Rev 609 | Blame | Compare with Previous | Last modification | View Log | RSS feed
<erreur_MySQL>{{{Et problem med skabeloner}}}Når SPIP støder på en fejl i kommunikationen med MySQL databasen, viser det påskærmen både den forespørgsel, som slog fejl, og den fejlmeddelelse, som blevreturneret af databasen (i rødt).Problemet kan stamme- enten fra en fejl i definitionen af din skabelon, især hvis du er i gang med at ændre websiden,- eller fra en fejl i databasen.For eksempel viser en meddelelse af typen <font color='red'><b><code>>Unknown column 'artikels.chapi' in 'where clause'</code></b></font> at der er anvendt etvalgkriterie (<code>chapi</code>), som ikke er tilladt.På den anden side viser en meddelelse som <font color='red'><b><code>> Can't open file: 'spip_artikels.MYD'</code></b></font>, at der er et alvorligt problem med selveMySQL-databasen. Du bør da anmode dit webhotel om at kontrollereinstallationen og/eller reparere databasen. Hvis du har en nyere version af MySQL(3.23.14 eller senere), kan du også forsøge <a href="admin_repair.php3"target="_blank">en automatisk reparation af databasen</a>.</erreur_mysql><ftp_auth>{{{Adgangskontrol via FTP}}}Nogle af SPIP's funktioner har direkte indvirkning på strukturen og selve indholdet afdatabasen (specielt opdateringer, sikkerhedskopiering og genopretning af databasen...).For disse følsomme funktioner er der etableret en FTP-adgangskontrol, som begrænseranvendelsen til de få brugere, der har adgang til websiden gennem FTP (hvis en websidetillader flere administratorer, er FTP-adgang almindeligvis begrænset til hovedwebmasteren).For at benytte disse funktioner skal du på en gang:<UL><LI>gå ind via internettet med din almindelige browser; når du vælger operationen, oplyserSPIP et navn på formen «admin_{xxxxx}», som du skal notere ned;</LI><LI>gå ind på websidens server via FTP; i kataloget <TT>/ecrire/data</TT>,skal du oprette en fil (eller en tom mappe) og døbe den «admin_{xxxxx}»;</LI><LI>Når du har oprettet denne fil eller mappe, skal du gå tilbage til din webbrowser og opdatere(genindlæse) siden, hvilket afslutter FTP-adgangskontrollen og igangsætter operationen. </LI></UL></ftp_auth><artauteurs>{{{Forfattere}}}Når en administrator eller redaktør opretter en artikel, registreres vedkommendeautomatisk som artiklens forfatter. I nogle tilfælde skal forfatteren ændres(f.eks. når en historie fra en tredje part lægges ind på websiden, når en historie ikkeskal signeres, eller når den vedligeholdes af flere redaktører...)- {{Tilføj forfatter}}En valgliste viser alle websidens redaktører, og her kan en ny forfatter vælges og tilføjes.{Hvis der er mere end 50 redaktører, der bidrager til websiden, bliver det besværligtat vise dem i en valgliste (indlæsningen bliver langsom); i så fald erstattes valglistenaf et søgefelt. Du skal indtaste navnet på den forfatter, du ønsker at tilføje, og klikke på«søg». Hvis søgningen finder mere end en forfatter, lader systemet dig vælge den,du ønsker.}- {{Fjern forfatter}}Ved siden af hver forfatter til en artikel er der et link, «Fjern forfatter»,hvormed du enkelt kan fjerne forfatteren.{Forfatteren fjernes kun som forfatter til denne specifikke artikel men optræder fortsati listen over redaktører på websiden.}- {{Erstat en forfatter med en anden}}Dette kan gøres i to trin: bare tilføj den nye forfatter og fjern den forrige (se ovenfor).- Det skal understreges, at administratorer har mere magt over forfatterlisten end redaktører.Specielt kan redaktører ikke slette sig selv som forfattere til en artikel. Hvis en redaktørønsker at offentliggøre en anonym artikel (uden forfatter), må vedkommende anmode enadministrator om at udføre handlingen.</artauteurs><artchap>{{{Hovedet}}}I avisjargon er {hovedet} den korte tekst der«introducerer» artiklen. Den er valgfri.Administratorer kan på siden «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart"TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration </A>» helt fravælge bruge af denne funktion.</artchap><artvirt>{{{Viderestilling af en artikel}}}Denne valgmulighed gør det muligt at oprette en «virtuel artikel», dvs.en artikel hvis overskrift, offentliggørelsesdato og forfattere er registreret påwebsiden i SPIP, men som i virkeligheden er lagret på en anden adresse (URL).Denne funktion gør det muligt at henvise til artikler i SPIP, der ikke er dannet iSPIP (f.eks. hvis du ønsker at gøre sider tilgængelige i SPIP, som er oprettetforud for installationen af SPIP).For at angive, at en artikel er en «virtuel artikel», er det blot nødvendigt atindtaste dens URL i det tilhørende felt.For at ophæve viderestillingen skal du blot «blankstille» viderestillingsfeltet(slet målartiklens URL).</artvirt><artdate>{{{Dato for offentliggørelse online}}}I almindelighed svarer artiklens {dato} til datoen for dens {offentliggørelse online}(eller offentliggørelse på websiden).- Denne dato sættes automatisk til det tidspunkt, hvor artiklen blev {godkendt} af enadministrator (og derfor til det tidspunkt hvor den blev synlig på den offentlige webside).- Men efter at artiklen er godkendt, kan administratoren stadig ændre denne dato.</artdate><artdate_redac>{{{Dato for tidligere offentliggørelse}}}Denne funktion er tilføjet til de særlige tilfælde, hvor SPIP anvendes til at offentliggørearkiver {og} hvor disse arkiver skal have en offentliggørelsesdato, der er forskellig fra deres online dato.Det drejer sig om muligheden for at angive, at et dokument allerede har været genstand for entidligere publicering: en avisartikel, en bog ...- Som standard vises denne dato ikke. Indstillingen «Skjul dato for tidligere publicering»er gældende på det tidspunkt, hvor artiklen oprettes.- Hvis du ønsker at angive en tidligere publiceringsdato, skal du vælge indstillingen «Vis dato for tidligere publicering»og den tilhørende valgliste til at specificere den med.Til forskel fra artiklens «offentliggørelsesdato» fastsættes denne datoikke automatisk, når artiklen godkendes. Derfor kan den ændres når som helst.{Websidens administratorer kan fravælge brugen af tidligere offentliggørelsesdato i afsnittet«<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».}</artdate_redac><artdesc>{{{Kort beskrivelse}}}{Kort beskrivelse} benyttes til navigation på websiden. Den kan f.eks. i kort form vise en artikels emne iindholdsfortegnelsen.Denne beskrivelse er valgfri, og den kan være af vilkårlig længde. Men denvar oprindelig tiltænkt korte tekster (en eller to sætninger), der vises i artikeloversigter(indholdsfortegnelse, oversigt over en bestemt forfatters artikler, sortering af artikler efter nøgleord,søgeresultater, osv.){Websidens administratorer kan helt fravælge visning af beskrivelsen i afsnittet«<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».}</artdesc><ins_img>{{{Indsættelse af billeder i tekst}}}SPIP giver mulighed for at illustrere artikler og nyheder med billeder.Dette foregår i flere trin: du skal sende billedfilen til websiden og derefter indsætte billedet i teksten.------Forberedelse: {{Billedformater}}Når du danner dine billeder (med dit sædvanlige program), skal du gemme dem i et af følgende formater:- GIF; (filtypenavn {{.gif}}) - JPEG; (filtypenavn {{.jpg}}) - PNG (filtypenavn{{.png}}).Du må forsikre dig om, at filnavnene ender med et filtypenavn, der angiver deres type: {{.gif}}, {{.jpg}} eller {{.png}}.Hvis du indlæser en fil, som mangler filtypenavn, vil systemet ikke være i stand til atanvende billedet.------Trin 1: {{Indlæsning af billederne på serveren}}<img src="AIDE/ins_img1.gif" alt=" " width="216" height="298" border="0"align="right">Før du kan indsætte dine billeder i teksten, skal du indlæse dem påserveren. Dette gøres i SPIP ved hjælp af den grafiske brugergrænseflade.Når du «redigerer (retter)» en artikel eller nyhed, viser venstre kolonne enformular med overskriften: «Tilføj billede». Den indeholder et {tekstfelt}efterfulgt af en knap med påskriften (afhængigt af din browserversion)«Gennemse», «Vælg», «Fil» ...Når du klikker på denne knap, viser der sig en dialogboks, som tillader dig atgennemse din harddisk og vælge den grafiske fil, du ønsker.Når du har gjort dette, skal du klikke på knappen: «Hent».Hvis handlingen lykkes, vil billedet komme til syne i venstre kolonne sammen med enrække indstillinger...-------Trin 2: {{Information om dit billede}}<img src="AIDE/ins_img2.gif" alt=" " width="214" height="435" border="0"align="right">Når dit billede er sendt til serveren, fremkommer der en boks i venstre side af skærmenmed informationer om billedet. (En del af informationen er skjult og man skal klikke på den lilletrekant for at «udfolde» informationsboksen).- {Vis som miniaturebillede}. Billedet vises. Hvis billedet er for stort (mere end 200 pixels bredt),vises i stedet en miniatureudgave af billedet.- {SPIP koder}. Se nedenfor: SPIP vil minde dig om de tre «koder»,som du kan bruge til at indsætte billedet i teksten. Bemærk, at hvert billede er«nummereret» således: «IMG1», «IMG2»...Disse «koder» bruges i tredje trin.- {Billedstørrelse.} Lige over billedet vises billedets bredde og højde (i pixels).- {Billedoverskrift og beskrivelse}. Hvis du vil, kan du indtaste en overskrift ogen beskrivelse af hvert billede, så som en forklaring, fotografens ophavsretsnotits, osv.- {Slet dette billede}. Som du kan gætte, gør knappen «Slet dette billede» detmuligt at slette filen, hvis du har lavet en fejl eller beslutter ikke at anvende billedeti teksten alligevel. Det er tilrådeligt at slette ubrugte billeder for at undgå, at defylder op på serveren.Du kan gentage denne procedure med så mange billeder, du ønsker (en artikel eller en nyhedkan indeholde så mange billeder som der er brug for).-------Trin 3: {{Indsættelse af et billede i teksten}}På dette trin er de grafiske filer lagret på serveren, men du mangler at angive, hvorde skal indsættes i teksten. Der er ikke brug for HTML-kode for at opnå dette. SPIP anvenderen «kode», der gør det nemt at indsætte billedet.- {Billeder uden ledetekst}Kast for hvert billede et blik på de tre koder: - <IMG1|left><img1|center> - <IMG1|right>Kopier en af koderne (tallet svarer til billedets nummer og skifter for hver fil)og indsæt den inden for rammen af feltet «Tekst» på det sted, hvor du ønskerat billedet skal vises. «left» placerer billedet til venstre, «right»til højre, og «center» centrerer billedet i tekstfeltet.Når siden vises, vil SPIP erstatte koderne med de tilsvarende HMTL-koder, idet billedetsdimensioner beregnes automatisk.- {Billeder med overskrift og beskrivelse}Hvis du har indtastet en overskrift og/eller en beskrivelse, bliver koderne <img...> erstattetaf: - <doc1|left> - <doc1|center> - <doc1|right>Disse koder benyttes på samme måde som ovenfor. Men når du indsætter en sådan «kode»,indsætter SPIP ikke bare billedet men også overskriften og beskrivelsen. Billedet vil således blivevist med en eventuelle forklaringer, ophavsretsnotitser, kunstnernavne osv.</ins_img><ins_doc>{{{Vedhæftning af multimediedokumenter}}}SPIP's brugergrænseflade gør det muligt at anvende multimediefiler på websiden (lyd,video, tekst,...).Redaktører kan vedhæfte dokumenter til artikler. Disse dokumenter kan enten placeres for enden af teksten(i stil med «vedhæftede filer»), eller inden i teksten som et miniaturebillede.Webadministratorer kan også indlæse dokumenter direkte i afsnittene.Bemærk en vigtig forskel mellem disse to fremgangsmåder. I artikler er dokumenterne«vedhæng» som ikke kan anvendes til noget uden de artikler, de er knyttet til(når du navigerer rundt, kan du se disse vedhæng med udgangspunkt i artiklerne).Når de installeres direkte i afsnittene, bliver disse dokumenter til elementer på websiden på niveau medartikler og nyheder og ikke blot et informativt supplement.--------Trin 1: {{Indlæsning af dokumenter på serveren}}<img src="AIDE/ins_doc1.gif" alt=" " width="215" height="398" border="0"align="right">Indlæsning af filer på serveren udføres gennem dialogen «Vedhæft dokument»,når det drejer sig om artikler og «Offentliggør dokument i dette afsnit», nårdet drejer sig om afsnit.Bemærk at denne dialog for artiklernes vedkommende optræder to forskellige steder:i bunden af hver artikels side og til venstre (under billederne), når du redigerer/retteren artikel. Disse to dialoger har helt samme funktion og du kan bruge dem vilkårligt efter behov.Hvad angår afsnittene, indlæses dokumenterne på den pågældende afsnitsside.Før du indlæser filerne, skal de eksistere på din computer. Indlæsningsdialogen minder dig omlisten over de filformater, som systemet understøtter. ({Du bør forsikre dig om, at du navngiver dinefiler med det korrekte filtypenavn, f.eks.}«xxxxxx.mp3»{ for MP3 filer.})Dialogen er den samme som for billeder: Knappen «Fil» eller «Gennemse»(afhængigt af browseren) åbner et vindue, hvor du kan vælge filen på din harddisk.Når du har valgt filen, så klik på «Hent» for at sende den til serveren.{Advarsel: Denne operation kan tage lang tid afhængigt af filens størrelse. Bemærk også,'at filen kan blive afvist afhængigt af indstillingerne på dit webhotel; i så fald kan du komme udenom dennebegrænsning ved at <A HREF="aide_index.php3?aide=ins_upload" TARGET="_top">indlæse dine filer viaFTP</A>.}---------Trin 2: {{Information og ikon}}<img src="AIDE/ins_doc2.gif" alt=" " width="214" height="538" border="0"align="right">Når filen er overført til serveren, kommer der en informationsbokstil syne. I den kan der foretages flere operationer.- {Se ikon}Det er vigtigt at bemærke, at til forskel fra billeder, som kan indsættes i teksten, bliverdokumenter ikke synlige med det samme. Der vises et ikon, som en besøgende kan klikkepå, hvis vedkommende ønsker adgang til de pågældende dokument.Øverst i informationsboksen kan du vælge piktogram. Du kan acceptere {standardpiktogrammet}eller installere et {specielt ikon}.Standardpiktogrammet indlæses automatisk af systemet afhængigt af dokumentformatet.Fordelen ved at acceptere dette piktogram er, at symbolet for dokumenter af samme type vilvære konsistent på hele websiden.Hvis du foretrækker det, kan du i stedet indlæse et ikon (helst lille og i et af formaterne GIF,JPG eller PNG), som vil blive vist i stedet for standardpiktogrammet. Når logoet er indlæst,giver linket «Slet tilpasset piktogram» dig mulighed for at vende tilbage tilstandardpiktogrammet.- På artikelredigeringssiden svarer «koderne», som du kan bruge til at indsætte etdokument i teksten, til koderne på billedredigeringssiden.- Nederst kan du indtaste overskrift og beskrivelse til dokumentet. Der er ingen grund til herat indtaste format eller størrelse på multimediefilen. Disse oplysninger leveres automatisk underoffentliggørelsen.- Endelig vil knappen «Slet dette dokument» slette unødvendige filer.{Bemærk, at det er nødvendigt at slette uønskede dokumenter, da de ellers vil være synlige påden offentlige webside.}- {{Med hensyn til dokumenter indlæst i afsnittene}} kan du også rette dokumenternesoffentliggørelsesdato (efter samme princip som ved ændring af artikler og nyheder).Når disse indstillinger er på plads, er afsnitsdokumenterne straks til rådighed på denoffentlige webside. (Der er ingen grund til at godkende dem på samme måde som artiklerog nyheder).---------Trin 3: {{Indsat dokumenter i artikeltekster}}Når det drejer sig om dokumenter, der er knyttet til artikler, kan du ganske enkelt indlæsedem og indtaste informationen (trin 1 og 2 ovenfor). Når du offentliggør artiklen, vil dissedokumenter være synlige neden for teksten i en liste over {vedhæftede dokumenter}.Du kan imidlertid også vælge at indsætte et piktogram i teksten.Du vil derved få billeder, som du kan klikke på, inde i artiklen.Proceduren er her nøjagtig den samme som for billeder, blot med den forskel at ikonerne vil væreelementer, som du kan klikke på. Indsæt en kode som <imgxx|yy> eller <docxx|yy>alt efter om du vil indføje ikonet alene eller med overskrift og beskrivelse.{Bemærk} at de dokumenter, du indsætter i teksten ikke længere vil være synlige{under artiklen}. Der er altså to steder, hvor dokumenter kan optræde i tilknytning til artikler:inde i teksten (et ikon du kan klikke på) eller for enden af artiklen under rubrikken«vedhæftede dokumenter».----------Særtilfælde: {{Video og lyddokumenter}}Nogle multimediefiler er beregnet til at blive vist direkte på en webside (foreksempel et videoklip indsat direkte i artiklen).For at kunne indsætte et sådant dokument inde i teksten som en multimedieanimation og ikke som etikon skal du indtaste dets dimensioner, bredde og højde, som tal større end nul(for lydfiler skal du vælge den bredde du ønsker at afsætte til afspilningsmarkørenog en lav højde så som 25 pixels).{Bemærk} at felterne til indtastning af dimensioner kun vil komme til syne for dokumenter afvisse formater, som SPIP tillader at indsætte i artikler (nemlig: avi, quicktime, real, flash).Når du har indtastet disse dimensioner, fremkommer en ekstra SPIP-kode af formen<embxx|yy> (husk det på «{{emb}}ed»).Hvis du er fortrolig med integration af denne type, vil det behage dig at vide, at dukan tilføje yderligere parametre som:<cadre> <emb54|center|autostart=true|quality=hight> </cadre></ins_doc><ins_upload>{{{Indlæs filer via ftp}}}Nogle servere tillader ikke indlæsning af filer via internettet. Desuden kandet være besværligt at overføre store filer ad den vej. SPIP giver mulighedfor at omgå disse begrænsninger ved at overføre billed- og dokumentfiler via FTP.Denne funktion er selvfølgelig begrænset til de brugere, der har adgangskode tilFTP-serveren.- {{Mappen /ecrire/upload}}Ved hjælp af din FTP-klient skal du blot indlæse filerne (billeder, multimediedokumenter) i mappen /ecrire/upload på din SPIP-webside.- {{Filoversigt}}Når du har gjort det, afløses billedet af filer under overførsel automatisk af enoversigt over de filer, der findes i mappen. Du skal blot vælge den fil, du behøver,og bekræfte dit valg.Hvis alt forløber vel, så husk at slette filen fra mappen /ecrire/upload for at undgåat gøre filoversigten unødigt stor (systemet har dannet en kopi af filen et andet stedpå serveren, og din originale fil behøves derfor ikke mere).- {{Alle filer på en gang}}Hvis du installerer flere filer på en gang i mappen /ecrire/upload, får du en ekstrafunktion til rådighed på webbrugergrænsefladen: du kan indlæse alle disse filer på engang. Dette kan være meget praktisk ved oprettelse af billedgallerier, albummer osv.</ins_upload><artmodif>{{{Artikel under redigering}}}Når en redaktør åbner en artikel for at redigere den, får andre besøgende på sidenbesked om at ikke også at rette i artiklen.Hvis to redaktører samtidig går ind på den samme artikel, kan den enes ændringerfaktisk overskrive den andens.Hvis du ser beskeden «Advarsel, en redaktør er inde på denne artikel»,tilrådes det på det bestemteste ikke at ændre i artiklen på det tidspunkt. Kom tilbagetil artiklen senere, når den anden redaktør har færdiggjort sine ændringer og gemtdem.Når du omvendt selv åbner en artikel, får de andre besøgende på siden besked omom det. Så længe du arbejder på artiklen, og {{en time}} fra du er begyndt, bliverde andre redaktører bedt om ikke at arbejde på teksten. Når du mener, at du erfærdig med artiklen og andre kan begynde at arbejde på den, kan du «frigive»artiklen. Advarslen til de andre vil forsvinde og om nødvendigt tillade dem at gennemføre deresændringer.</artmodif><artmots>{{{Nøgleord}}}For at tilføje endnu et navigeringsniveau til websiden er det muligt at tildele<A HREF="aide_index.php3?aide=mots" TARGET="_top">Nøgleord</A> til artikler, nyheder ogwebsider, som der henvises til. På den måde kan en besøgende ikke blot navigere fraafsnit til afsnit men også fra en artikel omhandlende et emne (angivet ved et nøgleord)til en anden artikel, som har samme nøgleord tilknyttet.For hver artikel, nyhed eller webside, der henvises til, kan der specificeres såmange nøgleord, som der er behov for.En oversigtsliste viser alle nøgleord på websiden. Den er meget nem at anvende.{Bemærk: hvis antallet af nøgleord overstiger 50, erstattes oversigtslisten af etsøgebillede: blot indtast det ønskede nøgleord og klik på «Søg».}{{P.S.}} Kun administratorer kan oprette nøgleord på den side, hvor nøgleord kanvedligeholdes (knappen «Nøgleord» nederst på værktøjslinien).{Administratorer kan forhindre brug af nøgleord på hele webstedet i afsnittet«<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».}</artmots><artprop>{{{Indsende en artikel}}}Mens en artikel er under udarbejdelse/redigering (se afsnittet «<A HREF="aide_index.php3?aide=artstatut" target="_top">Artikel status</A>»),vises en knap «anmod om at få offentliggjort denne artikel».{Kun artiklens forfatter har lov til at udføre denne handling.}Det betyder, at artiklen «sendes til godkendelse», dvs. sendes til alle de øvrige redaktørermed opfordring til at kommentere den mens den venter på at blive godkende (offentliggjort) afadministratorerne.Advarsel: Når artiklen er sendt til vurdering, kan forfatteren ikke ombestemme sigog føre teksten tilbage i tilstanden «under redigering». Handlingen«anmod om at få offentliggjort denne artikel» må derfor først udføres,når forfatteren har forvisset sig om, at artiklen er helt klar. Kun en administratorkan føre artiklen tilbage til tilstanden «under redigering».</artprop><artrub>{{{Valg af afsnit}}}Menuen viser hele <A HREF="aide_index.php3?aide=rubhier"target="_top">afsnitshierarkiet</A> (i den rækkefølge hvori afsnittene blev oprettetaf webstedets administratorer): Vælg det afsnit, hvori du ønsker at placere artiklen.Mange nye brugere synes at overse denne ellers simple funktion og placerer deresartikler «hvor som helst» i webstedets struktur. Derfor opfordresadministratorer til altid at undersøge om en artikel er placeret på det rette stedfør de godkender den</artrub><artstatut>{{{Artikelstatus}}}En artikels {status} vedrører dens redaktionelle tilstand på webstedet. Artiklenkan befinde sig i følgende tilstande:- under redigering;- indsendt til godkendelse;- offentliggjort online;- i papirkurven;- afvist.Disse tilstande kan kun ændres af administratorer og muliggør administration af webstedet.{{P.S.}} artiklers status vises med farvede prikker.<IMG SRC="img_pack/puce-blanche.gif"> {{under redigering}}Når en artikel oprettes, anses den selvfølgelig for at være under redigering. Densforfatter er i gang med at skrive og ændre den.{Under redigering er artiklen kun synlig for dens forfattere og administratorerne.Andre redaktører har ikke adgang til den.}<IMG SRC="img_pack/puce-orange.gif"> {{Indsendt til godkendelse}}Når forfatteren anser artiklen for at være klar, «foreslår» vedkommendeden til andre deltagere, så den eventuelt kan diskuteres kollektivt, før den bliversendt til godkendelse (online offentliggørelse) eller afvisning.{Når en artikel bliver «indsendt til godkendelse», kommer den til synei listen over foreslåede artikler i alle de øvrige brugeres private arbejdsområde,og disse inviteres til at deltage i diskussionen gennem det interne diskussionsforumneden under artiklen.Artiklen er så synlig for alle redaktører. Men den kan kun ændres af forfatteren elleren administrator.}<IMG SRC="img_pack/puce-verte.gif"> {{Offentliggjort online}}Når den eventuelt er diskuteret af redaktørerne (i indsendelsesfasen), kan en artikelblive «godkendt», dvs. i sidste ende offentliggjort af enadministrator. Derefter er den til rådighed for alle besøgende på det offentlige websted.{Når en artikel er offentliggjort online, er det kun administratorer, der kan ændre den.Forfatteren kan ikke mere ændre den, hvis ikke vedkommende har administratorstatus, og måderfor anmode en administrator om at foretage rettelser.}<IMG SRC="img_pack/puce-rouge.gif"> {{Afvist}}En «indsendt» artikel, som ikke passer til webstedets redaktionelle linie, kanblive «afvist», hvis administratorerne nægter at offentliggøre den online.{En «afvist» artikel er kun synlig for forfatteren og webstedets administratorer.}{Men en «afvist» artikel kan ikke mere ændres af forfatteren, hvilkethindrer vedkommende i af genindsende den til offentliggørelse. Såfremt artiklen kræver rettelser,anbefales det derfor at føre artiklen tilbage til status «under redigering»i stedet for bare at «afvise» den, så forfatteren kan ændre den og genindsendeden senere.}<IMG SRC="img_pack/puce-poubelle.gif"> {{I papirkurven}}En artikel kan kun overføres til «papirkurven» af en administrator.{En artikel overført til «papirkurven» er ikke mere synlig i det private område,selv ikke for administratorer. Så pas på, denne mulighed er «vidtgående»: Artiklenforsvinder fuldstændig.Faktisk findes artiklen stadig gemt i databasen men er uhyre vanskelige at få adgang til medde værktøjer, som SPIP stiller til rådighed.}Derfor er denne valgmulighed forbeholdt artikler, der er oprettet ved en fejltagelse og derforblot skal fjernes fuldstændig. Ofte anbefales det i stedet at anvende status «afvist»,da denne er mindre dramatisk.- Endelig er det værd at bemærke, at administratorer når som helst kan ændre en artikels {status}.Følgelig kan en offentliggjort artikel godt få status «under redigering» igen.Men når en artikel er offentliggjort, bør disse statusændringer ikke overdrives.Du risikerer at få et websted, der er «fuldt af huller», med sider der dukker op ogforsvinder igen, hvilket er meget frustrerende for besøgende.</artstatut><arttexte>{{{Artiklens tekst}}}Dette er ganske enkelt {teksten} i din artikel, som navnet siger.- Der er dog et enkelt punkt der kan give problemer, nemlig tekstens længde. Hvis teksten er forlang (efter vores erfaring når den overstiger 32 K), sker det undertiden, at den bliver afkorteteller endda afvist under overførsel til SPIP. Problemet skyldes ikke SPIP men den anvendte webbrowser.Hvis du oplever, at en tekst er for lang til en browser, så forsøg med en anden.- Teksten i artikler egner sig fint til brug af SPIP's <A HREF="aide_index.php3?aide=raccourcis"TARGET='_top'>typografiske koder</A></arttexte><arttitre>{{{Overskrift, hovedoverskrift, underrubrik}}}- {Overskriften} er obligatorisk.- {Hovedoverskriften} og {underrubrikken} er helt valgfri. Hvis du ikke behøver dem, så undlad atudfylde dem, og webstedets layout vil så tilpasse sig til deres tilstedeværelse eller fravær.{Administratorer kan - hvis de ønsker det - fravælge brug af hovedoverskrift og/eller underrubriki det hele taget i afsnittet «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart"TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».}</arttitre><confart>{{{Artiklens bestanddele}}}Artikler består af et antal elementer: overskrift, hovedoverskrift, underrubrik, beskrivelse,hoved og efterskrift... Men nogle websteder har ikke brug for alle disse elementer,enten fordi redaktørerne ikke benytter dem eller fordi det offentlige webstedsgrafiske brugergrænseflade ikke indeholder dem.For at forenkle webstedets administration og/eller blot for at hindre redaktørerne i at brugevisse elementer, som webmasteren ikke ønsker anvendt, gør siden «nøjagtig konfiguration» detmuligt helt at fravælge disse elementer.{{P.S.}} Det er vigtigt at forstå, at til forskel fra valget mellem <A HREF="aide_index.php3?aide=intersimple"target="_top">{forenklet brugergrænseflade / fuld brugergrænseflade}</A>, som kun påvirker den enkeltebrugers brugergrænseflade, så påvirker indstillingerne under «nøjagtig konfiguration»alle brugere. Så hvis du fravælger brugen af hovedoverskrift, vil ingen redaktør og ingenadministrator benytte hovedoverskrifter i deres artikler.Brugergrænsefladen vil tilpasse sig til tilstedeværelsen eller fraværet af disse elementer. Hvisdu fravælger brugen af nøgleord, vil den tilsvarende knap i øverste værktøjslinie ganske enkelt forsvinde.</confart><confbreves>{{{Tilvalg/fravalg af nyhedssystemet}}}Nogle websteder anvender ikke {nyheder}, dvs. korte artikler uden forfatterangivelse. Årsagen kan være,at webmasteren ikke har medtaget dem i layoutet af det offentlige websted.I så fald kan du ganske enkelt fravælge dem. Så kan redaktørerne heller ikke oprette dem. Brugergrænsefladenvil blive så meget mindre belastet.</confbreves><confmails>{{{Automatiske e-mails}}}Redaktørerne og administratorerne tilbringer ikke nødvendigvis hele livet i administrationsområdet. For at lette detkolletkive arbejde og opfølgning på webstedets liv kan systemet via e-mail advare om visse hændelser...<FONT COLOR="red">Advarsel: Nogle webhoteller tillader ikke automatiske e-mails.Hvis du oplever dette, kan følgende indstillinger ikke tilvælges.</FONT>- {{Opfølgning på meddelelser i det offentlige forum}}For at gøre forfattere i stand til at følge den diskussion, som deres artikler afføder,tilbyder denne indstilling at forfattere kan få tilsendt kopi af alle meddelelserder indsendes som opfølgning artikler.Hvis denne indstilling er tilvalgt, vil forfatteren/forfatterne til en artikel få tilsendt e-mails medteksten på alle meddelelser, der indsendes om artiklen, samt et link til artiklens URL. Med et enkelt klikkan de så gå til artiklens side og - hvis de ønsker det - sende et svar på meddelelsen.- {{Opfølgning på redaktionel aktivitet}}Når en artikel er indsendt til godkendelse eller offentliggjort, kan du bede SPIP omat sende besked om det via e-mail. På den måde bliver deltagerne på et websted løbendeholdt underrettet om vigtige begivenheder på webstedet.Et kollektivt websted (med flere redaktører) rådes til at oprette en distributionsliste medredaktørerne (SPIP indeholder ikke denne funktion), som meddelelser kan sendes til.- {{Nyhedsannonceringer}}Denne funktion i SPIP gør det muligt at oprette e-mail af typen «Seneste nyheder».Hvis du tilvælger funktionen og fastsætter intervallet mellem annonceringer vil der regelmæssigtblive sendt e-mails til den angivne adresse med sammenfatning af de senest offentliggjorte artikler og nyheder.Denne funktion er enkel at iværksætte. Hvis du fastsætter intervallet til 7 dage, vil SPIPhver 7. dag sende en liste med artikler og nyheder, der er offentliggjort i de forløbne 7 dage, til denvalgte adresse.En «Send nu»-knap udløser øjeblikkelig afsendelse af denne oversigts-mail (og indleder et nyttidsinterval på 7 dage, før næste e-mail afsendes).Du kan sende denne mail med annoncering af de seneste nyheder til adressen på hovedwebmasteren(som så kan videresende den) eller - hvis du er til helt selvadministrerende websteder - du kansende e-mailen til en abonnentliste (SPIP indeholder ikke en distributionsliste).</confmails><confdates>{{{Offentliggørelse af fremdaterede artikler}}}Administratorer kan ændre en artikels <A HREF="aide_index.php3?aide=artdate" TARGET="_top">dato for online offentliggørelse</A>(når artiklen erklæres «offentliggjort online»).Hvordan skal SPIP opføre sig, når vi sætter datoen for online offentliggørelse til ettidspunkt i fremtiden? Skal SPIP offentliggøre alle artikler, uanset offentliggørelsesdato(med risiko for paradokset med en artikel der viser «31. maj 2003» den 21. maj),eller skal det vente til datoen indtræder (i dette tilfælde den 31. maj), før artiklen gøres synligpå webstedet?- Hovedfordelen ved denne funktion er at kunne iværksætte offentliggørelse af en rækkeartikler på forhånd. Rent praktisk, hvis webmasteren tager på ferie i en måned og vedkommendeallerede har skrevet nogle artikler, kan vedkommende placere dem på det private område medstatus «offentliggjort online» men forsyne dem med offentliggørelsedatoerspredt ud over feriemåneden. I stedet for at offentliggøre en {bunke} artikler på en gangfulgt af ingenting i en måned, kan webstedet jævnligt offentliggøre «nye» artiklerpå trods af forfatterens fravær.- Et science-fiction websted, der ønsker at offentliggøre en fremdateret {Marskronik},bør derimod fravælge denne funktion, med mindre det ønsker at vente til 2030 med at offentliggøresine historier. Det samme gælder en månedlig publikation, der ønsker at offentliggøre sin april-udgaveden 20. marts.</confdates><confmessagerie>{{{Interne meddelelser}}}SPIP indeholder et internt meddelelsessystem (et afsnit af nærværende dokumentationdrejer sig om <a href="aide_index.php3?aide=messut" target="_top">meddelelsermellem brugere</a>, om <a href="aide_index.php3?aide=messpense"target="_top">memoer</a> og <a href="aide_index.php3?aide=messcalen"target="_top">kalender</a>).Du kan vælge at anvende hele eller dele af dette system.- {{Tilvalg/fravalg af interne meddelelser}}En grund til ikke at anvende interne beskeder kunne være den plads, disse meddelelserlægger beslag på i databasen. Disse meddelelser (som f.eks. meddelelser i forummerneknyttet til dine artikler) gemmes i databasen og optager derfor diskpladspå webhotellet. Desuden belaster det interne meddelelsessystem den maskine derrummer dit websted (databaseforespørgsler). Hvis der er tale om en dårligt bestykket(og/eller langsom) maskine, burde du måske lette byrden ved at fravælge internemeddelelser.- {{Tilvalg/fravalg af listen over redaktører der er online}}Hvis du tilvælger denne funktion, vil der hele tiden optræde en liste over deredaktører, som er logget på det private område. Dette vil mærkbart letteudvekslingen af her-og-nu-meddelelser mellem dem.Denne funktion udløser yderligere forespørgsler mod databasen. På en langsommaskine gør du klogt i at fravælge denne funktion. Det er værd at notere, atnogle brugere finder denne funktion anmasende.{Bemærk:} Hvis du tilvælger disse funktioner for hele webstedet, er det stadigmuligt for hver enkelt bruger at <a href="aide_index.php3?aide=messconf"target="_top"> fravælge disse funktioner for deres eget vedkommende</a>. Hvis enbruger således finder interne meddelelser overflødige eller anmasende,kan vedkommende fravælge funktionen for sig selv.</confmessagerie><confforums>{{{Brugen af offentlige forummer}}}Håndteringen af offentlige forummer varierer fra en webmaster til en anden i forholdtil webstedets faktiske behov. Nogle webmastere ønsker ikke offentlige forummer, andreønsker forummer med fri adgang, og atter andre at moderere forummer {på forhånd}, ved først atoffentliggøre meddelelser efter at de er godkendt af en administrator.SPIP giver dig mulighed for at bestemme, hvordan dine offentlige forummer skal fungere(de forummer som benyttes internt af webstedsadministrationen, administreres altidsom åbne forummer for alle redaktørerne og modereres {på bagkant}).- {{Fravalg af offentlige forummer}}Når forummer fravælges, forvinder skærmbillederne til at indsende indlæg, og degamle indlæg vises ikke mere (de slettes ikke fra databasen, men visningen ophører).Denne indstilling standser brugen af forummer, selv om visning af forummer er indkodeti webstedets layout (skabeloner)Du kan anvende indstillingen permanent (så webstedet aldrig har diskussionsforummer) og midlertidigt(for at suspendere en skør spammager, for at tage på ferie eller endda for at overføre webstedettil en anden server).- {{Forummer modereret på bagkant}}Når forummer modereres {på bagkant}, vises indlæg så snart brugerne har indsendt dem.Du har så adgang til at bruge den forumvedligeholdelsesside, som SPIP stiller til rådighed,til at moderere disse meddelelser med forskellig grad af alvor. {A posteriori modereringer SPIP's standardindstilling.}- {{Forummer modereret på forhånd}}På {forhånds}modererede forummer bliver indlæg fra brugerne lagret men ikke vist. Administratorerskal først anvende forumvedligeholdelsessiden, som SPI stiller til rådighed, til at godkende (eller afvise)hver enkelt meddelelse.- {{Forummer der tilgås via abonnement}}Hvis forummer er {tilgængelige via abonnement}, skal brugere, der ønsker at bidrage,lade sig registrere ved at oplyse deres e-mail adresse. De vil så modtage deresidentifikation per e-mail. For de redaktører, som allerede har adgang til det privatewebsted, svarer denne identifikation til deres sædvanlige login.Denne funktionsmåde er et kompromis mellem behovet for ansvarlighed (deltagerneskal oplyse en gyldig e-mail adresse) og fraværet af forhåndsmoderering (når de førster registreret, kan brugerne indsende deres indlæg direkte).Denne funktionsmåde gør det muligt at udelukke brugere, der misbruger forummer ({sortlistning}).Når du (på forumvedligeholdelsessiden) sletter et indlæg indsendt til et forum, der ertilgængeligt «via abonnement», får du adgang til forfatterens (ekstremt begrænsede)«kartotekskort». Du kan så meget enkelt smide forfatteren «i papirkurven».Vedkommendes adgangsoplysninger vil ikke fungere mere, og det vil ikke være muligt atoprette nye med samme a-mail-adresse.<FONT COLOR='red'>Advarsel: «forum med abonnement» kræver at dit webhoteltillader automatisk udsendelse af e-mails. Er det ikke tilfældet, så skift webhotel ;-)</FONT></confforums><confmoteur>{{{Tilvalg/fravalg af søgefunktion}}}SPIP indeholder en søgefunktion. Når den er tilvalgt, vil et indekseringssystemanalysere indholdet i alle artikler. Ganske vist giver denne funktion bagefterutroligt hurtige søgninger, men den kræver til gengæld også meget arbejde afden server, webstedet ligger på. Hvis serveren er langsom, kan dette give problemer.Det er derfor muligt at til- eller fravælge indekseringsfunktionen.De data som SPIP's interne søgefunktionen danner vil næsten {{tredoble}} den diskplads,som databasen lægger beslag på. Omvendt kan indekseringen på langsomme eller stærktbelastede systemer medføre en let forringelse af svartiderne eller endda kørselsfejl(i yderste fald).Hvis dit websted er stort, anbefaler vi i almindelighed ikke at benytte SPIP's indbyggedesøgefunktion men at vælge andre specialiserede løsninger så som <HTML><AHREF='http://www.htdig.org/' target="_blank">htDig</A></HTML>.Bemærk også, at søgefunktionen ikke indekserer alle sider på een gang.Hvis du tilvælger indekseringen, på et tidspunkt hvor webstedet allerede indeholder er stortantal artikler, vil søgningen først være ajourført, når webstedet oplever et antal besøg, der(sådan cirka) svarer til det antal tekster, der skal indekseres.</confmoteur><confnom>{{{Webstedets navn og URL}}}Webstedets navn og URL benyttes til at danne filen «backend.php3»som muliggør syndikering af dit websted (dvs. at de 10 senest offentliggjorte artiklerpå dit websted vises på et andet websted).Dit websteds URL skal være adressen på hjemmeside{mappen}, ikke på den tilsvarendeHTML-fil; derfor skal den slutte med tegnet «/». Hvis adressen på din hjemmeside er<HTML><TT>http://www.mitsted.net/index.html</TT></HTML>,skal webstedets URL skrives således:<HTML><TT>http://www.mitsted.net/</TT></HTML></confnom><confstat>{{{Besøgsstatistik}}}SPIP indeholder et meget enkelt system, som gør dig i stand til at tælle og spore antalletaf besøg til webstedet og til hver artikel. Det giver dig også oplysning om, hvilke andrewebsteder der har henvist besøgende til dit websted og til hver artikel.- {{Antal besøg}}SPIP identificerer hver dag «unikke besøgende» til webstedet ud fra deresIP-adresser. Systemet er hurtigt og {forholdsvis} pålideligt (det giver et {forholdsvis}præcist overslag over antal besøgende til webstedet og ikke bare «opslag»eller «sete sider»; en besøgende, der vender tilbage til den samme side fleregange, tælles som en «unik besøgende»).- {{Direkte besøg eller henvisninger}}Et «direkte besøg» foreligger, når en besøgende ankommer til webstedet ellertil en artikels side fra et andet websted, der indeholder et hypertekstlink til dit websted(førnævnte kaldes «henvisende sider»).For webstedet som helhed og for hver artikel viser SPIP en oversigt over de vigtigste«henvisende sider» (de sider der indeholder et hypertekstlink til dine sider),ledsaget af antallet af «direkte besøg» (antal besøgende der fulgte dette link).------ {{Et «forholdsvis» pålideligt system}}Et fuldstændigt trafikanalysesystem er meget krævende med hensyn til computerkraft og hukommelse.Derfor er SPIP-systemet forenklet meget med henblik på at blive så hurtigt som muligt og fylde sålidt som muligt på serverens harddisk. Desuden er optællingen af «unikke besøgende»baseret på de besøgendes IP-adresser opgjort på dagsbasis, hvilket ikke er den mest nøjagtigemetode. Vi mener dog, at den giver en «relativt» pålidelig information.Hvis du ønsker udtømmende information om trafikken på dit websted, kan du benytte et andet system,som er mere målrettet mod statistisk analyse.- {{En daglig opgørelse}}Trafikopfølgningssystemet i SPIP foretager opgørelse af antal besøgende og henvisendesider på dagsbasis (ikke i realtid). Følgelig kan nogle oplysninger undertiden tagesig inkonsistente ud, idet de ikke medtager besøgene den pågældende dag. (Hvis du er itvivl, bør du ty til den specielle statistikside, som er den mest pålidelige og detaljerede).En artikels statistikside er først til rådighed når den første dag efter offentliggørelsener gået (tallene kendes ikke tidligere, fordi SPIP endnu ikke har analyseret dem).- {{Tilvalg/fravalg af statistik og henvisende sider}}Optælling af antal unikke sider skulle hverken optage megen plads eller bruge megencomputerkraft. Der er derfor ingen grund til at fravælge den, men mindre serverener meget langsom.Til gengæld er optælling af henvisende sider og direkte besøg mere krævende. Den erderfor fravalgt som standard. Det tilrådes kun at tilvælge den på servere uden problemermed regnekraft (servere der allerede kæmper for at holde styr på lange artikler kanikke klarer byrden med at optælle henvisende sider).- {{PS:}} Kravene til diskplads og tid til beregning af opfølgning på besøgog henvisende sider vokser med trafikken på webstedet. Jo flere besøg på webstedet,desto mere stiger de tekniske krav til udførelsen af opgaverne.</confstat><install0>{{{Forberedende opsætning af adgangsrettigheder}}}Når du installerer SPIP-filer via FTP på din server, vil nogle {{mapper}} ikke blivekonfigureret korrekt. Derfor skal du ændre deres konfiguration ved hjælp af din sædvanligeFTP klient.Du skal ændre «adgangsrettighederne» for følgende mapper:- {{/CACHE}} - {{/IMG}} - {{/ecrire}} - {{/ecrire/data}}FTP «klienter» fungerer forskelligt, men almindeligvis er fremgangsmåden således:- Vælg den folder, som du ønsker at ændre «adgangsrettigheder» på.- Find i din FTP-klient en funktion, der hedder «ret (eller {modificer} eller {fastsæt})adgangsrettigheder».- Hvis funktionen er grafisk baseret, så afkryds det felt, der svarer til «Write (skriv)»for «Others (andre)» (eller «World (øvrige)» eller«All users (alle brugere)»): <CENTER><img src="AIDE/install0.gif" alt=" "width="327" height="194" border="0"></CENTER>.- Hvis funktionen er «tekst»baseret, skal værdien «777» benyttes.Når du foretager denne ændring for hver mappe som angivet af installationssystemet,skal du genindlæse (opdatere) siden, hvorefter proceduren genstarter automatisk.</install0><install1>{{{Din MySQL forbindelse}}}Dette trin består i at angive de oplysninger, som er nødvendige for at forbinde SPIPmed MySQL serveren.- {Databasens adresse:} Afhængigt af hvad dit webhotel har valgt, vil oplysningen entenbare være «localhost», eller webstedets adresse («www.mitsted.dk»). Noglewebhoteller har valgt en speciel adresse til databaseserveren.- {Login-navn:} Dette er ofte det samme login, som du skal benytte for at overførefiler via FTP.- {Login-adgangskode:} Der er ofte tale om samme adgangskode, som du skal bruge for atfå adgang til webstedet via FTP.- Du kan ikke gætte dig til disse oplysninger. Hvis du ikke kender dem, kan detskyldes, at du ikke har fået dem af dit webhotel. Altså - hvis du ikke har oplysningerneved hånden, kan du ikke komme videre.- Disse oplysninger indhenter du {{fra dit webhotel}}. Du bliver nødt til at kontaktedet direkte. (Det nytter ikke at spørge udviklerne af SPIP - vi kender dem ikke). Nogle webhotellerstiller oplysningerne til rådighed i en online brugervejledning.- Bemærk, at du ofte er nødt til at {{anmode}} dit webhotel om at åbne op for MySQL adgangeller selv gennemgå en særlig procedure for at gøre det. Nogle webhoteller, der hævder atunderstøtte MySQL databaser, tilvejebringer ikke adgangen automatisk, når de sætter webstedet op.En direkte anmodning fra dig er ofte påkrævet, efter at du har åbnet kontoen hos webhotellet. Iså fald henvises du til den dokumentation, webhotellet stiller til rådighed om hvordan du {åbner op}for MySQL adgangen. (Igen, SPIP-folkene kan ikke hjælpe dig her.)</install1><install2>{{{Valg af database}}}- Du skal vælge det {databasenavn}, som du har fået af webstedet. Denne oplysning får du frawebstedet. Hvis du ikke har den, må du spørge efter den eller konsultere online dokumentationenfra dit websted (det nytter ikke at spørge SPIP's udviklere, vi har ikke denne oplysning).- Oplysningen er ofte det samme {login}, som du benytter for at til din webstedskonto for atlogge ind på webstedet via FTP).- Første og mest almindelige mulighed er, at du præsenteres for en liste over konti(undertiden lidt lang, afhængigt af hvordan webhotellet er sat op). Blandt de viste konti er derkun en, der er din, og du skal blot vælge og godkende den for at komme videre til næste trin.- Anden mulighed er, at der kun optræder et navn svarende til din konto (webhotellet har satsystemet op til kun at vise din konto). Så skal du bare vælge denne konto og godkende.- Tredje mulighed (som almindeligvis gælder for en professionel konto eller en server, som duhar vidtgående adgangsrettigheder til): Du skal {oprette} din egen database. I så fald kan du(efter at have forsikret dig om, at en konto med dette navn ikke findes i listen ovenfor) indtastedet navn, du foretrækker, ved siden af instruktionen om at «oprette en ny database».- Sidste mulighed (fiasko): Din konto forekommer ikke på den viste liste, og du kan ikke oprette den selv.Det sker sjældent, for det betyder, at webhotellet har givet dig adgang til databaseserveren, men harglemt at oprette din konto. I så fald skal du kontakte webhotellet direkte.</install2><install5>{{{Personlige oplysninger}}}Dette trin er meget enkelt, men det skal udføres omhyggeligt. Det er på dette trin du opretter denidentifikation, der skal give dig adgang til dit websted! Hvis du går for hurtigt gennem det, kan dumåske ikke få forbindelse til webstedet.Bemærk, at når du har installeret dit websted, får du mulighed for at ændre disse oplysninger.- {Din offentlige identitet} er hvad dine artikler vil blive underskrevet med.- {Din login-identitet:} Dette er den identifikation, som {{du selv vælger}} for at kommeind på dig eget SPIP-system. Den behøver ikke at være identisk med den, som dit websted har givetdig til at gå ind på din konto via FTP. Tværtimod {opfordrer vi dig til ikke at anvende samme identitet} til atfå adgang til SPIP (den vælger du selv) og til at gå ind via FTP (pålagt dig af dit webhotel).</install5><intersimple>{{{Forenklet brugergrænseflade/ fuldstændig brugergrænseflade}}}Hver SPIP bruger kan tilpasse sit eget skærmbillede (uden at påvirke, hvordan det ser ud for andre brugere,til forskel fra hvad der er tilfældet på siden «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart"TARGET="_top">Nøjagtigt konfiguration</A>»).Flere funktioner i SPIP anvendes sjældent (eller slet ikke) af visse redaktører.Ved at vælge «forenklet brugergrænseflade» opnår du at gøre brugergrænsefladenlettere og enklere at forstå. I denne opsætning vises kun de elementer, som virkelig er nødvendigefor at administrere webstedet. For eksempel er det meget få brugere der har behov for den «<AHREF="aide_index.php3?aide=artdate_redac" TARGET="_top">Dato for tidligere offentliggørelse</A>»,som ikke forekommer i «forenklet brugergrænseflade».{{P.S.}} Forskellen mellem de to visninger er mere iøjnefaldende for administratorer, som har flere funktionertil rådighed end webstedets redaktører.{For at disse ændringer kan gennemføres, skal du acceptere brug af cookier.}</intersimple><logoart>{{{Logo til artikel}}}I SPIP kan du installere et logo, som henviser til en artikel. Derved er det muligtat vise en knap med et grafisk symbol på det offentlige websted, som linker tilartiklen.For hver artikel er der mulighed for:- ikke at anvende noget logo;- at installere et simpelt grafisk logo;- at anvende et animeret logo, der undertøtter «pegefølsomhed»(et logo med «2 varianter»: Logoet ændrer sig, når musen svæver over det).- {{Billedformater}}Når du skaber billeder (med dit sædvanlige program), skal du gemme dem i et affølgende formater:- GIF (GIF-filen kan være en «animeret GIF»);- JPEG;- PNG (det advarer vi imod, da flere browsere ikke understøter det ordentligt).{For at undgå alvorlige betjeningsfejl, afviser SPIP billedfiler større end 256KB.}Et godt råd: Da disse «knapper» er elementer på brugergrænsefladen, børdu sikre dig, at deres {filstørrelse} (i kilobyte) ikke er for stor (i almindelighedunder 10 KB), hvis du ønsker at navigationen på webstedet skal forløbe flydende.Vær særlig opmærksom på at filerne har et {filtypenavn}, der angiver deres formater:{{.gif}}, {{.jpg}} eller {{.png}}. Filnavnet er i sig selv helt uden betydning, forudsatat du {ikke glemmer filtypenavnet}.{Hvis du vil danne et logo, der understøtter «pegefølsomhed», skal duoprette to forskellige grafiske filer (en til knappens «normaltilstand» ogen anden der kommer til syne når muses svæver over knappen). Det er afgørende, at deto filer har samme størrelse i pixels.- {{Enkelt logo}} (uden pegefølsomhed)<img src="AIDE/logoart-1.gif" alt=" " width="212" height="117" border="0"align="right">Til at tilføje en knap findes en boks i kolonnen til venstre for artiklenunder overskriften «LOGO TIL ARTIKLEN».Afhængigt af din browserversion skal du klikke på «Gennemse»,«Vælg», «Fil»...for at åbne en dialog, hvor du kan vælgeden grafiske fil på din harddisk, der svarer til knappen.Når filen er valgt, skal du klikke på knappen «Hent». Og hokus pokusdukker knappen op! Den ledsages af knappen «Slet logo», der blottilbyder dig at slette logoet.Hvis du ikke har tænkt dig at benytte pegefølsomme logoer, er der ikke flere trin at følge.- {{Udskiftning af logo}}<img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0"align="left">Du ønsker måske at erstatte logoet med en anden fil. Det foregår i to trin:- begynd med at «Slette logoet»; forrige boks med knappen «Hent»viser sig igen;- hent den nye fil det du følgerfinder i browse den allerede beskrevne fremgangsmåde.Som følge af hvordan browsere fungerer vises derefter et forkert billede, for det erfaktisk den forrige udgave (billedet befinder sig i browserens «cache»).Klik på billedet (med højremusen eller mens du trykker på «ctrl»-knappenpå Macintosh) for at få vist en kontekstmenu og vælg «Opdater billede».Den nye version af billedet vil komme til syne.- {{Pegefølsomt logo}}<img src="AIDE/logoart-3.gif" alt=" " width="210" height="293" border="0"align="right">Når du har installeret den første fil, viser boksen ikke blot det logo,du har installeret på serveren, men tilføjer en boks mere med overskriften «PEGEFØLSOMT LOGO».I denne boks kan du vælge den anden fil, som gør at billedet skifter, når musen svæver over knappen.{Hvis du sletter den første fil (den «simple» knap) efter at have installeret dem begge,forsvinder boksen med det andet logo, for i fravær af det første logo er der ingen mening i atarbejde med pegefølsomhed.Der er ikke behov for at røre ved «teksten» til artiklen. Når de vises på det offentligewebsted, håndteres afsnittets logoer fuldstændig automatisk. HTML-koden dannes ud fra størrelsen pålogoet, og instruktioner i JavaScript til at håndtere pegefølsomhed bliver ligeledes dannet automatisk.</logoart><raccourcis>{{For at lette layoutet af artikler i SPIP, tilbyder systemet et antal «SPIP-koder»,som sigter mod at:- forenkle systemets brug for brugere der ikke kender til HTML;- forenkle automatisk administration af webstedslayoutet.Så naturligvis kan du stadig benytte HTML-kode i dine SPIP-dokumenter, men vi råder dig tilfortrinsvis at anvende disse få SPIP-koder, som er meget enklere at huske og i desudenmuliggør automatiseret behandling af teksterne.}}{{{SPIP's typografiske koder}}}- {{Oprettelse af afsnit}}For at lave afsnit skal du bare indsætte en blank linie, ligesom man adskiller afsniti en e-mail (ved at «springe en linie over»). Et enkelt «linieskift» (enter eller retur) uden at adskillede to afsnit er ikke tilstrækkeligt til at lave et nyt afsnit. (Faktisk skaber det ikke engang en nylinie).Du kan indsætte flere blanke linier efter hinanden uden at ændre layoutet.For SPIP's vedkommende betyder en enkelt blank linie eller flere det samme:et nyt afsnit uden betydning for afstanden mellem afsnittene.- {{Opstilling med punkttegn, tal eller bogstaver}}Du kan lave opstillinger/lister i SPIP på samme måde som i en e-mail. Du skal bareindsætte et linieskift og begynde den nye linie med en bindestreg («-»).Bemærk, at her er et enkelt linieskift nok (du kan lave opstillinger inden for et ogsamme afsnit). Men hvis du indsætter en blank linie før den linie, der begynder meden bindestreg, fremkommer der en blank linie før listen.[[{{Alternativ:}}- Et enkelt linieskift uden punkttegn får man ved at indtaste <tt>_</tt> (understregning)ved starten af en linie, efterfulgt af et mellemrum.- Du kan danne lister inde i lister ved at sætte stjerner efter bindestregen._ {Prøv f.eks.}:_ <html><tt>-*Din hest er<br>-** kastaniebrun;<br>-** fuksrød;<br>-** sort;<br>-* men min kanin er<br>-** hvid<br>-*** angora eller<br>-*** korthåret.</tt></html>Endelig kan du danne oversigter med tal eller bogstaver ved at bruge <code>#</code>i stedet for stjerne:<code>-# første-# anden-# tredje</code> giver:-# første-# anden-# tredje]].F.eks. <HTML><TT><BR>- Jeg holder af arbejde;<BR>- Det tryllebinder mig.<BR><BR>- Jeg kan sidde og se på det i timevis.</TT></HTML> (Jerome K. Jerome) <BR> vises således:- Jeg holder af arbejde.- Det tryllebinder mig.<BR>- Jeg kan sidde og se på det i timevis.{{Fed og kursiv}}Du kan sætte tekst i {kursiv} ved at placere den mellem krøllede parenteser:«<HTML><TT>...noget tekst {i kursiv} i...</TT></HTML>».Du kan sætte tekst i {{fed}} ved at placere den mellem dobbelte krøllede parenteser:«<HTML><TT>...noget tekst {{i fed}} i...</TT></HTML>».- {{Afsnitsoverskrifter}}Afsnitsoverskrifter er overskrifter inde i en tekst, som klargør tekstens struktur. I SPIPdefineres de ganske enkelt ved at anbringe dem mellem tredobbelte krøllede parenteser:«<HTML><TT>{{{Afsnitsoverskrift}}}</TT></HTML>» giver: {{{Afsnitsoverskrift}}}- {{Vandret skillelinie}}Det er enkelt at indsætte en vandret skillelinie i tekstens bredde. Du indsætter bareen linie, der kun indeholder en række på mindst fire bindestreger, altså:<HTML>---- </HTML>----- {{Hypertekst link}}Du kan nemt danne et hypertekst link med følgende kode: «<HTML><TT>SPIP er opstået på initiativ af[minirezo>http://www.minirezo.net/].</TT></HTML>» som bliver til «SPIP er opstået påinitiativ af [minirezo->http://www.minirezo.net/].»Linkets URL kan være absolut (begyndende, som i dette eksempel, med <code>http://</code>),relativ (i forhold til en anden side på samme websted), et link til et dokument, der anvender eninternetprotokol (<code>ftp://</code>...), en e-mail-adresse («<code>[->mailto:minirezo@rezo.net]</code>»)...- {{Hypertekst link indenfor webstedet}}Det samme hypertekst link system gør det nemt at oprette link inden for dit websted med SPIP.Udfordringen består alene i at finde {nummeret} på den artikel, det afsnit eller den nyhed,du ønsker at linke til: <img src="AIDE/articlenumero.gif" alt="NUMERO" width="210" height="103" border="0"align="right">. Når du «besøger» en artikel, en nyhed eller et afsnit på det private områdeindeholder venstre kolonne en ramme, der med store typer viser nummeret.Det er dette nummer, du skal indsætte i hypertekst linket.{Link til artikel 342 (4 muligheder):}<HTML><TT> <BR>link til [artikel->342]<BR>link til [artikel->art342]<BR>link til [artikel->article 342]<BR></TT></HTML>{hvad angår}<HTML><TT>[->art342]</TT></HTML>, {vil det vise overskriften på artikel 342 med et link til denne artikel.}{Link to afsnit 12:}<HTML><TT><BR>link til [afsnit->rub12] <BR>link til [afsnit->rubrique 12] </TT></HTML>{Link til nyhed 65:} <HTML><TT> <BR>link til [nyhed->br65] <BR>link til [nyhed->breve 65] <BR>link til [nyhed->brève 65] <BR></TT></HTML>{Forfattere, nøgleord, websider, billeder, dokumenter:}<HTML><TT><BR>[->aut13] eller [->auteur13]<BR>[->mot32]<BR>[->site1]<BR>[->doc17] eller [->document17]<BR>[->img13] eller [->image13]</TT><br></HTML>{Når det drejer sig om et websted, henviser koden til det pågældende steds URL. Medhensyn til dokumenter og billeder vil overskriften blive vist, hvis den findes, ellerser det filnavnet der vises.}Du kan også hurtigt lave et link til en definition af et begreb i et eksternt opslagsværk.Til et givet begreb skal du blot indsætte følgende kode i teksten: <code>[?begreb]</code>.Du kan således berige teksten med henvisninger uden at skulle indtaste nogen webadresse.Følgende kode: « <code>{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedværk af [?H.C.Andersen]</code> »giver dette resultat:«{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedværk af [?H.C.Andersen]».Ved at klikke på linket kan du kontrollere, at det indtastede udtryk (et navn eller et navneord)er stavet korrekt, og at det peger på en gyldig værdi.Som standard opslagsværk anvendes [Wikipedia->http://www.wikipedia.org]. Det er et flersproget leksikon derskrives i et samarbejde, som er åbent for alle bidragydere via internettet.Tag dig tid til at lære det at kende, værdsætte det og bidrage til det for at berige den fælles videnskat.- {{Fodnoter}}En fodnote angives almindeligvis ved et tal, der indsættes i teksten og dereftergentages i bunden af siden med yderligere information.I SPIP er denne funktion (som er temmelig akavet at håndtere manuelt i HTML) automatiseret.Fodnoter nummereres af SPIP, som også indsætter hypertekst link inde i dokumentet, somfører direkte fra tallet til den tilsvarende fodnote og omvendt.I SPIP anbringes en fodnote mellem dobbelte, firkantede parenteser: «<HTML><TT> En[[Her eryderligere information.]] fodnote.</TT></HTML>» vil blive vist som «En[[Her er yderligere information.]] fodnote.»{Ikke-automatiserede fodnoter}I de fleste tilfælde er det automatiske fodnotesystem som beskrevet ovenfor mere endtilstrækkeligt. Men det er muligt at håndtere fodnoter på en ikke-automatiseretmåde.For eksempel:«<HTML><TT>Du kan anvende automatisk nummererede fodnoter [[ved at anbringefodnoten i kantede parenteser]],<BR>- men du kan også fremtvinge nummereringaf fodnoter [[<23> ved at angive nummeret på fodnoten mellem symbolerne «<»og «>».]],<BR>- bruge fodnoter i form af stjerner [[<*> blot ved at anbringe stjernen mellem«<» og «>».]],<BR>- oprette fodnoter uden reference (unummererede) [[<> ved ikke at indsatte nogetmellem symbolerne «<» og «>».]],<BR>- navngive en fodnote i klartekst [[<Oehl> Adam Oehlenschläger.]];<BR>- henvise til en allerede eksisterende fodnote [[<23>]] ved at angive denne fodnotesnummer mellem symbolerne «<» og «>» og lade resten af fodnotenstå blank. </TT></HTML>»Alt ialt:«Du kan anvende automatik nummererede fodnoter [[ved at anbringe fodnotens tekstmellem firkantede parenteser.]],- men du kan også fremtvinge nummerering [[<23> ved at angive nummeret på fodnoten mellem «<»og «>».]],- anvende fodnoter i form af stjerner [[<*> bare ved at placere stjernen mellem «<» og «>».]],- lave fodnoter uden reference (unummererede) [[<> ved ikke at indsætte noget mellemsymbolerne «<» og «>».]],- navngive en fodnote i klartekst [[<Oehl> Adam Oehlenschläger.]];- henvise til en allerede eksisterende fodnote [[<23>]] ved at angive denne fodnotesnummer mellem symbolerne «<» og «>» og lade resten af fodnotenstå blank.»- {{Tabeller}}For at lave tabeller i SPIP, skal du bare indtaste tabellen linie for linie ogangive «celler» adskilt af symbolet «|» ({lodret linie}),idet du skal passe på at linierne starter og slutter med lodret linie. Det er vigtigt,at der indsættes blanke linier før og efter tabellen.F.eks. angives tabellen| {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} || Sørensen | John | 23 år || Sømand | | ukendt || Hansen | Kirsten | 46 år || Nuller | Baby | 4 måneder |således:<HTML><TT>| {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} | <BR>| Sørensen | John | 23 år | <BR> | Sømand || ukendt | <BR> | Hansen | Kirsten | 46 år |<BR> | Nuller | Baby | 4 måneder |<BR> </TT></HTML>- {{Forbigåelse af SPIP-koder}}I nogle tilfælde kan det være nyttigt at kunne fortælle SPIP, at koder ikke skal «behandles» afden typografiske kodetolker, fordi du ikke ønsker at ændre typografien eller fordi du ønsker atvise kildetekst (f.eks. PHP, JavaScript...)...Koden til at opnå dette er: «<HTML><TT><HTML>Advarsel: tekst der skal lades urørt</HTML></TT></HTML>», hvilket giver: «<HTML>Advarsel: tekst der skal lades urørt</HTML>».F.eks. er nærværende artikel indtastet i SPIP og den viser kildeteksten tilSPIP's koder. Hvis vi ikke havde anvendt denne kode, ville de typografiske kodervære blevet tolket og du ville ikke have kunnet læse kildeteksten her!- {{Visning af programkode}}Nogle brugere ønsker en gang imellem at kunne vise programmeringskode i tekster.Koden «<HTML>...</HTML>» kan bruges til dette formål.Eksempel:<BR>«<HTML><TT><HTML> <FONT SIZE="+1">ikke</FONT> <SUP>oversat</SUP> <I>HTML-kode</I></HTML></TT></HTML>».giver<HTML> <FONT SIZE="+1">ikke</FONT><SUP>oversat</SUP> <I>HTML-kode</I></HTML>----</raccourcis><rubhier>{{{Afsnittenes hierarkiske struktur}}}Afsnittenes struktur udgør skelettet i dit websted. Denne struktur bestemmer brugergrænsefladen,den måde der navigeres på og forholdet mellem artikler og nyheder...I SPIP er denne struktur {hierarkisk}. Et afsnit kan indeholde underafsnit, som igenkan indeholde andre underafsnit, osv.<CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER>I eksemplet ovenfor kan vi tydeligt se, at afsnit~222 er knyttet til afsnit~22,som igen er knyttet til afsnit~2, der ikke er knyttet til andre afsnit (i dette tilfældesiger vi, at a afsnit~2 er {i webstedets rod}).{Med hierarkisk struktur mener vi, at et afsnit kun er barn af et andet afsnit (ikke flere)og at et afsnit ikke kan være barn af et af sine egne underafsnit (hvilket betyder, at SPIP ikketillader cirkulære strukturer). Denne meget klassiske struktur er valgt, fordi den er så nem at anvende.}{{Kun administratorer kan oprette, ændre eller slette afsnit.}}</rubhier><rubsyn>{{{Syndikerede websteder}}}Websteder som styres af automatiske publiceringssystemer (som SPIP eller phpNuke) kan nemtoprette en fil , der til stadighed indeholder en liste over de seneste publiceringer.Der findes et standard format for en fil af den slags, som kaldes en «backendfil».Denne fil kan enkelt og automatisk analyseres for til stadighed at hente de seneste nyheder frawebsteder. På denne måde gør SPIP det muligt for dig at vise en liste på dit eget websted over deseneste artikler, der er offentliggjort af andre websteder.For hvert <a href="aide_index.php3?aide=reference" target="_top">websted der henvises til</a> i dineafsnit, kan du hente oversigten over de seneste artikler offentliggjort på det pågældende websted.Det forudsætter selvfølgelig, at webstedet tilbyder en {backend} fil.- {{Hvordan finder man filerne «backend.php3»?}}Når det drejer sig om websteder, der styres af SPIP eller phpNuke, er disse {backend} filer nemmeat finde. Det er ganske enkelt den fil, der findes i webstedets rod og hedder«bakend.php3» (eller «backend.php»). F.eks. har backend-filen hos uZine(<TT>http://www.minirezo.net/</TT>) adressen <LI><TT>http://www.minirezo.net/backend.php</TT>.Andre eksempler på backend-filer er:<LI></HTML><TT>http://www.davduf.net/backend.php</TT></HTML></LI><LI></HTML><TT>http://www.vacarme.eu.org/backend.php</TT></HTML></LI><LI></HTML><TT>http://www.vakooler.com/backend.php</TT></HTML></LI>.Bemærk, at {<A HREF="http://rezo.net/backend" TARGET="autre">L'autreportail</A>} stiller sådanne filer til rådighed for de websteder, den henviser til, selv omdisse websteder ikke selv har et backend-system. På dette websted finder du omkring 30backend filer for de websteder, der henvises til fra {L'autre portail}, sammen med en håndfuldtemafiler.- {{Tilføjelse af et syndikeret websted til dit eget websted}}Når du henviser til et websted i et af dine afsnit, kan du ud over at angive webstedets navn, detshjemmesides URL og en beskrivelse også vælge at syndikere det (derfor er et syndikeret webstedførst og fremmest et websted, som der henvises til, og hvorfra vi ber SPIP om at hente listen over deseneste publiceringer).For at udføre dette, skal du vælge «syndikering» og indtaste URL'en på{backend}-filen på det ønskede websted. Straks efter at du har sendt URL'en, får du en besked om,hvorvidt syndikeringen lykkedes.Hvis syndikeringen mislykkes, så:- kontroller, at du har angivet URL'en på webstedet korrekt;- forvis dig om, at det websted du forsøger at syndikere faktisk er tilgængeligt online.- {{Hurtig henvisning}}SPIPS funktion til hurtig webstedshenvisning (indtast webstedets URL direkte og SPIP vil forsøge athente de nødvendige oplysninger automatisk) er meget velegnet til syndikerede websteder.I stedet for at indtaste hjemmesidens URL under henvisningen, bør du indtaste URL'en på webstedets{backend}-fil. SPIP vil automatisk hente en mængde oplysninger og og foretage syndikeringen direkte.- {{Syndikerede artikler}}Når syndikeringen lykkes, viser SPIP en liste over de seneste artikler offentliggjort på webstedet.Se hjælpesiden, som handler om <a href="aide_index.php3?aide=artsyn" target="_top">administration af disse link</a>.- {{Dit eget websteds backend-fil}}SPIP opretter automatisk dit websteds backend-fil. Men glem ikke at opsætte ditwebsteds navn og URL på siden <A HREF="aide_index.php3?aide=confnom" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>.</rubsyn><rublogo>{{{Afsnitslogo}}}<A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top"><img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0" align="right"></A>PÅ dit webstedkan du indstallere et logo for hvert afsnit. Det kan være et fast logo bestående afet enkelt billede eller et animeret billede, der er pegefølsomt, hvortil der kræves tobilleder.Installation af billeder til et afsnitslogo foregår på nøjagtig samme måde som installationaf et <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top">artikellogo</A>.{{P.S.}} Afsnitslogoer opfører sig {rekursivt}. Hvis der mangler et logo til et givet afsnit,vil SPIP i stedet forsøge at bruge logoet for det overordnede afsnit:<CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER>Hvis der i hierarkiet ovenfor mangler et logo til afsnit~221, vil SPIP (på det offentligewebsted alene) erstatte det med logoet hørende til afsnit~22 eller - hvis sidstnævnteogså mangler logo - med logoet for afsnit~2. I sidste ende vil SPIP vise det logo, der erinstalleret i webstedets rod.Bemærk, at hvis webmasteren har valgt det sådan, kan et afsnitslogo anvendes som erstatningslogofor de artikler, som afsnittet indeholder.</rublogo><rubrub>{{{Valg af afsnit}}}Brugen af denne valgmenu er meget enkelt. Menuen viser hele afsnitshierarkiet (i den rækkefølgewebstedets administratorer har oprettet dem). Du skal blot vælge det afsnit, som du øsker at tilføjeet underafsnit til.- {Flytning af afsnit}}<CENTER><img src="AIDE/rubrub.gif" width="292" height="121" border="0"></CENTER>Med denne valgmenu kan du flytte dette afsnit til at være barn af et andet afsnit.I dette tilfælde må du forstå, at den gruppe underafsnit, som er indeholdt i afsnittet,«flytter» med det i webstedets hierarki. På samme måde vil artikler indeholdt i afsnittetog dets underafsnit flytte sammen med det.</rubrub><breves>{{{Nyheder}}}Nyheder er en enkelt og hurtig måde af publicere på i SPIP. Til forskel fra artikler bestårnyheder af en lille mængde oplysninger: En overskrift, en tekst og et hypertekst link.Derfor er nyhedssystemet ideelt til opfølgning på aktuelle begivenheder, pressemeddelelser osv.</breves><brevesrub>{{{Nyheders plads i webstedets struktur}}}For at gøre dem nemmere at bruge (og undgå overlap mellem nyheder og artikler),er indplaceringen af nyheder i afsnitshierarkiet begrænset til et minimum:Nyheder knytter sig kun til afsnit placeret i webstedets rod.<CENTER><img src="AIDE/rubhier-1.gif" alt="afsnit" width="113" height="122"border="0"></CENTER>I vores eksempel kan vi anbringe nyheder i afsnit 1 og 2 men ikke i deres underafsnit(til forskel fra artikler som vi kan anbringe hvor som helst). Vi kan altså kun anbringenyheder i toppen af afsnitshierarkiet, og valgmenuen til placering af nyheder er ganske kort.</brevesrub><breveslien>{{{Hypertekst link i nyheder}}}For at lette brugen af nyheder i forbindelse med pressemeddelelser kan hver nyhed forsynes medet hypertekst link. Du skal blot angive det websted eller den artikel, der henvises til, og dentilsvarende URL.Disse oplysninger er selvfølgelig valgfri.{P.S.} Dette linksystem forhindrer ikke anvendelse af hypertekst link i nyhedens tekst, men det{særskilte} hypertekst link giver webmasteren mulighed for at adskille det grafisk fra andre link.</breveslien><brevesstatut>{{{Nyhedsstatus}}}Det er nemmere at administrere nyheder end artikler. En nyhed har ikke en forfatter. Dens statuser enten «indsendt» eller «godkendt» eller «afvist». Kun administratorerkan ændre nyheders status.- {{Nyhed indsendt}}«Indsendte» nyheder vises på siden «Opgaver». Alle redaktører kan se dem og redigere dem.Administratorer har to knapper til rådighed - til godkendelse eller afvisning.- {{Nyhed godkendt}}«Godkendte» nyheder er dem der optræder på det offentlige websted. Kun administratorer kan redigere dem.- {{Nyhed afvist}}En «afvist» nyhed offentliggøres ikke på det offentlige websted og kun administratorerkan få adgang til den på det private websted.</brevesstatut><breveslogo>{{{Nyhedslogo}}}<A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top"><img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0" align="right"></A>Du kan indlæseet logo for hver nyhed på webstedet. Dette logo kan være et fast billede eller enpegefølsom animation bestående af to billeder.Installation af billedet til et nyhedslogo foregår nøjagtig som installation af <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart"TARGET="_top">artikellogo</A>.</breveslogo><suiviforum>{{{Forumvedligeholdelse}}}Forumvedligeholdelsessiden er et vigtigt element på dit websted, hvis du tillader brug afoffentlige forummer (om dette emne henvises til dokumentationen om <A HREF="aide_index.php3?aide=confforums" TARGET="_top">Opsætning af offentlige forummer</A>). Det er her, moderering af forummerne foregår.- {{Visning af meddelelser}}Meddelelser vises ikke her ud fra deres hierarkiske struktur (opdelt efter {tråde})men en efter en i omvendt kronologisk rækkefølge (den seneste først).Omvendt er der ved hver meddelelse et link til den artikel, meddelelsen henviser til.- {{Sletning af meddelelse}}Her er der mulighed for at {slette} indlæg. {{Advarsel:}} Denne handling kan ikke gøres om.En slettet meddelelse fjernes dog ikke fra databasen. Den optræder på denne side omgivet af en rød rammesammen med datoen for modtagelsen af meddelelsen og afsenderens IP-adresse.- Hvis du tidligere har sat offentlige forummer op til at blive {forhåndsmodereret}, visesventende meddelelser i en gul ramme med to knapper: {slet denne meddelelse} og {godkend dennemeddelelse}.</suiviforum><cookie>{{{Administrationscookie}}}Administratorer kan sætte en cookie der udløser visning af yderligere oplysninger under besøgpå det offentlige websted.- {{Opdater denne side}}En knap med teksten «opdater denne side» vises på alle sider på det offentlige websted.Da SPIP indeholder et {cache}system, bliver nogle ændringer ikke synlige online med det samme.(Sider på det offentlige websted hentes ikke direkte fra databasen. De opdateres med jævne mellemrumog lagres i cachen.)Ved at {opdatere} en side gennemtvinger administratoren, at siden vises ud fra de elementer, der erlagret i databasen, uden at skulle afvente den næste opdatering af cachen.- {{Ændring...}}Sider med artikler, afsnit og nyheder indeholder en knap med teksten «Retdenne artikel» (eller «afsnit»...). Denne knap fører direkte fradet offentlige websted til den side i det private område, som modsvarer denne artikel (eller afsnit...).Denne knap gør det nemmere at ændre fejl, som opdages online, eller at opdatere et element på webstedet.- {{Antal besøg}}Hvis det statistiske system i SPIP tilvælges, tilføjes følgende oplysninger til artikelsiderne:antal besøg (anslået) og antal unikke {hevisende sider}.Henvisende sider er link til denne specielle artikel udenfor webstedet (dvs. når et webstedtilbyder et direkte link til denne artikel, eller når denne artikels adresse er fremsendt via e-mail).- {{Opkoblingsidentifikation}}Administrationscookien gør også SPIP i stand til at genkende din browser,når du kobler op igen. Du skal så blot indtaste din adgangskode for at få adgang tildet private område.(PS: Hvis opkoblingen foregår via cookie - hvilket er mest almindeligt -sættes denne cookie i private område, så snart du kommer ind på det.)</cookie><mots>{{{Nøgleord}}}En af de væsentligste begrænsninger i SPIP er systemets hierarkiske struktur. Hver artikel kankun høre til et afsnit, hvilket undertiden kan give problemer med at klassificere.Nøgleord giver mulighed for at navigere på kryds og tværs inden for et websted. Ved at forbindeet eller flere nøgleord med en artikel får vi mulighed for at danne link til andre artiklermed lignende emner men hjemmehørende i andre afsnit.Nøgleord er ikke til megen nytte, hvis ikke hvert nøgleord er henviser til flere artikler, så disse forskelligeartikler knyttes til hinanden.{Kun administratorer kan oprette og ændre nøgleord.}{Ofte kan afsnitsstrukturen undvære nøgleord, hvis den er godt opbygget. Artikler om samme emneplaceres ganske enkelt i samme afsnit. Det er derfor overflødigt at tilføje nøgleord for at viseartiklernes emne. Administratorer kan således helt fravælge brug af nøgleord på siden <AHREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>.</mots><motsgroupes>{{{Nøgleordsgrupper}}}Når du bruger mange nøgleord, bliver det besværligt at vedligeholde dem effektivt.Derfor kan du oprette grupper med nøgleord. Derved bliver grænsefladen mere elegant (f.eks.kan en «Lande»-gruppe indeholde «Danmark», «Tyskland», «Peru»mens en «Emne»-gruppe indeholder «Arbejdsløshed», «Poesi», «Dyr»...).</motsgroupes><messut>{{{Meddelelser fra bruger til bruger}}}SPIP gør det nemt at udveksle meddelelser mellem brugere af webstedet uden at skullety til e-mails.Når en bruger «sender» en meddelelse til en eller flere andre brugere, bliver dentil et privat diskussionsforum. Når en meddelelse er sendt, kan der foregå en diskussioni form af et forum, der findes under denne meddelelse. I SPIP kan en meddelelseogså opfattes som et privat forum (dvs. der er ingen grund til at udveksle et stort antale-mails for at gennemføre en diskussion, du kan bare «blive og chatte» sammen med din diskussionspartner i detprivate forum, der automatisk knyttes til meddelelsen).{Bemærk:} Meddelelser mellem brugere og de forummer, der er knyttet til disse meddelelser, er private.Dette betyder at SPIP ikke giver administratorer adgang til at se disse meddelelser.Men husk, at fortroligheden skal tages med forbehold. En webstedsadministratormed værktøjer, der giver direkte adgang til databasen, kan altid få adgang til disse meddelelser.- {{Oprettelse af meddelelse/diskussion}}Den enkleste måde at sende en meddelelse på er at klikke på det grønne logo (et lille«M» fulgt af en trekant) der vises ved siden af modtagernavnet.Dette vil straks åbne en ny meddelelse.En anden måde er at klikke på knappen «Ny meddelelse», som findes på allesider i SPIP. Dette vil åbne en ny meddelelse uden modtager.Før du sender meddelelsen, skal du selvfølgelig angive modtageren.Redigering af meddelelser er meget ligetil.Den eneste almindelige fejl at undgå er at undlade at «sende» meddelelsen.Så længe meddelelsen har status «Under redigering», har kun dens forfatteradgang til den. Den skal derefter sendes, for at modtagerne kan se den. (Advarsel:Når en meddelelse er sendt, kan den ikke mere ændres).- {{Tilføjelse/fjernelse af modtager}}Det er når som helst muligt at tilføje en modtager, enten under redigering af en meddelelse,eller efter at den er sendt (f.eks. for at tilføje en deltager til en diskussion i et forum,som er interessant for vedkommende.Ligeledes kan du når som helst fjerne en deltager. Og en knap med teksten «Stop deltagelse i dennediskussion» gør det muligt for en deltager at forlade forummet.- {{Aftaleindgåelse}}Enhver meddelelse kan laves til en aftale. Det betyder, at den knyttes til en dato i SPIP's kalender.- {{Er det muligt at skrive til alle brugere på webstedet?}}Nogle redaktører kan det være umuligt at komme i kontakt med, idet de ikke står i oversigten «Tilføj en deltager»og der heller ikke er et meddelelsesikon ved siden af deres navn. Årsagen kan være, at redaktører individuelt kan beslutte ikke at anvendedet interne meddelelsessystem. Redaktører, som ikke har været inde på det private område i mere end 15 dage,kan heller ikke nås (for brugere, der sjældent besøger webstedet, er det bedre at anvende almindelige e-mails).</messut><messpense>{{{Memoer}}}Et memo («memorandum» eller «huskeseddel») ser ud som en meddelelse,men den kræver ikke nogen modtager. Kun forfatteren har adgang til den.Som navnet siger, er formålet med et memo at gemme oplysninger.- {{Indsættelse af et memo i kalenderen}}Den mest oplagte brug af et memo er at knytte det til en dato. På den måde fungererdet som en påmindelse til forfatteren indtil den pågældende dato (og de efterfølgende 24 timer), og deter synligt i kalenderen.{Bemærk:} Som med meddelelser mellem brugere gør vi opmærksom på, at memoers fortrolighed er begrænset. SPIP giverikke administratorer mulighed for at se dine meddelelser, men andre værktøjer kan give direkte adgang tildatabasen.</messpense><messcalen>{{{Kalenderen}}}SPIP's kalender giver to slags oplysninger:- {{Oplysninger der er fælles for hele webstedet.}} Det drejer sig om offentliggjorte artikler ognyheder. Kalenderen gør det muligt at finde artiklerne frem med udgangspunkt i, hvornår de er offentliggjortonline.- {{Private oplysninger.}} Dette er meddelelser mellem brugere og memoer, som er forsynet med en aftaledato.Denne kalender fungerer således som huskeseddel eller dagbog.Bemærk, at hver kalenderdag er forsynet med et lille blåt logo. Dette logo tjener til at oprette et memoder er direkte tilknyttet til datoen (tidspunktet for aftalen kan indstilles mere nøjagtigt ved at redigerememoet).</messcalen><messconf>{{{Tilpasning af meddelelser}}}Hver bruger kan tilpasse opsætningen af interne meddelelser.{Bemærk:} Webstedsadministratorer kan beslutte ikke at anvende meddelelsessystemet eller oversigten overbrugere der er online. Hvis en funktion er fravalgt globalt for hele webstedet (af en administrator),har redaktørerne ikke adgang til den.- {{Fravalg af brugen af interne meddelelser}}Hvis interne meddelelser er til rådighed for hele webstedet (dette afgøres af administratorerne), kan hver brugerbeslutte for sig selv ikke at anvende dem (dvs. brugeren ønsker ikke at udveksle meddelelser med andre brugerevia systemet).- {{Fravalg af oversigten over brugere, der er online}}Når en administrator har valgt at gøre denne funktion tilgængelig, kan en redaktør under brug af detinterne meddelelsessystem beslutte for sit eget vedkommende ikke at figurere pålisten over brugere, der er online.Denne funktion viser løbende en liste over de brugere, der i øjeblikket er online,hvilket gør det nemt for brugere at deltage i raske diskussioner. Nogle brugere kanfinde denne funktion anmasende og/eller de ønsker ikke at blive «forstyrret»,når de er inde på systemet. De skal bare fravælge denne funktion for ikke mere at figurere på listenover redaktører, der er online, og listen vil ikke mere vise deres sider.{Bemærk:} Når en administrator vælger ikke mere at figurere på listen over redaktører, derer online, vil listen stadig være synlig. Administratoren kan «se» de andre, men de andrekan ikke «se» administratoren.</messconf><reference>{{{Websteder der henvises til}}}SPIP indeholder et komplet system til administration af lister over andre websteder. Dettesystem er meget omfattende og giver specielt mulighed for:- gruppering af disse lister i afsnit (de samme afsnit som indeholder artikler eller særlige afsnit beregnettil dette brug, på samme måde som et katalog over link);- tilknytning af et logo til hvert websted;- tilknytning af nøgleord til hvert websted, der henvises til;- tilføjelse af en beskrivelse af hvert enkelt websted.På websteder der tillader det, er det desuden muligt at hente de senesteartikler, de har offentliggjort (se «<a href="aide_index.php3?aide=rubsyn"target="_top">Syndikerede websteder</a>»).{{Henvisning til et nyt websted}}En knap med teksten «Henvisning til et nyt websted» i alle afsnit på dit webstedgiver mulighed for at tilføje et nyt websted.Den «traditionelle» fremgangsmåde består i at angive webstedets navn og dets URL,og derefter indsætte en beskrivelse. Det er også muligt at vælge det afsnit på ditwebsted, hvor henvisningen skal indsættes.En ramme i bunden af siden giver adgang til at vedligeholde syndikering af indholdet.For flere detaljer henvises til forklaring på <a href="aide_index.php3?aide=rubsyn"target="_top">syndikerede websteder</a>. For at lave en direkte henvisning, skal dublot vælge «ingen syndikering».{{Hurtig henvisning}}Under oprettelse af en ny webstedshenvisning fremkommer en ramme øverst på siden,der tilbyder hurtig henvisning til et websted uden at behøve at angive navn ellerbeskrivelse. Her skal du blot angive URL'en på den side, du vil henvise til.Hvis det er muligt, vil SPIP gå til denne adresse og forsøge at hente sidens overskriftog beskrivelse automatisk. Du kan senere ændre disse oplysninger.{{Hvem kan foreslå websteder at henvise til?}}På siden «Nøjagtig opsætning» kan administratorer angive, at kun administratorerhar mulighed for at foreslå websteder, eller at det kan gøres af redaktører eller endog afbesøgende på webstedet (i sidste tilfælge vil en formular på det offentlige websted give de besøgendemulighed for at foreslå websteder).Under alle omstændigheder er det kun administratorer, der kan godkende forslagene til henvisninger.Når der stilles forslag om henvisning til et websted, kan alle deltagere på det private områdediskutere relevansen af forslaget i et forum, der er knyttet til hvert websted.</reference><artsyn>{{{Syndikerede artikler}}}Når du vælger <A HREF="aide_index.php3?aide=rubsyn" TARGET="_top">syndikering af et websted</A>,viser SPIP en liste over de seneste artikler, der er offentliggjort på dette websted,under overskriften «Syndikerede artikler udtrukket fra dette websted».For hver artikel viser SPIP:- artiklens overskrift (klik på denne overskrift for at få adgang til artiklen på dens oprindelseswebsted);- artiklens forfattere, hvis der er nogen;- artiklens beskrivelse, hvis der er en.Denne information, som hentes automatisk på det websted, der henvises til, kan ikke ændres.For hver artikel er der yderligere en knap med teksten «bloker dette link»,som gør det muligt at hindre visning af artiklen på dit eget websted (fordi artiklen ikkepasser dig eller henvisningen skyldes en fejl...). Du kan genåbne for visning af artiklennår som helst.Det er også muligt at forlange, at ethvert fremtidigt link fra webstedet skal blokeres på forhånd.Artikler, der trækkes ud, bliver så ikke vist, før du har godkendt hver enkelt «manuelt».</artsyn><confhttpproxy>{{{Brug af HTTP proxy}}}Hvis dit websted befinder sig bag en firewall, kan du være nødt til at opsætte enHTTP proxy for at kunne hente nye syndikerede websteder over internettet.Denne proxy skal tillade udgående kald uden autentificering.I opsætningen af dit websted skal du (i afsnittet «SPIP funktioner») angive proxy'en på følgende form:<code>http://proxynavn:port/</code>hvor {proxynavn} er navnet på den server, der optræder som proxy, og {port} er nummeret på den TCP-port(hyppigst 3128, 8080, eller endda 80), som kaldene skal dirigeres til.Advarsel: Denne opsætning er global. SPIP vil hente alle syndikerede websteder gennem denne procy.Hvis du behøver mere nøjagtige opsætningsoplysninger, må du kontakte din administrator.</confhttpproxy><deconnect>{{{Logge ud}}}Du kan klikke på knappen «Log af» for ikke mere at give dig til kende på det private område.Når du klikker på den, «mister» systemet den login-information, som du indtastede for at få adgang til det privateområde. SPIP vil bede dig om at genindtaste oplysningerne eller gå tilbage til det offentlige websted.{Det vigtigste formål med denne funktion er at forhindre en anden person, der bruger din maskine,i at få adgang til det private område ved at benytte dine login-informationer.}- {{DU arbejder alene og er den eneste med adgang til din computer}}I så fald kan afbrydelse af forbindelsen på denne måde forekomme noget overflødig. Det anbefales at logge ud,men der sker ikke megen skade, hvis du glemmer det.- {{Du har adgang til det private område fra en flerbrugermaskine}}I så fald anbefales det kraftigt, at du konsekvent logger af, når du afslutter dit arbejde.Dette vil hindre en hvilken som helst person, der anvender samme maskine,adgang til det private område.- {{Brug af flere identiteter på samme websted}}Nogle brugere ønsker adgang til det private område med mere end en identitet. I så faldkan de bruge denne funktion til at afbryde forbindelsen og derefter logge ind igen underet andet navn.</deconnect><spip></spip>