New file |
0,0 → 1,2015 |
<erreur_MySQL> |
|
{{{Et problem med skabeloner}}} |
|
Når SPIP støder på en fejl i kommunikationen med MySQL databasen, viser det på |
skærmen både den forespørgsel, som slog fejl, og den fejlmeddelelse, som blev |
returneret af databasen (i rødt). |
|
Problemet kan stamme |
- enten fra en fejl i definitionen af din skabelon, især hvis du er i gang med at ændre websiden, |
- eller fra en fejl i databasen. |
|
For eksempel viser en meddelelse af typen <font color='red'><b><code>>Unknown column 'artikels.chapi' in 'where clause'</code></b></font> at der er anvendt et |
valgkriterie (<code>chapi</code>), som ikke er tilladt. |
|
På den anden side viser en meddelelse som <font color='red'><b><code>> Can't open file: 'spip_artikels.MYD'</code></b></font>, at der er et alvorligt problem med selve |
MySQL-databasen. Du bør da anmode dit webhotel om at kontrollere |
installationen og/eller reparere databasen. Hvis du har en nyere version af MySQL |
(3.23.14 eller senere), kan du også forsøge <a href="admin_repair.php3" |
target="_blank">en automatisk reparation af databasen</a>. |
|
|
</erreur_mysql> |
|
<ftp_auth> |
|
{{{Adgangskontrol via FTP}}} |
|
Nogle af SPIP's funktioner har direkte indvirkning på strukturen og selve indholdet af |
databasen (specielt opdateringer, sikkerhedskopiering og genopretning af databasen...). |
For disse følsomme funktioner er der etableret en FTP-adgangskontrol, som begrænser |
anvendelsen til de få brugere, der har adgang til websiden gennem FTP (hvis en webside |
tillader flere administratorer, er FTP-adgang almindeligvis begrænset til hovedwebmasteren). |
|
For at benytte disse funktioner skal du på en gang: |
|
<UL><LI>gå ind via internettet med din almindelige browser; når du vælger operationen, oplyser |
SPIP et navn på formen «admin_{xxxxx}», som du skal notere ned;</LI> |
|
<LI>gå ind på websidens server via FTP; i kataloget <TT>/ecrire/data</TT>, |
skal du oprette en fil (eller en tom mappe) og døbe den «admin_{xxxxx}»;</LI> |
|
<LI>Når du har oprettet denne fil eller mappe, skal du gå tilbage til din webbrowser og opdatere |
(genindlæse) siden, hvilket afslutter FTP-adgangskontrollen og igangsætter operationen. </LI> |
|
</UL> |
|
</ftp_auth> |
|
<artauteurs> |
|
{{{Forfattere}}} |
|
Når en administrator eller redaktør opretter en artikel, registreres vedkommende |
automatisk som artiklens forfatter. I nogle tilfælde skal forfatteren ændres |
(f.eks. når en historie fra en tredje part lægges ind på websiden, når en historie ikke |
skal signeres, eller når den vedligeholdes af flere redaktører...) |
|
- {{Tilføj forfatter}} |
|
En valgliste viser alle websidens redaktører, og her kan en ny forfatter vælges og tilføjes. |
|
|
{Hvis der er mere end 50 redaktører, der bidrager til websiden, bliver det besværligt |
at vise dem i en valgliste (indlæsningen bliver langsom); i så fald erstattes valglisten |
af et søgefelt. Du skal indtaste navnet på den forfatter, du ønsker at tilføje, og klikke på |
«søg». Hvis søgningen finder mere end en forfatter, lader systemet dig vælge den, |
du ønsker.} |
|
- {{Fjern forfatter}} |
|
Ved siden af hver forfatter til en artikel er der et link, «Fjern forfatter», |
hvormed du enkelt kan fjerne forfatteren. |
|
{Forfatteren fjernes kun som forfatter til denne specifikke artikel men optræder fortsat |
i listen over redaktører på websiden.} |
|
- {{Erstat en forfatter med en anden}} |
|
Dette kan gøres i to trin: bare tilføj den nye forfatter og fjern den forrige (se ovenfor). |
|
- Det skal understreges, at administratorer har mere magt over forfatterlisten end redaktører. |
Specielt kan redaktører ikke slette sig selv som forfattere til en artikel. Hvis en redaktør |
ønsker at offentliggøre en anonym artikel (uden forfatter), må vedkommende anmode en |
administrator om at udføre handlingen. |
|
</artauteurs> |
|
<artchap> |
|
{{{Hovedet}}} |
|
I avisjargon er {hovedet} den korte tekst der |
«introducerer» artiklen. Den er valgfri. |
|
Administratorer kan på siden «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" |
TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration </A>» helt fravælge bruge af denne funktion. |
|
</artchap> |
|
<artvirt> |
|
{{{Viderestilling af en artikel}}} |
|
Denne valgmulighed gør det muligt at oprette en «virtuel artikel», dvs. |
en artikel hvis overskrift, offentliggørelsesdato og forfattere er registreret på |
websiden i SPIP, men som i virkeligheden er lagret på en anden adresse (URL). |
|
Denne funktion gør det muligt at henvise til artikler i SPIP, der ikke er dannet i |
SPIP (f.eks. hvis du ønsker at gøre sider tilgængelige i SPIP, som er oprettet |
forud for installationen af SPIP). |
|
For at angive, at en artikel er en «virtuel artikel», er det blot nødvendigt at |
indtaste dens URL i det tilhørende felt. |
|
For at ophæve viderestillingen skal du blot «blankstille» viderestillingsfeltet |
(slet målartiklens URL). |
|
</artvirt> |
|
<artdate> |
|
{{{Dato for offentliggørelse online}}} |
|
I almindelighed svarer artiklens {dato} til datoen for dens {offentliggørelse online} |
(eller offentliggørelse på websiden). |
|
- Denne dato sættes automatisk til det tidspunkt, hvor artiklen blev {godkendt} af en |
administrator (og derfor til det tidspunkt hvor den blev synlig på den offentlige webside). |
|
- Men efter at artiklen er godkendt, kan administratoren stadig ændre denne dato. |
|
</artdate> |
|
<artdate_redac> |
|
{{{Dato for tidligere offentliggørelse}}} |
|
Denne funktion er tilføjet til de særlige tilfælde, hvor SPIP anvendes til at offentliggøre |
arkiver {og} hvor disse arkiver skal have en offentliggørelsesdato, der er forskellig fra deres online dato. |
|
Det drejer sig om muligheden for at angive, at et dokument allerede har været genstand for en |
tidligere publicering: en avisartikel, en bog ... |
|
- Som standard vises denne dato ikke. Indstillingen «Skjul dato for tidligere publicering» |
er gældende på det tidspunkt, hvor artiklen oprettes. |
|
- Hvis du ønsker at angive en tidligere publiceringsdato, skal du vælge indstillingen «Vis dato for tidligere publicering» |
og den tilhørende valgliste til at specificere den med. |
|
Til forskel fra artiklens «offentliggørelsesdato» fastsættes denne dato |
ikke automatisk, når artiklen godkendes. Derfor kan den ændres når som helst. |
|
{Websidens administratorer kan fravælge brugen af tidligere offentliggørelsesdato i afsnittet |
«<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».} |
|
</artdate_redac> |
|
<artdesc> |
|
{{{Kort beskrivelse}}} |
|
{Kort beskrivelse} benyttes til navigation på websiden. Den kan f.eks. i kort form vise en artikels emne i |
indholdsfortegnelsen. |
|
Denne beskrivelse er valgfri, og den kan være af vilkårlig længde. Men den |
var oprindelig tiltænkt korte tekster (en eller to sætninger), der vises i artikeloversigter |
(indholdsfortegnelse, oversigt over en bestemt forfatters artikler, sortering af artikler efter nøgleord, |
søgeresultater, osv.) |
|
{Websidens administratorer kan helt fravælge visning af beskrivelsen i afsnittet |
«<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».} |
|
</artdesc> |
|
<ins_img> |
|
{{{Indsættelse af billeder i tekst}}} |
|
SPIP giver mulighed for at illustrere artikler og nyheder med billeder. |
Dette foregår i flere trin: du skal sende billedfilen til websiden og derefter indsætte billedet i teksten. |
|
------ |
|
Forberedelse: {{Billedformater}} |
|
Når du danner dine billeder (med dit sædvanlige program), skal du gemme dem i et af følgende formater: |
|
- GIF; (filtypenavn {{.gif}}) - JPEG; (filtypenavn {{.jpg}}) - PNG (filtypenavn |
{{.png}}). |
|
Du må forsikre dig om, at filnavnene ender med et filtypenavn, der angiver deres type: {{.gif}}, {{.jpg}} eller {{.png}}. |
Hvis du indlæser en fil, som mangler filtypenavn, vil systemet ikke være i stand til at |
anvende billedet. |
|
------ |
|
Trin 1: {{Indlæsning af billederne på serveren}} |
|
<img src="AIDE/ins_img1.gif" alt=" " width="216" height="298" border="0" |
align="right">Før du kan indsætte dine billeder i teksten, skal du indlæse dem på |
serveren. Dette gøres i SPIP ved hjælp af den grafiske brugergrænseflade. |
|
Når du «redigerer (retter)» en artikel eller nyhed, viser venstre kolonne en |
formular med overskriften: «Tilføj billede». Den indeholder et {tekstfelt} |
efterfulgt af en knap med påskriften (afhængigt af din browserversion) |
«Gennemse», «Vælg», «Fil» ... |
|
Når du klikker på denne knap, viser der sig en dialogboks, som tillader dig at |
gennemse din harddisk og vælge den grafiske fil, du ønsker. |
|
Når du har gjort dette, skal du klikke på knappen: «Hent». |
|
Hvis handlingen lykkes, vil billedet komme til syne i venstre kolonne sammen med en |
række indstillinger... |
|
------- |
|
Trin 2: {{Information om dit billede}} |
|
<img src="AIDE/ins_img2.gif" alt=" " width="214" height="435" border="0" |
align="right">Når dit billede er sendt til serveren, fremkommer der en boks i venstre side af skærmen |
med informationer om billedet. (En del af informationen er skjult og man skal klikke på den lille |
trekant for at «udfolde» informationsboksen). |
|
- {Vis som miniaturebillede}. Billedet vises. Hvis billedet er for stort (mere end 200 pixels bredt), |
vises i stedet en miniatureudgave af billedet. |
|
- {SPIP koder}. Se nedenfor: SPIP vil minde dig om de tre «koder», |
som du kan bruge til at indsætte billedet i teksten. Bemærk, at hvert billede er |
«nummereret» således: «IMG1», «IMG2»... |
Disse «koder» bruges i tredje trin. |
|
- {Billedstørrelse.} Lige over billedet vises billedets bredde og højde (i pixels). |
|
- {Billedoverskrift og beskrivelse}. Hvis du vil, kan du indtaste en overskrift og |
en beskrivelse af hvert billede, så som en forklaring, fotografens ophavsretsnotits, osv. |
|
- {Slet dette billede}. Som du kan gætte, gør knappen «Slet dette billede» det |
muligt at slette filen, hvis du har lavet en fejl eller beslutter ikke at anvende billedet |
i teksten alligevel. Det er tilrådeligt at slette ubrugte billeder for at undgå, at de |
fylder op på serveren. |
|
Du kan gentage denne procedure med så mange billeder, du ønsker (en artikel eller en nyhed |
kan indeholde så mange billeder som der er brug for). |
|
------- |
|
Trin 3: {{Indsættelse af et billede i teksten}} |
|
På dette trin er de grafiske filer lagret på serveren, men du mangler at angive, hvor |
de skal indsættes i teksten. Der er ikke brug for HTML-kode for at opnå dette. SPIP anvender |
en «kode», der gør det nemt at indsætte billedet. |
|
- {Billeder uden ledetekst} |
|
Kast for hvert billede et blik på de tre koder: - <IMG1|left> |
<img1|center> - <IMG1|right> |
|
Kopier en af koderne (tallet svarer til billedets nummer og skifter for hver fil) |
og indsæt den inden for rammen af feltet «Tekst» på det sted, hvor du ønsker |
at billedet skal vises. «left» placerer billedet til venstre, «right» |
til højre, og «center» centrerer billedet i tekstfeltet. |
|
Når siden vises, vil SPIP erstatte koderne med de tilsvarende HMTL-koder, idet billedets |
dimensioner beregnes automatisk. |
|
- {Billeder med overskrift og beskrivelse} |
|
Hvis du har indtastet en overskrift og/eller en beskrivelse, bliver koderne <img...> erstattet |
af: - <doc1|left> - <doc1|center> - <doc1|right> |
|
Disse koder benyttes på samme måde som ovenfor. Men når du indsætter en sådan «kode», |
indsætter SPIP ikke bare billedet men også overskriften og beskrivelsen. Billedet vil således blive |
vist med en eventuelle forklaringer, ophavsretsnotitser, kunstnernavne osv. |
|
</ins_img> |
|
<ins_doc> |
|
{{{Vedhæftning af multimediedokumenter}}} |
|
SPIP's brugergrænseflade gør det muligt at anvende multimediefiler på websiden (lyd, |
video, tekst,...). |
|
Redaktører kan vedhæfte dokumenter til artikler. Disse dokumenter kan enten placeres for enden af teksten |
(i stil med «vedhæftede filer»), eller inden i teksten som et miniaturebillede. |
|
Webadministratorer kan også indlæse dokumenter direkte i afsnittene. |
|
Bemærk en vigtig forskel mellem disse to fremgangsmåder. I artikler er dokumenterne |
«vedhæng» som ikke kan anvendes til noget uden de artikler, de er knyttet til |
(når du navigerer rundt, kan du se disse vedhæng med udgangspunkt i artiklerne). |
Når de installeres direkte i afsnittene, bliver disse dokumenter til elementer på websiden på niveau med |
artikler og nyheder og ikke blot et informativt supplement. |
|
-------- |
|
Trin 1: {{Indlæsning af dokumenter på serveren}} |
|
<img src="AIDE/ins_doc1.gif" alt=" " width="215" height="398" border="0" |
align="right">Indlæsning af filer på serveren udføres gennem dialogen «Vedhæft dokument», |
når det drejer sig om artikler og «Offentliggør dokument i dette afsnit», når |
det drejer sig om afsnit. |
|
Bemærk at denne dialog for artiklernes vedkommende optræder to forskellige steder: |
i bunden af hver artikels side og til venstre (under billederne), når du redigerer/retter |
en artikel. Disse to dialoger har helt samme funktion og du kan bruge dem vilkårligt efter behov. |
Hvad angår afsnittene, indlæses dokumenterne på den pågældende afsnitsside. |
|
Før du indlæser filerne, skal de eksistere på din computer. Indlæsningsdialogen minder dig om |
listen over de filformater, som systemet understøtter. ({Du bør forsikre dig om, at du navngiver dine |
filer med det korrekte filtypenavn, f.eks.}«xxxxxx.mp3»{ for MP3 filer.}) |
|
Dialogen er den samme som for billeder: Knappen «Fil» eller «Gennemse» |
(afhængigt af browseren) åbner et vindue, hvor du kan vælge filen på din harddisk. |
Når du har valgt filen, så klik på «Hent» for at sende den til serveren. |
{Advarsel: Denne operation kan tage lang tid afhængigt af filens størrelse. Bemærk også,' |
at filen kan blive afvist afhængigt af indstillingerne på dit webhotel; i så fald kan du komme udenom denne |
begrænsning ved at <A HREF="aide_index.php3?aide=ins_upload" TARGET="_top">indlæse dine filer via |
FTP</A>.} |
|
|
--------- |
|
Trin 2: {{Information og ikon}} |
|
<img src="AIDE/ins_doc2.gif" alt=" " width="214" height="538" border="0" |
align="right">Når filen er overført til serveren, kommer der en informationsboks |
til syne. I den kan der foretages flere operationer. |
|
- {Se ikon} |
|
Det er vigtigt at bemærke, at til forskel fra billeder, som kan indsættes i teksten, bliver |
dokumenter ikke synlige med det samme. Der vises et ikon, som en besøgende kan klikke |
på, hvis vedkommende ønsker adgang til de pågældende dokument. |
|
Øverst i informationsboksen kan du vælge piktogram. Du kan acceptere {standardpiktogrammet} |
eller installere et {specielt ikon}. |
|
Standardpiktogrammet indlæses automatisk af systemet afhængigt af dokumentformatet. |
Fordelen ved at acceptere dette piktogram er, at symbolet for dokumenter af samme type vil |
være konsistent på hele websiden. |
|
Hvis du foretrækker det, kan du i stedet indlæse et ikon (helst lille og i et af formaterne GIF, |
JPG eller PNG), som vil blive vist i stedet for standardpiktogrammet. Når logoet er indlæst, |
giver linket «Slet tilpasset piktogram» dig mulighed for at vende tilbage til |
standardpiktogrammet. |
|
- På artikelredigeringssiden svarer «koderne», som du kan bruge til at indsætte et |
dokument i teksten, til koderne på billedredigeringssiden. |
|
- Nederst kan du indtaste overskrift og beskrivelse til dokumentet. Der er ingen grund til her |
at indtaste format eller størrelse på multimediefilen. Disse oplysninger leveres automatisk under |
offentliggørelsen. |
|
- Endelig vil knappen «Slet dette dokument» slette unødvendige filer. |
{Bemærk, at det er nødvendigt at slette uønskede dokumenter, da de ellers vil være synlige på |
den offentlige webside.} |
|
- {{Med hensyn til dokumenter indlæst i afsnittene}} kan du også rette dokumenternes |
offentliggørelsesdato (efter samme princip som ved ændring af artikler og nyheder). |
Når disse indstillinger er på plads, er afsnitsdokumenterne straks til rådighed på den |
offentlige webside. (Der er ingen grund til at godkende dem på samme måde som artikler |
og nyheder). |
|
--------- |
|
Trin 3: {{Indsat dokumenter i artikeltekster}} |
|
Når det drejer sig om dokumenter, der er knyttet til artikler, kan du ganske enkelt indlæse |
dem og indtaste informationen (trin 1 og 2 ovenfor). Når du offentliggør artiklen, vil disse |
dokumenter være synlige neden for teksten i en liste over {vedhæftede dokumenter}. |
|
Du kan imidlertid også vælge at indsætte et piktogram i teksten. |
Du vil derved få billeder, som du kan klikke på, inde i artiklen. |
|
Proceduren er her nøjagtig den samme som for billeder, blot med den forskel at ikonerne vil være |
elementer, som du kan klikke på. Indsæt en kode som <imgxx|yy> eller <docxx|yy> |
alt efter om du vil indføje ikonet alene eller med overskrift og beskrivelse. |
|
{Bemærk} at de dokumenter, du indsætter i teksten ikke længere vil være synlige |
{under artiklen}. Der er altså to steder, hvor dokumenter kan optræde i tilknytning til artikler: |
inde i teksten (et ikon du kan klikke på) eller for enden af artiklen under rubrikken |
«vedhæftede dokumenter». |
|
---------- |
|
Særtilfælde: {{Video og lyddokumenter}} |
|
Nogle multimediefiler er beregnet til at blive vist direkte på en webside (for |
eksempel et videoklip indsat direkte i artiklen). |
|
For at kunne indsætte et sådant dokument inde i teksten som en multimedieanimation og ikke som et |
ikon skal du indtaste dets dimensioner, bredde og højde, som tal større end nul |
(for lydfiler skal du vælge den bredde du ønsker at afsætte til afspilningsmarkøren |
og en lav højde så som 25 pixels). |
|
{Bemærk} at felterne til indtastning af dimensioner kun vil komme til syne for dokumenter af |
visse formater, som SPIP tillader at indsætte i artikler (nemlig: avi, quicktime, real, flash). |
|
Når du har indtastet disse dimensioner, fremkommer en ekstra SPIP-kode af formen |
<embxx|yy> (husk det på «{{emb}}ed»). |
|
Hvis du er fortrolig med integration af denne type, vil det behage dig at vide, at du |
kan tilføje yderligere parametre som: |
|
<cadre> <emb54|center|autostart=true|quality=hight> </cadre> |
|
</ins_doc> |
|
<ins_upload> |
|
{{{Indlæs filer via ftp}}} |
|
Nogle servere tillader ikke indlæsning af filer via internettet. Desuden kan |
det være besværligt at overføre store filer ad den vej. SPIP giver mulighed |
for at omgå disse begrænsninger ved at overføre billed- og dokumentfiler via FTP. |
|
Denne funktion er selvfølgelig begrænset til de brugere, der har adgangskode til |
FTP-serveren. |
|
- {{Mappen /ecrire/upload}} |
|
Ved hjælp af din FTP-klient skal du blot indlæse filerne (billeder, multimediedokumenter) i mappen /ecrire/upload på din SPIP-webside. |
|
- {{Filoversigt}} |
|
Når du har gjort det, afløses billedet af filer under overførsel automatisk af en |
oversigt over de filer, der findes i mappen. Du skal blot vælge den fil, du behøver, |
og bekræfte dit valg. |
|
Hvis alt forløber vel, så husk at slette filen fra mappen /ecrire/upload for at undgå |
at gøre filoversigten unødigt stor (systemet har dannet en kopi af filen et andet sted |
på serveren, og din originale fil behøves derfor ikke mere). |
|
- {{Alle filer på en gang}} |
|
Hvis du installerer flere filer på en gang i mappen /ecrire/upload, får du en ekstra |
funktion til rådighed på webbrugergrænsefladen: du kan indlæse alle disse filer på en |
gang. Dette kan være meget praktisk ved oprettelse af billedgallerier, albummer osv. |
|
</ins_upload> |
|
<artmodif> |
|
{{{Artikel under redigering}}} |
|
Når en redaktør åbner en artikel for at redigere den, får andre besøgende på siden |
besked om at ikke også at rette i artiklen. |
|
Hvis to redaktører samtidig går ind på den samme artikel, kan den enes ændringer |
faktisk overskrive den andens. |
|
Hvis du ser beskeden «Advarsel, en redaktør er inde på denne artikel», |
tilrådes det på det bestemteste ikke at ændre i artiklen på det tidspunkt. Kom tilbage |
til artiklen senere, når den anden redaktør har færdiggjort sine ændringer og gemt |
dem. |
|
Når du omvendt selv åbner en artikel, får de andre besøgende på siden besked om |
om det. Så længe du arbejder på artiklen, og {{en time}} fra du er begyndt, bliver |
de andre redaktører bedt om ikke at arbejde på teksten. Når du mener, at du er |
færdig med artiklen og andre kan begynde at arbejde på den, kan du «frigive» |
artiklen. Advarslen til de andre vil forsvinde og om nødvendigt tillade dem at gennemføre deres |
ændringer. |
|
</artmodif> |
|
<artmots> |
|
{{{Nøgleord}}} |
|
For at tilføje endnu et navigeringsniveau til websiden er det muligt at tildele |
<A HREF="aide_index.php3?aide=mots" TARGET="_top">Nøgleord</A> til artikler, nyheder og |
websider, som der henvises til. På den måde kan en besøgende ikke blot navigere fra |
afsnit til afsnit men også fra en artikel omhandlende et emne (angivet ved et nøgleord) |
til en anden artikel, som har samme nøgleord tilknyttet. |
|
For hver artikel, nyhed eller webside, der henvises til, kan der specificeres så |
mange nøgleord, som der er behov for. |
|
En oversigtsliste viser alle nøgleord på websiden. Den er meget nem at anvende. |
{Bemærk: hvis antallet af nøgleord overstiger 50, erstattes oversigtslisten af et |
søgebillede: blot indtast det ønskede nøgleord og klik på «Søg».} |
|
{{P.S.}} Kun administratorer kan oprette nøgleord på den side, hvor nøgleord kan |
vedligeholdes (knappen «Nøgleord» nederst på værktøjslinien). |
|
{Administratorer kan forhindre brug af nøgleord på hele webstedet i afsnittet |
«<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».} |
|
</artmots> |
|
<artprop> |
|
{{{Indsende en artikel}}} |
|
Mens en artikel er under udarbejdelse/redigering (se afsnittet «<A HREF="aide_index.php3?aide=artstatut" target="_top">Artikel status</A>»), |
vises en knap «anmod om at få offentliggjort denne artikel». |
|
{Kun artiklens forfatter har lov til at udføre denne handling.} |
|
Det betyder, at artiklen «sendes til godkendelse», dvs. sendes til alle de øvrige redaktører |
med opfordring til at kommentere den mens den venter på at blive godkende (offentliggjort) af |
administratorerne. |
|
Advarsel: Når artiklen er sendt til vurdering, kan forfatteren ikke ombestemme sig |
og føre teksten tilbage i tilstanden «under redigering». Handlingen |
«anmod om at få offentliggjort denne artikel» må derfor først udføres, |
når forfatteren har forvisset sig om, at artiklen er helt klar. Kun en administrator |
kan føre artiklen tilbage til tilstanden «under redigering». |
|
</artprop> |
|
<artrub> |
|
{{{Valg af afsnit}}} |
|
Menuen viser hele <A HREF="aide_index.php3?aide=rubhier" |
target="_top">afsnitshierarkiet</A> (i den rækkefølge hvori afsnittene blev oprettet |
af webstedets administratorer): Vælg det afsnit, hvori du ønsker at placere artiklen. |
|
Mange nye brugere synes at overse denne ellers simple funktion og placerer deres |
artikler «hvor som helst» i webstedets struktur. Derfor opfordres |
administratorer til altid at undersøge om en artikel er placeret på det rette sted |
før de godkender den |
|
</artrub> |
|
<artstatut> |
|
{{{Artikelstatus}}} |
|
En artikels {status} vedrører dens redaktionelle tilstand på webstedet. Artiklen |
kan befinde sig i følgende tilstande: |
- under redigering; |
- indsendt til godkendelse; |
- offentliggjort online; |
- i papirkurven; |
- afvist. |
|
Disse tilstande kan kun ændres af administratorer og muliggør administration af webstedet. |
|
{{P.S.}} artiklers status vises med farvede prikker. |
|
<IMG SRC="img_pack/puce-blanche.gif"> {{under redigering}} |
|
Når en artikel oprettes, anses den selvfølgelig for at være under redigering. Dens |
forfatter er i gang med at skrive og ændre den. |
|
{Under redigering er artiklen kun synlig for dens forfattere og administratorerne. |
Andre redaktører har ikke adgang til den.} |
|
<IMG SRC="img_pack/puce-orange.gif"> {{Indsendt til godkendelse}} |
|
Når forfatteren anser artiklen for at være klar, «foreslår» vedkommende |
den til andre deltagere, så den eventuelt kan diskuteres kollektivt, før den bliver |
sendt til godkendelse (online offentliggørelse) eller afvisning. |
|
{Når en artikel bliver «indsendt til godkendelse», kommer den til syne |
i listen over foreslåede artikler i alle de øvrige brugeres private arbejdsområde, |
og disse inviteres til at deltage i diskussionen gennem det interne diskussionsforum |
neden under artiklen. |
|
Artiklen er så synlig for alle redaktører. Men den kan kun ændres af forfatteren eller |
en administrator.} |
|
<IMG SRC="img_pack/puce-verte.gif"> {{Offentliggjort online}} |
|
Når den eventuelt er diskuteret af redaktørerne (i indsendelsesfasen), kan en artikel |
blive «godkendt», dvs. i sidste ende offentliggjort af en |
administrator. Derefter er den til rådighed for alle besøgende på det offentlige websted. |
|
{Når en artikel er offentliggjort online, er det kun administratorer, der kan ændre den. |
Forfatteren kan ikke mere ændre den, hvis ikke vedkommende har administratorstatus, og må |
derfor anmode en administrator om at foretage rettelser.} |
|
<IMG SRC="img_pack/puce-rouge.gif"> {{Afvist}} |
|
En «indsendt» artikel, som ikke passer til webstedets redaktionelle linie, kan |
blive «afvist», hvis administratorerne nægter at offentliggøre den online. |
|
{En «afvist» artikel er kun synlig for forfatteren og webstedets administratorer.} |
|
{Men en «afvist» artikel kan ikke mere ændres af forfatteren, hvilket |
hindrer vedkommende i af genindsende den til offentliggørelse. Såfremt artiklen kræver rettelser, |
anbefales det derfor at føre artiklen tilbage til status «under redigering» |
i stedet for bare at «afvise» den, så forfatteren kan ændre den og genindsende |
den senere.} |
|
<IMG SRC="img_pack/puce-poubelle.gif"> {{I papirkurven}} |
|
En artikel kan kun overføres til «papirkurven» af en administrator. |
|
{En artikel overført til «papirkurven» er ikke mere synlig i det private område, |
selv ikke for administratorer. Så pas på, denne mulighed er «vidtgående»: Artiklen |
forsvinder fuldstændig. |
|
Faktisk findes artiklen stadig gemt i databasen men er uhyre vanskelige at få adgang til med |
de værktøjer, som SPIP stiller til rådighed.} |
|
Derfor er denne valgmulighed forbeholdt artikler, der er oprettet ved en fejltagelse og derfor |
blot skal fjernes fuldstændig. Ofte anbefales det i stedet at anvende status «afvist», |
da denne er mindre dramatisk. |
|
- Endelig er det værd at bemærke, at administratorer når som helst kan ændre en artikels {status}. |
Følgelig kan en offentliggjort artikel godt få status «under redigering» igen. |
Men når en artikel er offentliggjort, bør disse statusændringer ikke overdrives. |
Du risikerer at få et websted, der er «fuldt af huller», med sider der dukker op og |
forsvinder igen, hvilket er meget frustrerende for besøgende. |
|
</artstatut> |
|
<arttexte> |
|
{{{Artiklens tekst}}} |
|
Dette er ganske enkelt {teksten} i din artikel, som navnet siger. |
|
- Der er dog et enkelt punkt der kan give problemer, nemlig tekstens længde. Hvis teksten er for |
lang (efter vores erfaring når den overstiger 32 K), sker det undertiden, at den bliver afkortet |
eller endda afvist under overførsel til SPIP. Problemet skyldes ikke SPIP men den anvendte webbrowser. |
Hvis du oplever, at en tekst er for lang til en browser, så forsøg med en anden. |
|
- Teksten i artikler egner sig fint til brug af SPIP's <A HREF="aide_index.php3?aide=raccourcis" |
TARGET='_top'>typografiske koder</A> |
|
</arttexte> |
|
<arttitre> |
|
{{{Overskrift, hovedoverskrift, underrubrik}}} |
|
- {Overskriften} er obligatorisk. |
|
- {Hovedoverskriften} og {underrubrikken} er helt valgfri. Hvis du ikke behøver dem, så undlad at |
udfylde dem, og webstedets layout vil så tilpasse sig til deres tilstedeværelse eller fravær. |
|
{Administratorer kan - hvis de ønsker det - fravælge brug af hovedoverskrift og/eller underrubrik |
i det hele taget i afsnittet «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" |
TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».} |
|
</arttitre> |
|
<confart> |
|
{{{Artiklens bestanddele}}} |
|
Artikler består af et antal elementer: overskrift, hovedoverskrift, underrubrik, beskrivelse, |
hoved og efterskrift... Men nogle websteder har ikke brug for alle disse elementer, |
enten fordi redaktørerne ikke benytter dem eller fordi det offentlige websteds |
grafiske brugergrænseflade ikke indeholder dem. |
|
For at forenkle webstedets administration og/eller blot for at hindre redaktørerne i at bruge |
visse elementer, som webmasteren ikke ønsker anvendt, gør siden «nøjagtig konfiguration» det |
muligt helt at fravælge disse elementer. |
|
{{P.S.}} Det er vigtigt at forstå, at til forskel fra valget mellem <A HREF="aide_index.php3?aide=intersimple" |
target="_top">{forenklet brugergrænseflade / fuld brugergrænseflade}</A>, som kun påvirker den enkelte |
brugers brugergrænseflade, så påvirker indstillingerne under «nøjagtig konfiguration» |
alle brugere. Så hvis du fravælger brugen af hovedoverskrift, vil ingen redaktør og ingen |
administrator benytte hovedoverskrifter i deres artikler. |
|
Brugergrænsefladen vil tilpasse sig til tilstedeværelsen eller fraværet af disse elementer. Hvis |
du fravælger brugen af nøgleord, vil den tilsvarende knap i øverste værktøjslinie ganske enkelt forsvinde. |
|
</confart> |
|
<confbreves> |
|
{{{Tilvalg/fravalg af nyhedssystemet}}} |
|
Nogle websteder anvender ikke {nyheder}, dvs. korte artikler uden forfatterangivelse. Årsagen kan være, |
at webmasteren ikke har medtaget dem i layoutet af det offentlige websted. |
|
I så fald kan du ganske enkelt fravælge dem. Så kan redaktørerne heller ikke oprette dem. Brugergrænsefladen |
vil blive så meget mindre belastet. |
|
</confbreves> |
|
<confmails> |
|
{{{Automatiske e-mails}}} |
|
Redaktørerne og administratorerne tilbringer ikke nødvendigvis hele livet i administrationsområdet. For at lette det |
kolletkive arbejde og opfølgning på webstedets liv kan systemet via e-mail advare om visse hændelser... |
|
<FONT COLOR="red">Advarsel: Nogle webhoteller tillader ikke automatiske e-mails. |
Hvis du oplever dette, kan følgende indstillinger ikke tilvælges.</FONT> |
|
- {{Opfølgning på meddelelser i det offentlige forum}} |
|
For at gøre forfattere i stand til at følge den diskussion, som deres artikler afføder, |
tilbyder denne indstilling at forfattere kan få tilsendt kopi af alle meddelelser |
der indsendes som opfølgning artikler. |
|
Hvis denne indstilling er tilvalgt, vil forfatteren/forfatterne til en artikel få tilsendt e-mails med |
teksten på alle meddelelser, der indsendes om artiklen, samt et link til artiklens URL. Med et enkelt klik |
kan de så gå til artiklens side og - hvis de ønsker det - sende et svar på meddelelsen. |
|
- {{Opfølgning på redaktionel aktivitet}} |
|
Når en artikel er indsendt til godkendelse eller offentliggjort, kan du bede SPIP om |
at sende besked om det via e-mail. På den måde bliver deltagerne på et websted løbende |
holdt underrettet om vigtige begivenheder på webstedet. |
|
Et kollektivt websted (med flere redaktører) rådes til at oprette en distributionsliste med |
redaktørerne (SPIP indeholder ikke denne funktion), som meddelelser kan sendes til. |
|
- {{Nyhedsannonceringer}} |
|
Denne funktion i SPIP gør det muligt at oprette e-mail af typen «Seneste nyheder». |
Hvis du tilvælger funktionen og fastsætter intervallet mellem annonceringer vil der regelmæssigt |
blive sendt e-mails til den angivne adresse med sammenfatning af de senest offentliggjorte artikler og nyheder. |
|
Denne funktion er enkel at iværksætte. Hvis du fastsætter intervallet til 7 dage, vil SPIP |
hver 7. dag sende en liste med artikler og nyheder, der er offentliggjort i de forløbne 7 dage, til den |
valgte adresse. |
|
En «Send nu»-knap udløser øjeblikkelig afsendelse af denne oversigts-mail (og indleder et nyt |
tidsinterval på 7 dage, før næste e-mail afsendes). |
|
Du kan sende denne mail med annoncering af de seneste nyheder til adressen på hovedwebmasteren |
(som så kan videresende den) eller - hvis du er til helt selvadministrerende websteder - du kan |
sende e-mailen til en abonnentliste (SPIP indeholder ikke en distributionsliste). |
|
</confmails> |
|
<confdates> |
|
{{{Offentliggørelse af fremdaterede artikler}}} |
|
Administratorer kan ændre en artikels <A HREF="aide_index.php3?aide=artdate" TARGET="_top">dato for online offentliggørelse</A> |
(når artiklen erklæres «offentliggjort online»). |
|
Hvordan skal SPIP opføre sig, når vi sætter datoen for online offentliggørelse til et |
tidspunkt i fremtiden? Skal SPIP offentliggøre alle artikler, uanset offentliggørelsesdato |
(med risiko for paradokset med en artikel der viser «31. maj 2003» den 21. maj), |
eller skal det vente til datoen indtræder (i dette tilfælde den 31. maj), før artiklen gøres synlig |
på webstedet? |
|
- Hovedfordelen ved denne funktion er at kunne iværksætte offentliggørelse af en række |
artikler på forhånd. Rent praktisk, hvis webmasteren tager på ferie i en måned og vedkommende |
allerede har skrevet nogle artikler, kan vedkommende placere dem på det private område med |
status «offentliggjort online» men forsyne dem med offentliggørelsedatoer |
spredt ud over feriemåneden. I stedet for at offentliggøre en {bunke} artikler på en gang |
fulgt af ingenting i en måned, kan webstedet jævnligt offentliggøre «nye» artikler |
på trods af forfatterens fravær. |
|
- Et science-fiction websted, der ønsker at offentliggøre en fremdateret {Marskronik}, |
bør derimod fravælge denne funktion, med mindre det ønsker at vente til 2030 med at offentliggøre |
sine historier. Det samme gælder en månedlig publikation, der ønsker at offentliggøre sin april-udgave |
den 20. marts. |
|
</confdates> |
|
<confmessagerie> |
|
{{{Interne meddelelser}}} |
|
SPIP indeholder et internt meddelelsessystem (et afsnit af nærværende dokumentation |
drejer sig om <a href="aide_index.php3?aide=messut" target="_top">meddelelser |
mellem brugere</a>, om <a href="aide_index.php3?aide=messpense" |
target="_top">memoer</a> og <a href="aide_index.php3?aide=messcalen" |
target="_top">kalender</a>). |
|
Du kan vælge at anvende hele eller dele af dette system. |
|
- {{Tilvalg/fravalg af interne meddelelser}} |
|
En grund til ikke at anvende interne beskeder kunne være den plads, disse meddelelser |
lægger beslag på i databasen. Disse meddelelser (som f.eks. meddelelser i forummerne |
knyttet til dine artikler) gemmes i databasen og optager derfor diskplads |
på webhotellet. Desuden belaster det interne meddelelsessystem den maskine der |
rummer dit websted (databaseforespørgsler). Hvis der er tale om en dårligt bestykket |
(og/eller langsom) maskine, burde du måske lette byrden ved at fravælge interne |
meddelelser. |
|
- {{Tilvalg/fravalg af listen over redaktører der er online}} |
|
Hvis du tilvælger denne funktion, vil der hele tiden optræde en liste over de |
redaktører, som er logget på det private område. Dette vil mærkbart lette |
udvekslingen af her-og-nu-meddelelser mellem dem. |
|
Denne funktion udløser yderligere forespørgsler mod databasen. På en langsom |
maskine gør du klogt i at fravælge denne funktion. Det er værd at notere, at |
nogle brugere finder denne funktion anmasende. |
|
{Bemærk:} Hvis du tilvælger disse funktioner for hele webstedet, er det stadig |
muligt for hver enkelt bruger at <a href="aide_index.php3?aide=messconf" |
target="_top"> fravælge disse funktioner for deres eget vedkommende</a>. Hvis en |
bruger således finder interne meddelelser overflødige eller anmasende, |
kan vedkommende fravælge funktionen for sig selv. |
|
</confmessagerie> |
|
<confforums> |
|
{{{Brugen af offentlige forummer}}} |
|
Håndteringen af offentlige forummer varierer fra en webmaster til en anden i forhold |
til webstedets faktiske behov. Nogle webmastere ønsker ikke offentlige forummer, andre |
ønsker forummer med fri adgang, og atter andre at moderere forummer {på forhånd}, ved først at |
offentliggøre meddelelser efter at de er godkendt af en administrator. |
|
SPIP giver dig mulighed for at bestemme, hvordan dine offentlige forummer skal fungere |
(de forummer som benyttes internt af webstedsadministrationen, administreres altid |
som åbne forummer for alle redaktørerne og modereres {på bagkant}). |
|
- {{Fravalg af offentlige forummer}} |
|
Når forummer fravælges, forvinder skærmbillederne til at indsende indlæg, og de |
gamle indlæg vises ikke mere (de slettes ikke fra databasen, men visningen ophører). |
Denne indstilling standser brugen af forummer, selv om visning af forummer er indkodet |
i webstedets layout (skabeloner) |
|
Du kan anvende indstillingen permanent (så webstedet aldrig har diskussionsforummer) og midlertidigt |
(for at suspendere en skør spammager, for at tage på ferie eller endda for at overføre webstedet |
til en anden server). |
|
- {{Forummer modereret på bagkant}} |
|
Når forummer modereres {på bagkant}, vises indlæg så snart brugerne har indsendt dem. |
Du har så adgang til at bruge den forumvedligeholdelsesside, som SPIP stiller til rådighed, |
til at moderere disse meddelelser med forskellig grad af alvor. {A posteriori moderering |
er SPIP's standardindstilling.} |
|
- {{Forummer modereret på forhånd}} |
|
På {forhånds}modererede forummer bliver indlæg fra brugerne lagret men ikke vist. Administratorer |
skal først anvende forumvedligeholdelsessiden, som SPI stiller til rådighed, til at godkende (eller afvise) |
hver enkelt meddelelse. |
|
- {{Forummer der tilgås via abonnement}} |
|
Hvis forummer er {tilgængelige via abonnement}, skal brugere, der ønsker at bidrage, |
lade sig registrere ved at oplyse deres e-mail adresse. De vil så modtage deres |
identifikation per e-mail. For de redaktører, som allerede har adgang til det private |
websted, svarer denne identifikation til deres sædvanlige login. |
|
Denne funktionsmåde er et kompromis mellem behovet for ansvarlighed (deltagerne |
skal oplyse en gyldig e-mail adresse) og fraværet af forhåndsmoderering (når de først |
er registreret, kan brugerne indsende deres indlæg direkte). |
|
Denne funktionsmåde gør det muligt at udelukke brugere, der misbruger forummer ({sortlistning}). |
Når du (på forumvedligeholdelsessiden) sletter et indlæg indsendt til et forum, der er |
tilgængeligt «via abonnement», får du adgang til forfatterens (ekstremt begrænsede) |
«kartotekskort». Du kan så meget enkelt smide forfatteren «i papirkurven». |
Vedkommendes adgangsoplysninger vil ikke fungere mere, og det vil ikke være muligt at |
oprette nye med samme a-mail-adresse. |
|
<FONT COLOR='red'>Advarsel: «forum med abonnement» kræver at dit webhotel |
tillader automatisk udsendelse af e-mails. Er det ikke tilfældet, så skift webhotel ;-)</FONT> |
|
</confforums> |
|
<confmoteur> |
|
{{{Tilvalg/fravalg af søgefunktion}}} |
|
SPIP indeholder en søgefunktion. Når den er tilvalgt, vil et indekseringssystem |
analysere indholdet i alle artikler. Ganske vist giver denne funktion bagefter |
utroligt hurtige søgninger, men den kræver til gengæld også meget arbejde af |
den server, webstedet ligger på. Hvis serveren er langsom, kan dette give problemer. |
|
Det er derfor muligt at til- eller fravælge indekseringsfunktionen. |
|
De data som SPIP's interne søgefunktionen danner vil næsten {{tredoble}} den diskplads, |
som databasen lægger beslag på. Omvendt kan indekseringen på langsomme eller stærkt |
belastede systemer medføre en let forringelse af svartiderne eller endda kørselsfejl |
(i yderste fald). |
|
Hvis dit websted er stort, anbefaler vi i almindelighed ikke at benytte SPIP's indbyggede |
søgefunktion men at vælge andre specialiserede løsninger så som <HTML><A |
HREF='http://www.htdig.org/' target="_blank">htDig</A></HTML>. |
|
Bemærk også, at søgefunktionen ikke indekserer alle sider på een gang. |
Hvis du tilvælger indekseringen, på et tidspunkt hvor webstedet allerede indeholder er stort |
antal artikler, vil søgningen først være ajourført, når webstedet oplever et antal besøg, der |
(sådan cirka) svarer til det antal tekster, der skal indekseres. |
|
</confmoteur> |
|
<confnom> |
|
{{{Webstedets navn og URL}}} |
|
Webstedets navn og URL benyttes til at danne filen «backend.php3» |
som muliggør syndikering af dit websted (dvs. at de 10 senest offentliggjorte artikler |
på dit websted vises på et andet websted). |
|
Dit websteds URL skal være adressen på hjemmeside{mappen}, ikke på den tilsvarende |
HTML-fil; derfor skal den slutte med tegnet «/». Hvis adressen på din hjemmeside er |
|
<HTML><TT>http://www.mitsted.net/index.html</TT></HTML>, |
|
skal webstedets URL skrives således: |
|
<HTML><TT>http://www.mitsted.net/</TT></HTML> |
|
</confnom> |
|
<confstat> |
|
{{{Besøgsstatistik}}} |
|
SPIP indeholder et meget enkelt system, som gør dig i stand til at tælle og spore antallet |
af besøg til webstedet og til hver artikel. Det giver dig også oplysning om, hvilke andre |
websteder der har henvist besøgende til dit websted og til hver artikel. |
|
- {{Antal besøg}} |
|
SPIP identificerer hver dag «unikke besøgende» til webstedet ud fra deres |
IP-adresser. Systemet er hurtigt og {forholdsvis} pålideligt (det giver et {forholdsvis} |
præcist overslag over antal besøgende til webstedet og ikke bare «opslag» |
eller «sete sider»; en besøgende, der vender tilbage til den samme side flere |
gange, tælles som en «unik besøgende»). |
|
- {{Direkte besøg eller henvisninger}} |
|
Et «direkte besøg» foreligger, når en besøgende ankommer til webstedet eller |
til en artikels side fra et andet websted, der indeholder et hypertekstlink til dit websted |
(førnævnte kaldes «henvisende sider»). |
|
For webstedet som helhed og for hver artikel viser SPIP en oversigt over de vigtigste |
«henvisende sider» (de sider der indeholder et hypertekstlink til dine sider), |
ledsaget af antallet af «direkte besøg» (antal besøgende der fulgte dette link). |
----- |
|
- {{Et «forholdsvis» pålideligt system}} |
|
Et fuldstændigt trafikanalysesystem er meget krævende med hensyn til computerkraft og hukommelse. |
Derfor er SPIP-systemet forenklet meget med henblik på at blive så hurtigt som muligt og fylde så |
lidt som muligt på serverens harddisk. Desuden er optællingen af «unikke besøgende» |
baseret på de besøgendes IP-adresser opgjort på dagsbasis, hvilket ikke er den mest nøjagtige |
metode. Vi mener dog, at den giver en «relativt» pålidelig information. |
|
Hvis du ønsker udtømmende information om trafikken på dit websted, kan du benytte et andet system, |
som er mere målrettet mod statistisk analyse. |
|
- {{En daglig opgørelse}} |
|
Trafikopfølgningssystemet i SPIP foretager opgørelse af antal besøgende og henvisende |
sider på dagsbasis (ikke i realtid). Følgelig kan nogle oplysninger undertiden tage |
sig inkonsistente ud, idet de ikke medtager besøgene den pågældende dag. (Hvis du er i |
tvivl, bør du ty til den specielle statistikside, som er den mest pålidelige og detaljerede). |
En artikels statistikside er først til rådighed når den første dag efter offentliggørelsen |
er gået (tallene kendes ikke tidligere, fordi SPIP endnu ikke har analyseret dem). |
|
- {{Tilvalg/fravalg af statistik og henvisende sider}} |
|
Optælling af antal unikke sider skulle hverken optage megen plads eller bruge megen |
computerkraft. Der er derfor ingen grund til at fravælge den, men mindre serveren |
er meget langsom. |
|
Til gengæld er optælling af henvisende sider og direkte besøg mere krævende. Den er |
derfor fravalgt som standard. Det tilrådes kun at tilvælge den på servere uden problemer |
med regnekraft (servere der allerede kæmper for at holde styr på lange artikler kan |
ikke klarer byrden med at optælle henvisende sider). |
|
- {{PS:}} Kravene til diskplads og tid til beregning af opfølgning på besøg |
og henvisende sider vokser med trafikken på webstedet. Jo flere besøg på webstedet, |
desto mere stiger de tekniske krav til udførelsen af opgaverne. |
|
</confstat> |
|
<install0> |
|
{{{Forberedende opsætning af adgangsrettigheder}}} |
|
Når du installerer SPIP-filer via FTP på din server, vil nogle {{mapper}} ikke blive |
konfigureret korrekt. Derfor skal du ændre deres konfiguration ved hjælp af din sædvanlige |
FTP klient. |
|
Du skal ændre «adgangsrettighederne» for følgende mapper: |
- {{/CACHE}} - {{/IMG}} - {{/ecrire}} - {{/ecrire/data}} |
|
FTP «klienter» fungerer forskelligt, men almindeligvis er fremgangsmåden således: |
|
- Vælg den folder, som du ønsker at ændre «adgangsrettigheder» på. |
|
- Find i din FTP-klient en funktion, der hedder «ret (eller {modificer} eller {fastsæt}) |
adgangsrettigheder». |
|
- Hvis funktionen er grafisk baseret, så afkryds det felt, der svarer til «Write (skriv)» |
for «Others (andre)» (eller «World (øvrige)» eller |
«All users (alle brugere)»): <CENTER><img src="AIDE/install0.gif" alt=" " |
width="327" height="194" border="0"></CENTER>. |
|
- Hvis funktionen er «tekst»baseret, skal værdien «777» benyttes. |
|
Når du foretager denne ændring for hver mappe som angivet af installationssystemet, |
skal du genindlæse (opdatere) siden, hvorefter proceduren genstarter automatisk. |
|
</install0> |
|
<install1> |
|
{{{Din MySQL forbindelse}}} |
|
Dette trin består i at angive de oplysninger, som er nødvendige for at forbinde SPIP |
med MySQL serveren. |
|
- {Databasens adresse:} Afhængigt af hvad dit webhotel har valgt, vil oplysningen enten |
bare være «localhost», eller webstedets adresse («www.mitsted.dk»). Nogle |
webhoteller har valgt en speciel adresse til databaseserveren. |
|
- {Login-navn:} Dette er ofte det samme login, som du skal benytte for at overføre |
filer via FTP. |
|
- {Login-adgangskode:} Der er ofte tale om samme adgangskode, som du skal bruge for at |
få adgang til webstedet via FTP. |
|
- Du kan ikke gætte dig til disse oplysninger. Hvis du ikke kender dem, kan det |
skyldes, at du ikke har fået dem af dit webhotel. Altså - hvis du ikke har oplysningerne |
ved hånden, kan du ikke komme videre. |
|
- Disse oplysninger indhenter du {{fra dit webhotel}}. Du bliver nødt til at kontakte |
det direkte. (Det nytter ikke at spørge udviklerne af SPIP - vi kender dem ikke). Nogle webhoteller |
stiller oplysningerne til rådighed i en online brugervejledning. |
|
- Bemærk, at du ofte er nødt til at {{anmode}} dit webhotel om at åbne op for MySQL adgang |
eller selv gennemgå en særlig procedure for at gøre det. Nogle webhoteller, der hævder at |
understøtte MySQL databaser, tilvejebringer ikke adgangen automatisk, når de sætter webstedet op. |
En direkte anmodning fra dig er ofte påkrævet, efter at du har åbnet kontoen hos webhotellet. I |
så fald henvises du til den dokumentation, webhotellet stiller til rådighed om hvordan du {åbner op} |
for MySQL adgangen. (Igen, SPIP-folkene kan ikke hjælpe dig her.) |
|
</install1> |
|
<install2> |
|
{{{Valg af database}}} |
|
- Du skal vælge det {databasenavn}, som du har fået af webstedet. Denne oplysning får du fra |
webstedet. Hvis du ikke har den, må du spørge efter den eller konsultere online dokumentationen |
fra dit websted (det nytter ikke at spørge SPIP's udviklere, vi har ikke denne oplysning). |
|
- Oplysningen er ofte det samme {login}, som du benytter for at til din webstedskonto for at |
logge ind på webstedet via FTP). |
|
- Første og mest almindelige mulighed er, at du præsenteres for en liste over konti |
(undertiden lidt lang, afhængigt af hvordan webhotellet er sat op). Blandt de viste konti er der |
kun en, der er din, og du skal blot vælge og godkende den for at komme videre til næste trin. |
|
- Anden mulighed er, at der kun optræder et navn svarende til din konto (webhotellet har sat |
systemet op til kun at vise din konto). Så skal du bare vælge denne konto og godkende. |
|
- Tredje mulighed (som almindeligvis gælder for en professionel konto eller en server, som du |
har vidtgående adgangsrettigheder til): Du skal {oprette} din egen database. I så fald kan du |
(efter at have forsikret dig om, at en konto med dette navn ikke findes i listen ovenfor) indtaste |
det navn, du foretrækker, ved siden af instruktionen om at «oprette en ny database». |
|
- Sidste mulighed (fiasko): Din konto forekommer ikke på den viste liste, og du kan ikke oprette den selv. |
Det sker sjældent, for det betyder, at webhotellet har givet dig adgang til databaseserveren, men har |
glemt at oprette din konto. I så fald skal du kontakte webhotellet direkte. |
|
</install2> |
|
<install5> |
|
{{{Personlige oplysninger}}} |
|
Dette trin er meget enkelt, men det skal udføres omhyggeligt. Det er på dette trin du opretter den |
identifikation, der skal give dig adgang til dit websted! Hvis du går for hurtigt gennem det, kan du |
måske ikke få forbindelse til webstedet. |
|
Bemærk, at når du har installeret dit websted, får du mulighed for at ændre disse oplysninger. |
|
- {Din offentlige identitet} er hvad dine artikler vil blive underskrevet med. |
|
- {Din login-identitet:} Dette er den identifikation, som {{du selv vælger}} for at komme |
ind på dig eget SPIP-system. Den behøver ikke at være identisk med den, som dit websted har givet |
dig til at gå ind på din konto via FTP. Tværtimod {opfordrer vi dig til ikke at anvende samme identitet} til at |
få adgang til SPIP (den vælger du selv) og til at gå ind via FTP (pålagt dig af dit webhotel). |
|
</install5> |
|
<intersimple> |
|
{{{Forenklet brugergrænseflade/ fuldstændig brugergrænseflade}}} |
|
Hver SPIP bruger kan tilpasse sit eget skærmbillede (uden at påvirke, hvordan det ser ud for andre brugere, |
til forskel fra hvad der er tilfældet på siden «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" |
TARGET="_top">Nøjagtigt konfiguration</A>»). |
|
Flere funktioner i SPIP anvendes sjældent (eller slet ikke) af visse redaktører. |
Ved at vælge «forenklet brugergrænseflade» opnår du at gøre brugergrænsefladen |
lettere og enklere at forstå. I denne opsætning vises kun de elementer, som virkelig er nødvendige |
for at administrere webstedet. For eksempel er det meget få brugere der har behov for den «<A |
HREF="aide_index.php3?aide=artdate_redac" TARGET="_top">Dato for tidligere offentliggørelse</A>», |
som ikke forekommer i «forenklet brugergrænseflade». |
|
{{P.S.}} Forskellen mellem de to visninger er mere iøjnefaldende for administratorer, som har flere funktioner |
til rådighed end webstedets redaktører. |
|
{For at disse ændringer kan gennemføres, skal du acceptere brug af cookier.} |
|
</intersimple> |
|
<logoart> |
|
{{{Logo til artikel}}} |
|
I SPIP kan du installere et logo, som henviser til en artikel. Derved er det muligt |
at vise en knap med et grafisk symbol på det offentlige websted, som linker til |
artiklen. |
|
For hver artikel er der mulighed for: |
- ikke at anvende noget logo; |
- at installere et simpelt grafisk logo; |
- at anvende et animeret logo, der undertøtter «pegefølsomhed» |
(et logo med «2 varianter»: Logoet ændrer sig, når musen svæver over det). |
|
- {{Billedformater}} |
|
Når du skaber billeder (med dit sædvanlige program), skal du gemme dem i et af |
følgende formater: |
- GIF (GIF-filen kan være en «animeret GIF»); |
- JPEG; |
- PNG (det advarer vi imod, da flere browsere ikke understøter det ordentligt). |
|
{For at undgå alvorlige betjeningsfejl, afviser SPIP billedfiler større end 256KB.} |
Et godt råd: Da disse «knapper» er elementer på brugergrænsefladen, bør |
du sikre dig, at deres {filstørrelse} (i kilobyte) ikke er for stor (i almindelighed |
under 10 KB), hvis du ønsker at navigationen på webstedet skal forløbe flydende. |
|
Vær særlig opmærksom på at filerne har et {filtypenavn}, der angiver deres formater: |
{{.gif}}, {{.jpg}} eller {{.png}}. Filnavnet er i sig selv helt uden betydning, forudsat |
at du {ikke glemmer filtypenavnet}. |
|
{Hvis du vil danne et logo, der understøtter «pegefølsomhed», skal du |
oprette to forskellige grafiske filer (en til knappens «normaltilstand» og |
en anden der kommer til syne når muses svæver over knappen). Det er afgørende, at de |
to filer har samme størrelse i pixels. |
|
- {{Enkelt logo}} (uden pegefølsomhed) |
|
<img src="AIDE/logoart-1.gif" alt=" " width="212" height="117" border="0" |
align="right">Til at tilføje en knap findes en boks i kolonnen til venstre for artiklen |
under overskriften «LOGO TIL ARTIKLEN». |
|
Afhængigt af din browserversion skal du klikke på «Gennemse», |
«Vælg», «Fil»...for at åbne en dialog, hvor du kan vælge |
den grafiske fil på din harddisk, der svarer til knappen. |
|
Når filen er valgt, skal du klikke på knappen «Hent». Og hokus pokus |
dukker knappen op! Den ledsages af knappen «Slet logo», der blot |
tilbyder dig at slette logoet. |
|
Hvis du ikke har tænkt dig at benytte pegefølsomme logoer, er der ikke flere trin at følge. |
|
- {{Udskiftning af logo}} |
|
<img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0" |
align="left">Du ønsker måske at erstatte logoet med en anden fil. Det foregår i to trin: |
- begynd med at «Slette logoet»; forrige boks med knappen «Hent» |
viser sig igen; |
- hent den nye fil det du følgerfinder i browse den allerede beskrevne fremgangsmåde. |
|
Som følge af hvordan browsere fungerer vises derefter et forkert billede, for det er |
faktisk den forrige udgave (billedet befinder sig i browserens «cache»). |
Klik på billedet (med højremusen eller mens du trykker på «ctrl»-knappen |
på Macintosh) for at få vist en kontekstmenu og vælg «Opdater billede». |
Den nye version af billedet vil komme til syne. |
|
- {{Pegefølsomt logo}} |
|
<img src="AIDE/logoart-3.gif" alt=" " width="210" height="293" border="0" |
align="right">Når du har installeret den første fil, viser boksen ikke blot det logo, |
du har installeret på serveren, men tilføjer en boks mere med overskriften «PEGEFØLSOMT LOGO». |
I denne boks kan du vælge den anden fil, som gør at billedet skifter, når musen svæver over knappen. |
|
{Hvis du sletter den første fil (den «simple» knap) efter at have installeret dem begge, |
forsvinder boksen med det andet logo, for i fravær af det første logo er der ingen mening i at |
arbejde med pegefølsomhed. |
|
Der er ikke behov for at røre ved «teksten» til artiklen. Når de vises på det offentlige |
websted, håndteres afsnittets logoer fuldstændig automatisk. HTML-koden dannes ud fra størrelsen på |
logoet, og instruktioner i JavaScript til at håndtere pegefølsomhed bliver ligeledes dannet automatisk. |
|
</logoart> |
|
<raccourcis> |
|
{{For at lette layoutet af artikler i SPIP, tilbyder systemet et antal «SPIP-koder», |
som sigter mod at: |
- forenkle systemets brug for brugere der ikke kender til HTML; |
- forenkle automatisk administration af webstedslayoutet. |
|
|
Så naturligvis kan du stadig benytte HTML-kode i dine SPIP-dokumenter, men vi råder dig til |
fortrinsvis at anvende disse få SPIP-koder, som er meget enklere at huske og i desuden |
muliggør automatiseret behandling af teksterne.}} |
|
|
{{{SPIP's typografiske koder}}} |
|
- {{Oprettelse af afsnit}} |
|
For at lave afsnit skal du bare indsætte en blank linie, ligesom man adskiller afsnit |
i en e-mail (ved at «springe en linie over»). Et enkelt «linieskift» (enter eller retur) uden at adskille |
de to afsnit er ikke tilstrækkeligt til at lave et nyt afsnit. (Faktisk skaber det ikke engang en ny |
linie). |
|
Du kan indsætte flere blanke linier efter hinanden uden at ændre layoutet. |
For SPIP's vedkommende betyder en enkelt blank linie eller flere det samme: |
et nyt afsnit uden betydning for afstanden mellem afsnittene. |
|
- {{Opstilling med punkttegn, tal eller bogstaver}} |
|
Du kan lave opstillinger/lister i SPIP på samme måde som i en e-mail. Du skal bare |
indsætte et linieskift og begynde den nye linie med en bindestreg («-»). |
|
Bemærk, at her er et enkelt linieskift nok (du kan lave opstillinger inden for et og |
samme afsnit). Men hvis du indsætter en blank linie før den linie, der begynder med |
en bindestreg, fremkommer der en blank linie før listen. |
[[{{Alternativ:}} |
- Et enkelt linieskift uden punkttegn får man ved at indtaste <tt>_</tt> (understregning) |
ved starten af en linie, efterfulgt af et mellemrum. |
- Du kan danne lister inde i lister ved at sætte stjerner efter bindestregen. |
_ {Prøv f.eks.}: |
_ <html><tt>-*Din hest er<br> |
-** kastaniebrun;<br> |
-** fuksrød;<br> |
-** sort;<br> |
-* men min kanin er<br> |
-** hvid<br> |
-*** angora eller<br> |
-*** korthåret.</tt></html> |
Endelig kan du danne oversigter med tal eller bogstaver ved at bruge <code>#</code> |
i stedet for stjerne: |
<code> |
-# første |
-# anden |
-# tredje</code> giver: |
-# første |
-# anden |
-# tredje]]. |
|
F.eks. <HTML><TT><BR> |
- Jeg holder af arbejde;<BR> |
- Det tryllebinder mig.<BR><BR> |
- Jeg kan sidde og se på det i timevis.</TT></HTML> (Jerome K. Jerome) <BR> vises således: |
- Jeg holder af arbejde. |
- Det tryllebinder mig.<BR> |
- Jeg kan sidde og se på det i timevis. |
|
{{Fed og kursiv}} |
|
Du kan sætte tekst i {kursiv} ved at placere den mellem krøllede parenteser: |
«<HTML><TT>...noget tekst {i kursiv} i...</TT></HTML>». |
|
Du kan sætte tekst i {{fed}} ved at placere den mellem dobbelte krøllede parenteser: |
«<HTML><TT>...noget tekst {{i fed}} i...</TT></HTML>». |
|
- {{Afsnitsoverskrifter}} |
|
Afsnitsoverskrifter er overskrifter inde i en tekst, som klargør tekstens struktur. I SPIP |
defineres de ganske enkelt ved at anbringe dem mellem tredobbelte krøllede parenteser: |
«<HTML><TT>{{{Afsnitsoverskrift}}}</TT></HTML>» giver: {{{Afsnitsoverskrift}}} |
|
- {{Vandret skillelinie}} |
|
Det er enkelt at indsætte en vandret skillelinie i tekstens bredde. Du indsætter bare |
en linie, der kun indeholder en række på mindst fire bindestreger, altså: |
<HTML>---- </HTML> |
---- |
|
- {{Hypertekst link}} |
|
Du kan nemt danne et hypertekst link med følgende kode: «<HTML><TT>SPIP er opstået på initiativ af |
[minirezo>http://www.minirezo.net/].</TT></HTML>» som bliver til «SPIP er opstået på |
initiativ af [minirezo->http://www.minirezo.net/].» |
|
Linkets URL kan være absolut (begyndende, som i dette eksempel, med <code>http://</code>), |
relativ (i forhold til en anden side på samme websted), et link til et dokument, der anvender en |
internetprotokol (<code>ftp://</code>...), en e-mail-adresse («<code>[->mailto:minirezo@rezo.net]</code>»)... |
|
- {{Hypertekst link indenfor webstedet}} |
|
Det samme hypertekst link system gør det nemt at oprette link inden for dit websted med SPIP. |
Udfordringen består alene i at finde {nummeret} på den artikel, det afsnit eller den nyhed, |
du ønsker at linke til: <img src="AIDE/articlenumero.gif" alt="NUMERO" width="210" height="103" border="0" |
align="right">. Når du «besøger» en artikel, en nyhed eller et afsnit på det private område |
indeholder venstre kolonne en ramme, der med store typer viser nummeret. |
|
Det er dette nummer, du skal indsætte i hypertekst linket. |
|
{Link til artikel 342 (4 muligheder):} |
<HTML><TT> <BR> |
link til [artikel->342]<BR> |
link til [artikel->art342]<BR> |
link til [artikel->article 342]<BR></TT></HTML> |
{hvad angår}<HTML><TT>[->art342]</TT></HTML>, {vil det vise overskriften på artikel 342 med et link til denne artikel.} |
|
{Link to afsnit 12:} |
<HTML><TT><BR> |
link til [afsnit->rub12] <BR> |
link til [afsnit->rubrique 12] </TT></HTML> |
|
{Link til nyhed 65:} <HTML><TT> <BR> |
link til [nyhed->br65] <BR> |
link til [nyhed->breve 65] <BR> |
link til [nyhed->brève 65] <BR></TT></HTML> |
|
{Forfattere, nøgleord, websider, billeder, dokumenter:} |
<HTML><TT> |
<BR>[->aut13] eller [->auteur13] |
<BR>[->mot32] |
<BR>[->site1] |
<BR>[->doc17] eller [->document17] |
<BR>[->img13] eller [->image13] |
</TT><br></HTML> |
{Når det drejer sig om et websted, henviser koden til det pågældende steds URL. Med |
hensyn til dokumenter og billeder vil overskriften blive vist, hvis den findes, ellers |
er det filnavnet der vises.} |
|
Du kan også hurtigt lave et link til en definition af et begreb i et eksternt opslagsværk. |
Til et givet begreb skal du blot indsætte følgende kode i teksten: <code>[?begreb]</code>. |
Du kan således berige teksten med henvisninger uden at skulle indtaste nogen webadresse. |
|
Følgende kode: « <code>{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedværk af [?H.C.Andersen]</code> » |
giver dette resultat: |
«{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedværk af [?H.C.Andersen]». |
Ved at klikke på linket kan du kontrollere, at det indtastede udtryk (et navn eller et navneord) |
er stavet korrekt, og at det peger på en gyldig værdi. |
|
Som standard opslagsværk anvendes [Wikipedia->http://www.wikipedia.org]. Det er et flersproget leksikon der |
skrives i et samarbejde, som er åbent for alle bidragydere via internettet. |
|
Tag dig tid til at lære det at kende, værdsætte det og bidrage til det for at berige den fælles videnskat. |
|
- {{Fodnoter}} |
|
En fodnote angives almindeligvis ved et tal, der indsættes i teksten og derefter |
gentages i bunden af siden med yderligere information. |
|
I SPIP er denne funktion (som er temmelig akavet at håndtere manuelt i HTML) automatiseret. |
Fodnoter nummereres af SPIP, som også indsætter hypertekst link inde i dokumentet, som |
fører direkte fra tallet til den tilsvarende fodnote og omvendt. |
|
I SPIP anbringes en fodnote mellem dobbelte, firkantede parenteser: «<HTML><TT> En[[Her er |
yderligere information.]] fodnote.</TT></HTML>» vil blive vist som «En[[Her er yderligere information.]] fodnote.» |
|
|
{Ikke-automatiserede fodnoter} |
|
I de fleste tilfælde er det automatiske fodnotesystem som beskrevet ovenfor mere end |
tilstrækkeligt. Men det er muligt at håndtere fodnoter på en ikke-automatiseret |
måde. |
|
For eksempel: |
|
«<HTML><TT>Du kan anvende automatisk nummererede fodnoter [[ved at anbringe |
fodnoten i kantede parenteser]],<BR> |
- men du kan også fremtvinge nummerering |
af fodnoter [[<23> ved at angive nummeret på fodnoten mellem symbolerne «<» |
og «>».]],<BR> |
- bruge fodnoter i form af stjerner [[<*> blot ved at anbringe stjernen mellem |
«<» og «>».]],<BR> |
- oprette fodnoter uden reference (unummererede) [[<> ved ikke at indsatte noget |
mellem symbolerne «<» og «>».]],<BR> |
- navngive en fodnote i klartekst [[<Oehl> Adam Oehlenschläger.]];<BR> |
- henvise til en allerede eksisterende fodnote [[<23>]] ved at angive denne fodnotes |
nummer mellem symbolerne «<» og «>» og lade resten af fodnoten |
stå blank. </TT></HTML>» |
|
Alt ialt: |
|
«Du kan anvende automatik nummererede fodnoter [[ved at anbringe fodnotens tekst |
mellem firkantede parenteser.]], |
- men du kan også fremtvinge nummerering [[<23> ved at angive nummeret på fodnoten mellem «<» |
og «>».]], |
- anvende fodnoter i form af stjerner [[<*> bare ved at placere stjernen mellem «<» og «>».]], |
- lave fodnoter uden reference (unummererede) [[<> ved ikke at indsætte noget mellem |
symbolerne «<» og «>».]], |
- navngive en fodnote i klartekst [[<Oehl> Adam Oehlenschläger.]]; |
- henvise til en allerede eksisterende fodnote [[<23>]] ved at angive denne fodnotes |
nummer mellem symbolerne «<» og «>» og lade resten af fodnoten |
stå blank.» |
|
- {{Tabeller}} |
|
For at lave tabeller i SPIP, skal du bare indtaste tabellen linie for linie og |
angive «celler» adskilt af symbolet «|» ({lodret linie}), |
idet du skal passe på at linierne starter og slutter med lodret linie. Det er vigtigt, |
at der indsættes blanke linier før og efter tabellen. |
|
F.eks. angives tabellen |
|
| {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} | |
| Sørensen | John | 23 år | |
| Sømand | | ukendt | |
| Hansen | Kirsten | 46 år | |
| Nuller | Baby | 4 måneder | |
|
således: |
|
<HTML><TT> |
| {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} | <BR>| Sørensen | John | 23 år | <BR> | Sømand | |
| ukendt | <BR> | Hansen | Kirsten | 46 år |<BR> | Nuller | Baby | 4 måneder |<BR> </TT></HTML> |
|
- {{Forbigåelse af SPIP-koder}} |
|
I nogle tilfælde kan det være nyttigt at kunne fortælle SPIP, at koder ikke skal «behandles» af |
den typografiske kodetolker, fordi du ikke ønsker at ændre typografien eller fordi du ønsker at |
vise kildetekst (f.eks. PHP, JavaScript...)... |
|
Koden til at opnå dette er: «<HTML><TT><HTML>Advarsel: tekst der skal lades urørt</HTML></TT></HTML> |
», hvilket giver: «<HTML>Advarsel: tekst der skal lades urørt</HTML>». |
|
F.eks. er nærværende artikel indtastet i SPIP og den viser kildeteksten til |
SPIP's koder. Hvis vi ikke havde anvendt denne kode, ville de typografiske koder |
være blevet tolket og du ville ikke have kunnet læse kildeteksten her! |
|
- {{Visning af programkode}} |
|
Nogle brugere ønsker en gang imellem at kunne vise programmeringskode i tekster. |
Koden «<HTML>...</HTML>» kan bruges til dette formål. |
|
Eksempel:<BR> |
«<HTML><TT><HTML> <FONT SIZE="+1">ikke</FONT> <SUP>oversat</SUP> <I>HTML-kode</I></HTML></TT></HTML>». |
giver |
<HTML> <FONT SIZE="+1">ikke</FONT> |
<SUP>oversat</SUP> <I>HTML-kode</I></HTML> |
|
|
|
---- |
|
</raccourcis> |
|
<rubhier> |
|
{{{Afsnittenes hierarkiske struktur}}} |
|
Afsnittenes struktur udgør skelettet i dit websted. Denne struktur bestemmer brugergrænsefladen, |
den måde der navigeres på og forholdet mellem artikler og nyheder... |
|
I SPIP er denne struktur {hierarkisk}. Et afsnit kan indeholde underafsnit, som igen |
kan indeholde andre underafsnit, osv. |
|
<CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER> |
|
I eksemplet ovenfor kan vi tydeligt se, at afsnit~222 er knyttet til afsnit~22, |
som igen er knyttet til afsnit~2, der ikke er knyttet til andre afsnit (i dette tilfælde |
siger vi, at a afsnit~2 er {i webstedets rod}). |
|
{Med hierarkisk struktur mener vi, at et afsnit kun er barn af et andet afsnit (ikke flere) |
og at et afsnit ikke kan være barn af et af sine egne underafsnit (hvilket betyder, at SPIP ikke |
tillader cirkulære strukturer). Denne meget klassiske struktur er valgt, fordi den er så nem at anvende.} |
|
{{Kun administratorer kan oprette, ændre eller slette afsnit.}} |
|
</rubhier> |
|
<rubsyn> |
|
{{{Syndikerede websteder}}} |
|
Websteder som styres af automatiske publiceringssystemer (som SPIP eller phpNuke) kan nemt |
oprette en fil , der til stadighed indeholder en liste over de seneste publiceringer. |
Der findes et standard format for en fil af den slags, som kaldes en «backend |
fil». |
|
Denne fil kan enkelt og automatisk analyseres for til stadighed at hente de seneste nyheder fra |
websteder. På denne måde gør SPIP det muligt for dig at vise en liste på dit eget websted over de |
seneste artikler, der er offentliggjort af andre websteder. |
|
For hvert <a href="aide_index.php3?aide=reference" target="_top">websted der henvises til</a> i dine |
afsnit, kan du hente oversigten over de seneste artikler offentliggjort på det pågældende websted. |
Det forudsætter selvfølgelig, at webstedet tilbyder en {backend} fil. |
|
- {{Hvordan finder man filerne «backend.php3»?}} |
|
Når det drejer sig om websteder, der styres af SPIP eller phpNuke, er disse {backend} filer nemme |
at finde. Det er ganske enkelt den fil, der findes i webstedets rod og hedder |
«bakend.php3» (eller «backend.php»). F.eks. har backend-filen hos uZine |
(<TT>http://www.minirezo.net/</TT>) adressen <LI><TT>http://www.minirezo.net/backend.php</TT>. |
Andre eksempler på backend-filer er: |
<LI></HTML><TT>http://www.davduf.net/backend.php</TT></HTML></LI> |
<LI></HTML><TT>http://www.vacarme.eu.org/backend.php</TT></HTML></LI> |
<LI></HTML><TT>http://www.vakooler.com/backend.php</TT></HTML></LI>. |
|
Bemærk, at {<A HREF="http://rezo.net/backend" TARGET="autre">L'autre |
portail</A>} stiller sådanne filer til rådighed for de websteder, den henviser til, selv om |
disse websteder ikke selv har et backend-system. På dette websted finder du omkring 30 |
backend filer for de websteder, der henvises til fra {L'autre portail}, sammen med en håndfuld |
temafiler. |
|
- {{Tilføjelse af et syndikeret websted til dit eget websted}} |
|
Når du henviser til et websted i et af dine afsnit, kan du ud over at angive webstedets navn, dets |
hjemmesides URL og en beskrivelse også vælge at syndikere det (derfor er et syndikeret websted |
først og fremmest et websted, som der henvises til, og hvorfra vi ber SPIP om at hente listen over de |
seneste publiceringer). |
|
For at udføre dette, skal du vælge «syndikering» og indtaste URL'en på |
{backend}-filen på det ønskede websted. Straks efter at du har sendt URL'en, får du en besked om, |
hvorvidt syndikeringen lykkedes. |
|
Hvis syndikeringen mislykkes, så: |
- kontroller, at du har angivet URL'en på webstedet korrekt; |
- forvis dig om, at det websted du forsøger at syndikere faktisk er tilgængeligt online. |
|
- {{Hurtig henvisning}} |
|
SPIPS funktion til hurtig webstedshenvisning (indtast webstedets URL direkte og SPIP vil forsøge at |
hente de nødvendige oplysninger automatisk) er meget velegnet til syndikerede websteder. |
I stedet for at indtaste hjemmesidens URL under henvisningen, bør du indtaste URL'en på webstedets |
{backend}-fil. SPIP vil automatisk hente en mængde oplysninger og og foretage syndikeringen direkte. |
|
- {{Syndikerede artikler}} |
|
Når syndikeringen lykkes, viser SPIP en liste over de seneste artikler offentliggjort på webstedet. |
Se hjælpesiden, som handler om <a href="aide_index.php3?aide=artsyn" target="_top">administration af disse link</a>. |
|
- {{Dit eget websteds backend-fil}} |
|
SPIP opretter automatisk dit websteds backend-fil. Men glem ikke at opsætte dit |
websteds navn og URL på siden <A HREF="aide_index.php3?aide=confnom" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>. |
|
</rubsyn> |
|
<rublogo> |
|
{{{Afsnitslogo}}} |
|
<A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top"><img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0" align="right"></A>PÅ dit websted |
kan du indstallere et logo for hvert afsnit. Det kan være et fast logo bestående af |
et enkelt billede eller et animeret billede, der er pegefølsomt, hvortil der kræves to |
billeder. |
|
Installation af billeder til et afsnitslogo foregår på nøjagtig samme måde som installation |
af et <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top">artikellogo</A>. |
|
{{P.S.}} Afsnitslogoer opfører sig {rekursivt}. Hvis der mangler et logo til et givet afsnit, |
vil SPIP i stedet forsøge at bruge logoet for det overordnede afsnit: |
|
<CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER> |
|
Hvis der i hierarkiet ovenfor mangler et logo til afsnit~221, vil SPIP (på det offentlige |
websted alene) erstatte det med logoet hørende til afsnit~22 eller - hvis sidstnævnte |
også mangler logo - med logoet for afsnit~2. I sidste ende vil SPIP vise det logo, der er |
installeret i webstedets rod. |
|
Bemærk, at hvis webmasteren har valgt det sådan, kan et afsnitslogo anvendes som erstatningslogo |
for de artikler, som afsnittet indeholder. |
|
</rublogo> |
|
<rubrub> |
|
{{{Valg af afsnit}}} |
|
Brugen af denne valgmenu er meget enkelt. Menuen viser hele afsnitshierarkiet (i den rækkefølge |
webstedets administratorer har oprettet dem). Du skal blot vælge det afsnit, som du øsker at tilføje |
et underafsnit til. |
|
- {Flytning af afsnit}} |
|
<CENTER><img src="AIDE/rubrub.gif" width="292" height="121" border="0"></CENTER> |
|
Med denne valgmenu kan du flytte dette afsnit til at være barn af et andet afsnit. |
I dette tilfælde må du forstå, at den gruppe underafsnit, som er indeholdt i afsnittet, |
«flytter» med det i webstedets hierarki. På samme måde vil artikler indeholdt i afsnittet |
og dets underafsnit flytte sammen med det. |
</rubrub> |
|
<breves> |
|
{{{Nyheder}}} |
|
Nyheder er en enkelt og hurtig måde af publicere på i SPIP. Til forskel fra artikler består |
nyheder af en lille mængde oplysninger: En overskrift, en tekst og et hypertekst link. |
Derfor er nyhedssystemet ideelt til opfølgning på aktuelle begivenheder, pressemeddelelser osv. |
|
</breves> |
|
<brevesrub> |
|
{{{Nyheders plads i webstedets struktur}}} |
|
For at gøre dem nemmere at bruge (og undgå overlap mellem nyheder og artikler), |
er indplaceringen af nyheder i afsnitshierarkiet begrænset til et minimum: |
Nyheder knytter sig kun til afsnit placeret i webstedets rod. |
|
<CENTER><img src="AIDE/rubhier-1.gif" alt="afsnit" width="113" height="122" |
border="0"></CENTER> |
|
I vores eksempel kan vi anbringe nyheder i afsnit 1 og 2 men ikke i deres underafsnit |
(til forskel fra artikler som vi kan anbringe hvor som helst). Vi kan altså kun anbringe |
nyheder i toppen af afsnitshierarkiet, og valgmenuen til placering af nyheder er ganske kort. |
</brevesrub> |
|
<breveslien> |
|
{{{Hypertekst link i nyheder}}} |
|
For at lette brugen af nyheder i forbindelse med pressemeddelelser kan hver nyhed forsynes med |
et hypertekst link. Du skal blot angive det websted eller den artikel, der henvises til, og den |
tilsvarende URL. |
|
Disse oplysninger er selvfølgelig valgfri. |
|
{P.S.} Dette linksystem forhindrer ikke anvendelse af hypertekst link i nyhedens tekst, men det |
{særskilte} hypertekst link giver webmasteren mulighed for at adskille det grafisk fra andre link. |
|
</breveslien> |
|
<brevesstatut> |
|
{{{Nyhedsstatus}}} |
|
Det er nemmere at administrere nyheder end artikler. En nyhed har ikke en forfatter. Dens status |
er enten «indsendt» eller «godkendt» eller «afvist». Kun administratorer |
kan ændre nyheders status. |
|
- {{Nyhed indsendt}} |
|
«Indsendte» nyheder vises på siden «Opgaver». Alle redaktører kan se dem og redigere dem. |
Administratorer har to knapper til rådighed - til godkendelse eller afvisning. |
|
- {{Nyhed godkendt}} |
|
«Godkendte» nyheder er dem der optræder på det offentlige websted. Kun administratorer kan redigere dem. |
|
- {{Nyhed afvist}} |
|
En «afvist» nyhed offentliggøres ikke på det offentlige websted og kun administratorer |
kan få adgang til den på det private websted. |
|
</brevesstatut> |
|
<breveslogo> |
|
{{{Nyhedslogo}}} |
|
<A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top"><img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0" align="right"></A>Du kan indlæse |
et logo for hver nyhed på webstedet. Dette logo kan være et fast billede eller en |
pegefølsom animation bestående af to billeder. |
|
Installation af billedet til et nyhedslogo foregår nøjagtig som installation af <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" |
TARGET="_top">artikellogo</A>. |
|
</breveslogo> |
|
<suiviforum> |
|
{{{Forumvedligeholdelse}}} |
|
Forumvedligeholdelsessiden er et vigtigt element på dit websted, hvis du tillader brug af |
offentlige forummer (om dette emne henvises til dokumentationen om <A HREF="aide_index.php3?aide=confforums" TARGET="_top">Opsætning af offentlige forummer</A>). Det er her, moderering af forummerne foregår. |
|
- {{Visning af meddelelser}} |
|
Meddelelser vises ikke her ud fra deres hierarkiske struktur (opdelt efter {tråde}) |
men en efter en i omvendt kronologisk rækkefølge (den seneste først). |
Omvendt er der ved hver meddelelse et link til den artikel, meddelelsen henviser til. |
|
- {{Sletning af meddelelse}} |
|
Her er der mulighed for at {slette} indlæg. {{Advarsel:}} Denne handling kan ikke gøres om. |
En slettet meddelelse fjernes dog ikke fra databasen. Den optræder på denne side omgivet af en rød ramme |
sammen med datoen for modtagelsen af meddelelsen og afsenderens IP-adresse. |
|
- Hvis du tidligere har sat offentlige forummer op til at blive {forhåndsmodereret}, vises |
ventende meddelelser i en gul ramme med to knapper: {slet denne meddelelse} og {godkend denne |
meddelelse}. |
|
</suiviforum> |
|
<cookie> |
|
{{{Administrationscookie}}} |
|
Administratorer kan sætte en cookie der udløser visning af yderligere oplysninger under besøg |
på det offentlige websted. |
|
- {{Opdater denne side}} |
|
En knap med teksten «opdater denne side» vises på alle sider på det offentlige websted. |
Da SPIP indeholder et {cache}system, bliver nogle ændringer ikke synlige online med det samme. |
(Sider på det offentlige websted hentes ikke direkte fra databasen. De opdateres med jævne mellemrum |
og lagres i cachen.) |
|
Ved at {opdatere} en side gennemtvinger administratoren, at siden vises ud fra de elementer, der er |
lagret i databasen, uden at skulle afvente den næste opdatering af cachen. |
|
- {{Ændring...}} |
|
Sider med artikler, afsnit og nyheder indeholder en knap med teksten «Ret |
denne artikel» (eller «afsnit»...). Denne knap fører direkte fra |
det offentlige websted til den side i det private område, som modsvarer denne artikel (eller afsnit...). |
Denne knap gør det nemmere at ændre fejl, som opdages online, eller at opdatere et element på webstedet. |
|
- {{Antal besøg}} |
|
Hvis det statistiske system i SPIP tilvælges, tilføjes følgende oplysninger til artikelsiderne: |
antal besøg (anslået) og antal unikke {hevisende sider}. |
|
Henvisende sider er link til denne specielle artikel udenfor webstedet (dvs. når et websted |
tilbyder et direkte link til denne artikel, eller når denne artikels adresse er fremsendt via e-mail). |
|
- {{Opkoblingsidentifikation}} |
|
Administrationscookien gør også SPIP i stand til at genkende din browser, |
når du kobler op igen. Du skal så blot indtaste din adgangskode for at få adgang til |
det private område. |
|
(PS: Hvis opkoblingen foregår via cookie - hvilket er mest almindeligt - |
sættes denne cookie i private område, så snart du kommer ind på det.) |
|
</cookie> |
|
<mots> |
|
{{{Nøgleord}}} |
|
En af de væsentligste begrænsninger i SPIP er systemets hierarkiske struktur. Hver artikel kan |
kun høre til et afsnit, hvilket undertiden kan give problemer med at klassificere. |
|
Nøgleord giver mulighed for at navigere på kryds og tværs inden for et websted. Ved at forbinde |
et eller flere nøgleord med en artikel får vi mulighed for at danne link til andre artikler |
med lignende emner men hjemmehørende i andre afsnit. |
|
Nøgleord er ikke til megen nytte, hvis ikke hvert nøgleord er henviser til flere artikler, så disse forskellige |
artikler knyttes til hinanden. |
|
{Kun administratorer kan oprette og ændre nøgleord.} |
|
{Ofte kan afsnitsstrukturen undvære nøgleord, hvis den er godt opbygget. Artikler om samme emne |
placeres ganske enkelt i samme afsnit. Det er derfor overflødigt at tilføje nøgleord for at vise |
artiklernes emne. Administratorer kan således helt fravælge brug af nøgleord på siden <A |
HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>. |
|
</mots> |
|
<motsgroupes> |
|
{{{Nøgleordsgrupper}}} |
|
Når du bruger mange nøgleord, bliver det besværligt at vedligeholde dem effektivt. |
Derfor kan du oprette grupper med nøgleord. Derved bliver grænsefladen mere elegant (f.eks. |
kan en «Lande»-gruppe indeholde «Danmark», «Tyskland», «Peru» |
mens en «Emne»-gruppe indeholder «Arbejdsløshed», «Poesi», «Dyr»...). |
|
</motsgroupes> |
|
<messut> |
|
{{{Meddelelser fra bruger til bruger}}} |
|
SPIP gør det nemt at udveksle meddelelser mellem brugere af webstedet uden at skulle |
ty til e-mails. |
|
Når en bruger «sender» en meddelelse til en eller flere andre brugere, bliver den |
til et privat diskussionsforum. Når en meddelelse er sendt, kan der foregå en diskussion |
i form af et forum, der findes under denne meddelelse. I SPIP kan en meddelelse |
også opfattes som et privat forum (dvs. der er ingen grund til at udveksle et stort antal |
e-mails for at gennemføre en diskussion, du kan bare «blive og chatte» sammen med din diskussionspartner i det |
private forum, der automatisk knyttes til meddelelsen). |
|
{Bemærk:} Meddelelser mellem brugere og de forummer, der er knyttet til disse meddelelser, er private. |
Dette betyder at SPIP ikke giver administratorer adgang til at se disse meddelelser. |
Men husk, at fortroligheden skal tages med forbehold. En webstedsadministrator |
med værktøjer, der giver direkte adgang til databasen, kan altid få adgang til disse meddelelser. |
|
- {{Oprettelse af meddelelse/diskussion}} |
|
Den enkleste måde at sende en meddelelse på er at klikke på det grønne logo (et lille |
«M» fulgt af en trekant) der vises ved siden af modtagernavnet. |
Dette vil straks åbne en ny meddelelse. |
|
En anden måde er at klikke på knappen «Ny meddelelse», som findes på alle |
sider i SPIP. Dette vil åbne en ny meddelelse uden modtager. |
Før du sender meddelelsen, skal du selvfølgelig angive modtageren. |
|
Redigering af meddelelser er meget ligetil. |
|
Den eneste almindelige fejl at undgå er at undlade at «sende» meddelelsen. |
Så længe meddelelsen har status «Under redigering», har kun dens forfatter |
adgang til den. Den skal derefter sendes, for at modtagerne kan se den. (Advarsel: |
Når en meddelelse er sendt, kan den ikke mere ændres). |
|
- {{Tilføjelse/fjernelse af modtager}} |
|
Det er når som helst muligt at tilføje en modtager, enten under redigering af en meddelelse, |
eller efter at den er sendt (f.eks. for at tilføje en deltager til en diskussion i et forum, |
som er interessant for vedkommende. |
|
Ligeledes kan du når som helst fjerne en deltager. Og en knap med teksten «Stop deltagelse i denne |
diskussion» gør det muligt for en deltager at forlade forummet. |
|
- {{Aftaleindgåelse}} |
|
Enhver meddelelse kan laves til en aftale. Det betyder, at den knyttes til en dato i SPIP's kalender. |
|
- {{Er det muligt at skrive til alle brugere på webstedet?}} |
|
Nogle redaktører kan det være umuligt at komme i kontakt med, idet de ikke står i oversigten «Tilføj en deltager» |
og der heller ikke er et meddelelsesikon ved siden af deres navn. Årsagen kan være, at redaktører individuelt kan beslutte ikke at anvende |
det interne meddelelsessystem. Redaktører, som ikke har været inde på det private område i mere end 15 dage, |
kan heller ikke nås (for brugere, der sjældent besøger webstedet, er det bedre at anvende almindelige e-mails). |
|
</messut> |
|
<messpense> |
|
{{{Memoer}}} |
|
Et memo («memorandum» eller «huskeseddel») ser ud som en meddelelse, |
men den kræver ikke nogen modtager. Kun forfatteren har adgang til den. |
|
Som navnet siger, er formålet med et memo at gemme oplysninger. |
|
- {{Indsættelse af et memo i kalenderen}} |
|
Den mest oplagte brug af et memo er at knytte det til en dato. På den måde fungerer |
det som en påmindelse til forfatteren indtil den pågældende dato (og de efterfølgende 24 timer), og det |
er synligt i kalenderen. |
|
{Bemærk:} Som med meddelelser mellem brugere gør vi opmærksom på, at memoers fortrolighed er begrænset. SPIP giver |
ikke administratorer mulighed for at se dine meddelelser, men andre værktøjer kan give direkte adgang til |
databasen. |
</messpense> |
|
<messcalen> |
|
{{{Kalenderen}}} |
|
SPIP's kalender giver to slags oplysninger: |
|
- {{Oplysninger der er fælles for hele webstedet.}} Det drejer sig om offentliggjorte artikler og |
nyheder. Kalenderen gør det muligt at finde artiklerne frem med udgangspunkt i, hvornår de er offentliggjort |
online. |
|
- {{Private oplysninger.}} Dette er meddelelser mellem brugere og memoer, som er forsynet med en aftaledato. |
Denne kalender fungerer således som huskeseddel eller dagbog. |
|
Bemærk, at hver kalenderdag er forsynet med et lille blåt logo. Dette logo tjener til at oprette et memo |
der er direkte tilknyttet til datoen (tidspunktet for aftalen kan indstilles mere nøjagtigt ved at redigere |
memoet). |
|
</messcalen> |
|
<messconf> |
|
{{{Tilpasning af meddelelser}}} |
|
Hver bruger kan tilpasse opsætningen af interne meddelelser. |
|
{Bemærk:} Webstedsadministratorer kan beslutte ikke at anvende meddelelsessystemet eller oversigten over |
brugere der er online. Hvis en funktion er fravalgt globalt for hele webstedet (af en administrator), |
har redaktørerne ikke adgang til den. |
|
- {{Fravalg af brugen af interne meddelelser}} |
|
Hvis interne meddelelser er til rådighed for hele webstedet (dette afgøres af administratorerne), kan hver bruger |
beslutte for sig selv ikke at anvende dem (dvs. brugeren ønsker ikke at udveksle meddelelser med andre brugere |
via systemet). |
|
- {{Fravalg af oversigten over brugere, der er online}} |
|
Når en administrator har valgt at gøre denne funktion tilgængelig, kan en redaktør under brug af det |
interne meddelelsessystem beslutte for sit eget vedkommende ikke at figurere på |
listen over brugere, der er online. |
|
Denne funktion viser løbende en liste over de brugere, der i øjeblikket er online, |
hvilket gør det nemt for brugere at deltage i raske diskussioner. Nogle brugere kan |
finde denne funktion anmasende og/eller de ønsker ikke at blive «forstyrret», |
når de er inde på systemet. De skal bare fravælge denne funktion for ikke mere at figurere på listen |
over redaktører, der er online, og listen vil ikke mere vise deres sider. |
|
{Bemærk:} Når en administrator vælger ikke mere at figurere på listen over redaktører, der |
er online, vil listen stadig være synlig. Administratoren kan «se» de andre, men de andre |
kan ikke «se» administratoren. |
|
</messconf> |
|
<reference> |
|
{{{Websteder der henvises til}}} |
|
SPIP indeholder et komplet system til administration af lister over andre websteder. Dette |
system er meget omfattende og giver specielt mulighed for: |
- gruppering af disse lister i afsnit (de samme afsnit som indeholder artikler eller særlige afsnit beregnet |
til dette brug, på samme måde som et katalog over link); |
- tilknytning af et logo til hvert websted; |
- tilknytning af nøgleord til hvert websted, der henvises til; |
- tilføjelse af en beskrivelse af hvert enkelt websted. |
|
På websteder der tillader det, er det desuden muligt at hente de seneste |
artikler, de har offentliggjort (se «<a href="aide_index.php3?aide=rubsyn" |
target="_top">Syndikerede websteder</a>»). |
|
{{Henvisning til et nyt websted}} |
|
En knap med teksten «Henvisning til et nyt websted» i alle afsnit på dit websted |
giver mulighed for at tilføje et nyt websted. |
|
Den «traditionelle» fremgangsmåde består i at angive webstedets navn og dets URL, |
og derefter indsætte en beskrivelse. Det er også muligt at vælge det afsnit på dit |
websted, hvor henvisningen skal indsættes. |
|
En ramme i bunden af siden giver adgang til at vedligeholde syndikering af indholdet. |
For flere detaljer henvises til forklaring på <a href="aide_index.php3?aide=rubsyn |
"target="_top">syndikerede websteder</a>. For at lave en direkte henvisning, skal du |
blot vælge «ingen syndikering». |
|
{{Hurtig henvisning}} |
|
Under oprettelse af en ny webstedshenvisning fremkommer en ramme øverst på siden, |
der tilbyder hurtig henvisning til et websted uden at behøve at angive navn eller |
beskrivelse. Her skal du blot angive URL'en på den side, du vil henvise til. |
Hvis det er muligt, vil SPIP gå til denne adresse og forsøge at hente sidens overskrift |
og beskrivelse automatisk. Du kan senere ændre disse oplysninger. |
|
{{Hvem kan foreslå websteder at henvise til?}} |
|
På siden «Nøjagtig opsætning» kan administratorer angive, at kun administratorer |
har mulighed for at foreslå websteder, eller at det kan gøres af redaktører eller endog af |
besøgende på webstedet (i sidste tilfælge vil en formular på det offentlige websted give de besøgende |
mulighed for at foreslå websteder). |
|
Under alle omstændigheder er det kun administratorer, der kan godkende forslagene til henvisninger. |
Når der stilles forslag om henvisning til et websted, kan alle deltagere på det private område |
diskutere relevansen af forslaget i et forum, der er knyttet til hvert websted. |
|
</reference> |
|
<artsyn> |
|
{{{Syndikerede artikler}}} |
|
Når du vælger <A HREF="aide_index.php3?aide=rubsyn" TARGET="_top">syndikering af et websted</A>, |
viser SPIP en liste over de seneste artikler, der er offentliggjort på dette websted, |
under overskriften «Syndikerede artikler udtrukket fra dette websted». |
|
For hver artikel viser SPIP: |
- artiklens overskrift (klik på denne overskrift for at få adgang til artiklen på dens oprindelseswebsted); |
- artiklens forfattere, hvis der er nogen; |
- artiklens beskrivelse, hvis der er en. |
|
Denne information, som hentes automatisk på det websted, der henvises til, kan ikke ændres. |
|
For hver artikel er der yderligere en knap med teksten «bloker dette link», |
som gør det muligt at hindre visning af artiklen på dit eget websted (fordi artiklen ikke |
passer dig eller henvisningen skyldes en fejl...). Du kan genåbne for visning af artiklen |
når som helst. |
|
Det er også muligt at forlange, at ethvert fremtidigt link fra webstedet skal blokeres på forhånd. |
Artikler, der trækkes ud, bliver så ikke vist, før du har godkendt hver enkelt «manuelt». |
|
</artsyn> |
|
<confhttpproxy> |
|
{{{Brug af HTTP proxy}}} |
|
Hvis dit websted befinder sig bag en firewall, kan du være nødt til at opsætte en |
HTTP proxy for at kunne hente nye syndikerede websteder over internettet. |
|
Denne proxy skal tillade udgående kald uden autentificering. |
|
I opsætningen af dit websted skal du (i afsnittet «SPIP funktioner») angive proxy'en på følgende form: |
|
<code>http://proxynavn:port/</code> |
|
hvor {proxynavn} er navnet på den server, der optræder som proxy, og {port} er nummeret på den TCP-port |
(hyppigst 3128, 8080, eller endda 80), som kaldene skal dirigeres til. |
|
Advarsel: Denne opsætning er global. SPIP vil hente alle syndikerede websteder gennem denne procy. |
Hvis du behøver mere nøjagtige opsætningsoplysninger, må du kontakte din administrator. |
|
</confhttpproxy> |
|
<deconnect> |
|
{{{Logge ud}}} |
|
Du kan klikke på knappen «Log af» for ikke mere at give dig til kende på det private område. |
Når du klikker på den, «mister» systemet den login-information, som du indtastede for at få adgang til det private |
område. SPIP vil bede dig om at genindtaste oplysningerne eller gå tilbage til det offentlige websted. |
|
{Det vigtigste formål med denne funktion er at forhindre en anden person, der bruger din maskine, |
i at få adgang til det private område ved at benytte dine login-informationer.} |
|
- {{DU arbejder alene og er den eneste med adgang til din computer}} |
|
I så fald kan afbrydelse af forbindelsen på denne måde forekomme noget overflødig. Det anbefales at logge ud, |
men der sker ikke megen skade, hvis du glemmer det. |
|
- {{Du har adgang til det private område fra en flerbrugermaskine}} |
|
I så fald anbefales det kraftigt, at du konsekvent logger af, når du afslutter dit arbejde. |
Dette vil hindre en hvilken som helst person, der anvender samme maskine, |
adgang til det private område. |
|
- {{Brug af flere identiteter på samme websted}} |
|
Nogle brugere ønsker adgang til det private område med mere end en identitet. I så fald |
kan de bruge denne funktion til at afbryde forbindelsen og derefter logge ind igen under |
et andet navn. |
|
</deconnect> |
|
<spip> |
|
</spip> |
|
|
|
|