|
1883 |
|
|
|
1884 |
{{{Websteder der henvises til}}}
|
|
|
1885 |
|
|
|
1886 |
SPIP indeholder et komplet system til administration af lister over andre websteder. Dette
|
|
|
1887 |
system er meget omfattende og giver specielt mulighed for:
|
|
|
1888 |
- gruppering af disse lister i afsnit (de samme afsnit som indeholder artikler eller særlige afsnit beregnet
|
|
|
1889 |
til dette brug, på samme måde som et katalog over link);
|
|
|
1890 |
- tilknytning af et logo til hvert websted;
|
|
|
1891 |
- tilknytning af nøgleord til hvert websted, der henvises til;
|
|
|
1892 |
- tilføjelse af en beskrivelse af hvert enkelt websted.
|
|
|
1893 |
|
|
|
1894 |
På websteder der tillader det, er det desuden muligt at hente de seneste
|
|
|
1895 |
artikler, de har offentliggjort (se «<a href="aide_index.php3?aide=rubsyn"
|
|
|
1896 |
target="_top">Syndikerede websteder</a>»).
|
|
|
1897 |
|
|
|
1898 |
{{Henvisning til et nyt websted}}
|
|
|
1899 |
|
|
|
1900 |
En knap med teksten «Henvisning til et nyt websted» i alle afsnit på dit websted
|
|
|
1901 |
giver mulighed for at tilføje et nyt websted.
|
|
|
1902 |
|
|
|
1903 |
Den «traditionelle» fremgangsmåde består i at angive webstedets navn og dets URL,
|
|
|
1904 |
og derefter indsætte en beskrivelse. Det er også muligt at vælge det afsnit på dit
|
|
|
1905 |
websted, hvor henvisningen skal indsættes.
|
|
|
1906 |
|
|
|
1907 |
En ramme i bunden af siden giver adgang til at vedligeholde syndikering af indholdet.
|
|
|
1908 |
For flere detaljer henvises til forklaring på <a href="aide_index.php3?aide=rubsyn
|
|
|
1909 |
"target="_top">syndikerede websteder</a>. For at lave en direkte henvisning, skal du
|
|
|
1910 |
blot vælge «ingen syndikering».
|
|
|
1911 |
|
|
|
1912 |
{{Hurtig henvisning}}
|
|
|
1913 |
|
|
|
1914 |
Under oprettelse af en ny webstedshenvisning fremkommer en ramme øverst på siden,
|
|
|
1915 |
der tilbyder hurtig henvisning til et websted uden at behøve at angive navn eller
|
|
|
1916 |
beskrivelse. Her skal du blot angive URL'en på den side, du vil henvise til.
|
|
|
1917 |
Hvis det er muligt, vil SPIP gå til denne adresse og forsøge at hente sidens overskrift
|
|
|
1918 |
og beskrivelse automatisk. Du kan senere ændre disse oplysninger.
|
|
|
1919 |
|
|
|
1920 |
{{Hvem kan foreslå websteder at henvise til?}}
|
|
|
1921 |
|
|
|
1922 |
På siden «Nøjagtig opsætning» kan administratorer angive, at kun administratorer
|
|
|
1923 |
har mulighed for at foreslå websteder, eller at det kan gøres af redaktører eller endog af
|
|
|
1924 |
besøgende på webstedet (i sidste tilfælge vil en formular på det offentlige websted give de besøgende
|
|
|
1925 |
mulighed for at foreslå websteder).
|
|
|
1926 |
|
|
|
1927 |
Under alle omstændigheder er det kun administratorer, der kan godkende forslagene til henvisninger.
|
|
|
1928 |
Når der stilles forslag om henvisning til et websted, kan alle deltagere på det private område
|
|
|
1929 |
diskutere relevansen af forslaget i et forum, der er knyttet til hvert websted.
|
|
|
1930 |
|
|
|
1931 |
</reference>
|
|
|
1932 |
|
|
|
1933 |
<artsyn>
|
|
|
1934 |
|
|
|
1935 |
{{{Syndikerede artikler}}}
|
|
|
1936 |
|
|
|
1937 |
Når du vælger <A HREF="aide_index.php3?aide=rubsyn" TARGET="_top">syndikering af et websted</A>,
|
|
|
1938 |
viser SPIP en liste over de seneste artikler, der er offentliggjort på dette websted,
|
|
|
1939 |
under overskriften «Syndikerede artikler udtrukket fra dette websted».
|
|
|
1940 |
|
|
|
1941 |
For hver artikel viser SPIP:
|
|
|
1942 |
- artiklens overskrift (klik på denne overskrift for at få adgang til artiklen på dens oprindelseswebsted);
|
|
|
1943 |
- artiklens forfattere, hvis der er nogen;
|
|
|
1944 |
- artiklens beskrivelse, hvis der er en.
|
|
|
1945 |
|
|
|
1946 |
Denne information, som hentes automatisk på det websted, der henvises til, kan ikke ændres.
|
|
|
1947 |
|
|
|
1948 |
For hver artikel er der yderligere en knap med teksten «bloker dette link»,
|
|
|
1949 |
som gør det muligt at hindre visning af artiklen på dit eget websted (fordi artiklen ikke
|
|
|
1950 |
passer dig eller henvisningen skyldes en fejl...). Du kan genåbne for visning af artiklen
|
|
|
1951 |
når som helst.
|
|
|
1952 |
|
|
|
1953 |
Det er også muligt at forlange, at ethvert fremtidigt link fra webstedet skal blokeres på forhånd.
|
|
|
1954 |
Artikler, der trækkes ud, bliver så ikke vist, før du har godkendt hver enkelt «manuelt».
|
|
|
1955 |
|
|
|
1956 |
</artsyn>
|
|
|
1957 |
|
|
|
1958 |
<confhttpproxy>
|
|
|
1959 |
|
|
|
1960 |
{{{Brug af HTTP proxy}}}
|
|
|
1961 |
|
|
|
1962 |
Hvis dit websted befinder sig bag en firewall, kan du være nødt til at opsætte en
|
|
|
1963 |
HTTP proxy for at kunne hente nye syndikerede websteder over internettet.
|
|
|
1964 |
|
|
|
1965 |
Denne proxy skal tillade udgående kald uden autentificering.
|
|
|
1966 |
|
|
|
1967 |
I opsætningen af dit websted skal du (i afsnittet «SPIP funktioner») angive proxy'en på følgende form:
|
|
|
1968 |
|
|
|
1969 |
<code>http://proxynavn:port/</code>
|
|
|
1970 |
|
|
|
1971 |
hvor {proxynavn} er navnet på den server, der optræder som proxy, og {port} er nummeret på den TCP-port
|
|
|
1972 |
(hyppigst 3128, 8080, eller endda 80), som kaldene skal dirigeres til.
|
|
|
1973 |
|
|
|
1974 |
Advarsel: Denne opsætning er global. SPIP vil hente alle syndikerede websteder gennem denne procy.
|
|
|
1975 |
Hvis du behøver mere nøjagtige opsætningsoplysninger, må du kontakte din administrator.
|
|
|
1976 |
|
|
|
1977 |
</confhttpproxy>
|
|
|
1978 |
|
|
|
1979 |
<deconnect>
|
|
|
1980 |
|
|
|
1981 |
{{{Logge ud}}}
|
|
|
1982 |
|
|
|
1983 |
Du kan klikke på knappen «Log af» for ikke mere at give dig til kende på det private område.
|
|
|
1984 |
Når du klikker på den, «mister» systemet den login-information, som du indtastede for at få adgang til det private
|
|
|
1985 |
område. SPIP vil bede dig om at genindtaste oplysningerne eller gå tilbage til det offentlige websted.
|
|
|
1986 |
|
|
|
1987 |
{Det vigtigste formål med denne funktion er at forhindre en anden person, der bruger din maskine,
|
|
|
1988 |
i at få adgang til det private område ved at benytte dine login-informationer.}
|
|
|
1989 |
|
|
|
1990 |
- {{DU arbejder alene og er den eneste med adgang til din computer}}
|
|
|
1991 |
|
|
|
1992 |
I så fald kan afbrydelse af forbindelsen på denne måde forekomme noget overflødig. Det anbefales at logge ud,
|
|
|
1993 |
men der sker ikke megen skade, hvis du glemmer det.
|
|
|
1994 |
|
|
|
1995 |
- {{Du har adgang til det private område fra en flerbrugermaskine}}
|
|
|
1996 |
|
|
|
1997 |
I så fald anbefales det kraftigt, at du konsekvent logger af, når du afslutter dit arbejde.
|
|
|
1998 |
Dette vil hindre en hvilken som helst person, der anvender samme maskine,
|
|
|
1999 |
adgang til det private område.
|
|
|
2000 |
|
|
|
2001 |
- {{Brug af flere identiteter på samme websted}}
|
|
|
2002 |
|
|
|
2003 |
Nogle brugere ønsker adgang til det private område med mere end en identitet. I så fald
|
|
|
2004 |
kan de bruge denne funktion til at afbryde forbindelsen og derefter logge ind igen under
|
|
|
2005 |
et andet navn.
|
|
|
2006 |
|
|
|
2007 |
</deconnect>
|
|
|
2008 |
|
|
|
2009 |
<spip>
|
|
|
2010 |
|
|
|
2011 |
</spip>
|
|
|
2012 |
|
|
|
2013 |
|
|
|
2014 |
|
|
|
2015 |
|