Subversion Repositories Sites.tela-botanica.org

Rev

Rev 609 | Blame | Compare with Previous | Last modification | View Log | RSS feed

<erreur_MySQL>

{{{Et problem med skabeloner}}}

N&aring;r SPIP st&oslash;der p&aring; en fejl i kommunikationen med MySQL databasen, viser det p&aring; 
sk&aelig;rmen b&aring;de den foresp&oslash;rgsel, som slog fejl, og den fejlmeddelelse, som blev 
returneret af databasen (i r&oslash;dt).

Problemet kan stamme 
- enten fra en fejl i definitionen af din skabelon, is&aelig;r hvis du er i gang med at &aelig;ndre websiden, 
- eller fra en fejl i databasen.

For eksempel viser en meddelelse af typen <font  color='red'><b><code>>Unknown column 'artikels.chapi' in 'where clause'</code></b></font> at der er anvendt et 
valgkriterie (<code>chapi</code>), som ikke er tilladt.

P&aring; den anden side viser en meddelelse som <font color='red'><b><code>> Can't open file: 'spip_artikels.MYD'</code></b></font>, at der er et alvorligt problem med selve 
MySQL-databasen.  Du b&oslash;r da anmode dit webhotel om at kontrollere 
installationen og/eller reparere databasen. Hvis du har en nyere version af MySQL
(3.23.14 eller senere), kan du ogs&aring; fors&oslash;ge <a href="admin_repair.php3"
target="_blank">en automatisk reparation af databasen</a>.


</erreur_mysql>

<ftp_auth>

{{{Adgangskontrol via FTP}}}

Nogle af SPIP's funktioner har direkte indvirkning p&aring; strukturen og selve indholdet af 
databasen (specielt opdateringer, sikkerhedskopiering og genopretning af databasen...).  
For disse f&oslash;lsomme funktioner er der etableret en  FTP-adgangskontrol, som begr&aelig;nser 
anvendelsen til de f&aring; brugere, der har adgang til websiden gennem FTP (hvis en webside
tillader flere administratorer, er FTP-adgang almindeligvis begr&aelig;nset til hovedwebmasteren).

For at benytte disse funktioner skal du p&aring; en gang:

<UL><LI>g&aring; ind via internettet med din almindelige browser; n&aring;r du v&aelig;lger operationen, oplyser
SPIP et navn p&aring; formen &laquo;admin_{xxxxx}&raquo;, som du skal notere ned;</LI>

<LI>g&aring; ind p&aring; websidens server via FTP; i kataloget <TT>/ecrire/data</TT>,
skal du oprette en fil (eller en tom mappe) og d&oslash;be den &laquo;admin_{xxxxx}&raquo;;</LI>

<LI>N&aring;r du har oprettet denne fil eller mappe, skal du g&aring; tilbage til din webbrowser og opdatere
(genindl&aelig;se) siden,  hvilket afslutter FTP-adgangskontrollen og igangs&aelig;tter operationen. </LI>

</UL>

</ftp_auth>

<artauteurs>

{{{Forfattere}}}

N&aring;r en administrator eller redakt&oslash;r opretter en artikel, registreres vedkommende 
automatisk som artiklens forfatter. I nogle tilf&aelig;lde skal forfatteren &aelig;ndres
(f.eks. n&aring;r en historie fra en tredje part l&aelig;gges ind p&aring; websiden,  n&aring;r en historie ikke 
skal signeres, eller n&aring;r den vedligeholdes af flere redakt&oslash;rer...)

- {{Tilf&oslash;j forfatter}}

En valgliste viser alle websidens redakt&oslash;rer, og her kan en ny forfatter v&aelig;lges og tilf&oslash;jes.


{Hvis der er mere end 50 redakt&oslash;rer, der bidrager til websiden, bliver det besv&aelig;rligt
at vise dem i en valgliste (indl&aelig;sningen bliver langsom); i s&aring; fald erstattes valglisten
af et s&oslash;gefelt. Du skal indtaste navnet p&aring; den forfatter, du &oslash;nsker at tilf&oslash;je, og klikke p&aring;
&laquo;s&oslash;g&raquo;. Hvis s&oslash;gningen finder mere end en forfatter, lader systemet dig v&aelig;lge den,
du &oslash;nsker.}

- {{Fjern forfatter}}

Ved siden af hver forfatter til en artikel er der et link, &laquo;Fjern forfatter&raquo;,
hvormed du enkelt kan fjerne forfatteren.

{Forfatteren fjernes kun som forfatter til denne specifikke artikel men optr&aelig;der fortsat
i listen over redakt&oslash;rer p&aring; websiden.}

- {{Erstat en forfatter med en anden}}

Dette kan g&oslash;res i to trin: bare tilf&oslash;j den nye forfatter og fjern den forrige (se ovenfor).

- Det skal understreges, at administratorer har mere magt over forfatterlisten end redakt&oslash;rer.
Specielt kan redakt&oslash;rer ikke slette sig selv som forfattere til en artikel. Hvis en redakt&oslash;r
&oslash;nsker at offentligg&oslash;re en anonym artikel (uden forfatter), m&aring; vedkommende anmode en 
administrator om at udf&oslash;re handlingen.

</artauteurs>

<artchap>

{{{Hovedet}}}

I avisjargon er {hovedet} den korte tekst der 
&laquo;introducerer&raquo; artiklen. Den er valgfri.

Administratorer kan p&aring; siden &laquo;<A  HREF="aide_index.php3?aide=confart"
TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration </A>&raquo; helt frav&aelig;lge bruge af denne funktion.

</artchap>

<artvirt>

{{{Viderestilling af en artikel}}}

Denne valgmulighed g&oslash;r det muligt at oprette en &laquo;virtuel artikel&raquo;, dvs. 
en artikel hvis overskrift, offentligg&oslash;relsesdato og forfattere er registreret p&aring;
websiden i SPIP, men som i virkeligheden er lagret p&aring; en anden adresse (URL).

Denne funktion g&oslash;r det muligt at henvise til artikler i SPIP, der ikke er dannet i 
SPIP  (f.eks. hvis du &oslash;nsker at g&oslash;re sider tilg&aelig;ngelige i SPIP, som er oprettet 
forud for installationen af SPIP).

For at angive, at en artikel er en &laquo;virtuel artikel&raquo;, er det blot n&oslash;dvendigt at 
indtaste dens URL i det tilh&oslash;rende felt.

For at oph&aelig;ve viderestillingen skal du blot &laquo;blankstille&raquo; viderestillingsfeltet
(slet m&aring;lartiklens URL).

</artvirt>

<artdate>

{{{Dato for offentligg&oslash;relse online}}}

I almindelighed svarer artiklens {dato} til datoen for dens {offentligg&oslash;relse online} 
(eller offentligg&oslash;relse p&aring; websiden).

- Denne dato s&aelig;ttes automatisk til det tidspunkt, hvor artiklen blev {godkendt} af en
administrator (og derfor til det tidspunkt hvor den blev synlig p&aring; den offentlige webside).

- Men efter at artiklen er godkendt, kan administratoren stadig &aelig;ndre denne dato.

</artdate>

<artdate_redac>

{{{Dato for tidligere offentligg&oslash;relse}}}

Denne funktion er tilf&oslash;jet til de s&aelig;rlige tilf&aelig;lde, hvor SPIP anvendes til at offentligg&oslash;re
arkiver {og} hvor disse arkiver skal have en offentligg&oslash;relsesdato, der er forskellig fra deres online dato.

Det drejer sig om muligheden for at angive, at et dokument allerede har v&aelig;ret genstand for en 
tidligere publicering: en avisartikel, en bog ...

- Som standard vises denne dato ikke. Indstillingen &laquo;Skjul dato for tidligere publicering&raquo; 
er g&aelig;ldende p&aring; det tidspunkt, hvor artiklen oprettes.

- Hvis du &oslash;nsker at angive en tidligere publiceringsdato, skal du v&aelig;lge indstillingen &laquo;Vis dato for tidligere publicering&raquo; 
og den tilh&oslash;rende valgliste til at specificere den med.

Til forskel fra artiklens &laquo;offentligg&oslash;relsesdato&raquo; fasts&aelig;ttes denne dato
ikke automatisk, n&aring;r artiklen godkendes. Derfor kan den &aelig;ndres n&aring;r som helst.

{Websidens administratorer kan frav&aelig;lge brugen af tidligere offentligg&oslash;relsesdato i afsnittet
&laquo;<A    HREF="aide_index.php3?aide=confart"    TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}

</artdate_redac>

<artdesc>

{{{Kort beskrivelse}}}

{Kort beskrivelse} benyttes til navigation p&aring; websiden. Den kan f.eks. i kort form vise en artikels emne i
indholdsfortegnelsen.

Denne beskrivelse er valgfri, og den kan v&aelig;re af vilk&aring;rlig l&aelig;ngde. Men den
var oprindelig tilt&aelig;nkt korte tekster (en eller to s&aelig;tninger), der vises i artikeloversigter 
(indholdsfortegnelse, oversigt over en bestemt forfatters artikler, sortering af artikler efter n&oslash;gleord,
s&oslash;geresultater, osv.)

{Websidens administratorer kan helt frav&aelig;lge visning af beskrivelsen i afsnittet
&laquo;<A  HREF="aide_index.php3?aide=confart"   TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}

</artdesc>

<ins_img>

{{{Inds&aelig;ttelse af billeder i tekst}}}

SPIP giver mulighed for at illustrere artikler og nyheder med billeder.
Dette foreg&aring;r i flere trin: du skal sende billedfilen til websiden og derefter inds&aelig;tte billedet i teksten.

------

Forberedelse: {{Billedformater}}

N&aring;r du danner dine billeder (med dit s&aelig;dvanlige program), skal du gemme dem i et af f&oslash;lgende formater:

-  GIF;  (filtypenavn {{.gif}})  -  JPEG; (filtypenavn {{.jpg}})  - PNG  (filtypenavn
{{.png}}).

Du m&aring; forsikre dig om, at filnavnene ender med et filtypenavn, der angiver deres type: {{.gif}}, {{.jpg}}  eller {{.png}}. 
Hvis du indl&aelig;ser en fil, som mangler filtypenavn, vil systemet ikke v&aelig;re i stand til at 
anvende billedet.

------

Trin 1: {{Indl&aelig;sning af billederne p&aring; serveren}}

<img  src="AIDE/ins_img1.gif"  alt="   "  width="216"  height="298"   border="0"
align="right">F&oslash;r du kan inds&aelig;tte dine billeder i teksten, skal du indl&aelig;se dem p&aring; 
serveren. Dette g&oslash;res i SPIP ved hj&aelig;lp af den grafiske brugergr&aelig;nseflade.

N&aring;r du &laquo;redigerer (retter)&raquo; en artikel eller nyhed, viser venstre kolonne en
formular med overskriften: &laquo;Tilf&oslash;j billede&raquo;. Den indeholder et {tekstfelt} 
efterfulgt af en knap med p&aring;skriften (afh&aelig;ngigt af din browserversion)
&laquo;Gennemse&raquo;, &laquo;V&aelig;lg&raquo;, &laquo;Fil&raquo; ...

N&aring;r du klikker p&aring; denne knap, viser der sig en dialogboks, som tillader dig at 
gennemse din harddisk og v&aelig;lge den grafiske fil, du &oslash;nsker.

N&aring;r du har gjort dette, skal du klikke p&aring; knappen: &laquo;Hent&raquo;.

Hvis handlingen lykkes, vil billedet komme til syne i venstre kolonne sammen med en
r&aelig;kke indstillinger... 

-------

Trin 2: {{Information om dit billede}}

<img  src="AIDE/ins_img2.gif"  alt="   "  width="214"  height="435"   border="0"
align="right">N&aring;r dit billede er sendt til serveren, fremkommer der en boks i venstre side af sk&aelig;rmen 
med informationer om billedet. (En del af informationen er skjult og man skal klikke p&aring; den lille
trekant for at &laquo;udfolde&raquo; informationsboksen).

- {Vis som miniaturebillede}. Billedet vises. Hvis billedet er for stort (mere end 200 pixels bredt), 
vises i stedet en miniatureudgave af billedet.

- {SPIP koder}. Se nedenfor: SPIP vil minde dig om de tre &laquo;koder&raquo;, 
som du kan bruge til at inds&aelig;tte billedet i teksten. Bem&aelig;rk, at hvert billede er
&laquo;nummereret&raquo; s&aring;ledes: &laquo;IMG1&raquo;, &laquo;IMG2&raquo;... 
Disse &laquo;koder&raquo; bruges i tredje trin.

- {Billedst&oslash;rrelse.}  Lige over billedet vises billedets bredde og h&oslash;jde (i pixels).

- {Billedoverskrift og beskrivelse}.  Hvis du vil, kan du indtaste en overskrift og
en beskrivelse af hvert billede, s&aring; som en forklaring, fotografens ophavsretsnotits, osv.

- {Slet dette billede}. Som du kan g&aelig;tte, g&oslash;r knappen &laquo;Slet dette billede&raquo; det
muligt at slette filen, hvis du har lavet en fejl eller beslutter ikke at anvende billedet
i teksten alligevel. Det er tilr&aring;deligt at slette ubrugte billeder for at undg&aring;, at de 
fylder op p&aring; serveren.

Du kan gentage denne procedure med s&aring; mange billeder, du &oslash;nsker (en artikel eller en nyhed
kan indeholde s&aring; mange billeder som der er brug for).

-------

Trin 3: {{Inds&aelig;ttelse af et billede i teksten}}

P&aring; dette trin er de grafiske filer lagret p&aring; serveren, men du mangler at angive, hvor
de skal inds&aelig;ttes i teksten. Der er ikke brug for HTML-kode for at opn&aring; dette. SPIP anvender
en &laquo;kode&raquo;, der g&oslash;r det nemt at inds&aelig;tte billedet.

- {Billeder uden ledetekst}

Kast for hvert billede et blik p&aring; de tre koder: - &lt;IMG1|left&gt;   
&lt;img1|center&gt; - &lt;IMG1|right&gt;

Kopier en af koderne (tallet svarer til billedets nummer og skifter for hver fil)
og inds&aelig;t den inden for rammen af feltet &laquo;Tekst&raquo; p&aring; det sted, hvor du &oslash;nsker
at billedet skal vises. &laquo;left&raquo; placerer billedet til venstre, &laquo;right&raquo; 
til h&oslash;jre, og &laquo;center&raquo; centrerer billedet i tekstfeltet.

N&aring;r siden vises, vil SPIP erstatte koderne med de tilsvarende HMTL-koder, idet billedets 
dimensioner beregnes automatisk.

- {Billeder med overskrift og beskrivelse}

Hvis du har indtastet en overskrift og/eller en beskrivelse, bliver koderne &lt;img...&gt; erstattet
af: - &lt;doc1|left&gt; - &lt;doc1|center&gt; - &lt;doc1|right&gt;

Disse koder benyttes p&aring; samme m&aring;de som ovenfor. Men n&aring;r du inds&aelig;tter en s&aring;dan &laquo;kode&raquo;, 
inds&aelig;tter SPIP ikke bare billedet men ogs&aring; overskriften og beskrivelsen. Billedet vil s&aring;ledes blive
vist med en eventuelle forklaringer, ophavsretsnotitser, kunstnernavne osv.

</ins_img>

<ins_doc>

{{{Vedh&aelig;ftning af multimediedokumenter}}}

SPIP's brugergr&aelig;nseflade g&oslash;r det muligt at anvende multimediefiler p&aring; websiden (lyd,
video, tekst,...).

Redakt&oslash;rer kan vedh&aelig;fte dokumenter til artikler. Disse dokumenter kan enten placeres for enden af teksten
(i stil med &laquo;vedh&aelig;ftede filer&raquo;), eller inden i teksten som et miniaturebillede.

Webadministratorer kan ogs&aring; indl&aelig;se dokumenter direkte i afsnittene.

Bem&aelig;rk en vigtig forskel mellem disse to fremgangsm&aring;der. I artikler er dokumenterne
&laquo;vedh&aelig;ng&raquo; som ikke kan anvendes til noget uden de artikler, de er knyttet til
(n&aring;r du navigerer rundt, kan du se disse vedh&aelig;ng med udgangspunkt i artiklerne).
N&aring;r de installeres direkte i afsnittene, bliver disse dokumenter til elementer p&aring; websiden p&aring; niveau med
artikler og nyheder og ikke blot et informativt supplement.

--------

Trin 1: {{Indl&aelig;sning af dokumenter p&aring; serveren}}

<img  src="AIDE/ins_doc1.gif"  alt="   "  width="215"  height="398"   border="0"
align="right">Indl&aelig;sning af filer p&aring; serveren udf&oslash;res gennem dialogen &laquo;Vedh&aelig;ft dokument&raquo;, 
n&aring;r det drejer sig om artikler og &laquo;Offentligg&oslash;r dokument i dette afsnit&raquo;, n&aring;r
det drejer sig om afsnit.

Bem&aelig;rk at denne dialog for artiklernes vedkommende optr&aelig;der to forskellige steder: 
i bunden af hver artikels side og til venstre (under billederne), n&aring;r du redigerer/retter
en artikel. Disse to dialoger har helt samme funktion og du kan bruge dem vilk&aring;rligt efter behov. 
Hvad ang&aring;r afsnittene, indl&aelig;ses dokumenterne p&aring; den p&aring;g&aelig;ldende afsnitsside.

F&oslash;r du indl&aelig;ser filerne, skal de eksistere p&aring; din computer. Indl&aelig;sningsdialogen minder dig om
listen over de filformater, som systemet underst&oslash;tter. ({Du b&oslash;r forsikre dig om, at du navngiver dine
filer med det korrekte filtypenavn, f.eks.}&laquo;xxxxxx.mp3&raquo;{ for MP3 filer.})

Dialogen er den samme som for billeder: Knappen &laquo;Fil&raquo; eller &laquo;Gennemse&raquo; 
(afh&aelig;ngigt af browseren) &aring;bner et vindue, hvor du kan v&aelig;lge filen p&aring; din harddisk.
N&aring;r du har valgt filen, s&aring; klik p&aring; &laquo;Hent&raquo; for at sende den til serveren.
{Advarsel: Denne operation kan tage lang tid afh&aelig;ngigt af filens st&oslash;rrelse. Bem&aelig;rk ogs&aring;,'
at filen kan blive afvist afh&aelig;ngigt af indstillingerne p&aring; dit webhotel; i s&aring; fald kan du komme udenom denne
begr&aelig;nsning ved at <A HREF="aide_index.php3?aide=ins_upload" TARGET="_top">indl&aelig;se dine filer via 
FTP</A>.}


---------

Trin  2: {{Information og ikon}}

<img  src="AIDE/ins_doc2.gif"  alt="   "  width="214"  height="538"   border="0"
align="right">N&aring;r filen er overf&oslash;rt til serveren, kommer der en informationsboks
til syne. I den kan der foretages flere operationer.

- {Se ikon}

Det er vigtigt at bem&aelig;rke, at til forskel fra billeder, som kan inds&aelig;ttes i teksten, bliver 
dokumenter ikke synlige med det samme. Der vises et ikon, som en bes&oslash;gende kan klikke
p&aring;, hvis vedkommende &oslash;nsker adgang til de p&aring;g&aelig;ldende dokument.

&Oslash;verst i informationsboksen kan du v&aelig;lge piktogram. Du kan acceptere {standardpiktogrammet} 
eller installere et {specielt ikon}.

Standardpiktogrammet indl&aelig;ses automatisk af systemet afh&aelig;ngigt af dokumentformatet.
Fordelen ved at acceptere dette piktogram er, at symbolet for dokumenter af samme type vil
v&aelig;re konsistent p&aring; hele websiden.

Hvis du foretr&aelig;kker det, kan du i stedet indl&aelig;se et ikon (helst lille og i et af formaterne GIF,
JPG eller PNG), som vil blive vist i stedet for standardpiktogrammet. N&aring;r logoet er indl&aelig;st,
giver linket &laquo;Slet tilpasset piktogram&raquo; dig mulighed for at vende tilbage til
standardpiktogrammet.

- P&aring; artikelredigeringssiden svarer &laquo;koderne&raquo;, som du kan bruge til at inds&aelig;tte et
dokument i teksten,  til koderne p&aring; billedredigeringssiden.

- Nederst kan du indtaste overskrift og beskrivelse til dokumentet. Der er ingen grund til her
at indtaste format eller st&oslash;rrelse p&aring; multimediefilen. Disse oplysninger leveres automatisk under 
offentligg&oslash;relsen.

- Endelig vil knappen &laquo;Slet dette dokument&raquo; slette un&oslash;dvendige filer.
{Bem&aelig;rk, at det er n&oslash;dvendigt at slette u&oslash;nskede dokumenter, da de ellers vil v&aelig;re synlige p&aring;
den offentlige webside.}

- {{Med hensyn til dokumenter indl&aelig;st i afsnittene}} kan du ogs&aring; rette dokumenternes
offentligg&oslash;relsesdato (efter samme princip som ved &aelig;ndring af artikler og nyheder). 
N&aring;r disse indstillinger er p&aring; plads, er afsnitsdokumenterne straks til r&aring;dighed p&aring; den
offentlige webside. (Der er ingen grund til at godkende dem p&aring; samme m&aring;de som artikler
og nyheder).

---------

Trin 3: {{Indsat dokumenter i artikeltekster}}

N&aring;r det drejer sig om dokumenter, der er knyttet til artikler, kan du ganske enkelt indl&aelig;se
dem og indtaste informationen (trin 1 og 2 ovenfor). N&aring;r du offentligg&oslash;r artiklen, vil disse
dokumenter v&aelig;re synlige neden for teksten i en liste over {vedh&aelig;ftede dokumenter}.

Du kan imidlertid ogs&aring; v&aelig;lge at inds&aelig;tte et piktogram i teksten.
Du vil derved f&aring; billeder, som du kan klikke p&aring;, inde i artiklen.

Proceduren er her n&oslash;jagtig den samme som for billeder, blot med den forskel at ikonerne vil v&aelig;re 
elementer, som du kan klikke p&aring;. Inds&aelig;t en kode som &lt;imgxx|yy&gt; eller &lt;docxx|yy&gt; 
alt efter om du vil indf&oslash;je ikonet alene eller med overskrift og beskrivelse.

{Bem&aelig;rk} at de dokumenter, du inds&aelig;tter i teksten ikke l&aelig;ngere vil v&aelig;re synlige
{under artiklen}. Der er alts&aring; to steder, hvor dokumenter kan optr&aelig;de i tilknytning til artikler:
inde i teksten (et ikon du kan klikke p&aring;) eller for enden af artiklen under rubrikken 
&laquo;vedh&aelig;ftede dokumenter&raquo;.  

----------

S&aelig;rtilf&aelig;lde: {{Video og lyddokumenter}}

Nogle multimediefiler er beregnet til at blive vist direkte p&aring; en webside (for
eksempel et videoklip indsat direkte i artiklen).

For at kunne inds&aelig;tte et s&aring;dant dokument inde i teksten som en multimedieanimation og ikke som et
ikon skal du indtaste dets dimensioner, bredde og h&oslash;jde, som tal st&oslash;rre end nul
(for lydfiler skal du v&aelig;lge den bredde du &oslash;nsker at afs&aelig;tte til afspilningsmark&oslash;ren 
og en lav h&oslash;jde s&aring; som 25 pixels).

{Bem&aelig;rk} at felterne til indtastning af dimensioner kun vil komme til syne for dokumenter af
visse formater, som SPIP tillader at inds&aelig;tte i artikler (nemlig: avi, quicktime, real, flash).

N&aring;r du har indtastet disse dimensioner, fremkommer en ekstra SPIP-kode af formen 
&lt;embxx|yy&gt; (husk det p&aring; &laquo;{{emb}}ed&raquo;).

Hvis du er fortrolig med integration af denne type, vil det behage dig at vide, at du
kan tilf&oslash;je yderligere parametre som:

<cadre> <emb54|center|autostart=true|quality=hight> </cadre>

</ins_doc>

<ins_upload>

{{{Indl&aelig;s filer via ftp}}}

Nogle servere tillader ikke indl&aelig;sning af filer via internettet. Desuden kan
det v&aelig;re besv&aelig;rligt at overf&oslash;re store filer ad den vej. SPIP giver mulighed
for at omg&aring; disse begr&aelig;nsninger ved at overf&oslash;re billed- og dokumentfiler via FTP.

Denne funktion er selvf&oslash;lgelig begr&aelig;nset til de brugere, der har adgangskode til
FTP-serveren.

- {{Mappen /ecrire/upload}}

Ved hj&aelig;lp af din FTP-klient skal du blot indl&aelig;se filerne (billeder, multimediedokumenter) i mappen /ecrire/upload p&aring; din SPIP-webside.

- {{Filoversigt}}

N&aring;r du har gjort det, afl&oslash;ses billedet af filer under overf&oslash;rsel automatisk af en
oversigt over de filer, der findes i mappen. Du skal blot v&aelig;lge den fil, du beh&oslash;ver, 
og bekr&aelig;fte dit valg.

Hvis alt forl&oslash;ber vel, s&aring; husk at slette filen fra mappen /ecrire/upload for at undg&aring; 
at g&oslash;re filoversigten un&oslash;digt stor (systemet har dannet en kopi af filen et andet sted 
p&aring; serveren, og din originale fil beh&oslash;ves derfor ikke mere).

- {{Alle filer p&aring; en gang}}

Hvis du installerer flere filer p&aring; en gang i mappen /ecrire/upload, f&aring;r du en ekstra
funktion til r&aring;dighed p&aring; webbrugergr&aelig;nsefladen:  du kan indl&aelig;se alle disse filer p&aring; en
gang. Dette kan v&aelig;re meget praktisk ved oprettelse af billedgallerier, albummer osv.

</ins_upload>

<artmodif>

{{{Artikel under redigering}}}

N&aring;r en redakt&oslash;r &aring;bner en artikel for at redigere den, f&aring;r andre bes&oslash;gende p&aring; siden
besked om at ikke ogs&aring; at rette i artiklen.

Hvis to redakt&oslash;rer samtidig g&aring;r ind p&aring; den samme artikel, kan den enes &aelig;ndringer
faktisk overskrive den andens.

Hvis du ser beskeden &laquo;Advarsel, en redakt&oslash;r er inde p&aring; denne artikel&raquo;, 
tilr&aring;des det p&aring; det bestemteste ikke at &aelig;ndre i artiklen p&aring; det tidspunkt. Kom tilbage
til artiklen senere, n&aring;r den anden redakt&oslash;r har f&aelig;rdiggjort sine &aelig;ndringer og gemt
dem.

N&aring;r du omvendt selv &aring;bner en artikel, f&aring;r de andre bes&oslash;gende p&aring; siden besked om
om det. S&aring; l&aelig;nge du arbejder p&aring; artiklen, og {{en time}} fra du er begyndt, bliver
de andre redakt&oslash;rer bedt om ikke at arbejde p&aring; teksten. N&aring;r du mener, at du er 
f&aelig;rdig med artiklen og andre kan begynde at arbejde p&aring; den, kan du &laquo;frigive&raquo;  
artiklen.  Advarslen til de andre vil forsvinde og om n&oslash;dvendigt tillade dem at gennemf&oslash;re deres
&aelig;ndringer.

</artmodif> 

<artmots>

{{{N&oslash;gleord}}}

For at tilf&oslash;je endnu et navigeringsniveau til websiden er det muligt at tildele 
<A HREF="aide_index.php3?aide=mots" TARGET="_top">N&oslash;gleord</A> til artikler, nyheder og
websider, som der henvises til. P&aring; den m&aring;de kan en bes&oslash;gende ikke blot navigere fra
afsnit til afsnit men ogs&aring; fra en artikel omhandlende et emne (angivet ved et n&oslash;gleord) 
til en anden artikel, som har samme n&oslash;gleord tilknyttet.

For hver artikel, nyhed eller webside, der henvises til, kan der specificeres s&aring;
mange n&oslash;gleord, som der er behov for.

En oversigtsliste viser alle n&oslash;gleord p&aring; websiden. Den er meget nem at anvende.
{Bem&aelig;rk: hvis antallet af n&oslash;gleord overstiger 50, erstattes oversigtslisten af et
s&oslash;gebillede: blot indtast det &oslash;nskede n&oslash;gleord og klik p&aring; &laquo;S&oslash;g&raquo;.}

{{P.S.}} Kun administratorer kan oprette n&oslash;gleord p&aring; den side, hvor n&oslash;gleord kan 
vedligeholdes (knappen &laquo;N&oslash;gleord&raquo; nederst p&aring; v&aelig;rkt&oslash;jslinien).

{Administratorer kan forhindre brug af n&oslash;gleord p&aring; hele webstedet i afsnittet
&laquo;<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.} 

</artmots>

<artprop>

{{{Indsende en artikel}}}

Mens en artikel er under udarbejdelse/redigering (se afsnittet &laquo;<A HREF="aide_index.php3?aide=artstatut" target="_top">Artikel status</A>&raquo;),
vises en knap &laquo;anmod om at f&aring; offentliggjort denne artikel&raquo;.

{Kun artiklens forfatter har lov til at udf&oslash;re denne handling.}

Det betyder, at artiklen &laquo;sendes til godkendelse&raquo;, dvs. sendes til alle de &oslash;vrige redakt&oslash;rer 
med opfordring til at kommentere den mens den venter p&aring; at blive godkende (offentliggjort) af
administratorerne.

Advarsel: N&aring;r artiklen er sendt til vurdering, kan forfatteren ikke ombestemme sig 
og f&oslash;re teksten tilbage i tilstanden &laquo;under redigering&raquo;.  Handlingen
&laquo;anmod om at f&aring; offentliggjort denne artikel&raquo; m&aring; derfor f&oslash;rst udf&oslash;res,
n&aring;r forfatteren har forvisset sig om, at artiklen er helt klar. Kun en administrator
kan f&oslash;re artiklen tilbage til tilstanden &laquo;under redigering&raquo;.

</artprop>

<artrub>

{{{Valg af afsnit}}}

Menuen viser hele <A HREF="aide_index.php3?aide=rubhier"
target="_top">afsnitshierarkiet</A> (i den r&aelig;kkef&oslash;lge hvori afsnittene blev oprettet
af webstedets administratorer): V&aelig;lg det afsnit, hvori du &oslash;nsker at placere artiklen.

Mange nye brugere synes at overse denne ellers simple funktion og placerer deres
artikler &laquo;hvor som helst&raquo;  i webstedets struktur. Derfor opfordres 
administratorer til altid at unders&oslash;ge om en artikel er placeret p&aring; det rette sted
f&oslash;r de godkender den

</artrub>

<artstatut>

{{{Artikelstatus}}}

En artikels {status} vedr&oslash;rer dens redaktionelle tilstand p&aring; webstedet. Artiklen
kan befinde sig i f&oslash;lgende tilstande:  
- under redigering;  
- indsendt til godkendelse; 
- offentliggjort online; 
- i papirkurven; 
- afvist.

Disse tilstande kan kun &aelig;ndres af administratorer og muligg&oslash;r administration af webstedet.

{{P.S.}} artiklers status vises med farvede prikker.

<IMG SRC="img_pack/puce-blanche.gif"> {{under redigering}}

N&aring;r en artikel oprettes, anses den selvf&oslash;lgelig for at v&aelig;re under redigering. Dens
forfatter er i gang med at skrive og &aelig;ndre den.

{Under redigering er artiklen kun synlig for dens forfattere og administratorerne. 
Andre redakt&oslash;rer har ikke adgang til den.}

<IMG SRC="img_pack/puce-orange.gif"> {{Indsendt til godkendelse}}

N&aring;r forfatteren anser artiklen for at v&aelig;re klar, &laquo;foresl&aring;r&raquo; vedkommende
den til andre deltagere, s&aring; den eventuelt kan diskuteres kollektivt, f&oslash;r den bliver
sendt til godkendelse (online offentligg&oslash;relse) eller afvisning.

{N&aring;r en artikel bliver &laquo;indsendt til godkendelse&raquo;, kommer den til syne
i listen over foresl&aring;ede artikler i alle de &oslash;vrige brugeres private arbejdsomr&aring;de, 
og disse inviteres til at deltage i diskussionen gennem det interne diskussionsforum
neden under artiklen.

Artiklen er s&aring; synlig for alle redakt&oslash;rer. Men den kan kun &aelig;ndres af forfatteren eller
en administrator.}

<IMG SRC="img_pack/puce-verte.gif"> {{Offentliggjort online}}

N&aring;r den eventuelt er diskuteret af redakt&oslash;rerne (i indsendelsesfasen), kan en artikel
blive  &laquo;godkendt&raquo;, dvs. i sidste ende offentliggjort af en
administrator. Derefter er den til r&aring;dighed for alle bes&oslash;gende p&aring; det offentlige websted.

{N&aring;r en artikel er offentliggjort online, er det kun administratorer, der kan &aelig;ndre den.
Forfatteren kan ikke mere &aelig;ndre den, hvis ikke vedkommende har administratorstatus, og m&aring; 
derfor anmode en administrator om at foretage rettelser.}

<IMG SRC="img_pack/puce-rouge.gif"> {{Afvist}}

En &laquo;indsendt&raquo; artikel, som ikke passer til webstedets redaktionelle linie, kan
blive &laquo;afvist&raquo;, hvis administratorerne n&aelig;gter at offentligg&oslash;re den online.

{En &laquo;afvist&raquo; artikel er kun synlig for forfatteren og webstedets administratorer.}

{Men en &laquo;afvist&raquo;  artikel kan ikke mere &aelig;ndres af forfatteren, hvilket
hindrer vedkommende i af genindsende den til offentligg&oslash;relse. S&aring;fremt artiklen kr&aelig;ver rettelser,
anbefales det derfor at f&oslash;re artiklen tilbage til status &laquo;under redigering&raquo; 
i stedet for bare at &laquo;afvise&raquo; den, s&aring; forfatteren kan &aelig;ndre den og genindsende
den senere.}

<IMG SRC="img_pack/puce-poubelle.gif"> {{I papirkurven}}

En artikel kan kun overf&oslash;res til &laquo;papirkurven&raquo; af en administrator.

{En artikel overf&oslash;rt til &laquo;papirkurven&raquo; er ikke mere synlig i det private omr&aring;de, 
selv ikke for administratorer. S&aring; pas p&aring;, denne mulighed er &laquo;vidtg&aring;ende&raquo;: Artiklen 
forsvinder fuldst&aelig;ndig.

Faktisk findes artiklen stadig gemt i databasen men er uhyre vanskelige at f&aring; adgang til med
de v&aelig;rkt&oslash;jer, som SPIP stiller til r&aring;dighed.}

Derfor er denne valgmulighed forbeholdt artikler, der er oprettet ved en fejltagelse og derfor
blot skal fjernes fuldst&aelig;ndig. Ofte anbefales det i stedet at anvende status &laquo;afvist&raquo;,
da denne er mindre dramatisk.

- Endelig er det v&aelig;rd at bem&aelig;rke, at administratorer n&aring;r som helst kan &aelig;ndre en artikels {status}.
F&oslash;lgelig kan en offentliggjort artikel godt f&aring; status &laquo;under redigering&raquo; igen.
Men n&aring;r en artikel er offentliggjort, b&oslash;r disse status&aelig;ndringer ikke overdrives.
Du risikerer at f&aring; et websted, der er &laquo;fuldt af huller&raquo;, med sider der dukker op og 
forsvinder igen, hvilket er meget frustrerende for bes&oslash;gende.

</artstatut>

<arttexte>

{{{Artiklens tekst}}}

Dette er ganske enkelt {teksten} i din artikel, som navnet siger.

- Der er dog et enkelt punkt der kan give problemer, nemlig tekstens l&aelig;ngde. Hvis teksten er for
lang (efter vores erfaring n&aring;r den overstiger 32 K), sker det undertiden, at den bliver afkortet
eller endda afvist under overf&oslash;rsel til SPIP. Problemet skyldes ikke SPIP men den anvendte webbrowser.
Hvis du oplever, at en tekst er for lang til en browser, s&aring; fors&oslash;g med en anden.

- Teksten i artikler egner sig fint til brug af SPIP's <A HREF="aide_index.php3?aide=raccourcis" 
TARGET='_top'>typografiske koder</A>

</arttexte>

<arttitre>

{{{Overskrift, hovedoverskrift, underrubrik}}}

- {Overskriften} er obligatorisk.

- {Hovedoverskriften} og {underrubrikken} er helt valgfri. Hvis du ikke beh&oslash;ver dem, s&aring; undlad at
udfylde dem, og webstedets layout vil s&aring; tilpasse sig til deres tilstedev&aelig;relse eller frav&aelig;r.

{Administratorer kan - hvis de &oslash;nsker det - frav&aelig;lge brug af hovedoverskrift og/eller underrubrik 
i det hele taget i afsnittet &laquo;<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" 
TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>&raquo;.}

</arttitre>

<confart>

{{{Artiklens bestanddele}}}

Artikler best&aring;r af et antal elementer: overskrift, hovedoverskrift, underrubrik, beskrivelse,
hoved og efterskrift... Men nogle websteder har ikke brug for alle disse elementer,
enten fordi redakt&oslash;rerne ikke benytter dem eller fordi det offentlige websteds 
grafiske brugergr&aelig;nseflade ikke indeholder dem.

For at forenkle webstedets administration og/eller blot for at hindre redakt&oslash;rerne i at bruge 
visse elementer, som webmasteren ikke &oslash;nsker anvendt, g&oslash;r siden &laquo;n&oslash;jagtig konfiguration&raquo; det
muligt helt at frav&aelig;lge disse elementer.

{{P.S.}} Det er vigtigt at forst&aring;, at til forskel fra valget mellem  <A HREF="aide_index.php3?aide=intersimple"  
target="_top">{forenklet brugergr&aelig;nseflade / fuld brugergr&aelig;nseflade}</A>, som kun p&aring;virker den enkelte
brugers brugergr&aelig;nseflade, s&aring; p&aring;virker indstillingerne under &laquo;n&oslash;jagtig konfiguration&raquo;
alle brugere. S&aring; hvis du frav&aelig;lger brugen af hovedoverskrift, vil ingen redakt&oslash;r og ingen
administrator benytte hovedoverskrifter i deres artikler.

Brugergr&aelig;nsefladen vil tilpasse sig til tilstedev&aelig;relsen eller frav&aelig;ret af disse elementer. Hvis
du frav&aelig;lger brugen af n&oslash;gleord, vil den tilsvarende knap i &oslash;verste v&aelig;rkt&oslash;jslinie ganske enkelt forsvinde.

</confart>

<confbreves>

{{{Tilvalg/fravalg af nyhedssystemet}}}

Nogle websteder anvender ikke {nyheder}, dvs. korte artikler uden forfatterangivelse. &Aring;rsagen kan v&aelig;re,
at webmasteren ikke har medtaget dem i layoutet af det offentlige websted.

I s&aring; fald kan du ganske enkelt frav&aelig;lge dem. S&aring; kan redakt&oslash;rerne heller ikke oprette dem. Brugergr&aelig;nsefladen
vil blive s&aring; meget mindre belastet.

</confbreves>

<confmails>

{{{Automatiske e-mails}}}

Redakt&oslash;rerne og administratorerne tilbringer ikke n&oslash;dvendigvis hele livet i administrationsomr&aring;det. For at lette det
kolletkive arbejde og opf&oslash;lgning p&aring; webstedets liv kan systemet via e-mail advare om visse h&aelig;ndelser...

<FONT COLOR="red">Advarsel: Nogle webhoteller tillader ikke automatiske e-mails.
Hvis du oplever dette, kan f&oslash;lgende indstillinger ikke tilv&aelig;lges.</FONT>

- {{Opf&oslash;lgning p&aring; meddelelser i det offentlige forum}}

For at g&oslash;re forfattere i stand til at f&oslash;lge den diskussion, som deres artikler aff&oslash;der,
tilbyder denne indstilling at forfattere kan f&aring; tilsendt kopi af alle meddelelser
der indsendes som opf&oslash;lgning artikler.

Hvis denne indstilling er tilvalgt, vil forfatteren/forfatterne til en artikel f&aring; tilsendt e-mails med
teksten p&aring; alle meddelelser, der indsendes om artiklen, samt et link til artiklens URL.  Med et enkelt klik 
kan de s&aring; g&aring; til artiklens side og - hvis de &oslash;nsker det - sende et svar p&aring; meddelelsen.

- {{Opf&oslash;lgning p&aring; redaktionel aktivitet}}

N&aring;r en artikel er indsendt til godkendelse eller offentliggjort, kan du bede SPIP om
at sende besked om det via e-mail. P&aring; den m&aring;de bliver deltagerne p&aring; et websted l&oslash;bende
holdt underrettet om vigtige begivenheder p&aring; webstedet.

Et kollektivt websted (med flere redakt&oslash;rer) r&aring;des til at oprette en distributionsliste med
redakt&oslash;rerne (SPIP indeholder ikke denne funktion), som meddelelser kan sendes til.

- {{Nyhedsannonceringer}}

Denne funktion i SPIP g&oslash;r det muligt at oprette e-mail af typen &laquo;Seneste nyheder&raquo;.
Hvis du tilv&aelig;lger funktionen og fasts&aelig;tter intervallet mellem annonceringer vil der regelm&aelig;ssigt
blive sendt e-mails til den angivne adresse med sammenfatning af de senest offentliggjorte artikler og nyheder.

Denne funktion er enkel at iv&aelig;rks&aelig;tte. Hvis du fasts&aelig;tter intervallet til 7 dage, vil SPIP 
hver 7. dag sende en liste med artikler og nyheder, der er offentliggjort i de forl&oslash;bne 7 dage, til den
valgte adresse.

En &laquo;Send nu&raquo;-knap udl&oslash;ser &oslash;jeblikkelig afsendelse af denne oversigts-mail (og indleder et nyt
tidsinterval p&aring; 7 dage, f&oslash;r n&aelig;ste e-mail afsendes).

Du kan sende denne mail med annoncering af de seneste nyheder til adressen p&aring; hovedwebmasteren 
(som s&aring; kan videresende den) eller - hvis du er til helt selvadministrerende websteder - du kan 
sende e-mailen til en abonnentliste (SPIP indeholder ikke en distributionsliste).

</confmails>

<confdates>

{{{Offentligg&oslash;relse af fremdaterede artikler}}}

Administratorer kan &aelig;ndre en artikels <A HREF="aide_index.php3?aide=artdate" TARGET="_top">dato for online offentligg&oslash;relse</A>
(n&aring;r artiklen erkl&aelig;res &laquo;offentliggjort online&raquo;).

Hvordan skal SPIP opf&oslash;re sig, n&aring;r vi s&aelig;tter datoen for online offentligg&oslash;relse til et
tidspunkt i fremtiden? Skal SPIP offentligg&oslash;re alle artikler, uanset offentligg&oslash;relsesdato
(med risiko for paradokset med en artikel der viser &laquo;31. maj 2003&raquo; den 21. maj), 
eller skal det vente til datoen indtr&aelig;der (i dette tilf&aelig;lde den 31. maj), f&oslash;r artiklen g&oslash;res synlig
p&aring; webstedet?

- Hovedfordelen ved denne funktion er at kunne iv&aelig;rks&aelig;tte offentligg&oslash;relse af en r&aelig;kke 
artikler p&aring; forh&aring;nd. Rent praktisk, hvis webmasteren tager p&aring; ferie i en m&aring;ned og vedkommende
allerede har skrevet nogle artikler, kan vedkommende placere dem p&aring; det private omr&aring;de med
status &laquo;offentliggjort online&raquo; men forsyne dem med offentligg&oslash;relsedatoer
spredt ud over feriem&aring;neden. I stedet for at offentligg&oslash;re en {bunke} artikler p&aring; en gang
fulgt af ingenting i en m&aring;ned, kan webstedet j&aelig;vnligt offentligg&oslash;re &laquo;nye&raquo; artikler 
p&aring; trods af forfatterens frav&aelig;r.

- Et science-fiction websted, der &oslash;nsker at offentligg&oslash;re en fremdateret {Marskronik}, 
b&oslash;r derimod frav&aelig;lge denne funktion, med mindre det &oslash;nsker at vente til 2030 med at offentligg&oslash;re
sine historier. Det samme g&aelig;lder en m&aring;nedlig publikation, der &oslash;nsker at offentligg&oslash;re sin april-udgave
den 20. marts.

</confdates>

<confmessagerie>

{{{Interne meddelelser}}}

SPIP indeholder et internt meddelelsessystem (et afsnit af n&aelig;rv&aelig;rende dokumentation
drejer sig om <a href="aide_index.php3?aide=messut" target="_top">meddelelser
mellem brugere</a>, om <a href="aide_index.php3?aide=messpense"
target="_top">memoer</a> og <a href="aide_index.php3?aide=messcalen"
target="_top">kalender</a>).

Du kan v&aelig;lge at anvende hele eller dele af dette system.

- {{Tilvalg/fravalg af interne meddelelser}}

En grund til ikke at anvende interne beskeder kunne v&aelig;re den plads, disse meddelelser
l&aelig;gger beslag p&aring; i databasen. Disse meddelelser (som f.eks. meddelelser i forummerne
knyttet til dine artikler) gemmes i databasen og optager derfor diskplads 
p&aring; webhotellet. Desuden belaster det interne meddelelsessystem den maskine der
rummer dit websted (databaseforesp&oslash;rgsler). Hvis der er tale om en d&aring;rligt bestykket 
(og/eller langsom) maskine, burde du m&aring;ske lette byrden ved at frav&aelig;lge interne 
meddelelser.

- {{Tilvalg/fravalg af listen over redakt&oslash;rer der er online}}

Hvis du tilv&aelig;lger denne funktion, vil der hele tiden optr&aelig;de en liste over de
redaktører, som er logget p&aring; det private omr&aring;de. Dette vil m&aelig;rkbart lette 
udvekslingen af her-og-nu-meddelelser mellem dem.

Denne funktion udl&oslash;ser yderligere foresp&oslash;rgsler mod databasen. P&aring; en langsom
maskine g&oslash;r du klogt i at frav&aelig;lge denne funktion. Det er v&aelig;rd at notere, at
nogle brugere finder denne funktion anmasende.

{Bem&aelig;rk:} Hvis du tilv&aelig;lger disse funktioner for hele webstedet, er det stadig
muligt for hver enkelt bruger at <a href="aide_index.php3?aide=messconf"
target="_top"> frav&aelig;lge disse funktioner for deres eget vedkommende</a>. Hvis en
bruger s&aring;ledes finder interne meddelelser overfl&oslash;dige eller anmasende,
kan vedkommende frav&aelig;lge funktionen for sig selv.

</confmessagerie>

<confforums>

{{{Brugen af offentlige forummer}}}

H&aring;ndteringen af offentlige forummer varierer fra en webmaster til en anden i forhold
til webstedets faktiske behov. Nogle webmastere &oslash;nsker ikke offentlige forummer, andre
&oslash;nsker forummer med fri adgang, og atter andre at moderere forummer {p&aring; forh&aring;nd}, ved f&oslash;rst at
offentligg&oslash;re meddelelser efter at de er godkendt af en administrator.

SPIP giver dig mulighed for at bestemme, hvordan dine offentlige forummer skal fungere
(de forummer som benyttes internt af webstedsadministrationen, administreres altid
som &aring;bne forummer for alle redakt&oslash;rerne og modereres {p&aring; bagkant}). 

- {{Fravalg af offentlige forummer}}

N&aring;r forummer frav&aelig;lges, forvinder sk&aelig;rmbillederne til at indsende indl&aelig;g, og de
gamle indl&aelig;g vises ikke mere (de slettes ikke fra databasen, men visningen oph&oslash;rer).
Denne indstilling standser brugen af forummer, selv om visning af forummer er indkodet
i webstedets layout (skabeloner)

Du kan anvende indstillingen permanent (s&aring; webstedet aldrig har diskussionsforummer) og midlertidigt
(for at suspendere en sk&oslash;r spammager, for at tage p&aring; ferie eller endda for at overf&oslash;re webstedet
til en anden server).

- {{Forummer modereret p&aring; bagkant}}

N&aring;r forummer modereres {p&aring; bagkant}, vises indl&aelig;g s&aring; snart brugerne har indsendt dem.
Du har s&aring; adgang til at bruge den forumvedligeholdelsesside, som SPIP stiller til r&aring;dighed,
til at moderere disse meddelelser med forskellig grad af alvor. {A posteriori moderering 
er SPIP's standardindstilling.}

- {{Forummer modereret p&aring; forh&aring;nd}}

P&aring; {forh&aring;nds}modererede forummer bliver indl&aelig;g fra brugerne lagret men ikke vist. Administratorer 
skal f&oslash;rst anvende forumvedligeholdelsessiden, som SPI stiller til r&aring;dighed, til at godkende (eller afvise) 
hver enkelt meddelelse.

- {{Forummer der tilg&aring;s via abonnement}}

Hvis forummer er {tilg&aelig;ngelige via abonnement}, skal brugere, der &oslash;nsker at bidrage,
lade sig registrere ved at oplyse deres e-mail adresse. De vil s&aring; modtage deres
identifikation per e-mail. For de redakt&oslash;rer, som allerede har adgang til det private 
websted, svarer denne identifikation til deres s&aelig;dvanlige login.

Denne funktionsm&aring;de er et kompromis mellem behovet for ansvarlighed (deltagerne
skal oplyse en gyldig  e-mail adresse) og frav&aelig;ret af forh&aring;ndsmoderering (n&aring;r de f&oslash;rst
er registreret, kan brugerne indsende deres indl&aelig;g direkte).

Denne funktionsm&aring;de g&oslash;r det muligt at udelukke brugere, der misbruger forummer ({sortlistning}).
N&aring;r du (p&aring; forumvedligeholdelsessiden) sletter et indl&aelig;g indsendt til et forum, der er 
tilg&aelig;ngeligt &laquo;via abonnement&raquo;, f&aring;r du adgang til forfatterens (ekstremt begr&aelig;nsede)
&laquo;kartotekskort&raquo;. Du kan s&aring; meget enkelt smide forfatteren &laquo;i papirkurven&raquo;.
Vedkommendes adgangsoplysninger vil ikke fungere mere, og det vil ikke v&aelig;re muligt at
oprette nye med samme a-mail-adresse.

<FONT COLOR='red'>Advarsel: &laquo;forum med abonnement&raquo; kr&aelig;ver at dit webhotel
tillader automatisk udsendelse af e-mails. Er det ikke tilf&aelig;ldet, s&aring; skift webhotel ;-)</FONT>

</confforums>

<confmoteur>

{{{Tilvalg/fravalg af s&oslash;gefunktion}}}

SPIP indeholder en s&oslash;gefunktion. N&aring;r den er tilvalgt, vil et indekseringssystem
analysere indholdet i alle artikler. Ganske vist giver denne funktion bagefter
utroligt hurtige s&oslash;gninger, men den kr&aelig;ver til geng&aelig;ld ogs&aring; meget arbejde af 
den server, webstedet ligger p&aring;. Hvis serveren er langsom, kan dette give problemer.

Det er derfor muligt at til- eller frav&aelig;lge indekseringsfunktionen.

De data som SPIP's interne s&oslash;gefunktionen danner vil n&aelig;sten {{tredoble}} den diskplads,
som databasen l&aelig;gger beslag p&aring;. Omvendt kan indekseringen p&aring; langsomme eller st&aelig;rkt
belastede systemer medf&oslash;re en let forringelse af svartiderne eller endda k&oslash;rselsfejl
(i yderste fald).

Hvis dit websted er stort, anbefaler vi i almindelighed ikke at benytte SPIP's indbyggede
s&oslash;gefunktion men at v&aelig;lge andre specialiserede l&oslash;sninger s&aring; som <HTML><A
HREF='http://www.htdig.org/' target="_blank">htDig</A></HTML>.

Bem&aelig;rk ogs&aring;, at s&oslash;gefunktionen ikke indekserer alle sider p&aring; een gang.
Hvis du tilv&aelig;lger indekseringen, p&aring; et tidspunkt hvor webstedet allerede indeholder er stort
antal artikler, vil s&oslash;gningen f&oslash;rst v&aelig;re ajourf&oslash;rt, n&aring;r webstedet oplever et antal bes&oslash;g, der
(s&aring;dan cirka) svarer til det antal tekster, der skal indekseres.

</confmoteur>

<confnom>

{{{Webstedets navn og URL}}}

Webstedets navn og URL benyttes til at danne filen &laquo;backend.php3&raquo;  
som muligg&oslash;r syndikering af dit websted (dvs. at de 10 senest offentliggjorte artikler
p&aring; dit websted vises p&aring; et andet websted).

Dit websteds URL skal v&aelig;re adressen p&aring; hjemmeside{mappen}, ikke p&aring; den tilsvarende 
HTML-fil; derfor skal den slutte med tegnet &laquo;/&raquo;. Hvis adressen p&aring; din hjemmeside er

<HTML><TT>http://www.mitsted.net/index.html</TT></HTML>,

skal webstedets URL skrives s&aring;ledes:

<HTML><TT>http://www.mitsted.net/</TT></HTML>

</confnom>

<confstat>

{{{Bes&oslash;gsstatistik}}}

SPIP indeholder et meget enkelt system, som g&oslash;r dig i stand til at t&aelig;lle og spore antallet
af bes&oslash;g til webstedet og til hver artikel. Det giver dig ogs&aring; oplysning om, hvilke andre
websteder der har henvist bes&oslash;gende til dit websted og til hver artikel.

- {{Antal bes&oslash;g}}

SPIP identificerer hver dag &laquo;unikke bes&oslash;gende&raquo; til webstedet ud fra deres
IP-adresser. Systemet er hurtigt og {forholdsvis} p&aring;lideligt (det giver et {forholdsvis}
pr&aelig;cist overslag over antal bes&oslash;gende til webstedet og ikke bare &laquo;opslag&raquo; 
eller &laquo;sete sider&raquo;; en bes&oslash;gende, der vender tilbage til den samme side flere
gange, t&aelig;lles som en &laquo;unik bes&oslash;gende&raquo;).

- {{Direkte bes&oslash;g eller henvisninger}}

Et &laquo;direkte bes&oslash;g&raquo; foreligger, n&aring;r en bes&oslash;gende ankommer til webstedet eller
til en artikels side fra et andet websted, der indeholder et hypertekstlink til dit websted 
(f&oslash;rn&aelig;vnte kaldes &laquo;henvisende sider&raquo;).

For webstedet som helhed og for hver artikel viser SPIP en oversigt over de vigtigste
&laquo;henvisende sider&raquo; (de sider der indeholder et hypertekstlink til dine sider),
ledsaget af antallet af &laquo;direkte bes&oslash;g&raquo; (antal bes&oslash;gende der fulgte dette link). 
-----

- {{Et &laquo;forholdsvis&raquo; p&aring;lideligt system}}

Et fuldst&aelig;ndigt trafikanalysesystem er meget kr&aelig;vende med hensyn til computerkraft og hukommelse.
Derfor er SPIP-systemet forenklet meget med henblik p&aring; at blive s&aring; hurtigt som muligt og fylde s&aring;
lidt som muligt p&aring; serverens harddisk. Desuden er opt&aelig;llingen af &laquo;unikke bes&oslash;gende&raquo; 
baseret p&aring; de bes&oslash;gendes IP-adresser opgjort p&aring; dagsbasis, hvilket ikke er den mest n&oslash;jagtige
metode. Vi mener dog, at den giver en &laquo;relativt&raquo; p&aring;lidelig information.

Hvis du &oslash;nsker udt&oslash;mmende information om trafikken p&aring; dit websted, kan du benytte et andet system,
som er mere m&aring;lrettet mod statistisk analyse.

- {{En daglig opg&oslash;relse}}

Trafikopf&oslash;lgningssystemet i SPIP foretager opg&oslash;relse af antal bes&oslash;gende og henvisende
sider p&aring; dagsbasis (ikke i realtid). F&oslash;lgelig kan nogle oplysninger undertiden tage
sig inkonsistente ud, idet de ikke medtager bes&oslash;gene den p&aring;g&aelig;ldende dag. (Hvis du er i
tvivl, b&oslash;r du ty til den specielle statistikside, som er den mest p&aring;lidelige og detaljerede). 
En artikels statistikside er f&oslash;rst til r&aring;dighed n&aring;r den f&oslash;rste dag efter offentligg&oslash;relsen
er g&aring;et (tallene kendes ikke tidligere, fordi SPIP endnu ikke har analyseret dem).

- {{Tilvalg/fravalg af statistik og henvisende sider}}

Opt&aelig;lling af antal unikke sider skulle hverken optage megen plads eller bruge megen
computerkraft. Der er derfor ingen grund til at frav&aelig;lge den, men mindre serveren
er meget langsom.

Til geng&aelig;ld er opt&aelig;lling af henvisende sider og direkte bes&oslash;g mere kr&aelig;vende. Den er 
derfor fravalgt som standard. Det tilr&aring;des kun at tilv&aelig;lge den p&aring; servere uden problemer
med regnekraft (servere der allerede k&aelig;mper for at holde styr p&aring; lange artikler kan
ikke klarer byrden med at opt&aelig;lle henvisende sider).

- {{PS:}} Kravene til diskplads og tid til beregning af opf&oslash;lgning p&aring; bes&oslash;g
og henvisende sider vokser med trafikken p&aring; webstedet. Jo flere bes&oslash;g p&aring; webstedet,
desto mere stiger de tekniske krav til udf&oslash;relsen af opgaverne.

</confstat>

<install0>

{{{Forberedende ops&aelig;tning af adgangsrettigheder}}}

N&aring;r du installerer SPIP-filer via FTP p&aring; din server, vil nogle {{mapper}} ikke blive
konfigureret korrekt. Derfor skal du &aelig;ndre deres konfiguration ved hj&aelig;lp af din s&aelig;dvanlige
FTP klient.

Du skal &aelig;ndre &laquo;adgangsrettighederne&raquo; for f&oslash;lgende mapper:
- {{/CACHE}} - {{/IMG}} - {{/ecrire}} - {{/ecrire/data}}

FTP &laquo;klienter&raquo; fungerer forskelligt, men  almindeligvis er fremgangsm&aring;den s&aring;ledes:

- V&aelig;lg den folder, som du &oslash;nsker at &aelig;ndre &laquo;adgangsrettigheder&raquo; p&aring;.

- Find i din FTP-klient en funktion, der hedder &laquo;ret (eller {modificer} eller {fasts&aelig;t})
adgangsrettigheder&raquo;.

- Hvis funktionen er grafisk baseret, s&aring; afkryds det felt, der svarer til &laquo;Write (skriv)&raquo; 
for &laquo;Others (andre)&raquo; (eller &laquo;World (&oslash;vrige)&raquo; eller
&laquo;All users (alle brugere)&raquo;): <CENTER><img   src="AIDE/install0.gif"   alt="   "
width="327" height="194" border="0"></CENTER>.

- Hvis funktionen er &laquo;tekst&raquo;baseret, skal v&aelig;rdien &laquo;777&raquo; benyttes.

N&aring;r du foretager denne &aelig;ndring for hver mappe som angivet af installationssystemet,
skal du genindl&aelig;se (opdatere) siden, hvorefter proceduren genstarter automatisk.

</install0>

<install1>

{{{Din MySQL forbindelse}}}

Dette trin best&aring;r i at angive de oplysninger, som er n&oslash;dvendige for at forbinde SPIP
med MySQL serveren.

- {Databasens adresse:} Afh&aelig;ngigt af hvad dit webhotel har valgt, vil oplysningen enten
bare v&aelig;re &laquo;localhost&raquo;, eller webstedets adresse (&laquo;www.mitsted.dk&raquo;). Nogle
webhoteller har valgt en speciel adresse til databaseserveren.

- {Login-navn:} Dette er ofte det samme login, som du skal benytte for at overf&oslash;re
filer via FTP.

- {Login-adgangskode:} Der er ofte tale om samme adgangskode, som du skal bruge for at
f&aring; adgang til webstedet via FTP.

- Du kan ikke g&aelig;tte dig til disse oplysninger. Hvis du ikke kender dem, kan det
skyldes, at du ikke har f&aring;et dem af dit webhotel. Alts&aring; - hvis du ikke har oplysningerne
ved h&aring;nden, kan du ikke komme videre.

- Disse oplysninger indhenter du {{fra dit webhotel}}. Du bliver n&oslash;dt til at kontakte
det direkte. (Det nytter ikke at sp&oslash;rge udviklerne af SPIP - vi kender dem ikke). Nogle webhoteller
stiller oplysningerne til r&aring;dighed i en online brugervejledning.

- Bem&aelig;rk, at du ofte er n&oslash;dt til at {{anmode}} dit webhotel om at &aring;bne op for MySQL adgang
eller selv gennemg&aring; en s&aelig;rlig procedure for at g&oslash;re det. Nogle webhoteller, der h&aelig;vder at 
underst&oslash;tte MySQL databaser, tilvejebringer ikke adgangen automatisk, n&aring;r de s&aelig;tter webstedet op.
En direkte anmodning fra dig er ofte p&aring;kr&aelig;vet, efter at du har &aring;bnet kontoen hos webhotellet. I
s&aring; fald henvises du til den dokumentation, webhotellet stiller til r&aring;dighed om hvordan du {&aring;bner op}
for MySQL adgangen. (Igen, SPIP-folkene kan ikke hj&aelig;lpe dig her.)

</install1>

<install2>

{{{Valg af database}}}

- Du skal v&aelig;lge det {databasenavn}, som du har f&aring;et af webstedet. Denne oplysning f&aring;r du fra
webstedet. Hvis du ikke har den, m&aring; du sp&oslash;rge efter den eller konsultere online dokumentationen 
fra dit websted (det nytter ikke at sp&oslash;rge SPIP's udviklere, vi har ikke denne oplysning).

- Oplysningen er ofte det samme {login}, som du benytter for at til din webstedskonto for at 
logge ind p&aring; webstedet via FTP).

- F&oslash;rste og mest almindelige mulighed er, at du pr&aelig;senteres for en liste over konti 
(undertiden lidt lang, afh&aelig;ngigt af hvordan webhotellet er sat op). Blandt de viste konti er der 
kun en, der er din, og du skal blot v&aelig;lge og godkende den for at komme videre til n&aelig;ste trin.

- Anden mulighed er, at der kun optr&aelig;der et navn svarende til din konto (webhotellet har sat
systemet op til kun at vise din konto). S&aring; skal du bare v&aelig;lge denne konto og godkende.

- Tredje mulighed (som almindeligvis g&aelig;lder for en professionel konto eller en server, som du
har vidtg&aring;ende adgangsrettigheder til): Du skal {oprette} din egen database. I s&aring; fald kan du
(efter at have forsikret dig om, at en konto med dette navn ikke findes i listen ovenfor) indtaste
det navn, du foretr&aelig;kker, ved siden af instruktionen om at &laquo;oprette en ny database&raquo;.

- Sidste mulighed (fiasko): Din konto forekommer ikke p&aring; den viste liste, og du kan ikke oprette den selv.
Det sker sj&aelig;ldent, for det betyder, at webhotellet har givet dig adgang til databaseserveren, men har
glemt at oprette din konto. I s&aring; fald skal du kontakte webhotellet direkte.

</install2>

<install5>

{{{Personlige oplysninger}}}

Dette trin er meget enkelt, men det skal udf&oslash;res omhyggeligt. Det er p&aring; dette trin du opretter den
identifikation, der skal give dig adgang til dit websted! Hvis du g&aring;r for hurtigt gennem det, kan du
m&aring;ske ikke f&aring; forbindelse til webstedet.

Bem&aelig;rk, at n&aring;r du har installeret dit websted, f&aring;r du mulighed for at &aelig;ndre disse oplysninger.

- {Din offentlige identitet} er hvad dine artikler vil blive underskrevet med.

- {Din login-identitet:} Dette er den identifikation, som {{du selv v&aelig;lger}} for at komme
ind p&aring; dig eget SPIP-system. Den beh&oslash;ver ikke at v&aelig;re identisk med den, som dit websted har givet
dig til at g&aring; ind p&aring; din konto via FTP. Tv&aelig;rtimod {opfordrer vi dig til ikke at anvende samme identitet} til at
f&aring; adgang til SPIP (den v&aelig;lger du selv) og til at g&aring; ind via FTP (p&aring;lagt dig af dit webhotel).

</install5>

<intersimple>

{{{Forenklet brugergr&aelig;nseflade/ fuldst&aelig;ndig brugergr&aelig;nseflade}}}

Hver SPIP bruger kan tilpasse sit eget sk&aelig;rmbillede (uden at p&aring;virke, hvordan det ser ud for andre brugere,
til forskel fra hvad der er tilf&aelig;ldet p&aring; siden &laquo;<A  HREF="aide_index.php3?aide=confart"
TARGET="_top">N&oslash;jagtigt konfiguration</A>&raquo;).

Flere funktioner i SPIP anvendes sj&aelig;ldent (eller slet ikke) af visse redakt&oslash;rer.
Ved at v&aelig;lge &laquo;forenklet brugergr&aelig;nseflade&raquo; opn&aring;r du at g&oslash;re brugergr&aelig;nsefladen
lettere og enklere at forst&aring;. I denne ops&aelig;tning vises kun de elementer, som virkelig er n&oslash;dvendige
for at administrere webstedet. For eksempel er det meget f&aring; brugere der har behov for den &laquo;<A
HREF="aide_index.php3?aide=artdate_redac"    TARGET="_top">Dato for tidligere offentligg&oslash;relse</A>&raquo;,
som ikke forekommer i &laquo;forenklet brugergr&aelig;nseflade&raquo;.

{{P.S.}} Forskellen mellem de to visninger er mere i&oslash;jnefaldende for administratorer, som har flere funktioner
til r&aring;dighed end webstedets redakt&oslash;rer.

{For at disse &aelig;ndringer kan gennemf&oslash;res, skal du acceptere brug af cookier.}

</intersimple>

<logoart>

{{{Logo til artikel}}}

I SPIP kan du installere et logo, som henviser til en artikel. Derved er det muligt
at vise en knap med et grafisk symbol p&aring; det offentlige websted, som linker til
artiklen.

For hver artikel er der mulighed for: 
- ikke at anvende noget logo;  
- at installere et simpelt grafisk logo;
- at anvende et animeret logo, der undert&oslash;tter &laquo;pegef&oslash;lsomhed&raquo;
(et logo med &laquo;2 varianter&raquo;: Logoet &aelig;ndrer sig, n&aring;r musen sv&aelig;ver over det).

- {{Billedformater}}

N&aring;r du skaber billeder (med dit s&aelig;dvanlige program), skal du gemme dem i et af 
f&oslash;lgende formater: 
- GIF (GIF-filen kan v&aelig;re en &laquo;animeret GIF&raquo;); 
- JPEG; 
- PNG (det advarer vi imod, da flere browsere ikke underst&oslash;ter det ordentligt).

{For at undg&aring; alvorlige betjeningsfejl, afviser SPIP billedfiler st&oslash;rre end 256KB.}  
Et godt r&aring;d: Da disse &laquo;knapper&raquo; er elementer p&aring; brugergr&aelig;nsefladen, b&oslash;r
du sikre dig, at deres {filst&oslash;rrelse} (i kilobyte) ikke er for stor (i almindelighed
under 10 KB), hvis du &oslash;nsker at navigationen p&aring; webstedet skal forl&oslash;be flydende.

V&aelig;r s&aelig;rlig opm&aelig;rksom p&aring; at filerne har et {filtypenavn}, der angiver deres formater:
{{.gif}}, {{.jpg}}  eller {{.png}}. Filnavnet er i sig selv helt uden betydning, forudsat
at du {ikke glemmer filtypenavnet}.

{Hvis du vil danne et logo, der underst&oslash;tter &laquo;pegef&oslash;lsomhed&raquo;, skal du
oprette to forskellige grafiske filer (en til knappens &laquo;normaltilstand&raquo; og
en anden der kommer til syne n&aring;r muses sv&aelig;ver over knappen). Det er afg&oslash;rende, at de
to filer har samme st&oslash;rrelse i pixels.

- {{Enkelt logo}} (uden pegef&oslash;lsomhed)

<img  src="AIDE/logoart-1.gif"  alt="  "  width="212"  height="117"   border="0"
align="right">Til at tilf&oslash;je en knap findes en boks i kolonnen til venstre for artiklen
under overskriften &laquo;LOGO TIL ARTIKLEN&raquo;.

Afh&aelig;ngigt af din browserversion skal du klikke p&aring; &laquo;Gennemse&raquo;,
&laquo;V&aelig;lg&raquo;, &laquo;Fil&raquo;...for at &aring;bne en dialog, hvor du kan v&aelig;lge
den grafiske fil p&aring; din harddisk, der svarer til knappen.

N&aring;r filen er valgt, skal du klikke p&aring; knappen &laquo;Hent&raquo;. Og hokus pokus
dukker knappen op! Den ledsages af knappen &laquo;Slet logo&raquo;, der blot
tilbyder dig at slette logoet.

Hvis du ikke har t&aelig;nkt dig at benytte pegef&oslash;lsomme logoer, er der ikke flere trin at f&oslash;lge.

- {{Udskiftning af logo}}

<img  src="AIDE/logoart-2.gif"  alt="  "  width="210"  height="257"   border="0"
align="left">Du &oslash;nsker m&aring;ske at erstatte logoet med en anden fil. Det foreg&aring;r i to trin:
- begynd med at &laquo;Slette logoet&raquo;; forrige boks med knappen &laquo;Hent&raquo; 
viser sig igen; 
- hent den nye fil det du f&oslash;lgerfinder i browse den allerede beskrevne fremgangsm&aring;de.

Som f&oslash;lge af hvordan browsere fungerer vises derefter et forkert billede, for det er
faktisk den forrige udgave (billedet befinder sig i browserens &laquo;cache&raquo;). 
Klik p&aring; billedet (med h&oslash;jremusen eller mens du trykker p&aring; &laquo;ctrl&raquo;-knappen
p&aring; Macintosh) for at f&aring; vist en kontekstmenu og v&aelig;lg &laquo;Opdater billede&raquo;. 
Den nye version af billedet vil komme til syne.

- {{Pegef&oslash;lsomt logo}}

<img  src="AIDE/logoart-3.gif"  alt="  "  width="210"  height="293"   border="0"
align="right">N&aring;r du har installeret den f&oslash;rste fil, viser boksen ikke blot det logo,
du har installeret p&aring; serveren, men tilf&oslash;jer en boks mere med overskriften &laquo;PEGEF&Oslash;LSOMT LOGO&raquo;. 
I denne boks kan du v&aelig;lge den anden fil, som g&oslash;r at billedet skifter, n&aring;r musen sv&aelig;ver over knappen.

{Hvis du sletter den f&oslash;rste fil (den &laquo;simple&raquo; knap) efter at have installeret dem begge,
forsvinder boksen med det andet logo, for i frav&aelig;r af det f&oslash;rste logo er der ingen mening i at
arbejde med pegef&oslash;lsomhed.

Der er ikke behov for at r&oslash;re ved &laquo;teksten&raquo; til artiklen. N&aring;r de vises p&aring; det offentlige
websted, h&aring;ndteres afsnittets logoer fuldst&aelig;ndig automatisk. HTML-koden dannes ud fra st&oslash;rrelsen p&aring;
logoet, og instruktioner i JavaScript til at h&aring;ndtere pegef&oslash;lsomhed bliver ligeledes dannet automatisk.

</logoart>

<raccourcis>

{{For at lette layoutet af artikler i SPIP, tilbyder systemet et antal &laquo;SPIP-koder&raquo;, 
som sigter mod at: 
- forenkle systemets brug for brugere der ikke kender til HTML;
- forenkle automatisk administration af webstedslayoutet.


S&aring; naturligvis kan du stadig benytte HTML-kode i dine SPIP-dokumenter, men vi r&aring;der dig til 
fortrinsvis at anvende disse f&aring; SPIP-koder, som er meget enklere at huske og i desuden
muligg&oslash;r automatiseret behandling af teksterne.}}


{{{SPIP's typografiske koder}}}

- {{Oprettelse af afsnit}}

For at lave afsnit skal du bare inds&aelig;tte en blank linie, ligesom man adskiller afsnit
i en e-mail (ved at &laquo;springe en linie over&raquo;). Et enkelt &laquo;linieskift&raquo; (enter eller retur) uden at adskille
de to afsnit er ikke tilstr&aelig;kkeligt til at lave et nyt afsnit. (Faktisk skaber det ikke engang en ny
linie).

Du kan inds&aelig;tte flere blanke linier efter hinanden uden at &aelig;ndre layoutet.
For SPIP's vedkommende betyder en enkelt blank linie eller flere det samme:
et nyt afsnit uden betydning for afstanden mellem afsnittene.

- {{Opstilling med punkttegn, tal eller bogstaver}}

Du kan lave opstillinger/lister i SPIP p&aring; samme m&aring;de som i en e-mail. Du skal bare 
inds&aelig;tte et linieskift og begynde den nye linie med en bindestreg (&laquo;-&raquo;).

Bem&aelig;rk, at her er et enkelt linieskift nok (du kan lave opstillinger inden for et og
samme afsnit). Men hvis du inds&aelig;tter en blank linie f&oslash;r den linie, der begynder med 
en bindestreg, fremkommer der en blank linie f&oslash;r listen.
[[{{Alternativ:}} 
- Et enkelt linieskift uden punkttegn f&aring;r man ved at indtaste <tt>_</tt> (understregning)
ved starten af en linie, efterfulgt af et mellemrum. 
- Du kan danne lister inde i lister ved at s&aelig;tte stjerner efter bindestregen.
_ {Pr&oslash;v f.eks.}: 
_ <html><tt>-*Din hest er<br> 
-** kastaniebrun;<br> 
-** fuksr&oslash;d;<br> 
-** sort;<br> 
-* men min kanin er<br> 
-** hvid<br>  
-*** angora  eller<br>  
-*** korth&aring;ret.</tt></html>  
Endelig kan du danne oversigter med tal eller bogstaver ved at bruge <code>#</code> 
i stedet for stjerne: 
<code>
-# f&oslash;rste 
-# anden 
-# tredje</code> giver: 
-# f&oslash;rste 
-# anden  
-# tredje]].

F.eks. <HTML><TT><BR> 
- Jeg holder af arbejde;<BR> 
- Det tryllebinder mig.<BR><BR> 
- Jeg kan sidde og se p&aring; det i timevis.</TT></HTML> (Jerome K.  Jerome) <BR>  vises s&aring;ledes: 
- Jeg holder af arbejde.
- Det tryllebinder mig.<BR> 
- Jeg kan sidde og se p&aring; det i timevis.

{{Fed og kursiv}}

Du kan s&aelig;tte tekst i {kursiv} ved at placere den mellem kr&oslash;llede parenteser:
&laquo;<HTML><TT>...noget tekst {i kursiv} i...</TT></HTML>&raquo;.

Du kan s&aelig;tte tekst i {{fed}} ved at placere den mellem dobbelte kr&oslash;llede parenteser:
&laquo;<HTML><TT>...noget tekst {{i fed}} i...</TT></HTML>&raquo;.

- {{Afsnitsoverskrifter}}

Afsnitsoverskrifter er overskrifter inde i en tekst, som klarg&oslash;r tekstens struktur. I SPIP
defineres de ganske enkelt ved at anbringe dem mellem tredobbelte kr&oslash;llede parenteser:
&laquo;<HTML><TT>{{{Afsnitsoverskrift}}}</TT></HTML>&raquo; giver:  {{{Afsnitsoverskrift}}}

- {{Vandret skillelinie}}

Det er enkelt at inds&aelig;tte en vandret skillelinie i tekstens bredde. Du inds&aelig;tter bare
en linie, der kun indeholder en r&aelig;kke p&aring; mindst fire bindestreger, alts&aring;:
<HTML>---- </HTML> 
----

- {{Hypertekst link}}

Du kan nemt danne et hypertekst link med f&oslash;lgende kode: &laquo;<HTML><TT>SPIP er opst&aring;et p&aring; initiativ af 
[minirezo>http://www.minirezo.net/].</TT></HTML>&raquo; som bliver til &laquo;SPIP er opst&aring;et p&aring;
initiativ af [minirezo->http://www.minirezo.net/].&raquo;

Linkets URL kan v&aelig;re absolut (begyndende, som i dette eksempel, med <code>http://</code>), 
relativ (i forhold til en anden side p&aring; samme websted), et link til et dokument, der anvender en
internetprotokol (<code>ftp://</code>...), en e-mail-adresse (&laquo;<code>[->mailto:minirezo@rezo.net]</code>&raquo;)...

- {{Hypertekst link indenfor webstedet}}

Det samme hypertekst link system g&oslash;r det nemt at oprette link inden for dit websted med SPIP.
Udfordringen best&aring;r alene i at finde {nummeret} p&aring; den artikel, det afsnit eller den nyhed,
du &oslash;nsker at linke til: <img src="AIDE/articlenumero.gif"  alt="NUMERO"  width="210"  height="103" border="0"
align="right">. N&aring;r du &laquo;bes&oslash;ger&raquo; en artikel, en nyhed eller et afsnit p&aring; det private omr&aring;de
indeholder venstre kolonne en ramme, der med store typer viser nummeret.

Det er dette nummer, du skal inds&aelig;tte i hypertekst linket.

{Link til artikel 342 (4 muligheder):} 
<HTML><TT> <BR>
link til [artikel->342]<BR>
link til [artikel->art342]<BR>
link til [artikel->article 342]<BR></TT></HTML>
{hvad ang&aring;r}<HTML><TT>[->art342]</TT></HTML>, {vil det vise overskriften p&aring; artikel 342 med et link til denne artikel.}

{Link  to  afsnit  12:} 
<HTML><TT><BR>
link til [afsnit->rub12] <BR>
link til [afsnit->rubrique 12] </TT></HTML>

{Link til nyhed  65:} <HTML><TT>  <BR>
link til [nyhed->br65] <BR>
link til [nyhed->breve 65] <BR>
link til [nyhed->br&egrave;ve 65] <BR></TT></HTML>

{Forfattere, n&oslash;gleord, websider, billeder, dokumenter:}  
<HTML><TT>  
<BR>[->aut13] eller [->auteur13]
<BR>[->mot32]
<BR>[->site1]
<BR>[->doc17] eller [->document17]
<BR>[->img13] eller [->image13]
</TT><br></HTML> 
{N&aring;r det drejer sig om et websted, henviser koden til det p&aring;g&aelig;ldende steds URL. Med 
hensyn til dokumenter og billeder vil overskriften blive vist, hvis den findes, ellers
er det filnavnet der vises.}

Du kan ogs&aring; hurtigt lave et link til en definition af et begreb i et eksternt opslagsv&aelig;rk. 
Til et givet begreb skal du blot inds&aelig;tte f&oslash;lgende kode i teksten: <code>[?begreb]</code>. 
Du kan s&aring;ledes berige teksten med henvisninger uden at skulle indtaste nogen webadresse.

F&oslash;lgende kode: &laquo; <code>{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedv&aelig;rk af [?H.C.Andersen]</code> &raquo;
giver dette resultat: 
&laquo;{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedv&aelig;rk af [?H.C.Andersen]&raquo;.
Ved at klikke p&aring; linket kan du kontrollere, at det indtastede udtryk (et navn eller et navneord) 
er stavet korrekt, og at det peger p&aring; en gyldig v&aelig;rdi.

Som standard opslagsv&aelig;rk anvendes [Wikipedia->http://www.wikipedia.org]. Det er et flersproget leksikon der 
skrives i et samarbejde, som er &aring;bent for alle bidragydere via internettet.

Tag dig tid til at l&aelig;re det at kende, v&aelig;rds&aelig;tte det og bidrage til det for at berige den f&aelig;lles videnskat.

- {{Fodnoter}}

En fodnote angives almindeligvis ved et tal, der inds&aelig;ttes i teksten og derefter
gentages i bunden af siden med yderligere information.

I SPIP er denne funktion (som er temmelig akavet at h&aring;ndtere manuelt i HTML) automatiseret. 
Fodnoter nummereres af SPIP, som ogs&aring; inds&aelig;tter hypertekst link inde i dokumentet, som 
f&oslash;rer direkte fra tallet til den tilsvarende fodnote og omvendt.

I SPIP anbringes en fodnote mellem dobbelte, firkantede parenteser: &laquo;<HTML><TT> En[[Her er
yderligere information.]] fodnote.</TT></HTML>&raquo; vil blive vist som &laquo;En[[Her er yderligere information.]] fodnote.&raquo;


{Ikke-automatiserede fodnoter}

I de fleste tilf&aelig;lde  er det automatiske fodnotesystem som beskrevet ovenfor mere end
tilstr&aelig;kkeligt. Men det er muligt at h&aring;ndtere fodnoter p&aring; en ikke-automatiseret
m&aring;de.

For eksempel:

&laquo;<HTML><TT>Du kan anvende automatisk nummererede fodnoter  [[ved at anbringe
fodnoten i kantede parenteser]],<BR>  
- men du kan ogs&aring; fremtvinge nummerering
af fodnoter [[&lt;23&gt; ved at angive nummeret p&aring; fodnoten mellem symbolerne &laquo;&lt;&raquo; 
og &laquo;&gt;&raquo;.]],<BR> 
- bruge fodnoter i form af stjerner [[&lt;*&gt; blot ved at anbringe stjernen mellem
&laquo;&lt;&raquo; og &laquo;&gt;&raquo;.]],<BR> 
- oprette fodnoter uden reference (unummererede) [[&lt;&gt; ved ikke at indsatte noget
mellem symbolerne &laquo;&lt;&raquo; og &laquo;&gt;&raquo;.]],<BR> 
- navngive en fodnote i klartekst [[&lt;Oehl&gt; Adam Oehlenschl&auml;ger.]];<BR>  
- henvise til en allerede eksisterende fodnote [[&lt;23&gt;]] ved at angive denne fodnotes
nummer mellem symbolerne &laquo;&lt;&raquo; og &laquo;&gt;&raquo; og lade resten af fodnoten
st&aring; blank. </TT></HTML>&raquo;

Alt ialt:

&laquo;Du kan anvende automatik nummererede fodnoter [[ved at anbringe fodnotens tekst
mellem firkantede parenteser.]], 
- men du kan ogs&aring; fremtvinge nummerering [[<23> ved at angive nummeret p&aring; fodnoten mellem &laquo;<&raquo; 
og &laquo;>&raquo;.]], 
- anvende fodnoter i form af stjerner  [[<*> bare ved at placere stjernen mellem &laquo;<&raquo; og &laquo;>&raquo;.]],
- lave fodnoter uden reference (unummererede) [[<> ved ikke at inds&aelig;tte noget mellem
symbolerne &laquo;<&raquo; og &laquo;>&raquo;.]],  
- navngive en fodnote i klartekst [[<Oehl> Adam Oehlenschl&auml;ger.]];  
- henvise til en allerede eksisterende fodnote [[<23>]] ved at angive denne fodnotes
nummer mellem symbolerne &laquo;<&raquo; og &laquo;>&raquo; og lade resten af fodnoten
st&aring; blank.&raquo;

- {{Tabeller}}

For at lave tabeller i SPIP, skal du bare indtaste tabellen linie for linie og
angive &laquo;celler&raquo; adskilt af symbolet &laquo;|&raquo; ({lodret linie}),
idet du skal passe p&aring; at linierne starter og slutter med lodret linie. Det er vigtigt,
at der inds&aelig;ttes blanke linier f&oslash;r og efter tabellen.

F.eks. angives tabellen

| {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} | 
| S&oslash;rensen | John | 23 &aring;r | 
| S&oslash;mand | | ukendt | 
| Hansen | Kirsten | 46 &aring;r | 
| Nuller | Baby | 4 m&aring;neder |

s&aring;ledes:

<HTML><TT> 
| {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} | <BR>| S&oslash;rensen | John | 23 &aring;r | <BR> | S&oslash;mand |
| ukendt | <BR> | Hansen | Kirsten | 46 &aring;r |<BR> | Nuller | Baby | 4 m&aring;neder |<BR> </TT></HTML>

- {{Forbig&aring;else af SPIP-koder}}

I nogle tilf&aelig;lde kan det v&aelig;re nyttigt at kunne fort&aelig;lle SPIP, at koder ikke skal &laquo;behandles&raquo; af 
den typografiske kodetolker, fordi du ikke &oslash;nsker at &aelig;ndre typografien eller fordi du &oslash;nsker at 
vise kildetekst (f.eks. PHP, JavaScript...)...

Koden til at opn&aring; dette er: &laquo;<HTML><TT>&lt;HTML&gt;Advarsel: tekst der skal lades ur&oslash;rt&lt;/HTML&gt;</TT></HTML>
&raquo;, hvilket giver: &laquo;<HTML>Advarsel: tekst der skal lades ur&oslash;rt</HTML>&raquo;.

F.eks. er n&aelig;rv&aelig;rende artikel indtastet i SPIP og den viser kildeteksten til
SPIP's koder. Hvis vi ikke havde anvendt denne kode, ville de typografiske koder
v&aelig;re blevet tolket og du ville ikke have kunnet l&aelig;se kildeteksten her!

- {{Visning af programkode}}

Nogle brugere &oslash;nsker en gang imellem at kunne vise programmeringskode i tekster.
Koden &laquo;&lt;HTML&gt;...&lt;/HTML&gt;&raquo; kan bruges til dette form&aring;l.

Eksempel:<BR>
&laquo;<HTML><TT>&lt;HTML&gt;&nbsp;&lt;FONT SIZE="+1"&gt;ikke&lt;/FONT&gt;&nbsp;&lt;SUP&gt;oversat&lt;/SUP&gt; &lt;I&gt;HTML-kode&lt;/I&gt;&lt;/HTML&gt;</TT></HTML>&raquo;.
giver
<HTML> <FONT SIZE="+1">ikke</FONT>
<SUP>oversat</SUP> <I>HTML-kode</I></HTML>



----

</raccourcis>

<rubhier>

{{{Afsnittenes hierarkiske struktur}}}

Afsnittenes struktur  udg&oslash;r skelettet i dit websted. Denne struktur bestemmer brugergr&aelig;nsefladen,
den m&aring;de der navigeres p&aring; og forholdet mellem artikler og nyheder...

I SPIP er denne struktur {hierarkisk}. Et afsnit kan indeholde underafsnit, som igen
kan indeholde andre underafsnit, osv.

<CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER>

I eksemplet ovenfor kan vi tydeligt se, at afsnit~222 er knyttet til afsnit~22,
som igen er knyttet til afsnit~2, der ikke er knyttet til andre afsnit (i dette tilf&aelig;lde
siger vi, at a afsnit~2 er {i webstedets rod}).

{Med hierarkisk struktur mener vi, at et afsnit kun er barn af et andet afsnit (ikke flere)
og at et afsnit ikke kan v&aelig;re barn af et af sine egne underafsnit (hvilket betyder, at SPIP ikke
tillader cirkul&aelig;re strukturer). Denne meget klassiske struktur er valgt, fordi den er s&aring; nem at anvende.}

{{Kun administratorer kan oprette, &aelig;ndre eller slette afsnit.}}

</rubhier>

<rubsyn>

{{{Syndikerede websteder}}}

Websteder som styres af automatiske publiceringssystemer (som  SPIP eller phpNuke) kan nemt
oprette en fil , der til stadighed indeholder en liste over de seneste publiceringer.
Der findes et standard format for en fil af den slags, som kaldes en &laquo;backend
fil&raquo;.

Denne fil kan enkelt og automatisk analyseres for til stadighed at hente de seneste nyheder fra
websteder. P&aring; denne m&aring;de g&oslash;r SPIP det muligt for dig at vise en liste p&aring; dit eget websted over de
seneste artikler, der er offentliggjort af andre websteder.

For hvert <a  href="aide_index.php3?aide=reference"   target="_top">websted der henvises til</a> i dine
afsnit, kan du hente oversigten over de seneste artikler offentliggjort p&aring; det p&aring;g&aelig;ldende websted. 
Det foruds&aelig;tter selvf&oslash;lgelig, at webstedet tilbyder en {backend} fil.

- {{Hvordan finder man filerne &laquo;backend.php3&raquo;?}}

N&aring;r det drejer sig om websteder, der styres af SPIP eller phpNuke, er disse {backend} filer nemme
at finde. Det er ganske enkelt den fil, der findes i webstedets  rod og hedder
&laquo;bakend.php3&raquo; (eller &laquo;backend.php&raquo;). F.eks. har backend-filen hos uZine 
(<TT>http://www.minirezo.net/</TT>) adressen <LI><TT>http://www.minirezo.net/backend.php</TT>.
Andre eksempler p&aring; backend-filer er: 
<LI></HTML><TT>http://www.davduf.net/backend.php</TT></HTML></LI>
<LI></HTML><TT>http://www.vacarme.eu.org/backend.php</TT></HTML></LI>
<LI></HTML><TT>http://www.vakooler.com/backend.php</TT></HTML></LI>.

Bem&aelig;rk, at {<A HREF="http://rezo.net/backend"  TARGET="autre">L'autre
portail</A>} stiller s&aring;danne filer til r&aring;dighed for de websteder, den henviser til, selv om
disse websteder ikke selv har et backend-system. P&aring; dette websted finder du omkring 30 
backend filer for de websteder, der henvises til fra {L'autre portail}, sammen med en h&aring;ndfuld
temafiler.

- {{Tilf&oslash;jelse af et syndikeret websted til dit eget websted}}

N&aring;r du henviser til et websted i et af dine afsnit, kan du ud over at angive webstedets navn, dets
hjemmesides URL og en beskrivelse ogs&aring; v&aelig;lge at syndikere det (derfor er et syndikeret websted 
f&oslash;rst og fremmest et websted, som der henvises til, og hvorfra vi ber SPIP om at hente listen over de 
seneste publiceringer).

For at udf&oslash;re dette, skal du v&aelig;lge &laquo;syndikering&raquo; og indtaste URL'en p&aring;
{backend}-filen p&aring; det &oslash;nskede websted. Straks efter at du har sendt URL'en, f&aring;r du en besked om,
hvorvidt syndikeringen lykkedes.

Hvis syndikeringen mislykkes, s&aring;: 
- kontroller, at du har angivet URL'en p&aring; webstedet korrekt;
- forvis dig om, at det websted du fors&oslash;ger at syndikere faktisk er tilg&aelig;ngeligt online.

- {{Hurtig henvisning}}

SPIPS funktion til hurtig webstedshenvisning (indtast webstedets URL direkte og SPIP vil fors&oslash;ge at 
hente de n&oslash;dvendige oplysninger automatisk) er meget velegnet til syndikerede websteder. 
I stedet for at indtaste hjemmesidens URL under henvisningen, b&oslash;r du indtaste URL'en p&aring; webstedets 
{backend}-fil. SPIP vil automatisk hente en m&aelig;ngde oplysninger og og foretage syndikeringen direkte.

- {{Syndikerede artikler}}

N&aring;r syndikeringen lykkes, viser SPIP en liste over de seneste artikler offentliggjort p&aring; webstedet.
Se hj&aelig;lpesiden, som handler om <a href="aide_index.php3?aide=artsyn"  target="_top">administration af disse link</a>.

- {{Dit eget websteds backend-fil}}

SPIP opretter automatisk dit websteds backend-fil. Men glem ikke at ops&aelig;tte dit
websteds navn og URL p&aring; siden <A HREF="aide_index.php3?aide=confnom"   TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>.

</rubsyn>

<rublogo>

{{{Afsnitslogo}}}

<A HREF="aide_index.php3?aide=logoart"   TARGET="_top"><img   src="AIDE/logoart-2.gif" alt="  " width="210"  height="257" border="0"  align="right"></A>P&Aring; dit websted
kan du indstallere et logo for hvert afsnit. Det kan v&aelig;re et fast logo best&aring;ende af 
et enkelt billede eller et animeret billede, der er pegef&oslash;lsomt, hvortil der kr&aelig;ves to
billeder.

Installation af billeder til et afsnitslogo foreg&aring;r p&aring; n&oslash;jagtig samme m&aring;de som installation 
af et <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top">artikellogo</A>.

{{P.S.}} Afsnitslogoer opf&oslash;rer sig {rekursivt}. Hvis der mangler et logo til et givet afsnit,
vil SPIP i stedet fors&oslash;ge at bruge logoet for det overordnede afsnit:

<CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER>

Hvis der i hierarkiet ovenfor mangler et logo til afsnit~221, vil SPIP (p&aring; det offentlige
websted alene) erstatte det med logoet h&oslash;rende til afsnit~22 eller - hvis sidstn&aelig;vnte
ogs&aring; mangler logo - med logoet for afsnit~2. I sidste ende vil SPIP vise det logo, der er
installeret i webstedets rod.

Bem&aelig;rk, at hvis webmasteren har valgt det s&aring;dan, kan et afsnitslogo anvendes som erstatningslogo
for de artikler, som afsnittet indeholder.

</rublogo>

<rubrub>

{{{Valg af afsnit}}}

Brugen af denne valgmenu er meget enkelt. Menuen viser hele afsnitshierarkiet (i den r&aelig;kkef&oslash;lge
webstedets administratorer har oprettet dem). Du skal blot v&aelig;lge det afsnit, som du &oslash;sker at tilf&oslash;je
et underafsnit til.

- {Flytning af afsnit}}

<CENTER><img src="AIDE/rubrub.gif" width="292" height="121" border="0"></CENTER>

Med denne valgmenu kan du flytte dette afsnit til at v&aelig;re barn af et andet afsnit. 
I dette tilf&aelig;lde m&aring; du forst&aring;, at den gruppe underafsnit, som er indeholdt i afsnittet,
&laquo;flytter&raquo; med det i webstedets hierarki. P&aring; samme m&aring;de vil artikler indeholdt i afsnittet
og dets underafsnit flytte sammen med det.
</rubrub>

<breves>

{{{Nyheder}}}

Nyheder er en enkelt og hurtig m&aring;de af publicere p&aring; i SPIP. Til forskel fra artikler best&aring;r
nyheder af en lille m&aelig;ngde oplysninger: En overskrift, en tekst og et hypertekst link. 
Derfor er nyhedssystemet ideelt til opf&oslash;lgning p&aring; aktuelle begivenheder, pressemeddelelser osv.

</breves>

<brevesrub>

{{{Nyheders plads i webstedets struktur}}}

For at g&oslash;re dem nemmere at bruge (og undg&aring; overlap mellem nyheder og artikler),
er indplaceringen af nyheder i afsnitshierarkiet begr&aelig;nset til et minimum:
Nyheder knytter sig kun til afsnit placeret i webstedets rod.

<CENTER><img  src="AIDE/rubhier-1.gif"  alt="afsnit"  width="113" height="122"
border="0"></CENTER>

I vores eksempel kan vi anbringe nyheder i afsnit 1 og 2 men ikke i deres underafsnit 
(til forskel fra artikler som vi kan anbringe hvor som helst). Vi kan alts&aring; kun anbringe
nyheder i toppen af afsnitshierarkiet, og valgmenuen til placering af nyheder er ganske kort.
</brevesrub>

<breveslien>

{{{Hypertekst link i nyheder}}}

For at lette brugen af nyheder i forbindelse med pressemeddelelser kan hver nyhed forsynes med
et hypertekst link. Du skal blot angive det websted eller den artikel, der henvises til, og den
tilsvarende URL.

Disse oplysninger er selvf&oslash;lgelig valgfri.

{P.S.} Dette linksystem forhindrer ikke anvendelse af hypertekst link i nyhedens tekst, men det
{s&aelig;rskilte} hypertekst link giver webmasteren mulighed for at adskille det grafisk fra andre link.

</breveslien>

<brevesstatut>

{{{Nyhedsstatus}}}

Det er nemmere at administrere nyheder end artikler. En nyhed har ikke en forfatter. Dens status
er enten &laquo;indsendt&raquo; eller &laquo;godkendt&raquo; eller &laquo;afvist&raquo;. Kun administratorer 
kan &aelig;ndre nyheders status.

- {{Nyhed indsendt}}

&laquo;Indsendte&raquo; nyheder vises p&aring; siden &laquo;Opgaver&raquo;. Alle redakt&oslash;rer kan se dem og redigere dem.
Administratorer har to knapper til r&aring;dighed - til godkendelse eller afvisning.

- {{Nyhed godkendt}}

&laquo;Godkendte&raquo; nyheder er dem der optr&aelig;der p&aring; det offentlige websted. Kun administratorer kan redigere dem.

- {{Nyhed afvist}}

En &laquo;afvist&raquo; nyhed offentligg&oslash;res ikke p&aring; det offentlige websted og kun administratorer 
kan f&aring; adgang til den p&aring; det private websted.

</brevesstatut>

<breveslogo>

{{{Nyhedslogo}}}

<A HREF="aide_index.php3?aide=logoart"   TARGET="_top"><img   src="AIDE/logoart-2.gif" alt="  " width="210"  height="257" border="0"  align="right"></A>Du kan indl&aelig;se
et logo for hver nyhed p&aring; webstedet. Dette logo kan v&aelig;re et fast billede eller en
pegef&oslash;lsom animation best&aring;ende af to billeder.

Installation af billedet til et nyhedslogo foreg&aring;r n&oslash;jagtig som installation af <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart"
TARGET="_top">artikellogo</A>.

</breveslogo>

<suiviforum>

{{{Forumvedligeholdelse}}}

Forumvedligeholdelsessiden er et vigtigt element p&aring; dit websted, hvis du tillader brug af
offentlige forummer (om dette emne henvises til dokumentationen om <A HREF="aide_index.php3?aide=confforums" TARGET="_top">Ops&aelig;tning af offentlige forummer</A>). Det er her, moderering af forummerne foreg&aring;r.

- {{Visning af meddelelser}}

Meddelelser vises ikke her ud fra deres hierarkiske struktur (opdelt efter {tr&aring;de}) 
men en efter en i omvendt kronologisk r&aelig;kkef&oslash;lge (den seneste f&oslash;rst). 
Omvendt er der ved hver meddelelse et link til den artikel, meddelelsen henviser til.

- {{Sletning af meddelelse}}

Her er der mulighed for at {slette} indl&aelig;g. {{Advarsel:}} Denne handling kan ikke g&oslash;res om. 
En slettet meddelelse fjernes dog ikke fra databasen. Den optr&aelig;der p&aring; denne side omgivet af en r&oslash;d ramme
sammen med datoen for modtagelsen af meddelelsen og afsenderens IP-adresse.

- Hvis du tidligere har sat offentlige forummer op til at blive {forh&aring;ndsmodereret}, vises
ventende meddelelser i en gul ramme med to knapper: {slet denne meddelelse} og {godkend denne
meddelelse}.

</suiviforum>

<cookie>

{{{Administrationscookie}}}

Administratorer kan s&aelig;tte en cookie der udl&oslash;ser visning af yderligere oplysninger under bes&oslash;g
p&aring; det offentlige websted.

- {{Opdater denne side}}

En knap med teksten &laquo;opdater denne side&raquo; vises p&aring; alle sider p&aring; det offentlige websted. 
Da SPIP indeholder et {cache}system, bliver nogle &aelig;ndringer ikke synlige online med det samme. 
(Sider p&aring; det offentlige websted hentes ikke direkte fra databasen. De opdateres med j&aelig;vne mellemrum
og lagres i cachen.)

Ved at {opdatere} en side gennemtvinger administratoren, at siden vises ud fra de elementer, der er
lagret i databasen, uden at skulle afvente den n&aelig;ste opdatering af cachen.

- {{&AElig;ndring...}}

Sider med artikler, afsnit og nyheder indeholder en knap med teksten &laquo;Ret
denne artikel&raquo; (eller  &laquo;afsnit&raquo;...).  Denne knap f&oslash;rer direkte fra
det offentlige websted til den side i det private omr&aring;de, som modsvarer denne artikel (eller  afsnit...).  
Denne knap g&oslash;r det nemmere at &aelig;ndre fejl, som opdages online, eller at opdatere et element p&aring; webstedet.

- {{Antal bes&oslash;g}}

Hvis det statistiske system i SPIP tilv&aelig;lges, tilf&oslash;jes f&oslash;lgende oplysninger til artikelsiderne: 
antal bes&oslash;g (ansl&aring;et) og antal unikke {hevisende sider}.

Henvisende sider er link til denne specielle artikel udenfor webstedet (dvs. n&aring;r et websted 
tilbyder et direkte link til denne artikel, eller n&aring;r denne artikels adresse er fremsendt via e-mail).

- {{Opkoblingsidentifikation}}

Administrationscookien g&oslash;r ogs&aring; SPIP i stand til at genkende din browser,
n&aring;r du kobler op igen. Du skal s&aring; blot indtaste din adgangskode for at f&aring; adgang til
det private omr&aring;de. 

(PS: Hvis opkoblingen foreg&aring;r via cookie - hvilket er mest almindeligt -
s&aelig;ttes denne cookie i private omr&aring;de, s&aring; snart du kommer ind p&aring; det.)

</cookie>

<mots>

{{{N&oslash;gleord}}}

En af de v&aelig;sentligste begr&aelig;nsninger i SPIP er systemets hierarkiske struktur. Hver artikel kan
kun h&oslash;re til et afsnit, hvilket undertiden kan give problemer med at klassificere.

N&oslash;gleord giver mulighed for at navigere p&aring; kryds og tv&aelig;rs inden for et websted. Ved at forbinde
et eller flere n&oslash;gleord med en artikel f&aring;r vi mulighed for at danne link til andre artikler 
med lignende emner men hjemmeh&oslash;rende i andre afsnit.

N&oslash;gleord er ikke til megen nytte, hvis ikke hvert n&oslash;gleord er henviser til flere artikler, s&aring; disse forskellige
artikler knyttes til hinanden.

{Kun administratorer kan oprette og &aelig;ndre n&oslash;gleord.}

{Ofte kan afsnitsstrukturen undv&aelig;re n&oslash;gleord, hvis den er godt opbygget. Artikler om samme emne
placeres ganske enkelt i samme afsnit. Det er derfor overfl&oslash;digt at tilf&oslash;je n&oslash;gleord for at vise
artiklernes emne. Administratorer kan s&aring;ledes helt frav&aelig;lge brug af n&oslash;gleord p&aring; siden <A
HREF="aide_index.php3?aide=confart"   TARGET="_top">N&oslash;jagtig konfiguration</A>.

</mots>

<motsgroupes>

{{{N&oslash;gleordsgrupper}}}

N&aring;r du bruger mange n&oslash;gleord, bliver det besv&aelig;rligt at vedligeholde dem effektivt.
Derfor kan du oprette grupper med n&oslash;gleord. Derved bliver gr&aelig;nsefladen mere elegant (f.eks.
kan en &laquo;Lande&raquo;-gruppe indeholde &laquo;Danmark&raquo;, &laquo;Tyskland&raquo;, &laquo;Peru&raquo; 
mens en &laquo;Emne&raquo;-gruppe indeholder &laquo;Arbejdsl&oslash;shed&raquo;, &laquo;Poesi&raquo;, &laquo;Dyr&raquo;...).

</motsgroupes>

<messut>

{{{Meddelelser fra bruger til bruger}}}

SPIP g&oslash;r det nemt at udveksle meddelelser mellem brugere af webstedet uden at skulle
ty til e-mails.

N&aring;r en bruger &laquo;sender&raquo; en meddelelse til en eller flere andre brugere, bliver den
til et privat diskussionsforum. N&aring;r en meddelelse er sendt, kan der foreg&aring; en diskussion
i form af et forum, der findes under denne meddelelse. I SPIP kan en meddelelse
ogs&aring; opfattes som et privat forum (dvs. der er ingen grund til at udveksle et stort antal
e-mails for at gennemf&oslash;re en diskussion, du kan bare &laquo;blive og chatte&raquo; sammen med din diskussionspartner i det
private forum, der automatisk knyttes til meddelelsen).

{Bem&aelig;rk:} Meddelelser mellem brugere og de forummer, der er knyttet til disse meddelelser, er private. 
Dette betyder at SPIP ikke giver administratorer adgang til at se disse meddelelser. 
Men husk, at fortroligheden skal tages med forbehold. En webstedsadministrator 
med v&aelig;rkt&oslash;jer, der giver direkte adgang til databasen, kan altid f&aring; adgang til disse meddelelser.

- {{Oprettelse af meddelelse/diskussion}}

Den enkleste m&aring;de at sende en meddelelse p&aring; er at klikke p&aring; det gr&oslash;nne logo (et lille
&laquo;M&raquo; fulgt af en trekant) der vises ved siden af modtagernavnet.
Dette vil straks &aring;bne en ny meddelelse.

En anden m&aring;de er at klikke p&aring; knappen &laquo;Ny meddelelse&raquo;, som findes p&aring; alle
sider i SPIP.  Dette vil &aring;bne en ny meddelelse uden modtager.
F&oslash;r du sender meddelelsen, skal du selvf&oslash;lgelig angive modtageren.

Redigering af meddelelser er meget ligetil.

Den eneste almindelige fejl at undg&aring; er at undlade at &laquo;sende&raquo; meddelelsen.
S&aring; l&aelig;nge meddelelsen har status &laquo;Under redigering&raquo;, har kun dens forfatter 
adgang til den. Den skal derefter sendes, for at modtagerne kan se den. (Advarsel:
N&aring;r en meddelelse er sendt, kan den ikke mere &aelig;ndres).

- {{Tilf&oslash;jelse/fjernelse af modtager}}

Det er n&aring;r som helst muligt at tilf&oslash;je en modtager, enten under redigering af en meddelelse,
eller efter at den er sendt (f.eks. for at tilf&oslash;je en deltager til en diskussion i et forum,
som er interessant for vedkommende.

Ligeledes kan du n&aring;r som helst fjerne en deltager. Og en knap med teksten &laquo;Stop deltagelse i denne
diskussion&raquo; g&oslash;r det muligt for en deltager at forlade forummet.

- {{Aftaleindg&aring;else}}

Enhver meddelelse kan laves til en aftale. Det betyder, at den knyttes til en dato i SPIP's kalender.

- {{Er det muligt at skrive til alle brugere p&aring; webstedet?}}

Nogle redakt&oslash;rer kan det v&aelig;re umuligt at komme i kontakt med, idet de ikke st&aring;r i oversigten &laquo;Tilf&oslash;j en deltager&raquo; 
og der heller ikke er et meddelelsesikon ved siden af deres navn. Årsagen kan være, at redakt&oslash;rer individuelt kan beslutte ikke at anvende
det interne meddelelsessystem. Redakt&oslash;rer, som ikke har v&aelig;ret inde p&aring; det private omr&aring;de i mere end 15 dage,
kan heller ikke n&aring;s (for brugere, der sj&aelig;ldent bes&oslash;ger webstedet,  er det bedre at anvende almindelige e-mails).

</messut>

<messpense>

{{{Memoer}}}

Et memo (&laquo;memorandum&raquo; eller &laquo;huskeseddel&raquo;) ser ud som en meddelelse,
men den kr&aelig;ver ikke nogen modtager. Kun forfatteren har adgang til den.

Som navnet siger, er form&aring;let med et memo at gemme oplysninger.

- {{Inds&aelig;ttelse af et memo i kalenderen}}

Den mest oplagte brug af et memo er at knytte det til en dato. P&aring; den m&aring;de fungerer
det som en p&aring;mindelse til forfatteren indtil den p&aring;g&aelig;ldende dato (og de efterf&oslash;lgende 24 timer), og det
er synligt i kalenderen.

{Bem&aelig;rk:} Som med meddelelser mellem brugere g&oslash;r vi opm&aelig;rksom p&aring;, at memoers fortrolighed er begr&aelig;nset. SPIP giver 
ikke administratorer mulighed for at se dine meddelelser, men andre v&aelig;rkt&oslash;jer kan give direkte adgang til
databasen.
</messpense>

<messcalen>

{{{Kalenderen}}}

SPIP's kalender giver to slags oplysninger:

- {{Oplysninger der er f&aelig;lles for hele webstedet.}} Det drejer sig om offentliggjorte artikler og
nyheder. Kalenderen g&oslash;r det muligt at finde artiklerne frem med udgangspunkt i, hvorn&aring;r de er offentliggjort
online.

- {{Private oplysninger.}} Dette er meddelelser mellem brugere og memoer, som er forsynet med en aftaledato. 
Denne kalender fungerer s&aring;ledes som huskeseddel eller dagbog.

Bem&aelig;rk, at hver kalenderdag er forsynet med et lille bl&aring;t logo. Dette logo tjener til at oprette et memo
der er direkte tilknyttet til datoen (tidspunktet for aftalen kan indstilles mere n&oslash;jagtigt ved at redigere
memoet).

</messcalen>

<messconf>

{{{Tilpasning af meddelelser}}}

Hver bruger kan tilpasse ops&aelig;tningen af interne meddelelser.

{Bem&aelig;rk:} Webstedsadministratorer kan beslutte ikke at anvende meddelelsessystemet eller oversigten over
brugere der er online. Hvis en funktion er fravalgt globalt for hele webstedet (af en administrator), 
har redakt&oslash;rerne ikke adgang til den.

- {{Fravalg af brugen af interne meddelelser}}

Hvis interne meddelelser er til r&aring;dighed for hele webstedet (dette afg&oslash;res af administratorerne), kan hver bruger 
beslutte for sig selv ikke at anvende dem (dvs. brugeren &oslash;nsker ikke at udveksle meddelelser med andre brugere 
via systemet).

- {{Fravalg af oversigten over brugere, der er online}} 

N&aring;r en administrator har valgt at g&oslash;re denne funktion tilg&aelig;ngelig, kan en redakt&oslash;r under brug af det
interne meddelelsessystem beslutte for sit eget vedkommende ikke at figurere p&aring;
listen over brugere, der er online.

Denne funktion viser l&oslash;bende en liste over de brugere, der i &oslash;jeblikket er online,
hvilket g&oslash;r det nemt for brugere at deltage i raske diskussioner. Nogle brugere kan
finde denne funktion anmasende og/eller de &oslash;nsker ikke at blive &laquo;forstyrret&raquo;,
n&aring;r de er inde p&aring; systemet. De skal bare frav&aelig;lge denne funktion for ikke mere at figurere p&aring; listen
over redakt&oslash;rer, der er online, og listen vil ikke mere vise deres sider.

{Bem&aelig;rk:} N&aring;r en administrator v&aelig;lger ikke mere at figurere p&aring; listen over redakt&oslash;rer, der
er online, vil listen stadig v&aelig;re synlig. Administratoren kan &laquo;se&raquo; de andre, men de andre
kan ikke &laquo;se&raquo; administratoren.

</messconf>

<reference>

{{{Websteder der henvises til}}}

SPIP indeholder et komplet system til administration af lister over andre websteder. Dette
system er meget omfattende og giver specielt mulighed for:
- gruppering af disse lister i afsnit (de samme afsnit som indeholder artikler eller s&aelig;rlige afsnit beregnet
til dette brug, p&aring; samme m&aring;de som et katalog over link); 
- tilknytning af et logo til hvert websted; 
- tilknytning af n&oslash;gleord til hvert websted, der henvises til; 
- tilf&oslash;jelse af en beskrivelse af hvert enkelt websted.

P&aring; websteder der tillader det, er det desuden muligt at hente de seneste
artikler, de har offentliggjort (se &laquo;<a href="aide_index.php3?aide=rubsyn"
target="_top">Syndikerede websteder</a>&raquo;).

{{Henvisning til et nyt websted}}

En knap med teksten &laquo;Henvisning til et nyt websted&raquo; i alle afsnit p&aring; dit websted 
giver mulighed for at tilf&oslash;je et nyt websted.

Den &laquo;traditionelle&raquo; fremgangsm&aring;de best&aring;r i at angive webstedets navn og dets URL,
og derefter inds&aelig;tte en beskrivelse. Det er ogs&aring; muligt at v&aelig;lge det afsnit p&aring; dit
websted, hvor henvisningen skal inds&aelig;ttes.

En ramme i bunden af siden giver adgang til at vedligeholde syndikering af indholdet. 
For flere detaljer henvises til forklaring p&aring; <a href="aide_index.php3?aide=rubsyn 
"target="_top">syndikerede websteder</a>. For at lave en direkte henvisning, skal du
blot v&aelig;lge &laquo;ingen syndikering&raquo;.

{{Hurtig henvisning}}

Under oprettelse af en ny webstedshenvisning fremkommer en ramme &oslash;verst p&aring; siden,
der tilbyder hurtig henvisning til et websted uden at beh&oslash;ve at angive navn eller
beskrivelse. Her skal du blot angive URL'en p&aring; den side, du vil henvise til. 
Hvis det er muligt, vil SPIP g&aring; til denne adresse og fors&oslash;ge at hente sidens overskrift
og beskrivelse automatisk. Du kan senere &aelig;ndre disse oplysninger.

{{Hvem kan foresl&aring; websteder at henvise til?}}

P&aring; siden &laquo;N&oslash;jagtig ops&aelig;tning&raquo; kan administratorer angive, at kun administratorer 
har mulighed for at foresl&aring; websteder, eller at det kan g&oslash;res af redakt&oslash;rer eller endog af
bes&oslash;gende p&aring; webstedet (i sidste tilf&aelig;lge vil en formular p&aring; det offentlige websted give de bes&oslash;gende
mulighed for at foresl&aring; websteder).

Under alle omst&aelig;ndigheder er det kun administratorer, der kan godkende forslagene til henvisninger.
N&aring;r der stilles forslag om henvisning til et websted, kan alle deltagere p&aring; det private omr&aring;de
diskutere relevansen af forslaget i et forum, der er knyttet til hvert websted.

</reference>

<artsyn>

{{{Syndikerede artikler}}}

N&aring;r du v&aelig;lger <A  HREF="aide_index.php3?aide=rubsyn" TARGET="_top">syndikering af et websted</A>, 
viser SPIP en liste over de seneste artikler, der er offentliggjort p&aring; dette websted, 
under overskriften &laquo;Syndikerede artikler udtrukket fra dette websted&raquo;.

For hver artikel viser SPIP: 
- artiklens overskrift (klik p&aring; denne overskrift for at f&aring; adgang til artiklen p&aring; dens oprindelseswebsted); 
- artiklens forfattere, hvis der er nogen; 
- artiklens beskrivelse, hvis der er en.

Denne information, som hentes automatisk p&aring; det websted, der henvises til, kan ikke &aelig;ndres.

For hver artikel er der yderligere en knap med teksten &laquo;bloker dette link&raquo;,
som g&oslash;r det muligt at hindre visning af artiklen p&aring; dit eget websted (fordi artiklen ikke
passer dig eller henvisningen skyldes en fejl...). Du kan gen&aring;bne for visning af artiklen
n&aring;r som helst.

Det er ogs&aring; muligt at forlange, at ethvert fremtidigt link fra webstedet skal blokeres p&aring; forh&aring;nd.
Artikler, der tr&aelig;kkes ud, bliver s&aring; ikke vist, f&oslash;r du har godkendt hver enkelt &laquo;manuelt&raquo;.

</artsyn>

<confhttpproxy>

{{{Brug af HTTP proxy}}}

Hvis dit websted befinder sig bag en firewall, kan du v&aelig;re n&oslash;dt til at ops&aelig;tte en
HTTP proxy for at kunne hente nye syndikerede websteder over internettet.

Denne proxy skal tillade udg&aring;ende kald uden autentificering.

I ops&aelig;tningen af dit websted skal du (i afsnittet &laquo;SPIP funktioner&raquo;) angive proxy'en p&aring; f&oslash;lgende form:

<code>http://proxynavn:port/</code>

hvor {proxynavn} er navnet p&aring; den server, der optr&aelig;der som proxy, og {port} er nummeret p&aring; den TCP-port 
(hyppigst 3128,  8080, eller  endda 80), som kaldene skal dirigeres til.

Advarsel: Denne ops&aelig;tning er global. SPIP vil hente alle syndikerede websteder gennem denne procy. 
Hvis du beh&oslash;ver mere n&oslash;jagtige ops&aelig;tningsoplysninger, m&aring; du kontakte din administrator.

</confhttpproxy>

<deconnect>

{{{Logge ud}}}

Du kan klikke p&aring; knappen &laquo;Log af&raquo; for ikke mere at give dig til kende p&aring; det private omr&aring;de. 
N&aring;r du klikker p&aring; den, &laquo;mister&raquo; systemet den login-information, som du indtastede for at f&aring; adgang til det private 
omr&aring;de. SPIP vil bede dig om at genindtaste oplysningerne eller g&aring; tilbage til det offentlige websted.

{Det vigtigste form&aring;l med denne funktion er at forhindre en anden person, der bruger din maskine,
i at f&aring; adgang til det private omr&aring;de ved at benytte dine login-informationer.}

- {{DU arbejder alene og er den eneste med adgang til din computer}}

I s&aring; fald kan afbrydelse af forbindelsen p&aring; denne m&aring;de forekomme noget overfl&oslash;dig. Det anbefales at logge ud,
men der sker ikke megen skade, hvis du glemmer det.

- {{Du har adgang til det private omr&aring;de fra en flerbrugermaskine}}

I s&aring; fald anbefales det kraftigt, at du konsekvent logger af, n&aring;r du afslutter dit arbejde.
Dette vil hindre en hvilken som helst person, der anvender samme maskine, 
adgang til det private omr&aring;de.

- {{Brug af flere identiteter p&aring; samme websted}}

Nogle brugere &oslash;nsker adgang til det private omr&aring;de med mere end en identitet. I s&aring; fald
kan de bruge denne funktion til at afbryde forbindelsen og derefter logge ind igen under
et andet navn.

</deconnect>

<spip>

</spip>